Skip to main content

Tag: museum

Oplev cigarmagerne fra C. W. Obels Tobaksfabrik

Rejs tilbage til dengang, hvor en god cigar kom fra Aalborg

Aalborg Historiske Museum skruer tiden tilbage til 1950’erne, når cigarmagere fra den gamle C. W. Obels Tobaksfabrik lørdag 2. november kommer forbi og håndruller cigarer – præcis som de gjorde dengang. Publikum har mulighed for at komme helt tæt på processen, mærke duften af råtobak og høre mere om livet på fabrikken.

CW. Obels Tobaksfabrik satte fra 1787 og næsten 200 år frem et stort præg på byen Aalborg. Oprindeligt lå den ved C. W. Obels Plads i den centrale midtby, men efter en større brand i 1898 rykkede fabrikken ud på Badehusvej i Vestbyens dengang nye industrikvarter, hvor de gamle fabriksbygninger ligger den dag i dag.

Med sine ca. 2.200 ansatte i 1950’erne var den på det tidspunkt Nordeuropas største tobaksfabrik og en af Aalborgs største arbejdspladser.

Det var noget ganske særligt at arbejde der, og fabrikkens cigarmagere lå helt i top på den sociale rangstige i datidens arbejderklasse i Aalborg. De havde en helt andet status end dem, der lavede det hårde slidsomme arbejde på andre af byens store arbejdspladser som fx Spritten, værftet og cementfabrikkerne.

Lørdag 2. november kan du møde nogle af de sidste cigarmagere fra C. W. Obel, når de gæster Aalborg Historiske Museum. Publikum kommer denne dag helt tæt på, når cigarmagerne sætter sig ved deres originale pulte ved cigarbordet, som i dag er en del af museets udstilling.

Cigarmagere – CW Obel – Aalborg Stadsarkiv  I   Cigarmagerne var blandt de højest lønnede faglærte arbejdere i Aalborg, og blev kaldt arbejderklassens adel. Her ses cigarmagere på C. W Obels Tobaksfabrik omkring 1906 – ved de selvsamme pulte, som i dag kan ses på Aalborg Historiske Museum. Foto: Aalborg Stadsarkiv

 

Anekdoter og gode historier

At rulle cigarer var et gammelt erhverv, som var præget af stolte traditioner og stor faglig selvtillid. Det foregik næsten lydløst, og der var ingen maskinstøj, så cigarmagerne kunne snakke dagen lang. De var skarpe debattører, og de elskede en god ”rygning” – dvs. en diskussion – og det skete også tit, at hele cigarmagerværkstedet brød ud i flerstemmig fællessang.

Mange traditioner levede videre helt op til 1960’erne, hvor produktionen af håndrullede cigarer i Aalborg stoppede. Det er mange år siden, men i næsten 20 år har en gruppe forhenværende cigarmagere fra C. W. Obels Tobaksfabrik opretholdt det stolte erhverv i Cigarmagernes Klub, og det er medlemmer herfra, som 2. november gæster Aalborg Historiske Museum.

Der findes mange gode historier og anekdoter fra tiden på fabrikken, og du har selvfølgelig mulighed for at snakke med cigarmagerne, mens de ruller. Og vi tør godt love, at selvom cigarmagerne ikke er helt unge mere, så er humøret og stemningen stadig høj, og drillerier og vittigheder vil fyge gennem luften.

Cigarmagerne gæster museet fra kl. 11.00 og frem til 14.00, men allerede 10.30 viser museumsinspektør Inger Bladt rundt i udstillingen Folk og fabrikker, hvor hun fortæller om den gamle tobaksfabrik og om cigarmagere, skråspindere, strippere, gulvpiger og alle de andre, der arbejdede der.

 

Cigarmagere – Aalborg Historiske Museum
Publikum kommer helt tæt på, når de forhenværende cigarmagere fra C. W. Obels Tobaksfabrik lørdag 2. november sætter sig ved deres gamle arbejdspulte i museets udstilling. Her kan man opleve processen og blandt andet få en sludder med Erik Munch Nielsen om dengang, fabrikken var en af byens største arbejdspladser.
Foto: Lars Horn / Baghuset

 

Fakta

  • CW. Obels Tobaksfabrik blev grundlagt i 1787 af handelsbetjent Christen Winther, efter han modtog kongeligt privilegium til at anlægge en tobaksfabrik i Aalborg.
  • Fabrikken lå oprindeligt i en købmandsgård på den nuværende C.W. Obels Plads i Aalborg midtby.
  • Efter en brand i 1898 flyttede C. W. Obel ud i Aalborg Vestby.
  • I 1930’erne var C.W. Obel arbejdsgiver for ca. en femtedel af Aalborgs industriarbejdere og en af Danmarks største og mest markante virksomheder.
  • W. Obel blev i 1961 overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni, og produktionen fortsatte i mindre omfang frem til 1970.
  • I da huser de gamle fabriksbygninger på Badehusvej/Strandvejen blandt andet Retten i Aalborg og KaffeFair.

 

For yderligere information om udstillingen og Den Korte Historie, kontakt venligst:
Inger Kirstine Bladt, museumsinspektør Nordjyske Museer, telefon 25 19 74 03

 

Nu kan du komme på Kunsten om aftenen

Fra marts udvider Kunsten de faste åbningstider og holder åbent til 21.00 både tirsdag, onsdag og torsdag og lancerer samtidig en række foredrag, samtalesaloner, værkstedsaktiviteter samt aftenmenu i brasseriet.

Snart kan folk med ordinære arbejdstider komme på museum i hverdagene.
Fra 1. marts udvider Kunsten sine åbningstider, så der er åbent helt til klokken 21.00 alle tirsdage, onsdage og torsdage.

– For os er det et naturligt skridt at tage for at imødekomme en efterspørgsel. I virkeligheden er det jo besynderligt, at vi er mange museer, der kun holder åbent i hverdagene, mens mange mennesker er på job. Det ville jo være ulogisk for andre kultur- og fritidstilbud som for eksempel biografer, teatre, sportshaller og koncerthuse. Jeg ser frem til, at flere mennesker vil gå på museum om aftenen, uanset om de blot lader op i ro og mag ved at besøge udstillingerne på egen hånd – eller de har lyst til at deltage i de aktiviteter og arrangementer, som vi tilbyder, siger Lasse Andersson, direktør på Kunsten.

Fremover vil der hver tirsdag være værkstedsaktiviteter som croquis-tegning eller maleeksperimenter. Onsdage er der samtaler med en kendt gæst om en aktuel dagsorden. Torsdage er der foredrag, der går i dybden med de forskellige udstillinger, kunsthistorien og kunstnerne bag.

Onsdag aften er der samtaler om aktuelle emner. Billedet er fra Lone Kühlmanns besøg i 2020, hvor emnet var feminisme. Foto: Niels Fabæk

 

 

– Initiativet rulles ud nu, da nedlukningerne har kastet lys over, hvor meget vi har brug for kulturen og det fællesskab, der er omkring den. I 2021 havde vi det højeste antal gæster nogensinde i de perioder, hvor vi ikke var lukket ned. Dernæst er 2022 det store 50-års jubilæumsår, hvor vi har nogle store, meget ambitiøse udstillinger, der kommer til at trække mange mennesker ind på museet, både fra lokalområdet, fra resten af landet og internationalt. Den udvidede åbningstid giver meget mere kunst og kultur tilbage til mange flere. Jeg er taknemmelig for, at Ny Carlsbergfondet og Aalborg Kommune støtter initiativet i 50-året for Alvar Aaltos fantastiske bygning. Vi skal ikke fejre os selv. Vi skal derimod gøre os fortjent til de næste 50 år sammen med alle vores gæster, siger Lasse Andersson.

Se programmet for Kunsten efter 17 her.

Dyk ned i ubådens og søfartens univers

AnnonceStå til søs med masser af oplevelser for alle generationer på Springeren – Maritimt Oplevelsescenter

Et besøg på Springeren – Maritimt Oplevelsescenter betyder, at man kan skrive en god dag i familiens logbog med fælles oplevelser på tværs af alle generationer. Her er virkelig noget for enhver med afsæt i søfartens univers af rygende dampere eller blafrende sejl. Her kan man opleve så meget forskelligt, sjovt og spændende. Uanset om man tager et farefuldt og realistisk dyk ned under havoverfladen med ubåden Springeren, mens sirener og røde advarselslamper melder om klart skib, eller man står oppe i stævnen på det store og flotte legeskib.

Oplevelser og lækre maritime omgivelser

På Springeren – Maritimt Oplevelsescenter kan man begejstres, blive imponeret eller lære noget om sejl og søfart i et udstillingsområde, der hele tiden byder på nyt for børn og bedsteforældre. Her kan man læne sig tilbage og nyde livet eller madpakken i læ og sol, mens familien leger sig ind i søfartens fascinerende univers. Kravl op i stævnen på legeskibet og se hvordan børnene vokser ind i rollerne som kaptajner eller sørøvere på stolte skuder i jagten på eksotiske oplevelser, lykken eller kisten med guldskatten. Bliver det for hektisk, kan man søsætte sit legeskib og lade motoren summe eller de små sejl bringe skibet trygt over den blanke vandoverflade i sejlbassinet, hvor børn og voksne i alle aldre tager på sejltur.

Matrosskole eller kaptajn på eget skib

Tag en dag på Matrosskolen, hvor man lærer at sejle et skib, binde en søfartsknude eller trække i en talje, mens tiden flyver afsted med leg og læring i trygge omgivelser. Eller fodr hønsene, der også sejlede med for at sikre friske æg til kokken i kabyssen under lange togter over verdenshavene. Gå på kommandobroen og giv ordre til maskinrummet om at sætte fart på skruerne, så skibet sejler fremad. Grib skibsrattet og sejl gennem de mange forhindringer med bropiller og andre skibe i skibssimulatoren, hvor du selv sejler skibet. Med risiko for grundstødning eller buler i stævnen, når Limfjordsbroen kommer for tæt på! Skibsmodeller er fascinerende, og Springeren – Maritimt Oplevelsescenter har rigtigt mange af dem. Her kan man gå på opdagelse i detaljerne på et krigsskib, se hvor musikken spillede, da Titanic sank, eller klatre til tops i rigningen på Lord Nelsons Victory, mens bomberne regnede ned over København. De er der alle, foreviget i små skibsmodeller, man slet ikke kan undgå at blive betaget af. Og trænger I til en tur på land, så gå på opdagelse i Aalborg Miniby med gamle Aalborg-huse.

Bliv begejstret

Bliv klogere på søfartens historie. For de fleste er søfart en tur med færgen, men søfarende og skibstrafik blev gennem anløb i fremmede havne grundlaget for det velfærdssamfund, vi alle nyder i dag. Fra vikingeskibe til flydende krydstogtshoteller. Se historien om krigssejlere, besøg skibsmæglerkontoret eller se ind i dykkertankens trange indre, mens radiotelegrafisten sender nødsignaler. Se Aalborgs Havnefront som den så ud engang. Med fragtskibe, kraner, kornsække og kullagre til de rygende damp- skibe. Eller tag en tur i kantinen på Aalborg Værft, hvor tusind- vis af værftsarbejdere i blå overalls kunne nyde madpakken og Aalborgkunstnerens Carlo Wognsens berømte vægmalerier, der satte kulør på den rå værftskulisse. Slut dagen af med en tur i den lækre butik, hvor du finder gaven, du altid har været på jagt efter, velsmagende rom og skibsøl, spændende bøger om søfart, eller legetøj til små og trætte søfolk, der har haft en oplevelsesrig dag på Springeren – Maritimt Oplevelsescenter.

Springeren – Maritimt Oplevelsescenter har det hele. I en afslappet og moderne stil, hvor der er tid til at leve, tid til at opleve og ikke mindst tid til familien og dig selv. Sommeren igennem bydes der på specialarrangementer som sommermarked, matrosskole og andre begivenheder. Tjek web, instagram eller facebook for nærmere info.

Velkommen ombord.

Springeren – Maritimt Oplevelsescenter

Vestre Fjordvej 81, 9000 Aalborg

www.springeren-maritimt.dk / 9811 7803

 

Lindholm Høje café får ny forpagter

Det bliver den 48-årige kok Henrik Flodager Mouritzen, der overtager caféen på Lindholm Høje Museet i Nørresundby lige nord for Aalborg. Han afløser René Maxwell, som valgte at stoppe efter fire år på højen. Mouritzen kommer med mere end 15 års erfaring fra restaurationsbranchen – blandt andet som køkkenchef i DGI-huset i Nordkraft, som medejer af restaurant- og fødevarevirksomheden Smagen af Læsø og senest take away firmaet Mouritzens Mad. Nu glæder han sig til at forkæle museets gæster.

 

”Min forgænger har løftet Café Lindholm til et højt niveau og skabt en fantastisk atmosfære med mange tilfredse gæster, og det arbejde vil jeg selvfølgelig gerne bære videre. Café Lindholm skal fortsat være et sted for alle. Et sted med en uformel stemning, hvor gæsterne føler sig velkomne, fra de træder ind ad døren. Alle skal have en god oplevelse uanset om de holder familiefester, er til konference eller bare kigger forbi til en lækker frokost eller en god kop kaffe og et stykke hjemmebagt kage”, siger den nye forpagter, der har flere ideer til fornyelse af caféen.

 

Lige nu er både museet og caféen lukket på grund af COVID-19, men når stedet genåbner kan gæsterne glæde sig til flere nye tiltag. Erfaringen fra take away virksomheden er nærliggende at bygge videre på i disse Corona tider, og her tænker Henrik Mouritzen ikke kun, at gæster kan købe mad med hjem. De kan også bare tage den med udenfor.

 

Skaldyr og ude-servering

”Da jeg havde fiske- og skaldyrsrestaurant på Læsø i fem sæsoner, havde vi meget fokus på, at gæsterne kunne spise udenfor. Man kunne købe en picnickurv og sætte sig på plænen eller i sandet på et medbragt tæppe og spise sin mad og drikke et glas køligt rosé eller en sodavand og kigge på solnedgangen.  Det appellerede både til unge og ældre, familier og par, og den slags oplevelser drømmer jeg også om at give mine gæster på Lindholm Høje”, siger Henrik Mouritzen.

 

Her er det planen, at både plænen og terrassen skal danne ramme for aktiviteter for børn og familier, der skal være en tændt grill, når vejret tillader det, gerne med forskelligt udvalg af fisk og skaldyr, burgers og gourmet pizzaer. Det hele skal være bundet op på så mange lokale råvarer som muligt.

 

”Jeg kan godt lide fællesspisning. Det er så uformelt og socialt, og jeg kunne godt tænke mig, at de lokale fra Lindholm og Nørresundby får et sted, hvor de kan mødes og spise og møde nye venner. Det trænger vi vist alle sammen til oven på det sidste års tid”, siger den nye forpagter.

 

Take away og selskaber

Han er i fuld gang med at male og indrette caféen, så alt er klar, når det igen bliver muligt at åbne såvel café som museum. I mellemtiden er Henrik Mouritzen klar med påske take away, som kan bestilles via caféens hjemmeside, Cafelindholm.dk.

 

Lindholm Høje Museet og dermed også Café Lindholm er åbent året rundt og tiltrækker hvert år mere end 30.000 gæster – heraf mange fra udlandet. Det er drømmen at tiltrække endnu flere – ikke mindst flere lokale gæster, som både museum og restauratør håber, vil bruge stedet til alt fra bryllupper og begravelser til kurser og konferencer.

 

”Vi glæder os meget til samarbejdet. Et museumsbesøg er for langt de fleste en social oplevelse, man deler med hinanden, og den vil mange gæster gerne forlænge med et besøg i såvel butikken som caféen. Jo flere spændende arrangementer, vi får udviklet sammen, jo flere gæster kan vi tiltrække – til glæde for både museum og cafe”, siger Lars Christian Nørbach, museumsdirektør for Nordjyllands Historiske Museum, som Lindholm Høje Museet er en del af.

 

For yderligere information, kontakt venligst

Henrik Flodager Mouritzen på telefon 40 45 70 71

Lars Nørbach, museumsdirektør på Nordjyllands Historiske Museum på telefon 25 19 74 13

Læs mere om de nye menuer på www.Cafelindholm.dk

 

Lidt mere om Henrik Flodager Mouritzen

 

Han er 48 år, født og opvokset i Struer og bor i dag i Godthåb med sin kæreste Lone. Her har han været med til at arrangere fællesspisning, og han er medlem af det lokale øl-laug.

 

De seneste tre år har han drevet sin egen catering, take away og private-dining virksomhed, Mouritzens Mad.

 

I juli – september 2017 deltog han som kok i en ekspeditionstur til Moriosaq i Grønland. Her lavede han mad til det 30 personer store ekspeditionshold – til tider under ret primitive former.

 

Før det var han fra 2013-16 køkkenchef og drev “Den Grønne Café” i DGI-huset i Nordkraft, hvor han bl.a. var med til at udvikle konceptet ”sundhed og økologi”. Cafeen opnåede at blive nr. 2 ud af 69 kandidater til titlen som “Nordjyllands bedste takeaway spisested” og fik bronzemærket i økologi.

 

Hans køkkenuddannelse begyndte i 2001-03, hvor han var kokkeelev i Irland på Connemara Coast Hotel. Han har desuden været under oplæring på Molskroen under Wassim Hallal samt på Restaurant Dauphine i Aarhus.

I april 2006 bød muligheden sig for at etablere egen virksomhed, og Henrik startede fiskerestaurant på Læsø sammen med sin bror. De havde de bedste råvarer lige uden for døren – fisk og skaldyr, lokale urter og grøntsager. I fire år drev de spisested i en gammel fiskefabrik med sand på gulvet, og sideløbende producerede de “Smagen af Læsø” gourmetprodukter til detailhandlen.

Senere blev han køkkenchef og daglig leder af landevejskroen i Døstrup et par år frem til oktober 2011.

Populære gå-selv-byvandringer i Aalborg

For øjeblikket er det ikke muligt at besøge Aalborg Historiske Museum eller opleve de utroligt populære byvandringer pga. coronasituationen. Men nu har museet lanceret det, som de kalder for gå-selv-byvandringer. Med mobilen i hånden kan man tage på byvandring, præcis når man vil, og opleve historien, der hvor den skete. Oplev Aalborg i Middelalderen eller Aalborg i krig

I første omgang kan man rejse tilbage til Middelalderens Aalborg og på egen hånd opleve byen, som den så ud for over 500 år siden. En del af middelalderbyen Aalborg er her nemlig stadig, hvis man kigger godt efter, mens andet ligger begravet under fødderne.

 

Nr. 9 på ruten er Gammeltorv med Rådhuset og Østerå i forgrunden. Maleri fra 1851.

Nr. 9 på ruten er fx. Gammeltorv med Rådhuset og Østerå

Gammeltorv var byens torv fra slutningen af 1200-tallet. På dette tidspunkt blev det blot kaldt ”torvet”, og det kom først til at hedde Gammeltorv, da Nytorv blev anlagt i 1604.

De handlende kom fra nær og fjern for at købe og sælge varer i en by, der havde gode kontakter med blandt andet de nordtyske købmænd fra Hansaforbundet. Saltede sild i tønder blev solgt i store mængder og var en af Aalborgs største eksportvarer. Fiskene blev fanget i Limfjorden, især om foråret, og saltet med godt salt fra Tyskland eller Læsø. På torvet blev der afholdt markeder, hvor man solgte dagligvarer som brød, kød, fisk, fjerkræ og grøntsager til byens borgere.

Det var også stedet, hvor borgerne afholdt byting under åben himmel, og et rådhus bliver omtalt første gang i 1431. Det lå på nordsiden af torvet, som det også gør i dag. Den nuværende bygning er fra 1762, men anvendes i dag kun ved særlige lejligheder som bryllupper.

 

 

Man kan også vælge at tage tilbage til Aalborg under besættelsen i 1940-45 med den gå-selv-byvandring, som kaldes Aalborg i krig.

På ruten gennem Aalborgs gader får man fortællinger om hvordan Churchill-klubben og andre møder den tyske besættelsesmagt med modstand.

Her ses det gamle rådhus med et naziflag under besættelsen. 

Den tyske besættelsesmagt beslaglagde en mængde offentlige bygninger og hoteller, der blev brugt til kontorer og indkvartering. Fra 1940-41 brugte tyskerne Aalborgs rådhus som militært hovedkvarter. Her holdt også feltgendarmeriet (militærpolitiet) til.

 

Nr. 17 på ruten er fx. Jens Bangs Stenhus: Mindeplade ved indgang mod Nytorv

Til minde om Christian Den Fjerdes Laug.

Lauget blev stiftet den 16. december 1942 i Duus´ Vinkjælder. Besættelsesstyrkerne fandt stort behag i den stemningsfulde og hyggelige vinkælder og besøgte den i stort tal. Dette harmede byens borgere og for at skabe et fristed for ”sande danskere”, stiftede man Christian Den Fjerdes Laug og erklærede vinkælderen for et klublokale, hvortil kun medlemmer af lauget kunne få adgang mod fremvisning af et medlemskort. Såvel de tyske som de danske myndigheder måtte godkende de meget specielle vedtægter og regler for medlemmerne.

Jens Bangs Stenhus blev udsat for schalburgtage af danske nazister 11. november 1944, samtidig med mange andre bygninger og forretninger i bymidten.

 

 

Læs mere om de to gå-selv-byvandringer her:

https://nordmus.dk/gaa-selv-byvandring-middelalderens-aalborg/

https://nordmus.dk/gaa-selv-byvandring-aalborg-i-krig/

 

 

Fotos: Nordjyllands Historiske Museum

Alvorligt gravskænderi ved Lindholm Høje

Et af Danmarks kendteste fortidsminder fra vikingetiden udsat for hærværk

Det var et sørgeligt syn, der påskesøndag mødte gæster og personale ved Lindholm Høje Museet nord for Aalborg. En eller flere gerningsmænd havde gravet flere dybe huller på det fredede fortidsminde. Det omfattende hærværk er sket blandt højens næsten 700 ikoniske stensætninger, som hver især markerer en grav fra perioden yngre jernalder til og med vikingetiden, dvs. omkring år 400-1050 e.Kr.

”Det virker påfaldende med to tilfældige huller af den størrelse lige der. Vi kan se, at der er brugt en lille feltspade til at grave med, og at hullerne er 30-40 cm dybe. Det er af så grov karakter, at hvor vi normalt bare ville anmelde hærværket til Slots- og Kulturstyrelsen, så har vi været nødt til også at politianmelde det denne gang,” siger Lone Andersen, der er arkæolog og museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum, og som har ansvaret for tilsyn med fredede fortidsminder i Nordjylland.

Også hos Slots- og Kulturstyrelsen, tager man hærværket dybt alvorligt.

”Lindholm Høje er et af Danmarks mest ikoniske og mest besøgte fortidsminder, og det har stor betydning for forståelsen af livet i yngre jernalder og vikingetid. Derfor er det rigtig ærgerligt, at nogen har været i gang med at ødelægge en del af vores fælles kulturarv. Det er decideret hærværk at gå ud på et fredet fortidsminde og grave jord og sten op, og det kan hærværksfolkene ikke være bekendt hverken over for de lokale, som passer på stedet, eller over for os andre. De har ødelagt en del af vores fælles historie, og ødelæggelserne svarer til, at man går ud på en kirkegård, vælter gravsten og graver i jorden,” siger konsulent, arkæolog mag.art. Lars Bjarke Christensen fra Slots- og Kulturstyrelsen.

På Lindholm Høje kan man se næsten 700 stensætninger, som hver især markerer en grav fra perioden yngre jernalder til og med vikingetiden. Stedet er derfor et af Danmarks kendteste og mest ikoniske vikingesteder. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Stigende tendens

Det er ikke første gang, museet støder på hærværk på fortidsminder, og ifølge Lone Andersen er gravskænderi og hærværk af denne type desværre en national tendens, som er stigende.

”Hver gang det sker, går det direkte i mit arkæologi-hjerte. Det er en blanding af frustration og græmmelse over, at nogle mennesker har så skidt en moral. Det er ualmindeligt hæsligt at se på,” siger Lone Andersen.

Motivet til hærværket kan man kun gisne om, men formentlig er det sket i håb om at gøre et spektakulært vikingefund.

”Det er virkelig dumt, for hele området er jo udgravet for mange år siden, så der er ikke noget at komme efter”, siger museumsdirektør Lars Christian Nørbach fra Nordjyllands Historiske Museum. Han understreger, at museet på ingen måde mistænker nogle af de mange detektorfolk, som museet til dagligt arbejder sammen med.

”Hvis der virkelig er tale om nogen, der påberåber sig en eller anden form for interesse for fortiden, så synes jeg, de skal melde sig ind i en detektorforening, så de kan blive vejledt i hvordan, man behandler vores alle sammens fortidsminder”, siger Lars Nørbach.

Hærværket er sket henover påsken, og hullerne er 30-40 cm dybe. Det er så grov en karakter, at sagen er politianmeldt, oplyser Nordjyllands Historiske Museum. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Efterlader regning til museet

Hærværket på Lindholm Høje kan blive en bekostelig affære for museet. Regningen for at reetablere fortidsmindet kan potentielt løbe op i 100.000 kr. eller mere. Nordjyllands Historiske Museum arbejder på at få det berørte område reetableret hurtigst muligt, men Lone Andersen anslår, at der godt kan gå et par uger, inden politisagen er afsluttet.

For yderligere information, venligst kontakt:

Lars Christian Nørbach, museumsdirektør, ph.d., Nordjyllands Historiske Museum: Telefon: 25 19 74 13

Skagens Museum locher med ny udstilling

Mørk, bevægelse og detaljer er de tre ord, der bruges til at beskrive Skagens Museums nye udstilling, Fanget i gips, der løber fra d. 16. oktober 2017 til d. 2. april 2018. Udstillingen består af teaterfigurer fra den mindre kendte Axel Locher, der portrætterede danske skuespillere midt i en dans eller replik. Udstillingen er anderledes i sin form og i sit udtryk, og den står i kontrast til de ellers kendte klassikere fra Skagens Museum.

Tre af mine gode studievenner og jeg har bevæget os langt nordpå. Faktisk så langt som man overhovedet kan komme i Danmark. Vi er taget den lange vej til toppen – til altid skønne Skagen med det formål at besøge Skagens Museum.

Fanget i gips

Museet blev stiftet den 20. oktober 1908, som et resultat af de kendte skagensmaleres (Michael og Anna Ancher, P.S. Krøyer, Laurits Tuxen, Holger Drachmann, Carl Locher, Thorvald Bindesbøll, Ulrik Plesner, Christian Krogh og Oscar Björck) kunstnerkoloni. I 2008 blev det besluttet, at Skagens Museum skulle gennemgå en renovering og udvidelse, hvor den 300 m2 store skifersal blev bygget. Jakob Stig Nielsen, som er kommunikationsmedarbejder ved Skagens Museum, forklarer hvordan en af pointerne med udvidelsen har været at få mere plads til samlingen. Endvidere har det også givet en mulighed for at udvide kredsen af udstillede kunstnere og værktyper. Netop skifersalen dannede rammen om et projekt, mine studiekammerater og jeg skrev sidste efterår. Her samarbejdede vi med museet omkring udstillingen ’Fanget i gips’. Da udstillingen åbnede tidligere på måneden, skulle vi selvfølgelig op og se det endelig resultat.

Skagens Museum

Statuetter med unik kraft og stærke udtryk

Udstillingen består af teaterfigurer lavet af billedhuggeren Axel Locher (1874-1941), der er søn af skagensmaleren Carl Locher. Teaterfigurerne er små statuetter på mellem 25-40 centimeter. Lochers ide med statuetterne var at gengive danske skuespillere for at bevare deres unikke kraft og stærke udtryk. Han portrætterede eksempelvis Poul Reumert og Bodil Ipsen fra kendte værker af Holberg, Schiller, Tolstoj, Ibsen m.fl. Axel Locher har med ca. 70 statuetter forsøgt at fange kunstnernes replikker og bevægelser og fastfrosset det i gips. Jakob uddyber, hvordan at Axel Locher ligesom Helga Ancher er generationen efter kunstnerkoloniens glansperiode. Han arbejdede dog i Skagen i samme periode som en række andre kunstnere og har en direkte forbindelse til skagensmalerne igennem sin far.

En stor del af Axel Lochers statuetter har befundet sig i museets samling i en længere årrække, men de fleste har været gemt af vejen i magasinerne, fortæller Jakob videre.

Fanget i en ensom dans

Selve skifersalen er et stort rum med højt til loftet. Væggene i rummet kan flyttes og rykkes rundt alt afhængig af udstillingen. Skifersalen muliggør nogle mere alternative udstillingsmetoder end resten af museet, som indeholder de klassiske skagensmalerier. Væggene er malet helt sorte i salen, hvor der kan skimtes en enkelt lille statuette af en dansende ballerina. Hun er udstillet i et rum i væggen med et enkelt spotlys på sig, så hun er helt i fokus – fanget i en ensom dans.

 

Bag denne væg er rummet stadig helt mørkt. Der er ingen vinduer og belysningen kommer fra loftslamper. Rummet består af en masse montrer, der indeholder de små detaljerede figurer.

 

Montrer i skifersalen, der udstiller Axel Lochers teaterstatuetter

Den næste del af udstillingen indeholder et helt hvidt rum, der står i kontrast til den første del af udstillingen. Her kan man se billeder af de skuespillere, som Locher har portrætteret gennem hans statuetter. Der er billedtapet på væggene, vaser og montre med porcelænsfigurer, som han også har lavet. Med de hvide vægge skabes der en kontrast til det sorte rum, samtidig er indholdet af udstillingen også en kontrast til statuetterne i det andet rum, idet de viser en anden del af Lochers arbejde.

Bag ved statuetterne kan man se billeder af de skuespillere, som Locher har portrætteret

Mørk, bevægelse og detaljer

Jakob fra museet beskriver udstillingen med 3 ord: mørk, bevægelse og detaljer.

Mørk: det er ikke kunsten, der er mørk, men selve udstillingen idet museet benytter sig af udstillingsarkitektur og lyssætning, der kan give publikum associationer til teaterverdenen.

Bevægelse: statuetterne af skuespillerne er udsædvanligt udtryksfulde for genren, og fanger mange af figurerne midt i en særlig replik eller en bevægelse.

Detaljer: der er mulighed for at gå helt tæt på figurerne – bevæge sig rundt omkring dem og danne sine egne tolkninger.

Den smukke detaljerede statuette viser Bodil Ipsen som dronning Elisabeth i ‘Maria Stuart’ af Friedrich Schiller

Efter vores besøg har vi en diskussion om udstillingen. Julie synes, at ’Fanget i gips’ er en spændende udstilling, som gør det muligt at lære noget mere om en ellers overset skagensmalers søn og hans værker. Jonas er enig, og synes den interessante udstilling giver et andet billede på, hvad skagensmalerne ellers kunne. Han forklarer: ”Figurerne er fine og lette at nærstudere”. Han mangler dog lidt mere baggrundsinformation om de forskellige figurere samt deres fortælling. Han gad også godt se lidt mere om processen bag fremstillingen af statuetterne. Mette mener også, at de små statuetter let kan forsvinde i mængden, og mangler også lidt mere historie om de enkelte statuetter. Hun synes dog samtidig, at udstillingen er spændende og statuetterne er flotte.

Jeg er enig med de andre i min gruppe. Det kunne være virkelig spændende med noget mere forklaring om processen bag værkerne. Derudover kunne jeg også godt tænke mig, at vide lidt mere om de forskellige teaterstykker og skuespil, som de portrætterede personer, har spillet med i. Jeg er helt vild med den transformation, der er mulighed for i skifersalen, der er nogle muligheder, som adskiller sig fra den ældre del af museet. ’Fanget i gips’ skaber en god kontrast i: maleri/skulptur, stort/småt, mørkt/lyst, kendt/ukendt, i forhold til den anden del af museet. Jeg synes samtidig også, at salen giver rigtig god plads til de enkelte værker og formår at vise en masse kunst fra en forholdsvis ukendt kunstner.

Jakob fortæller, hvordan at den største udfordring har været at præsentere de forholdsvis små statuetter på en ny måde i et stort udstillingslokale, således at de stadig er visuelt interessante. Ifølge Jakob virker publikum glade for udstillingen, og de bruger generelt lang tid på den. Jakob tror, det er fordi, at de færreste kender Axel Locher, og at derved får en positiv oplevelse ved at se hans værker.

I den gamle del af museet kan man beundre de store og imponerende klassikere, hvor skifersalen giver et nyt rum med en anderledes udstilling. Begge dele er helt sikkert et besøg hver.

Skagens Museum

Brøndumsvej 4

9990 Skagen

 

 

Allehelgensaften byder på uhyggelig byvandring

Hekse, spøgelser og bloddryppende historier er i fokus, når Nordjyllands Historiske Museum inviterer til en helt særlig byvandring 31. oktober.

Når mørket falder på Allehelgensaften, breder uhyggen sig i de aalborgensiske gader. Det sker, når Nordjyllands Historiske Museum indbyder til en rundtur i de allermørkeste og blodigste afkroge af Aalborg.

Museumsinspektør fra Nordjyllands Historiske Museum, Inger Bladt, tager Allehelgensaften aalborgensere og andre historieinteresserede med på en helt særlig byvandring. Her fortælles uhyggelige historier fra byens fortid om alt fra bødlens arbejde til hekse og spøgelser, og der er garanti for et godt gys.
Publikum kommer blandt andet tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, hvor alle troede på hekse og trolde. Her så Peder Poulsen med egne øjne en hekseforsamling gennem et vindue. Forsamlingen udførte et særligt hekseritual. Sådan går historien i hvert fald. Men sikkert er det, at Peder Poulsens vidneudsagn senere var medvirkende til, at Dorthe Jensdatter Kjærulf blev dømt for trolddom og brændt på bålet som heks i 1620.
Bloddyppende halshugninger på Gammeltorv
Publikum til denne særlige byvandring får også mere bloddryppende historier, når turen går forbi stedet, hvor bødlens hus lå i middelalderen.
Han arbejdede på Gammeltorv, hvor galgen stod. Det var her tyve, mordere og andre forbrydere blev hængt eller i særlige tilfælde halshugget af bødlen. Sidstnævnte var en smule finere end hængning og gav mulighed for, at den dømte kunne blive begravet i indviet jord. At halshugning var en blodig affære vidner beretninger fra henrettelsen af Anders Hemmingsen i 1596 om. Der måtte nemlig køres sand ind på torvet for at opsamle blodet.
Spøgelsernes aften
Allehelgensaften er også en aften, hvor spøgelser, ånder og andre overnaturlige væsner er i fokus. Byvandringen er derfor også fyldt med spøgelseshistorier, som kendes fra gammel tid.
Publikum får blandt andet den uhyggelige fortælling om spøgelsesligskaren, som ifølge flere gamle beretninger blev set i Algade ved Budolfi Kirke. Hvis man så en sådan ligskare, var det tegn på, at en person ville dø. Det var et ildevarslende tegn at se en spøgelsesligskare, for ofte drejede den i retning af den gård, som ville blive ramt af døden.
Ved byvandringen Allehelgensaften vil uhyggen med garanti vente bag det næste gadehjørne, når publikum føres igennem de mørke og skumle gader, mens det får historier fra fortidens Aalborg.

Tid og sted:
Tirsdag 31. oktober kl. 19.30
Aalborg Historiske Museum, Algade 48, Aalborg
Pris 50 kr. Billetter købes via www.nordmus.dk/kob-billetter

For yderligere information
Venligst kontakt museumsinspektør Inger Bladt på inger.bladt@aalborg.dk eller på tlf. 99 31 74 00.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev