Tag: Musik

Anmeldelse af ’Mariah Carey’

Skrevet af adminittp d. 6. juni 2019. Uploaded i Aalborg, Anmeldelser, Kultur, Musik.

Den verdenskendte sangerinde, Mariah Carey, udgav sidste år sit 15. studiealbum under navnet ’Caution’, og har derfor siden februar i år været på turné med sin ’Caution World Tour’. I tirsdags kom turen så til Aalborg, hvor den udsolgte koncert foregik i AKKC, der med sine 2173 m2 i den store sal havde plads til 2.400 siddende publikummer.

En rigtig diva kommer for sent, og derfor kom sangerinden også først på scenen et kvarter efter annonceret showstart. Men hvis nogen skulle kunne tillade sig den slags, så var det vel netop hende. Musikken begyndte lidt smålødigt og da scenetæppet endelig forsvandt, stod divaen pludselig der med det største smil iklædt en kort og glitrende guldkjole. Publikum jublede, og flere på de forreste rækker havde også lavet skilte, som divaen undervejs tog sig tid til enten at modtage eller signere, alt imens hun fortsat sang videre. Efter den første sang ’A No No’ råbte Mariah Carey ”Hello Denmark” ud i salen for derefter at slå over i nummeret ’Dreamlover’. Det blev hurtigt efterfulgt af et medley mellem ’You Don’t Know What To Do’ og ’Emotions’. Men selvom musikken klingede velkendt, så var der tilsyneladende ikke skruet nok op for Mariahs mikrofon. Hun druknede simpelthen indimellem, hvilket var både synd og skam. Til gengæld havde Mariah Carey sørget for en pose eyecandy omkring hende i form af fire veltrænede og halvt påklædte dansere, der gav en smag på, hvilke nye dansetrin der trender ovre i USA. De dansede desuden engageret hver gang divaen var omme backstage for at skifte tøj, hvilket hun gjorde intet mindre end hele 4 gange. Til nummeret ’Fantasy’ kom hun ud i en knap så klædelig lang sort kjole med neonlys løbende ned ad. Selve nummeret leverede hun i en dårlig remix version, men valgte gudskelov bagefter at synge en bid af selve originalen. Der opstod et sandt 90’er moment, da hun sang sangen ’One Sweet Day’, og her kunne man heldigvis også langt bedre høre hendes fine stemme. Under nummeret ’Always Be My Baby’, der efter divaens eget udsagn var hendes favorit, kom hendes børn pludselig ud på scenen. Det virkede både lidt sødt og søgt i samme ombæring. Der var en temmelig varm temperatur i salen, og det medførte da også at divaen svedte. Derfor måtte hun ty til både at duppe ansigtet med servietter samt hidkalde hendes hårstylist og makeup artist på scenen for lige at fixe håret og makeuppen. For man er vel ikke diva for ingenting. Lyden fortsatte heldigvis kun med at blive forbedret, og da nummeret ’GTFO’ spillede, gik Mariah rent igennem. Da hun sang nummeret ’My All’ havde hun atter skiftet tøj, og denne gang til en lang blågrøn glimmer kjole. Da hun nåede til sangen ’Loverboy’ blev der atter sat fut i showet i forhold til dans, farver og glitter samt interaktion med fansene på de forreste rækker. Efter numre som ’Heartbreaker’ og ’We Belong Together’, hvor divaen i øvrigt havde klædt om til en sølv glitrende body samt glimmerhoody, nåede hun afslutningsvis lige at klæde om atter en gang til at kunne synge ’Hero’, som blev aftenens sidste nummer. Det gjorde hun i en sand lyserød prinsessekjole bestående af pailletter, tyl og masser af glimmer.

Man har jo igennem tiden hørt mangt og meget om sangerindens divanykker, playback og så videre. Men den svulmende 49-årige diva virkede nu overskudsagtig nok, selvom hun indimellem kæmpede lidt med varmen, energien og stemmen. Til gengæld virkede det hun til at gå højt op i at synge rigtigt og ramme tonerne, hvilket jo også et eller andet sted var det vigtigste. Hun tog sig gerne til øret, når hun skulle gå op i de ekstremt høje toner, og selvom det ofte lykkedes, så glippede det desværre også indimellem. Men alligevel en imponerende præstation, som de færreste vel næppe kan prale af at kunne præstere. Generelt bevægede hun sig meget rundt på scenen, men hun dansede ikke. Det lod hun sine mandlige danserne om. Selve showet var et tætpakket program spækket med glimmer, glitter, farve og grafik, og der var således på ingen måde tid til at kede sig. Jeg savnede dog lidt mere indlevelse i teksten fra sangerindens side. For selvom hendes faste smil var blændende smukt og hun var lækker at se på, så virkede det hele også lidt for kunstigt. Ganske vist blødte Mariah Carey mere og mere op undervejs, men hun bevarede dog stadig sin diva-stil og dermed også en distance. Jeg manglede at høre hende synge sine storhits som eksempelvis ’Without You’, ’Vision Of Love’ og ’Someday’, men showet blev dog ved med at underholde. Derfor får divaen 5 ud af 6 stjerner med på vejen herfra, og jeg håber hun vil gæste Aalborg en anden god gang.

Er du klar til et brag igen i år? Kunsten Summer Lounge er!

Skrevet af adminittp d. 6. maj 2019. Uploaded i Aalborg, Events, Kultur, Kunst, Musik.

Skulpturparken vil også i år summe af liv, fællesskab og samfundssind, når aktuelle navne går på scenen i forbindelse med Kunsten Summer Lounge

Igen i år inviterer Kunsten indenfor til en unik cocktail af kunst, streetfood, socioøkonomiske virksomheder, talks om samfund, musik og loungestemning i det fri.

Musiknavne som Go Go Berlin, Hjalte Roos, Lowly og Selma Judith er allerede sikret. Derudover vil der være masser af talks med navne som Frederik Strand fra Politimuseet, redaktørerne bag “100 Kiksede knald”, journalist Krister Molzen fra Third Ear og mange flere.

Emnerne for de forskellige talks vil tage afsæt i kunst og komme rundt om aktuelle temaer. Det bliver Anne Kejser, der som vært binder det hele sammen.

Også uden for scenen vil gæsterne blive engageret i små pop op-aktiviteter som øl-yoga og strikkekurser.

Sidste år tiltrak det 5.000 mennesker, hvilket svarede til en stigning på 30 procent i forhold til 2017.

Frivillighed og samfundssind

Summer Lounge er primært henvendt til en yngre målgruppe, og programmet er derfor også sat sammen ud fra temaer og emner, unge er optaget af. Målet er at skabe rammerne for et fællesskab, hvor unge kan diskutere og engagere sig i kunst, kultur og samfund på tværs af uddannelse og social baggrund.

Kunsten Summer Lounge engagerer samtidig en stor gruppe unge frivillige, som udgør Kunsten Krew. I fællesskab løfter de en bred vifte af de opgaver, der er med til at få sommerens lounges til at rulle og får på den måde erfaring med at udvikle og afvikle events.

På Kunsten er der glæde over, at Kunsten Summer Lounge er blevet en tilbagevendende succes. Konceptet medvirker til at tiltrække en målgruppe, som generelt er svær for museer at nå ud til.

– Kunsten Summer Lounge tiltrækker en ny målgruppe til museet, der samtidig er loyal. I forbindelse med Summer Lounge køber mange unge klubkort, og vi kan se, de besøger Kunstens udstillinger hele året rundt, siger Lars Ulrich Hansen, kommunikationschef på Kunsten.

Kunsten Summer Lounge er onsdage fra 12. juni til 14. august. Som noget nyt vil Summer Lounge i år også rykke ud til de unge rent fysisk gennem et samarbejde med Himmerlands Boligforening. Det sker 23. maj klokken 16.00-19.30 på havnefronten i Aalborg.

Programmet offentliggøres løbende.

Samarbejdspartnere
Råt & Godt er igen i år med til at opbygge loungen. Talk-programmet og flere af de socialøkonomiske events er skabt i samarbejde med Fokus Folkeoplysning. Tuborgfondet bakker op om Kunsten Summer Lounge sammen med Himmerland Boligforening, Spar Nord Bank, Aalborg Events og UCN.

Back to the 60’s

Skrevet af adminittp d. 28. februar 2019. Uploaded i Anette Vedfald, Appetize Bloggere, Blog og klummer.

Sidst jeg lavede et flashback indlæg om musik gennem tiderne, handlede det jo om 1950’erne. Så derfor følger jeg nu op med et indlæg om 1960’erne, hvor jeg vil udplukke de musikere og numre, som jeg personligt finder nævneværdige fra netop denne tidsæra.

1960’erne beskrives ofte som ’de glade 60’ere’, hvor verden oplevede enorm vækst, rumkapløb og revolution. Sidstnævnte opstod i takt med at flere oplevede en større frihed og luft i økonomien, fordi beskæftigelsen voksede og bedre arbejdsvilkår blev vedtaget. Det gav generelt en bedre levestandard, og kvinderne begyndte for alvor også at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor blev de gængse samfundsnormer og autoriteter også udfordret af f.eks. den seksuelle revolution med fri sex og kærlighed, som fandt vej samtidig med p-pillens indtog. Men også ungdomsoprøret i 1965 satte mangt og meget på spidsen i et opgør med krig, småborgerlighed og korrekt påklædning – et oprør som særligt hippierne huskes for. Denne tidsånd satte også et kæmpe anslag i den musikalske historie med blandt andet Woodstockfestivalen i USA, hvor næsten en halv million mennesker deltog. De festede og hyldede kærligheden, mens de lyttede til musikstjerner som blandt andet Jimi Hendrix, Janis Joplin, Santana og The Who. Men selvom der herskede fremgang og kærlighed, lå den Kolde Krig på lur, og med Cubakrisen i 1962 kom verden tættere på en atomkrig end nogensinde. Derfor blev der oprettet beskyttelsesrum og uddelt ’Hvis krigen kommer’-foldere, hvilket skabte en decideret frygt i manges liv. Verden måtte også se til med vantro, da USA’s præsident John F. Kennedy blev myrdet i 1963, og senere frihedskæmperen Martin Luther King i 1968. Det ophøjede dem begge til martyrstatus – en status som stadig eksisterer i dag.

I starten af 1960’erne lød musikken præcis som man havde forladt den i 1950’erne. Det gjorde sig gældende med hits som f.eks. ’Everybody’s Somebody’s Fool’ med Connie Francis fra 1960, ’Take Good Care Of My Baby’ med Bobby Vee fra 1961 og ’It’s Now Or Never’ med Elvis fra 1960. Men jo længere man kom hen imod 1970’erne, jo mere ændrede lyden sig også over i beatmusik. I Danmark kaldte nogen denne moderne rockmusik for pigtrådsmusik, og i den kategori lå blandt andet ’(I Can’t Get No) Satisfaction’ med The Rolling Stones og ’Catch Us If You Can’ med The Dave Clark Five, begge numre fra 1965.

Men når man snakker om populær musik i 1960’erne, så kommer man på ingen måde uden om bandet, der afløste Elvis Prestleys uindskrænkede førsteplads – nemlig The Beatles! Med dem fulgte også hysteriet ’Beatlemania’, der tog idolisering til et helt nyt niveau med masser af hvinende pigehjerter, som blev sat i brand. The Beatles skrev sig ind i historien som verdens største rockband med hit på hit som f.eks. ’She Loves You’ fra 1964, ’Help’ fra 1965, ’Yesterday’ fra 1965, ’All You Need Is Love’ fra 1967 og ’Get Back’ fra 1969. Personligt fik jeg selv først øjnene op for The Beatles, da deres opsamlingsalbum ’1’ udkom i 2000. Jeg hørte det nærmest nonstop, og gik derefter på skattejagt i hovedbibliotekets cd-samling med The Beatles.

1960’erne flød selvfølgelig også med en masse andre musikalske lækkerier som eksempelvis det sensuelle nummer ’Crazy’ med Patsy Cline fra 1961, hyldestnummeret ’Oh, Pretty Woman’ med Roy Orbison fra 1964 og ’Feeling Good’ med Nina Simone fra 1965. Men også mere sjæleagtige numre, som ’A Whiter Shade Of Pale’ med Procol Harum fra 1967, ’House Of The Rising Sun’ med The Animals fra 1964 og ’San Francisco’ med Scott McKenzie fra 1967, kom til verden. Fælles for dem alle var, at de fortolkede en forandret verden og perspektiv i deres egen samtid. En vibe, som jeg faktisk synes, at man stadig kan mærke, hvis man altså lytter godt efter.

Sidst men ikke mindst gjorde en særlig helt sit indtog på det store lærred i 1962, og her taler jeg selvfølgelig om den famøse agent 007 James Bond. En filmfigur, som jeg selv har set alle filmene med og elsker. Men med Bond-filmene fulgte også ikoniske titelnumre, som eksempelvis ’Goldfinger’ med Shirley Bassey i 1964, ’Thunderball’ med Tom Jones i 1965 og ’You Only Live Twice’ med Nancy Sinatra i 1967. Hvis man som kunstner landede æren af at udgive et James Bond titelnummer, så var ens musikkarriere så godt som sikret. Det er derfor stadig en yderst eftertragtet opgave at få den dag i dag.

Det blev til en masse lækre hits, som jeg lige fik rystet ud af ærmet, og jeg håber selvfølgelig at I nød turen tilbage til 60’er-årtiet. For at bevare den gode stime, vil jeg afslutningsvis lige ryste endnu et godt nummer ud af ærmet, som jeg selv indimellem jammer med mit eget band. Det er det nemlig det fede, langtidsholdbare og energifyldte nummer ’Hit The Road Jack’ med Ray Charles fra 1960 – enjoy!

Top 10 i ’18

Skrevet af adminittp d. 31. januar 2019. Uploaded i Anette Vedfald, Appetize Bloggere, Blog og klummer.

Kalenderen skriver januar måned og personligt synes jeg, at den bare har virket kold, grå og trist. Jeg glæder mig derfor til atter at kunne varme mig i solens stråler. Men indtil da luner jeg mig med nogle af de gode hits, som året 2018 bød på. Der er nemlig allerede gået et helt år, siden jeg skrev om min top 10 liste i 2017, og derfor er det nu tid til at dykke ned i, hvilke numre der fængede mine ører i 2018.

Måske du allerede har hørt dem. Måske nogle overrasker. Men uanset hvad så synes jeg, at de udvalgte numre på denne liste fortjener at blive husket og hørt igen – også her i 2019.

APPETIZE-listens nummer 10. er ’Emotion’ med Astrid S.

Norske Astrid S. med hendes nummer ’Emotion’ er hverken spektakulært eller på anden måde anderledes fra så mange andre artister. Men det er dog et dejligt let nummer at lytte til, og hendes stemme lyder både sød og velklingende. Selvom nummeret ikke er videre innoverende, og nok mest appellerer til unge der oplever en naiv forelskelse, sætter det sig alligevel fast og man får lyst til at høre det igen. Men man må så også anerkende, at pigen rent faktisk indeholder et langt større talent end så mange andre i hendes kategori, og hun er derfor velfortjent rykket med ind på en tiendeplads.

APPETIZE-listens nummer 9. er ’I Want You’ med Mø

I 2018 kom dejlige Mø endelig med sit længeventede pladeudspil, efter at hendes anmelderroste debutalbum ’No Mythologies To Follow’ udkom tilbage i 2014. Personligt indfriede det ikke helt mine forventninger, og derfor ligger sangen ’I Want You’ heller ikke længere oppe mod APPETIZE-listens førsteplads. Men ikke desto mindre så er det dog nummerets Mø-agtige særpræg, der sikrer det en plads på listen, og det er da også en ganske udmærket sang med en glad melodi. Jeg ved dog at Mø kan levere vildere og mere mindblowing numre, så det håber jeg på at hun gør næste gang.

APPETIZE-listens nummer 8. er ’Life’ med Boy George

Sidst noget nyt fra Boy Georges side fangede min interesse, var i de gode gamle dage med Culture Club og ’Karma Chameleon’. Men efter at have hørt sangen ’Life’ bare én gang, så var jeg solgt. Det er nemlig en smukt komponeret sang, der rummer både morale, opmuntring, styrke og 90’er vibes. Det er en mere rolig Boy George end jeg lige husker ham, men netop derfor kommer nummerets budskab måske også mere til sin ret. Selve videoen er også ret virkefuld, og nummeret forekommer som et friskt pust i den ellers så ofte ret trivielle musikverden. Derfor er denne livsbekræftende sang, ’Life’ kommet ind på APPETIZE-listens ottende plads.

APPETIZE-listens nummer 7. er ’Algorithm’ med Muse

Dette nummer tiltaler alt i mit 1980’er-elskende-sind, og beatet fremkommer både sindssygt vildt, intimiderende og alligevel dragende. Hver eneste gang jeg hører nummeret ’Algorithm’, bliver jeg taget med hen til et andet sted, hvor jeg får lyst til bare at skrue max op for volumen for rigtigt at kunne mærke bassen og dens energi gennemstrømme hver en muskel, vene og nerve i min krop. Hvis man ikke sådan lige er vant med at høre Muse, så virker nummeret måske lidt kontroversielt, men ikke desto mindre er det også med til at højne standarden for almen musik, fordi det rejser barren til mere end hvad der bare skal tiltale den mindste fællesnævner.
Muse.

APPETIZE-listens nummer 6. er ’Be Alright’ med Dean Lewis

Ingen hitliste uden en sørgelig kærlighedssang, og dem skrives der jo altid en hel del af. Men jeg synes nu at nummeret ’Be Alright’ er det bedste, som jeg har hørt af nye kærlighedssange i 2018. Det taler nemlig til dig som en ven, og det indeholder sorg og længsel, men også selvindsigt og ømhed. Dets budskab er irriterende, fordi det ikke bringer din kærlighed tilbage til dig. Men samtidig er det også enormt opmuntrende og giver dig muligheden for at komme videre. En slags hjælp til selvhjælpssang, hvilket er den særlige finesse i netop denne smukke kærlighedsballade.

APPETIZE-listens nummer 5. er ’Steppebrand’ med Laura Mo

Dette nummer blev jeg vild med allerede efter første gennemlytning. Det har nemlig så megen sjæl og power i en fin dansk country-indpakning. Nordjyske Laura Mos halvspinkle stemme synger om, hvordan hun vil starte en steppebrand, hvis der intet andet er tilbage. Det kan være både inspirerende samt give fornyet energi til dem, der har tabt modet og overskuddet. Jeg elsker særligt strofen ”og M. Jane er lagt i lænker”, da det vidner om den indre kamp, som der kan være i at gøre, hvad der forventes af ens pæne side, men samtidig også være nødt til at vende op på ret og vrang for at skabe orden i livets kaos.

APPETIZE-listens nummer 4. er ’Crying In The Sun’ med Faustix feat. Shannon Rani

Der var allerede meget hype omkring dette nummer, inden det udkom. Men det viste sig så også at være, hvad jeg til dags dato vil beskrive som Faustixs bedste hit. Rytmen og tempoet kan næsten sættes i repeat i timevis, fordi det både gør dig glad i låget, men også fordi det er svært ikke at have på hjernen, når nummeret slutter. Shannon Ranis lækre stemme tager dig med til en sommer fuld af minder, sol og glæde og inviterer dig samtidig til at opleve livet som en fest, der er værd at huske på at værdsætte. Faustix har med dette nummer højnet sin egen standard, og derfor når det også helt ind på APPETIZE-listens fjerdeplads.

APPETIZE-listens nummer 3. er ’Fall In Line’ med Christina Aguilera feat. Demi Lovato

Det her nummer sparker virkelig røv på flere breddegrader, når de to verdensstjerner og sværvægtere, Lovato og Aguilera, teamer sammen. Sangen fordømmer undertrykkelse og opfordrer alle kvinder til ikke at lade sig diktere af diverse gammeldags normer og holdninger til kvindekønnet. I en tid med MeToo, frigørelse osv. sætter dette nummer altså en trumf på hele agendaen om, at kvinder er ligeværdige med mænd, og at de selvfølgelig har en ret til at tro på sig selv og sige fra. Det er med andre ord en ”søstersang” til alle kvinder derude, og med dens power indtager den altså APPETIZE-listens tredjeplads!

APPETIZE-listens nummer 2. er ’Give It Up’ med Young Tiger

Den danske popduo, Young Tiger, lavede i 2018 dette fantastiske nummer, som siden da har sneget sig mere og mere op ad denne top 10 liste. For det kan bare noget med sine små facetter rent rytme-og stemmemæssigt. Men det er også både nutidigt og gådefuldt uden at være rivende irriterende. Jeg indrømmer blankt, at jeg i perioder har haft det på repeat, da det var som om jeg opdagede noget nyt i nummerets konstellation hver eneste gang. Man kan nemt drømme sig lidt væk i sin egen tankestrøm, og jeg kan personligt lytte til det uhindret af mit humør, hvilket for mig hæver nummerets niveau.

APPETIZE-listens nummer 1. er ’No Tears Left To Cry’ med Ariana Grande

Man kan mene, hvad man vil om den lille diva, Ariana Grande. Men dette ypperlige popnummer, synes jeg bestemt ikke er til at komme udenom. Rytmen er nemlig yderst catchy, og når man så samtidig tilføjer Arianas stemme på den høje tone i omkvædet, så sætter sangen sig virkelig på hjernen i løbet af ingen tid. Nummeret føles både opløftende og energifyldt, og handler om den råstyrke, som man kan finde inden i sig selv, når tingene går skævt. Nummeret virker faktisk befriende, men også som om hun er en eller anden nymfeagtig sirene, der kalder fra en ukendt dimension et andet sted ude i universet. Der har fra starten ingen tvivl været om at ’No Tears Left To Cry’ skulle blive APPETIZE-listens nummer 1, og det er da også blevet voldspillet på diverse diskoteker og i radioen.

Der var selvfølgelig også en masse andre gode numre i 2018, som ikke lige nåede med på listen her. Men benyt endelig lejligheden til at kommentere med, hvad I måske syntes var gode og bemærkelsesværdige hits igennem året 2018.

Aalborg får ny musikfestival

Skrevet af adminittp d. 24. januar 2019. Uploaded i Kultur, Musik.

Den 29. marts 2019 er det fem år siden, at Musikkens Hus slog dørene op for første gang, og det markerer koncerthuset frem til sommer med en række særligt udvalgte koncerter fra det kommende forårsprogram og lanceringen af en helt ny musikfestival – Musikkens Beat.

Det er 32 år siden, at foreningen Musikhusets Venner blev stiftet i 1986. Det er ni år siden, at første spadestik blev taget til Aalborgs nye musikhus, og i 2014 fik de første otte medarbejdere overdraget nøglerne til Nordjyllands nye, musikalske samlingspunkt på 20.000 kvadratmeter fordelt på ni plan med bl.a. fire koncertsale, fem scener, restaurant, foyer og undervisnings- og administrationsfaciliteter.

Den 29. marts er det præcis fem år siden, at dørene blev åbnet for offentligheden, og det markerer Musikkens Hus med en række særligt udvalgte koncerter og ikke mindst med lanceringen af ”Musikkens Beat” – en ny todages musikfestival, der ser dagens lys i forbindelse med koncerthusets fødselsdag.

– Det er med stor glæde, at vi endnu en gang kan præsentere et nyt og unikt koncept i Musikkens Hus. Vores ambition er at være nyskabende i tilgangen til at drive et moderne koncerthus, og det, at vi nu kan præsentere vores helt egen festival, understreger dette på bedste vis. Det bliver en fødselsdagsfejring ud over det sædvanlige, og vi glæder os til at fylde hele huset med ægte festivalstemning, siger adm. direktør i Musikkens Hus, Lasse Rich Henningsen.

Musikkens Beat løber af stablen den 26. og 27. april i Musikkens Hus med over 20 koncerter fordelt på fem scener. Programmet indeholder en række af landets mest aktuelle kunstnere, herunder popduoen Phlake, Bikstok Røgsystem, When Saints Go Machine og spirende talenter som Aleksander Oscar, Av Av Av, Clara og Nicklas Sahl.

Det foreløbige program offentliggøres fredag den 25. januar på Musikkens Hus’ hjemmeside, og der vil i bedste festivalstil blive offentliggjort flere kunstnere i de kommende måneder.

I Aalborg skaber vi kunst

Fødselsdagsfejringen vil desuden bestå af en række internationale besøg af blandt andet den russiske stjernesopran Anna Netrebko, Boston Symphony Chamber Players samt jazzpop-stjernen Jamie Cullum, der var med til at indvie huset tilbage i 2014. Derudover vil foråret byde på kendte kunstnere i nye set-ups, der præsenteres særligt i forbindelse med koncerthusets fødselsdag.

Her kan nordjyderne blandt andet opleve den tidligere Dúné-forsanger Mattias Kolstrup sammen med sangerinden Barbara Moleko i en akustisk opsætning, der får urpremiere i Musikkens Hus samt publikumsdarlingen Mads Langer i et særligt fødselsdags-setup med strygere fra Aalborg Symfoniorkester.

– Vi vil ikke være et hus, som blot præsenterer færdige koncepter fra andre dele af landet og verden. Vi vil selv skabe kunst sammen med de kunstnere, der besøger os. Vi stræber kontinuerligt efter at sætte Aalborg øverst på den kunstneriske dagsorden i Skandinavien. Det er godt for byen og for kulturen, og det er godt for den nordjyske selvforståelse, siger Lasse Rich Henningsen.

Musikkens Hus’ nye fødselsdagsprogram kan afhentes gratis på billetkontoret i Musikkens Hus eller findes online på www.musikkenshus.dk fra fredag den 25. januar.

Musikanmeldelse: InCrest

Skrevet af adminittp d. 12. oktober 2018. Uploaded i Anmeldelser, Kultur, Musik.

Kunstner: InCrest
Album: The Ladder The Climb The Fall
Release dato: 15/9-2018
Antal tracks: 11

Den danske grunge-rock gruppe InCrest har for nylig udgivet deres andet pladeudspil, der hedder ’The Ladder The Climb The Fall’. Det er et solidt og tempofyldt rockalbum med fine 90’er vibes, der også bærer tydeligt præg af inspirationskilder i bands som Nirvana og Pearl Jam. Lyrikken skiller sig ud i forhold til diverse nyere radiohits, og den går dybt ned i hvad der bor i sindets mørke.

Pladen lægger ud for fuld hammer, som godt kan blæse én lidt bagover, hvis man ikke er forberedt. Derefter hører man Marcie Hayes’ intense hæse stemme, som prikker til ens nysgerrighed. Selve nummeret, der hedder ’No Secound Chance’, har mange lækre guitar-og trommefacetter, som jeg let bliver fanget af. Men det gør også at sangteksten træder lidt i baggrunden, og jeg bider kun lige mærke i sætningerne ”…there’s no second chance…” og ”…it’s now or never my friend”. Men det er måske også de to vigtigste for at kende budskabet om at gribe chancen, mens den er der.

Albummets første single og andet track på pladen hedder ’Nightcrawler’. Det må siges at være et rigtig godt valg som singleudspil, da det er et nummer som let sætter sig fast rent melodisk. Det er et nummer, som rent tekstmæssigt er lidt svært at tyde, men ikke desto mindre også et nummer, som jeg finder stor behag i. Teksten er mørk og stræbende, og minder mig mest om en teenagers grunge eller emo fase – alt efter hvad årti man er vokset op i.

Nummeret ’Anemia’ er lidt søvnigt i beatet, og minder mig i første vers lidt om bandet The Cure. Men da omkvædet kommer på, og andet vers efterfølgende fortsætter, så bliver det ret tydeligt at dette her er et orignalt InCrest nummer. Først troede jeg at nummeret handlede om en kærlighedshistorie, men hen imod slutningen gik det op for mig, at det faktisk handlede om at leve med sygdommen Anæmi. Det er en tilstand, hvor der er mangel på røde blodlegemer i blodet, og som derfor efterlader personen bleg og plaget af træthed.

’Halo’ er et nummer, der handler om at kæmpe sig igennem tilværelsen, uanset hvor stor en byrde man har på sine skuldre. Det er et lækkert nummer, der har gode bakke og dale rent melodisk, og samtidig også et budskab som man nemt kan relatere til.

Nummeret ’Neversleep’ er til den mere stille side. For her er tempoet sat helt ned, og det der fanger mig ved dette nummer er hverken melodi eller frasering, men derimod teksten. Lyrikken er simpel og ligetil, men alligevel helt fantastisk. Sangen handler nemlig om at miste noget eller nogen, som derefter får én helt derud, hvor alt pludselig kan være ligegyldigt. Et mørkt sted hvor man mister sig selv i rastløshed og ligegyldighed, men samtidig også hungrer efter at blive set, accepteret og finde tilbage.

Det har været lidt svært for mig at blive helt klog på, om jeg var vild med albummet eller ej. For det er et album, der kræver lidt mere intens gennemlytning før det vokser på én. Men da det for mit vedkommende endelig skete, så syntes jeg til gengæld også at f.eks. beatet var rigtig fedt. Pladen indeholder flere gode numre med superfine rockelementer, og jeg glædes faktisk ved dette nostalgitrip, som den giver. Der leges med lyrikken og filosofien, hvilket både er irriterende og samtidig spændende, da budskabet nu og da fremstår tåget. Men det er et godt gedigent rockalbum, som bestemt overrasker på den gode måde. Gentagne gange oplever jeg nemlig, at jeg ikke sådan lige kan lide det pågældende nummer, som f.eks. med numrene ’RUN!’ og ’100 And Ten’. Men så kommer der pludselig et beat, et rif eller en frasering som trækker nummeret lidt op og får mig til at fortsætte med at lytte. Derfor trækkes pladen også op på 5 ud af 6 stjerner, da det er et godt album, der helt bestemt fortjener en chance, hvis man godt kan lide 90’er rock.

Trackliste:

No Secound Chance
Nightcrawler
Anemia
Aces
Halo
RUN!
Highway
My Own Enemy
Neversleep
The Ladder
100 And Ten

INCREST, der er et dansk grunge-rock band bestående af Anders Hagedorn-Olsen på bas, Jonas Tange på trommer og Marcie Hayes på vokal og guitar, udgav i 2014 deres debutplade ’Rubicon Atlas’. Nu er det blevet til et nyt pladeudspil, hvor de har samarbejdet med den amerikanske producer Matt Wallace (Maroon 5, Faith No More, Three Doors Down) og den danske producer Jacob Hansen (Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy).

Høre InCrest her:

Soundcloud: https://soundcloud.com/increst

Spotify: https://open.spotify.com/artist/62aBY8dAPPlwJ6fjthyLmN

Down Memory Lane

Skrevet af adminittp d. 5. juni 2018. Uploaded i Anette Vedfald, Appetize Bloggere, Blog og klummer.

Jeg er på mange områder – særligt på det udseendemæssige – som snydt ud af næsen på min far, og jeg har derfor heller aldrig været i tvivl om mit ophav. Men siden det nu er Fars dag i dag, har jeg valgt at fokusere på min egen fars tilgang til musik, der om end ubevidst fra hans side også har smittet gevaldigt af på mig. Så sæt jer godt tilbage i sædet, for nu skal vi en tur ned ad Memory Lane.

Min far, Palle, der blev født i slut 50’erne, voksede op i en musikalsk brydningstid. Men der blev egentlig ikke spillet særlig meget musik i barndomshjemmet, selvom der dog var en gammel grammofon og en B&O radio. Den musik der kom ind i stuerne var dén, som min far hjembragte gennem sine lp’er i 1970’erne. I starten blev numrene dog optaget på en lille kassettebåndoptager, som min farfar havde indkøbt til familien, men da min far kom i lære på Aalborg Skibsværft investerede han i sin egen lp-afspiller og to plader med Kiss. ”Men plader var nu dyre at købe dengang, og særligt cd’erne”, husker han. ”Det blev dog lettere da cd’en kom, for der skulle man ikke længere hen og løfte pickup’en.”

Selve musikscenens oprør startede i 1950’erne, og fortsatte op igennem 1960’erne og 1970’erne igennem rock og punk musikken. Men punk fangede ikke rigtigt min far. ”Den blev lidt for avanceret og urytmisk med en masse hektisk råben”, forklarer han. ”Country sagde mig heller ikke en dytbåt, men rockmusikken fangede mig derimod. Den var nemlig sådan lidt bandlyst, og derfor nok også mere spændende.” Når jeg spørger ind til, hvad det er der fanger min far ved rockmusikken, svarer han ”Det er ikke nødvendigvis de store dybsindige tekster, men det må gerne være sådan noget glad tjubangmusik, der bare knalder ud over stepperne, og som har et omkvæd som man nemt kan synge med på.”

Han husker bedst Meat Loaf, fordi hans musik var helt usædvanlig dengang. ”Det var nogle meget lange numre med meget tekst, og så kunne han jo virkelig synge.” Ellers hørte min far også gerne Mott The Hoople, Whitesnake, Kiss, Slade, Suzi Quatro, Sweet, Alice Cooper og Queen – ja kort sagt hvad der blev spillet af datidens traditionelle rock i radioen. ”Ofte hørte man for eksempel et af sommerens hits i 8 uger, og så gad man ligesom heller ikke lige at høre det mere. Men tingene har ændret sig siden dengang, som for eksempel i forhold til de lange trommesoloer. Dem er der næsten ingen af mere. Men melodi grand prix hits blev også hængene meget længere i tiden end i dag, hvor man jo nærmest har glemt hvem der var med.” Mulighederne var heller ikke så mange dengang, og der var hverken streamingstjenester eller musikkanaler. Så den musikalske viden man fik foregik igennem radio og musikblade. Min far købte f.eks. ’Vi Unge’ og det tyske blad ’Bravo’, hvor man kunne finde plakater, hitlister og nyheder om kommende pladeudgivelser. Så det var en helt ny verden der blev åbnet op for, da kanaler som MTV, Sky og VH1 pludselig kom frem og viste musikvideoer. ”Den slags havde vi jo aldrig set før, så pludselig opdagede man jo nye bands og numre, som man ellers aldrig ville have haft en chance for at kende til.” Det var nok også her, at min far begyndte at høre musik som Guns’n’Roses, Aerosmith, Tina Turner, Cher, Bruce Springsteen og Roxette. Sidstnævnte har han endda alle plader med, da han synes at deres albums indeholder flere gode numre, selvom de ikke gik hen og blev til hits.

Min far fra tiden omkring, hvor jeg blev født.

Når det kommer til den danske musikscene, så er min far til Dodo and the Dodos, Kim Larsen, Ray Dee Ohh, Sanne Salomonson og Shu-Bi-Dua – men det er mest den musik, som de alle sammen lavede i starten. Han synes f.eks. at Shu-Bi-Dua lavede nogle gode tekster, der ikke var for komplicerede og som man kunne synge med på. Han har også lyttet til nogle enkle numre med D.A.D., men synes ikke at de laver en hel masse, som klinger lige i hans øre. Han gad dog godt at opleve en live koncert med dem en dag. Han synes også at Rasmus Seebach lader til at være en rigtig god livekunstner med et godt håndværk inden for det repertoire, som han nu har. ”Men han skal blive ved med at holde sig til den danske musik og ikke drømme ud og brænde nallerne på det amerikanske marked, som så mange andre har forsøgt sig med. Han er bedst til det han laver herhjemme.”

Min far har altid været glad for at se koncert dvd’er, men faktisk er vi også sammen begyndt at gå til live koncerter. Som musikanmelder var jeg derfor interesseret i at høre, hvilke positive og skuffende oplevelser min far havde haft på den konto. ”Jamen Kiss var faktisk bedre end jeg havde forventet. For jeg regnede egentlig ikke med at de stadig gav den fuld gas. Men det gjorde de, og musikken var god og tilmed ikke så høj, at man ikke kunne holde det ud at være der.” Han syntes også, at Queen Machine gjorde det ganske udmærket til at de bare er er et coverband. ”Det lød sku’ godt, og det er jo en kunst, da alle jo gerne vil kopiere Queen, men ikke alle kan gøre det særlig godt. Queen har jo deres helt egen tidsløse lyd, og vil derfor aldrig gå af mode”, mener han. Hans oplevelse af Elton Johns koncert i AKKC var lidt blandet, da Sir John brugte den første times tid på at spille en masse ukendte numre. ”Men efter at han tog fat på sine store hits, så løftede det da koncerten gevaldigt. For selvom der ikke er nogen tvivl om, at Elton John både kan spille og synge, så var den første halvdel altså lige kedelig nok.” Men den mest skuffende koncertoplevelse blev desværre leveret af min fars topidol Meat Loaf. ”Det var da en stor oplevelse at se ham i virkeligheden, men jeg tror han havde en dårlig dag eller sådan noget. For musikken lød ringe, selvom han jo stadig godt kunne synge.” For min fars vedkommende behøver en god koncert ikke at være et kæmpe sceneshow. Han synes at det er langt vigtigere at musikkerne virkelig kan spille, og at man kan mærke at de kan lide det. ”Men hvis det f.eks. gælder Cher eller Tina Turner, så er det jo nok lidt noget andet. Så forventer man noget mere, men de er også lidt ovre i en anden genre for sig”, siger han.

Da vi snakker om musik af nyere dato, må jeg give min far ret i, at det er blevet meget computerbaseret, og derfor lyder meget ens. Det gør det sværere at skille de enkle numre fra hinanden, og man når sjælendt at lære den enkelte kunstner at kende før de er skiftet ud. Dog fangede bands som The Killers og Nightwish ham med nogle af deres numre, hvor han opdagede sidstnævnte igennem computerspil. Men han lægger også mærke til de kunstnere der eksempelvis bliver brugt i reklamejingler, og her udtaler han at Oh Land nok aldrig havde haft den samme succes, hvis ikke hun var blevet spillet igennem TDC-reklamen.

Selvom min far ikke hører alle de nyeste radiohits, så er han dog kommet ind i den moderne tidsalder med iPads og andet godt gejl, og han streamer både via YouTube og YouSees musiktjeneste. ”Men man hører jo omvendt ikke så meget musik sammen mere som før i tiden”, siger han. ”Dengang kørte anlægget jo bare, og så hørte I børn automatisk dét, som vi voksne hørte, og det prægede jer jo nok lidt.” Det kan jeg kun give min far ret i, og som jeg også tidligere har skrevet et indlæg om, så har jeg meget af min musikalske skattekiste fra mine forældre, og alle de numre som der er linket til i dette indlæg er også særlig udvalgte fra min fars egen playliste.

Som barn drømte min far nok om at blive trommeslager eller guitarist i et rockband. Han laver i al fald stadig nogle badass luftguitarsoloer, og selvom han ikke blev nogen rockstjerne, så er jeg nu alligevel lidt stolt af at han har så god en musiksmag. Derfor vil jeg til slut opfordre jer derude til at udnytte Fars Dag og snakke med jeres forældre/børn om musikken, og hvordan den har gjort et indtryk på jer. God sommer!

Sikke en succes – APPETIZE prisen 2018

Skrevet af adminittp d. 21. januar 2018. Uploaded i Forsidehistorier, Kultur, Kunst, Musik.

Hos APPETIZE har vi længe haft lyst til at bringe vores læsere tættere ind i magasinets univers og levendegøre indholdet. Alle som var på scenen i fredags har noget med Aalborg og Nordjylland at gøre, og langt de fleste i salen og på scenen har også haft noget med APPETIZE at gøre. Igennem vores arbejde har vi fået øjnene op for, at vi har meget og mange at være stolte af. Det skulle hyldes!

I løbet af aften blev der uddelt 6 priser, hvor alle nominerede havde gjort et stort indtryk. Det var en storslået Oscarfest på Nordjysk.

Allerførst en stor tak til aftenens sponsorer. Uden hvem dette show ikke ville være muligt, så vi er meget taknemmelige for deres opbakning.

Og så en vigtig ting – aftenens gallashow var også et velgørenhedsshow, hvor vi havde valgt at støtte et godt nordjysk projekt, nemlig Skyggebørn, der hjælper børn og unge i sorg.

Showet blev skudt i gang med et brag af House of Dance og Aalborgs nok eneste Drag queen Morgana Le Fay – “Lady Gaga was in the house”! Morgana og de superdygtige dansere fra House of Danse i Aalborg opførte et flot åbningsnummer med “Pokerface” og “Bad Romance”.

Foto af Johny Kristensen – www.johnykristensen.dk

Aftenens vært, Mads Steffensen – kendt fra bl.a. “Mads & Monopolet”, “Kender du typen” og “Aftenshowet” styrede slagets gang på en aldeles fremragende facon. Gistrup-drengen førte os igennem et stjernespækket program, hvor kendte nordjyske stjerner optrådte. Det var en aften bestående af musikalske indslag, comedy, debat og ikke mindst prisoverrækkelser.

Der blev serveret en lækker tapas-anretning, som man selvfølgelig bare skulle hygge sig med at spise under showet.

De to kvinder bag APPETIZE bød velkommen til dette første APPETIZE prisen 2018 – Gallashow. De fortalte om hvor vigtigt der er for dem, at kunne invitere aalborgensere og nordjyderne indenfor i deres univers.

De næste på scenen var to af de tre jurymedlemmer, Kathrine Skovsgaard, idékvinden bag BoxTown og Events by Skovsgaard og Aalborg Kongres & Kultur Centers direktør Nicolai Holm. De skulle overrække POWER-prisen, som var sponsoreret af den nordjyske familievirksomhed Beauté Pacifique, der er specialiseret i hudpleje og ligger i Hadsund.

De fire nominerede var:

Nadia Nadim – fodboldspiller

Kristoffer Glerup – SACKit

Jacob Risgaard – Coolshop

Jesper Sommer – Lykketrold Fundraiser

Vinderen blev:

Jacob Risgaard – Coolshop

Herefter var det tid til et musikalsk indslag med den unge sangerinde Emilie Esther

I 2015 vandt Emilie X-factor. Efterfølgende udgav hun sin første single “Undiscovered”. I dag er karrieren sat på pause, mens den nu 18-årige Emilie Esther tager en gymnasial uddannelse på Aalborg Katedralskole, men i dagens anledning gav hun et par numre.

Efter Emilie Esther var det tid til den næste pris: LIVREDDER-prisen, som Mads Steffensen havde fået lov til at præsentere.

De tre nominerede var:

Rikke Nielsen – LykkeLiga (Netværk af håndboldhold for udviklingshandicappede børn i alderen 6-15 år.

Karen-Marie Hovmøller – Gestus Nord (En række erhvervsfolk i Aalborg, der yder en ’gestus’ for de svageste i vores landsdel)

Anja Lovén – Din Nødhjælp (Hjælper Afrikas heksebørn)

Vinderen blev:

Anja Lovén – Din Nødhjælp (Hjælper Afrikas heksebørn)

Herefter var det meningen at Ruben Søltoft skulle have være på scenen. Han var dog desværre blevet syg efter en rejse til Mexico. Vikaren var ingen ringere end Lasse Rimmer. Han var fantastisk og fik snart hele salen til at ryste af grineflip. Lasse har egentlig ikke noget at gøre med Nordjylland. Og dog – hans kæreste gennem de sidste to et halvt år er fra Hjørring. Der blev fortalt gode historier om nordjyderne og Lasse ramte plet hver gang i sine betragtninger.

Til den næste overrækkelse var B.S. og Dan Jakobsen, Danmarks mindste mand på scenen. Det var en fest at se de to på scenen sammen. De kender hinanden godt fra dengang de begge var med i TV-serien “BS & Outsiderne”, der blev vist på TV2 i 2012. De to havde en dejlig kemi og der blev fortalt et par anekdoter fra deres fælles oplevelse, da de skulle tilbagelægge over 2.000 km gennem Afrika.

De nominerede var:

Råt & Godt – Christian Helweg

Hobro IK

Startup Works – Lisa Dalsgaard & Marc Munzer

Vinderen blev:

Råt & Godt – Christian Helweg

Efter en lille pause var det endelig tid til verdens første

APPETIZE panelet

Mads Steffensen var her i sit rette element som ordstyrer på dette indslag. Kendte mennesker var inviteret op på scenen for at diskutere et aktuelt emne. Panelet bestod af: Steen Royberg fra Nybolig Erhverv, tekstforfatter, foredragsholder og datter af Dirch Passer: Josefine Passer, B.S. Christiansen og stand-upper Lasse Rimmer.

Hold op hvor var det spændende og lærerigt. Der var tre dilemmaer der skulle diskuteres. Det første spørgsmål kom fra Annie Ogdal, som havde vundet to billetter for bedste dilemma på Facebook. Der var heldigvis masser af diskussioner paneldeltagerne imellem, og selv om de ikke altid var helt enige, var der gode råd til både Annie og de to andre personer hvis dilemmaer fik en kærlig behandling.

Efter APPETIZE panelet var vi tilbage til prisoverrækkelserne og skulle have kåret årets APPETIZE PLETSKUD, som er den artikel fra magasinet, der har rørt flest læsere. Endnu en gang kom de to kvinder bag APPETIZE; Betine Hvidberg Brix og Tinna Feifer Møller op på scenen. Denne gang som prisoverrækkere.

De nominerede artikler var:

Ehlers – Heinz & Nikolaj – Talent forpligter

BS Christiansen – Vi skal passe godt på tiden

Dorthe Gerlach – Musik skal være ægte

Louis Nielsen – Klar syn

Vinderen blev:

BS Christiansen – Vi skal passe godt på tiden

Så nåede vi til den næstsidste pris, som hed PÅ KANTEN-prisen. Til at præsentere denne pris kom Steen Royberg på scenen. Som Steen så flot sagde er Nordjylland mere end bare Aalborg. Nordjylland består også af yderområder. Denne pris blev derfor givet til en person, organisation eller virksomhed, som tør stille sig på kanten, vælger at gå utraditionelle veje eller kæmper en brav kamp for at vise omverden, at der skal noget ekstraordinært til for at opnå succes inden for sit felt, når man er beliggende i udkantsdanmark.

De nominerede var:

netIP, Carsten Hedemann – Adm. Direktør

Klitmøller, Casper Steinfath – tredobbelt verdensmester i stand up paddle surfing

Beauté Pacifique, Flemming K. Christensen og Amalie Adler Kjærgaard Andersen – stifter og ejere

Vinderen blev:

Klitmøller, Casper Steinfath – tredobbelt verdensmester i stand up paddle surfing

Casper var på aftenen til konkurrence i Tyskland og havde derfor sendt “Kongen af Cold Hawaii” Finn Jorsal.

Det næste indslag var en kvinde, der er kendt for sit søde smil, krøllede hår og unikke stemme. Hun er opvokset tæt på Brønderslev, og sammen med sin mand har hun duoen HUSH, som udkommer med et nyt album 2. februar.

I efteråret deltog hun i Toppen af Poppen – og det var ingen ringere end Dorthe Gerlach.

Aftenen var snart nået til vejs ende, og der manglede nu kun den sidste, men også største pris: APPETIZE ÆRESPRIS. Til at overrække den kom Zita Hvid fra TV2/Nord på scenen.

Som Zita sagde: At vise nogen ære betyder at give dem anerkendelse og agtelse for en fortjenstfuld bedrift eller indsats. Det er netop det, vi ønsker at gøre med denne pris: At give den til en person, der har fortjent en anerkendelse for sine bedrifter for Nordjylland og betydning for Nordjyllands kulturliv. Det er en ros for et vellykket resultat, der har imponeret os

De nominerede var:

Tom Kristensen – Racerkører

Ernst Trillingsgaard – Kulturkøbmand og tidligere AKKC direktør

Lynge Jakobsen – tidligere sportsdirektør i AaB

Vinderen blev:

Tom Kristensen – Racerkører

Tom Kristensen er på træningslejr på La Santa i øjeblikket og kunne desværre ikke være tilstede. Men der blev vist en videohilsen fra ham og til at modtage prisen kom en af Tom Kristensens barndomsvenner, Lasse Bundgaard.

Herefter kom ejerne af APPETIZE, Tinna og Betine, igen på scenen og fortalte, at da de kom på ideen til APPETIZE prisen vidste de med det samme, at de ville give noget til velgørenhed. Deres kriteriet var, at det skulle have noget med Nordjylland at gøre.

Gennem samtalegrupper hjælper organisationen, Skyggebørn, børn og unge i sorg med at sætte ord på deres følelser, samtidig med at de møder andre i samme situation som dem selv.

Til at tage mod donationen kom Per Andersen fra Skyggebørn op på scenen.

Per fortalte meget bevægende om organisationen og det store arbejde at være en nordjysk forening med mange frivillige. Han fortalte at man for et år siden startede med at have tre grupper og nu var oppe på tretten.

Vi hos APPETIZE er glade for sammen med alle vores sponsorer at vi kunne overrække SKYGGEBØRN en check på kr. 17.000,-.

Efter dette sidste indslag var der samling af alle vindere, kunstnere, paneldeltagere og prisoverrækkere på scenen. En storslået afslutning på en fantastisk aften.

Tak til alle der var med til at gøre denne aften en mulighed.

Tusind tak til vores sponsorer

Du kan se alle billederne fra den røde løber, vores fotovæg og fra showet her

Den musikalske arv

Skrevet af adminittp d. 21. november 2017. Uploaded i Anette Vedfald, Appetize Bloggere, Blog og klummer.

Nummeret ’How Do You Do?’ med Roxette ruller pludselig ud af bilens højtalere. Jeg bliver med ét taget tilbage til barndommen, hvor netop dén sætning var den første engelske sætning jeg udtalte. Jeg var omkring 4 år gammel, og jeg kunne ikke engelsk. Men jeg kunne teksten til flere af Roxettes numre, for det hørte mine forældre! Det var dog en anelse pinligt for mine forældre, når de skulle forklare andre voksne grunden til at jeg gik rundt og sagde ”How do you do?” efterfulgt af ”I’m Hotblooded“. Det var også i selvsamme periode, at jeg begyndte at gå med alle mine jakker nede om skuldrene, blot fordi Belinda Carlisle gjorde det i hendes musikvideoer på MTV (det var dengang MTV rent faktisk var en musikkanal, der spillede musik). Jeg syntes simpelthen at hun så fortryllende og sej ud, og det ville jeg også være. Så jeg var rigtig fremme i skoene nede i børnehaven, når det kom til trends og musik – men det forstod de andre børn bare ikke.

Men disse minder får mig faktisk til at tænke på, at man vel egentlig kan ”arve” en musiksmag. Ikke at man nødvendigvis følger direkte i eksempelvis sine forældres smags fodspor, men at det er naturligt at deres smag kan præge én. Nogle nok mere end andre. I mit barndomshjem blev der i al fald givet en kæmpe musikalsk skattekiste videre, og den takker jeg dem for. Som et barn af 80’erne elsker jeg næsten alt hvad der har med det årti at gøre: det vilde hårsprayede hår, neonfarverne, skulderpuderne, pailletterne, funky eyeliners, fondué, små parablyer i Campari-drinks og ikke mindst musikken og dens legender. Jeg synes simpelthen at det er en anden verden, som jeg husker som noget godt – hvilket for nogle nok er en kontrast, hvis de husker årtiet som fattig-80’erne med Schlütters Kartoffelkur. Men mine forældre var unge i 80’erne og hørte både deres idoler fra 70’erne, men også datidens 80’er musik. Min far sad ofte med høretelefoner i lænestolen og rockede til Meat Loaf, Toto, Guns’n’Roses eller Kiss, mens min mor hørte ABBA, T’pau, Fleetwood Mac og Roxette for fuld højtalerudblæsning. Alt imens blev der inde på min storebrors værelse spillet a-ha, Belinda Carlisle og Pet Shop Boys. Jeg elskede at høre og danse til deres musik, og da jeg i 4 års fødselsdagsgave fik en kasettebåndoptager (som jeg senere sled op) var lykken gjort. For min familie optog nemlig deres musik over på kassettebånd, således at ”festen” kunne fortsætte inde på mit værelse, når den blev ”slukket” inde i stuen. Jeg husker også særligt, hvordan vores ferier altid startede med Dodo and the Dodo’s ’Sømand Af Verden’ i bilen, og at den sang for mig således stadig repræsenterer en følelse af at rejse ud på eventyr.

Men hvad med mig selv… har jeg mon præget nogen med min musiksmag? Ja, udover at min ex-kæreste overførte det halve af mit store cd-bibliotek til sin computer, så er det faktisk gået op for mig, at jeg har videregivet en musikalsk arv til min lillesøster – helt ubevidst. Vi sad og snakkede forleden dag, hvor hun kunne nævne utrolig meget af det musik jeg hørte som teenager, og som hun efterfølgende tog til sig. Det var musik som Destiny’s Child, Gwen Stefani, Shakira, Evanescence, Christina Aguilera, Ace Of Base og Kelly Clarkson, som jeg blandt andet også øvede mig til. Jeg tænkte dog slet ikke over, at hun åbenbart sad inde på sit eget værelse og lyttede med på min musik igennem væggen. Men faktisk fortalte hun også at hun har fået et meget tættere forhold til f.eks. Spice Girls end de fleste af sine jævnaldrende, da hun husker det fra sin barndom på grund af at jeg spillede det som teenager. Det synes jeg jo er sjovt, og vigtigt! For Spice Girls var forud for deres tid og dannede grobund for mange af de kunstnere, som vi kender i dag. De gav med deres Girlpower hunkøn verden over en større stemme på den musikalske scene.

Men måske har jeg alligevel gjort et aktivt forsøg på at præge hendes musiksmag. For på et tidspunkt gav jeg hende faktisk en brændt cd med navnet ’Camillas Fede Fritterhits’, hvilket jeg hylede af grin over, da hun fortalte det. Jeg havde vitterlig glemt alt om det – eller hvordan jeg overhovedet kom på navnet ’Fede Fritterhits’ for den sags skyld. Men summa summarum så har jeg åbenbart fået stukket en musikalsk pind ind til min søster, som også har præget hendes smag og præferencer rent musikalsk.

Så selvom jeg kan takke mine dejlige forældre for meget, så takker jeg dem også for musikken. Jeg er lykkelig over, at de ikke var nogle halvgamle nisser, der bare sad og mimrede dansktop evergreens eller lignende. Men at de i stedet været nogen, som jeg har kunnet dele og høre fed musik sammen med. Så tak til min Far & Mor for den fantastiske musikalske arv!

Tag: Musik

I Aalborg skaber vi kunst

Tusind tak til vores sponsorer

Hvad er en cookie?

Hjemmesidens brug af cookies

Hvor længe bliver cookies gemt?

Sådan afviser eller sletter du cookies

Hvordan sletter man cookies?

Ændring af dit samtykke