Skip to main content

Tag: Mozart

Nyt samarbejde: Aalborg Symfoniorkester og Utzon Center præsenterer koncerter

De er naboer på havnefronten i Aalborg, og nu indleder Utzon Center og Aalborg Symfoniorkester et nyt samarbejde, som betyder, at publikum kan opleve to kammerkoncerter i Det Obelske Auditorium på Utzon. Den første finder sted lørdag 2. november, og her bliver publikum ikke alene forkælet med musik spillet af en række musikere fra Aalborg Symfoniorkester, men som en ekstra bonus medvirker Berlinerfilharmonikernes berømte 1. solohornist, Stefan Dohr, der er Artist in Residence hos Aalborg Symfoniorkester i sæson 2024-25. Dohr er solist i Mozarts Hornkvintet fra 1782.

 

De to koncerter på Utzon Center er er en del af serien Pro Musica, hvor man hører musikere fra Aalborg Symfoniorkester spille sammen i mindre konstellationer. Her tilrettelægger de selv programmet og spiller værker, der står deres hjerte nært. Den anden koncert på Utzon Center finder sted 18. januar, men denne lørdag eftermiddag i november spiller de værker af Mozart, Beethoven og Martinů.

 

Mozarts Hornkvintet er – lige som Mozarts øvrige fire hornkoncerter – skrevet til hans ven ostehandleren Ignaz Leutgeb, som åbenbart var en yderst kapabel amatørhornist. Værket er nærmest at betragte som en solokoncert i lille format. Hornstemmen er mindst lige så udfordrende som i hornkoncerterne. Den ekstra bratsch giver en varm, rig klang til ensemblet, især i den romantiske anden sats. I ydersatsene spiller Mozart det stolte og akrobatiske horn ud på smukkeste vis mod de fire elegante strygere.

 

Bohuslav Martinů var lige flyttet til Paris for at studere komposition for Albert Roussel, da han i 1924 skrev sin Kvartet for klarinet, horn, cello og lilletromme. Man kan mistænke, at den unge komponist var kommet i kontakt med Stravinskijs nye, rytmiske musik i Paris, og dermed blevet inspireret til at inkludere den usædvanlige lilletromme i sin tre-satsede Kvartet. Den rytmiske energi er siden blevet en slags signatur for Martinůs kompositioner. Straks efter at den yderst flittige og travle komponist havde lagt sidste hånd på værket, sendte han det hjem till Prag, hvor det blev helt glemt og først opdaget længe efter hans død. Denne ungdommeligt entusiastiske og sjove kvartet blev først udgivet i 1975!

 

Beethovens Septet op. 20 blev en umiddelbar succes ved uropførelsen i april 1800. Så populær og ofte spillet blev den, at Beethoven faktisk senere i livet kom til at afsky den! Men i det mindste fik han et godt økonomisk afkast af værket, og da han flere gange omarrangerede værket, fik han således mere ud af sit ungdomsværk. Med sine seks satser, tre blæsere og violinkadence i finalen var den en lille smule gammeldags i formen – den minder sådan set om Haydns og Mozarts divertimentoer og serenader. Stilen er lys, glad og selvsikker og ligger tæt på de seks strygekvartetter op. 18. Selv i dag er det et af hans mest populære værker.

 

Program

W.A. Mozart: Horn Kvintet, K. 407

Bohuslav Martinů: Kvartet for klarinet, horn, cello og tromme, H. 139

Ludwig van Beethoven: Septet i Es-Dur, op. 20

 

Medvirkende

Vesselin Demirev, violin

Yana Deshkova, violin

Evdokia Ershova, bratsch

Ewelina Bielarczyk, bratsch

Adam Wozniak, cello

Matthias Hehrmann, cello

Ian Berg, kontrabas

Leah Aksnes, klarinet

Sheila Popkin, fagot

Stefan Dohr, horn

Simon Sigfusson, slagtøj

 

Pro Musica-serien 2024-25 er støttet af Nordjysk Musikfond 2015 Ivar Villadsen.

 

Tid og sted:

Kammerkoncert på Utzon Center, Det Obelske Auditorium, lørdag 2. november 2024 kl. 14.00

Billetpriser: Enhedspris 120 kr. / Studerende og unge under 30 år: 75 kr.

 

 

Et af Europas bedste kammerorkestre gæster Musikkens Hus

Der er populære værker af populære komponister på programmet, når et af Europas bedste kammerorkestre, Orchestre de Chambre de Lausanne, besøger Musikkens Hus i Aalborg til november. Koncertens første del er viet til to værker af Mozart – hans Symfoni nr. 35, også kendt som Haffner-symfonien, og hans elegante violinkoncert nr. 5 – med orkestrets egen chefdirigent, Renaud Capuçon, i solistrollen. I anden del er Beethovens lyse og humoristiske Symfoni nr. 2 på programmet. Alt i alt en rigtig god begynderkoncert.

 

Violinist og dirigent Renaud Capuçon har været chefdirigent for Orchestre de Chambre de Lausanne siden 2021, hvor han afløste Aalborg Symfoniorkesters nuværende chefdirigent, Joshua Weilerstein, som havde besiddet posten i seks år forinden.

 

Franske Renaud Capuçon er er internationalt anerkendt som en førende solist og kammermusiker og er kendt og elsket for sin virtuositet og rige lyd. Han har arbejdet med verdens mest prestigefyldte orkestre og dirigenter i alverdens koncertsale. Hans samarbejde med det schweiziske orkester er blevet rost for dets præcision og unikke kunstneriske tilgang. Capuçon spiller på en Guarneri del Gesù ‘Panette’ (1737), som oprindeligt tilhørte Isaac Stern.

 

Orkestret

Kammerorkestret fra Lausanne blev grundlagt i 1942 af Victor Desarzens og er i dag et af de mest eftertragtede kammerorkestre i Europa. Orkesteret tæller omkring 40 musikere og har et stort repertoire, der spænder fra den tidligste barok til nutidige premierer. Fra sæson 2024-2025 er Barbara Hannigan orkestrets 1. gæstedirigent.

 

Orchestre de Chambre de Lausanne har spillet på og i de mest prestigefyldte festivaler og koncertsale, og samarbejdet med mange internationale dirigenter og solister – blandt mange kan nævnes Daniel Barenboim, Frank Peter Zimmermann, Paul Hindemith, Ton Koopman, Simone Young og Daniel Harding.

 

Orchestre de Chambre de Lausanne

I seks år var Aalborg Symfoniorkesters nuværende chefdirigent, Joshua Weilerstein, chefdirigent for det schweiziske Orchestre de Chambre de Lausanne. Han blev i 2021 afløst af Renaud Capuçon, som udover at dirigere koncerten i Aalborg også er solist i Mozarts violinkoncert nr. 5.

Foto: Federal Studio

 

 

 

 

Program

Wolfgang Amadeus Mozart: Symfoni nr. 35 i D-dur (K 385) Haffner

Wolfgang Amadeus Mozart: Violinkoncert nr. 5

===

Ludvig van Beethoven: Symfoni nr. 2

 

Medvirkede

Orchestre de Chambre de Lausanne

Dirigent og solist: Renaud Capuçon

 

Tid og sted: Torsdag 14. november 2024 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus i Aalborg

Billetpriser: 400 / 255 /145 / Stud. og unge under 30 år: 75 kr. (Gælder et begrænset antal B- og C-billetter)

Anmeldelse: En aften i Mozarts tegn

 

Torsdag aften stod i Mozarts tegn, da operaen ’Così Fan Tutte’ blev opført af Det Kongelige Teater. Det forgik i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor forestillingen blev akkompagneret af Aalborg Symfoniorkester med Nick Fletcher i spidsen som dirigent.

Aalborg Symfoniorkester slog ouverturens toner an, inden de tre mandlige karakterer Guglielmo, Ferrando og Don Alfonso kom på scenen. De tre diskuterede – i sang selvfølgelig – om hvorvidt man kunne stole på kvinders troskab, her i blandt også regnet Guglielmo og Ferrandos kærester. Filosoffen Don Alfonso fik derpå de to selvoptagede og kærlighedssyge soldater til at indgå et væddemål om at teste deres kæresters troskab, og nu var operaens plot således sat til at udspille sig i aftenens tre timer lange forestilling, der var fordelt over 2 akter adskilt af en pause.

Forestillingen forgik på smukt italiensk med danske undertekster kørende på en lille skærm øverst oppe. På scenen var der desuden opstillet et kæmpemæssigt kamera, som dannede rammen om akternes kulisser, og som Don Alfonso brugte tid på at indstille, som en anden dukkefører, der var i gang med at opstille sin scene. Da aftenens komiske rænkespil mod de intetanende søstre, Fiordiligi og Dorabella, for alvor skulle til at gå i gang, åbnede dette store kamera sig således, at publikum fik lov at ’kigge ind’. De to søstre sang i første omgang om hver deres store kærlighed til henholdsvis Guglielmo og Ferrando, der da også endte med at ankomme til deres hjem i selskab med Don Alfonso. Her bedrog de deres kærester til at tro, at de var kaldet i krig, hvilket gjorde kvinderne ude af sig selv af sorg. Men sandheden var imidlertid, at Don Alfonso den næste dag kom forbi igen og præsenterede Dorabella og Fiordiligi for to udenlandske herrer, der dog var Guglielmo og Ferrando i forklædning. De to herrer havde nemlig på Don Alfonsos ordre til hensigt at forføre hinandens kærester for på den led at kunne bevise, at deres kærester ville være dem tro. Det lykkedes også et langt stykke hen ad vejen, men ak til sidst måtte de to elskovssyge ungersvende erkende, at de havde tabt deres væddemål, og at Don Alfonso således fik ret – til også Fiordiligi og Dorabellas store fortrydelse. Men alt endte nu godt alligevel, hvor ingen døde til trods for de mange erklæringer om at ønske dette hver gang, at noget gik de stakkels mennesker det mindste imod.

En farlig leg udspillede sig denne aften, da Det Kongelige Teater opførte Mozarts komiske og kærlighedssyge opera ’Così Fan Tutte’, som på dansk oversat betyder ’Sådan gør kvinder’. Man fornemmede med lethed Mozarts finurlige humor og iscenesættelse af det bedre borgerskabs teatralske naivitet og trivialiteter, der tilsyneladende ikke havde bedre at give sig til end at udfordre hinanden. Skuespillerne leverede nogle imponerende og virkelig talentfulde præstationer, som jeg stadig er helt benovet over. Særligt hvor klare og balancerede de var i deres harmonier og udtryk, fik mig ligesom suget ind i en anden tid og sted. Men også kostumerne og setuppet bragte en meget autentisk stemning over sig, der fik én tilbage til 1700-tallets udtryk, overklasse og teaterspil. Dialogernes passager kunne godt virke lidt lige vel lange, men sådan var stykket nu engang skrevet i sin tid, og med opera skal man også bare vænne sig til, at det er en anden og mere langsommelig måde at få fortalt en historie på. Men når det virkelig fungerer som på denne aften, så er det bestemt interessant og tiden værd. Jeg er ingen erfaren operagænger, men dog var dette den bedste opera, som jeg hidtil har oplevet, og som blev fornemt bakket op af Aalborg Symfoniorkesters fantastiske toner. Derfor fortjener denne forestilling 6 ud af 6 kongelige stjerner.

Koncertanmeldelse af ‘Mozart & Beethoven’

Torsdag aften spillede pianisten Katrine Gislinge i koncertsalen i Musikkens Hus. Hun blev akkompagneret af Aalborg Symfoniorkester og selve koncerten bød på tre arrangementer, der blev dirigeret af Thomas Rösner.

Koncerten blev indledt med Lindbergs ’Two Episodes’, der hurtigt fik fyret op under orkesterets formåen. Selvom Lindberg for mig var ukendt, fik jeg her en ny favorit til playlisten på grund af satsens voldsomhed og indholdsrige mystik. For mig mindede det nemlig lidt om filmmusik a la Fantasia, Star Wars og lignende. Så det gav en ganske god start med fest i øregangene.

Kort efter første arrangement kom Katrine Gislinge på scenen for at spille Mozarts ’Klaverkoncert nr. 20’. Den var i d-mol og inddelt i tre satser. Den første sats var en smule øm og lunefuld, mens den anden sats var mere melankolsk uden at være trist. Anden sats var helt klart også den mere velkendte, som symfoniorkesteret evnede at få skønheden bragt til live i. Den tredje og sidste sats var mere voldsom og legesyg, og det kom også særligt til udtryk i Katrine Gislinges fremførelse. For selvom hun faldt så yndefuldt ind i alle takterne, så stjal hun fuldstændig billedet med sin fantasifulde lune og røde læber. Med Mozart-arrangementet fik man med andre ord lidt af det hele. For der var både ømhed, voldsomhed, skønhed og legesyge i de forskellige satser.

Aftenens sidste arrangement, ’Overture’ til operaen ’Fidelio’ og ’Symfoni nr. 1’, blev dedikeret til Beethoven, som i år har haft 250 års jubilæum. Både Overturen og den første sats var lidt mere munter end, hvad jeg ellers forbinder med Beethoven. Men det gjorde det kun ekstra interessant at lytte til. Dette arrangement var meget flydende i forhold til de forrige og det gav derved let en anledning til at lade tankerne flyde afsted. Valget af Beethoven som sidste arrangement var velvalgt, da det virkede som en rigtig fin afslutning på aftenens koncert.

Normalt har koncertsalen plads til 1.298 gæster (inkl. korpladser). Men på grund af corona-restriktionerne var der tyndet godt ud i publikum for at skabe bedre afstand. Det skortede imidlertid ikke på Aalborg Symfoniorkesters formåen, præcision og engagement. Dedikationen var endda så meget til stede at enkelte strenge på violinbuerne sprang. Generelt var der et godt flow i sammensætningen af aftenens program, hvilket gjorde at det ikke virkede for ensformigt. Men dirigenten, Thomas Rösner, gjorde dog ikke rigtigt noget væsen af sig i og med at han virkede meget anonym i sin fremtoning og uden de store smil. Men til trods for det, så fik hans seriøsitet på fin vis Aalborg Symfoniorkester igennem aftenens repertoire, hvilket jo også klart var det vigtigste. Uden sammenligning var det i øvrigt en helt ekstraordinær oplevelse at se Katrine Gislinge spille. Man mærkede nemlig allerede fra første takt, hvorledes hun virkelig indlevede sig i musikken og blev ét med den. Så at betragte hende var som f.eks. at betragte violinbuens spil på violinen. Corona-restriktioner eller ej, så var denne koncert hele turen værd. For dét at kunne sætte sig i koncertsalens sæder og igen høre storslået musik spillet af så dygtigt et orkester og solist var som en lise for krop og sjæl. Derfor får koncerten ’Mozart & Beethoven’ 5 ud af 6 stjerner med på vejen.

Anmeldelse af ’Mesterværker af Mozart’

’Mesterværker af Mozart’ blev i torsdags fremført af Aalborg Symfoniorkester i Musikkens Hus’ koncertsal.

Koncertsalen er Musikkens Hus’ hjerte med plads til 1.298 gæster (inkl. korpladser). Den er akustisk optimeret og velegnet til klassiske koncerter som eksempelvis denne.

Aftenens koncert indebar ikke noget stort orkester. Den første del af koncerten blev anført af solo violinisten Yana Deshkova og solo bratschisten Lawrence Power. Sidstnævnte startede ud med en lille forklaring om Mozarts musikalske rejse i forbindelse med aftenens numre. Han forklarede også at koncertens første del efter sigende skulle være komponeret til at være ’festmusik’. De første mange strofer var livlige, muntre og på ingen måde monotone. Man drømte sig let væk til 1700-tallets fine herskabssaloner med levende stearinlys, rænkespil og dans. De to solister samt orkesteret formåede virkelig med masser af følelse at frembringe musikkens ”spil”. Det føltes ret uforudsigeligt og bevægende på en opløftende facon. Dernæst blev det lidt mere sørgmodigt, men dog stadig smukt. Det var som en rigtig duet imellem de to solister, og Aalborg Symfoniorkester leverede som så ofte før en fejlfri præstation til at bakke solisterne op med. Folk sad på dette tidspunkt i ekstase og så opslugte, at de helt holdte vejret. Til slut kom det hele op i tempo igen og blev ganske legende og medrivende. Det var svært ikke at bevæge enten fødder, fingre eller hovede i takt med musikken, og det føltes næsten magisk. Da koncertens første del sluttede, var publikum helt oppe at køre og klappede længe og begejstrede. Det virkede som en sand home run for aftenens koncert.

Efter pausen havde alle violinerne forladt scenen, og Aalborg Symfoniorkester skulle nu dirigeres af den britiske dirigent, Douglas Boyd. Han forklarede at aftenens anden koncertdel var komponeret af Mozart med henblik på at være egnet til et middagsselskab – hvilket han fik ret i. For i meget lang tid mindede tonernes sammensætning så meget om hinanden, at ordet ’baggrundsmusik’ blev meget sigende. Med det sagt var anden koncertdel meget mere monoton og kedelig end første koncertdel. Halvvejs begyndte flere publikummer da også at trække vejret mere sukkende, og rundt omkring var der sågar enkelte der små-sov. Ensformigheden gav tankerne lov til at flyve langt væk fra koncerten, men hen imod slutningen blev alt dog godt igen. Men koncertens afslutning modtog på ingen måde den samme applaus som den første del, og det var derfor ikke en homerun alligevel.

Koncertens første del var for alle elskere af den klassiske musikgenre. Den kælede for øregangene og løftede humøret. Den var som en fortællende og medrivende dans, som også var spændende at se på i form af de to solisters arbejde. Alt faldt i tråd på en harmonisk måde, og denne del var helt klart den bedste. Den var faktisk seks stjerner værdig. Men lige så spændende og fortryllende som første del var, ligeså kedelig og monoton virkede anden del desværre. Derfor gik min vurdering i løbet af koncertens anden del ned til 4 ud af 6 stjerner. For det blev simpelthen for ensformigt for mig i længden. Jeg vidste på forhånd ikke, hvilke værker jeg skulle høre denne aften, men jeg havde nok håbet på, at jeg skulle forlyste mig i mere kendte mesterværker som eksempelvis ’The Marriage Of Figaro’, ’Eine Kleine Nachtmusik’ eller ’Elvira Madigan’. Så det var lidt skuffende. Men der skal dog ingen tvivl herske om, at det stadig var en udmærket koncert, og derfor er karakteren også givet over middel.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev