Hvor end han kommer, spreder han lys. Med sit smil, sine hugs og de gavmilde komplimenter vinder den spinkle nordjyde sine medmennesker. Han er ikke ude på andet end at nyde nuet og komme med på endnu et eventyr. Han har knoklet og haft sine op – og nedture, men 68årige Ole Henriksen har holdt fast i glæden. Han søger det gode. Nu! I dag!
– Du ser fanme godt ud!
Med den ene bemærkning efterfulgt af sit sædvanlige, blændende smil har Ole Henriksen indtaget scenen. Komplimentet var henvendt til fotografen Betina Fleron, men alle os, der står klar til at tage imod Ole får del i lyset. Han glemmer ingen og giver et øjebliks opmærksomhed, et smil og en rar kommentar til os alle. Det er det, han kan. Det er det, han er!
Meget mere end en kendt crememager fra Nibe: Ole Henriksen er blevet essensen af positiv tænkning. Det han har vundet anerkendelse og fame for, og det er det, han har fortalt om på et Rotary møde her i byen, i aftes. Det er netop det, vi skal snakke om, når fotografen har fået sine billeder.
Der er fremskaffet blå balloner, smukke blomster og et ægtepar fra Støvring er kørt hertil på deres fine, gamle Vespa scootere, som Ole Henriksen skal fotograferes på. Han vidste kun, at han skulle møde op her ved Musikkens Hus i Aalborg, og selvom der suser en frisk vind fra Limfjorden, så smider han jakken og indtager professionelt sin plads foran kameraet.
– Må jeg godt være lidt i motion, for jeg fryser lidt?
Spørgsmålet er henvendt til fotografen, som nikker til den høflige forespørgsel og Ole hopper lidt rundt på den store, forblæste plads mellem fjorden og Musikkens Hus. Forbipasserende aalborgensere drejer hovedet ved synet af den lille, adrætte mand, som grinende hopper rundt med et bundt blå balloner.
– Det var virkelig en god ide, siger han anerkendende.
Indimellem skal scooteren flyttes, kameralinsen skiftes og så fortæller Ole. Først om foredraget aftenen før, hvor han, for første gang nogensinde, var på scenen med sin lillebror Hans Henrik Henriksen, der er rådmand i Aalborg og som bor i Oles barndomsby, Nibe:
– Hans Henrik græd på scenen, for han er så emotionel. Det er jeg også, og det har vi fra min far, som også havde let til tårer, forklarer Ole og tilføjer så med et smil:
– Man skal heller ikke holde tilbage. Bare slip det ud!
Vrik med numsen
Det kunne være hans motto: „Bare slip det ud!”
Drengen, der voksede op i Nibe, og var så anderledes end de andre drenge i byen.
– Jeg elskede at lege med pigerne! Jeg sjippede i tov og vi jonglerede og spillede bold mod muren, men det var jo kun noget som piger gjorde, så jeg var altid anderledes, fortæller Ole.
Han gik også, helt frivilligt, til dans:
– Jeg elskede at danse, både dengang og i dag, men de fleste drenge på danseskolen gik der jo kun, fordi deres mor havde sagt, at de skulle. Jeg gik der, fordi jeg så godt kunne lide det og især de latinamerikanske danse fik gang i mig. Så vrikkede jeg med røven, mindes Ole med et grin.
Billederne fra barndommen er blandede, for Ole besad, også dengang, en evne til at se det positive:
– I frikvartererne følte jeg mig ensom og brugte meget tid på at observere de andre, men når vi så var i klasseværelset igen og timen begyndte, så var jeg jo en del af gruppen igen. Så der følte jeg mig ikke udenfor, fortæller han.
Som 18-årig flyttede Ole til København, hvor han endelig kunne udleve sin homoseksualitet:
– Som helt ung vidste jeg ikke en pind om at være homoseksuel. Jeg var så naiv. Jeg vidste bare, at jeg
syntes, at nogle fyre var så smukke at
se på. Og så vågnede jeg ganske langsomt op, fortæller han.
Oles rejse fra barndomsbyen, over
København og til Indonesien, hvor han
levede et festligt, men også usundt,
liv, som gav ham uren hud. En lokal
kvinde lærte ham at pleje huden med
urter og det gav så meget mening for
Ole, at han bestemte sig for at uddanne sig til kosmetolog. Han tog først en afstikker til New York, hvor han var showdanser, og så færdiggjorde han kosmetolog uddannelsen i London og vendte tilbage til USA, for at arbejde videre med cremer baseret på urter og naturlige olier.
Ingen ville dog ansætte en mand, så Ole knoklede for at få sit eget. Den del af projektet lykkedes, men ulykkeligvis var Oles daværende kæreste narkoman og så utilregnelig, at han endte med at sætte en pistol for Oles tinding, da han prøver at flygte. Heldigvis slap Ole væk med livet og lysten til at leve i behold og siden har han sagt, at selv med tab heler man sig selv som menneske.
– Uden nedturene kan man ikke blive en helstøbt person, understreger Ole Henriksen.
Et eventyrligt liv
Netop erkendelsen af, at livet består af op – og nedture, er vigtig og afgørende, for Ole Henriksen, som i maj fyldte 68 år:
– Engang var der meget drama i mit liv, men da jeg mødte Laurence for 35 år siden, blev vi enige om, at vi ville tale om tingene i stedet for at angribe hinanden. Det har fungeret godt både i vores forhold og i forholdet til mine ansatte, for det skaber tillid, fortæller han.
Ole Henriksen og indretningsarkitekt Laurence Roberts blev gift i 2008 og har nu også købt lejlighed i København. Noget Ole er lykkelig for:
– Jeg har aldrig villet bede Laurence om, at vi skulle have en lejlighed i Danmark, men en dag sagde han selv:„Skal vi ikke have en lejlighed i København?!”
Kort om Ole Henriksen
Ole er født 4. maj 1951 i Nibe. Grundlægger af det verdensomspændende hudplejeprodukt „Ole Henriksen Skin Care” og har udgivet en række skønhedsbøger.
Ole blev færdiguddannet kosmetolog i London i 1975 og åbnede i 1988 klinikken „Ole- Henriksen Face/Body,” i Los Angeles, som blev en stor succes blandt berømtheder og velhavere i byen. I 2007 solgte han sit firma, men arbejder for de nye ejere.
Ole udvikler nye produkter og rejser verden rundt på såkaldte ”Glow Camps”, hvor indbudte gæster, såkaldte influencers, får mulighed for at tilbringe tid med Ole og bliver forkælet med indre og ydre velvære.
Ole har siden 2008 været gift med den otte år yngre Laurence Robert.
Ole smiler og fortæller, om sin første aften i det nye, danske hjem:
– Laurence havde indrettet stedet og det er jo dét, han kan: Noget med lyset, billederne og møblerne, som er så fantastisk. Jeg sad alene i stuen med et glas champagne og nød det hele. Jeg var bare så lykkelig!
Ole smiler bredt. I hans stemme er der stor kærlighed til den mand, som har beriget hans liv i så mange år, og som han er taknemmelig for at have mødt:
– Vi supplerer hinanden godt på så mange måder, erklærer han.
Ole Henriksen har et godt liv, men han tager det ikke som en selvfølge. Tværtimod så takker han højere magter, når gode ting overgår ham. Og det gør de tit:
– Man skal ikke blive bitter. Heller ikke selvom der er svære tider, for det er så hårdt at bære nag. Jeg mener, at vi skal undskylde og tilgive, for vi vil jo også så gerne selv tilgives, mener han.
Han anerkender, at der er mennesker, som har det nærmest uoverstigeligt svært og dem prøver han at hjælpe både økonomisk og mentalt:
– Dem møder jeg, og så prøver jeg at vise medmenneskelighed, for jeg mener, at kærligheden mellem mennesker, er det vigtigste, vi kan give hinanden. Dybest set er vi her for at hjælpe hinanden og det er vigtigt at huske både taknemmeligheden og ydmygheden, siger han.
Selvom Ole altid knoklet for at få den succes, som han nu har, så erkender han, at han nok aldrig helt har fattet det:
– Jeg har det jordbundne og det hårdtarbejdende med mig fra Nordjylland og fra mit barndomshjem. Der er sket så meget, siden jeg cyklede rundt i Hollywood, og prøvede at kæmpe mig op og jeg kniber indimellem mig selv i armen, for det her er mere, end jeg nogensinde havde forestillet mig.
Jeg er sådan en, der vil vinde i livet, og deri ligger også erkendelsen af, at jeg taber indimellem.
Det gør ikke sejren mindre.
Brødrene!
Ole og Hans Henrik Henriksen. Den ene skønhedsguru bosat i Los Angeles, mens den anden er Rådmand i By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg og bor i Nibe. Trods en aldersforskel på 11 år, og adresser på hver sit kontinent, så er de to brødre tæt knyttet til hinanden. Første gang Hans Henrik besøgte Ole var i 1978, hvor han var 16 år og på sit livs første flyvetur. Hans Henrik boede i Los Angeles i to lange perioder, hvor han arbejdede i film – og rejsebranchen. I 1992 vendte han hjem og uddannede sig til lærer.
Hans Henrik Henriksen siger til APPETIZE om sit forhold til storebroderen:
„Ole og mig er stærkt knyttet til hinanden, på trods af at han flyttede fra Nibe, da jeg var 10 år. Han har forstået at være nærværende på lang afstand. Altid interesseret sig for hvordan jeg havde det, hvordan det gik og også i forhold til Pernille og mine børn. Han har også inspireret og motiveret mig i mit liv, karriere og indstilling til livet.
Han er, som jeg ser det, blevet stærk af modgang. Han er utrolig arbejdsom og vedholdende, når han går i gang med en opgave. Hans karriere og succes med OH hudplejeserien og klinikken har budt på op og nedture, som han har taklet fantastisk. Han har en galgenhumor og en energi, som skinner igennem, selv når det er svært. En evne vi altid har besiddet i familien.”
