Flying Trunk – Stories We Share
05.10.2024 – 28.09.2025
DEBJANI BHARDWAJ
Oplev psaligrafier, skyggebokse og installationer i papir og tag med på en rejse i falske minder, frigørelse og frygt. I den aktuelle soloudstilling på Museum for Papirkunst, Flying Trunk – Stories We Share, belyser den indiske kunstner, Debjani Bhardwaj, hvordan mennesker splittes og forenes på tværs af landegrænser og kulturer. Inspireret af ældgamle historier søger Bhardwaj at finde forholdet mellem menneskets nuværende tilstand og de fortællinger, der har formet den.
Glæd dig til den 4. august 2025, hvor du er inviteret til et stort hyldestarrangement på Museum for Papirkunst i anledning af 220-året for H.C. Andersens fødselsdag og 150-året for hans død. Med støtte fra Jammerbugt Kommune hyldes forfatterens arv og virke med en jubilæumsudstilling, der bliver indviet med en eventyrlig dag med fantastiske happenings.
Se alle aktuelle udstillinger og events på www.museumforpapirkunst.dk.
Udstillingerne er støttet af Kulturministeriet, A.P. Møller Fonden, Ny Carlsbergfondet, Ole Kirk’s Fond, Statens Kunstfond og Sparekassen Danmark Fonden Hvetbo.
Værket Flying Trunk er baseret på eventyret Den flyvende kuffert af den verdenskendte danske forfatter H.C. Andersen. På Museum for Papirkunst kan du også opleve den permanente udstilling, H.C. Andersens Papirklip, hvor du kan nærstudere et originalt papirklip af eventyrforfatteren.
H.C. Andersens jubilæum er støttet af Jammerbugt Kommune og Region Nordjylland.