Skip to main content

Tag: Møbler

Indretningen af dit hjem påvirker dit velvære

De fleste af os bruger meget tid i vores hjem, og det er derfor vigtigt, at vi føler os tilpas. Ifølge forskningen er der noget helt håndgribeligt i den måde, vi indretter os på, som har en stor effekt på vores velvære. Nogle har evnen til at indrette deres hjem, så alle rum føles behagelige og visuelt interessante at opholde sig i. Måske du er så heldig at være en af dem? Hvis ikke, er der hjælp at hente hos brdr. Sørensen møbler i Danmarksgade i Aalborg centrum

Når du træder ind i butikkerne hos Brdr. Sørensen Møbler, mødes du af et væld af smukke møbler og boligtilbehør. Her bruger medarbejderne og indretningskonsulenterne tid på at sælge lige netop det design, der passer til dig og dit hjem. Mange års erfaring gør, at vejledningen foregår på bedste vis. Der bruges kreativitet og designviden på indretning af både de helt store erhvervsindretningsopgaver og de større og mindre indretningsopgaver hos private kunder, der gerne vil have hjælp til at gøre deres bolig komfortabel og lækker.

Hjemmet er vores hule

Vi tilbringer meget tid hjemme, så hjemmet er en vigtig del af vores velvære. Et rum fyldt med hårde og glatte flader kan være svært at opholde sig i. Derfor betyder den bløde, oplevelse af for eksempel puder, gardiner og tæpper noget for, om vi føler os trygge. Det ser også ud til, at de visuelle elementer og farver påvirker os.

Vi skaber dit hjem sammen

Mange forelsker sig i en farve og får den malet i et helt rum, men nogle gange er det enkelte elementer som for eksempel stole eller keramik, der skal have lov at have den heftige nuance – i stedet for en hel væg. Det dedikerede team af indretningskonsulenter og designere (hos Brdr. Sørensen) kan hjælpe med indretningsdesign i alle skala; fra valg af den rette farve til en enkelt væg til en fuldstændig og komplet indretning af hjemmet. Med deres faglighed, kendskab til farver og design er de eksperter i at få de individuelle behov frem i projekterne, med stor respekt for det eksisterende. Der tages altid udgangspunkt i den enkelte og dennes ønsker og behov.

Hvilke former har du i dit hjem?

Har alt rette vinkler og skarpe hjørner i din indretning? Så kunne det måske være en god idé at tilføje nogle bløde kurver. Brdr. Sørensen Møbler supplerer med deres viden og erfaring fra deres store udvalg fra den danske møbeltradition og dertil håndplukker de det bedste fra udlandet, der på elegant vis komplimenterer de danske møblers mere skulpturelle udtryk. I et studie har man konkluderet, at størstedelen af os har det bedre i rum med runde former og bløde linjer end i rum med skarpe hjørner alle vegne.

Ingen projekter er for store eller for små

Indretning er en komposition af mange elementer og i en kreativ og professionel forretning som Brdr. Sørensen Møbler indgår der mange faglige overvejelser om brugervenlighed, komfort, design, farver og tekstur inden det endelige projekt afleveres. Der er ingen projekter, der er for små eller for store – der laves indretninger i alle prislejer og alle bydes velkommen. Der sættes en ære i at hjælpe alle til den bedst mulige bolig indenfor de økonomiske rammer man har.

 

Ønsker du at høre mere og booke en af Brdr. Sørensens indretnings- og møbelarkitekter til en specifik indretningsopgave, koster det første møde ikke noget. Vores indretningsteam kan kontaktes nedenfor.

BRDR. SØRENSEN MØBLERS INDRETNINGSTEAM

Jan Sørensen              jan@brdr-sorensen.com                     98 40 20 41

Ditte Sørensen            ditte@brdr-sorensen.com                  98 40 20 53

Mette Holland             mette@brdr-sorensen.com                98 40 20 45

Gitte Rønnest              gitte@brdr-sorensen.com                  98 40 20 52

 

Brdr. Sørensen Møbler

Danmarksgade 25,

9000 Aalborg

www.brdr-sorensen.com

 

mo design

mo design er distributør af italienske kontraktmøbler til uden- og indendørs brug, samt engelske tekstiler til meget hårdt brug, til forhandlere af møbler og specialinventar til hotel og restaurationsbranchen, kontor og kantine, undervisnings- og plejesektoren samt marine- og krydstogtindustrien

Siden 2016 har mo design været distributør i Danmark og Norge for italienske Gaber og Billiani, der ligesom virksomhedens andre leverandører er udvalgt med omhu.

– Vi kender vores leverandører rigtigt godt igennem et mangeårigt tæt og åbent samarbejde. Dette kommer ikke mindst vores forhandlere og deres kunder til gode. De repræsenterer hvert deres segment, men supplerer hinanden flot, fortæller direktør Malene Flensted Urup.

Gaber Nuta Light Collection

Italiensk kvalitet

Italienske Gaber har stort fokus på nytænkning, detaljefokus og designkvalitet. Med et bredt sortiment af møbler i plast, stål og polster, samt æstetiske akustikpaneler, imødekommer Gaber alle indretningsbehov til kontraktmarkedet, og er kendt verden over for innovative designs, som sikrer en stabil høst af store designpriser. Derudover har de også fokus på at optimere produktionsprocessen, og har en 0-spildsproduktion forsynet af elektricitet fra eget solcelle anlæg.

Billiani er også italiensk og har træ og farver som omdrejningspunkt i et sortiment, der repræsenterer en bred vifte af individuelle stilarter. Deres møbler er produceret i FSC certificeret træ, og alle produkter er af meget høj kvalitet med en flot finish. Billiani har i mange år leveret møbler til restauranter og hoteller verden over, og har en lang og imponerende referenceliste.

Dedon Mbrace Mood

Banebrydende tekstiler

I 2019 blev mo design repræsentant i Danmark og Norge for brandet DEDON, der er kendt verden over for deres smukke og luksuriøse udendørsmøbler. DEDON blev grundlagt på innovation, begyndende med den banebrydende fiber DEDON Fiber, der er luksuriøs og vejrbestandig. Det, der fulgte, var en revolution inden for outdoor Living, hvor DEDON blandt andet engagerede verdenskendte designere, byggede en nulspildmøbelproduktion på Cebu Island i Filippinerne og skabte ikoner af moderne designs.

Både fremstillingen af DEDON Fiber i Tyskland og af møblerne på Cebu Island i Filippinerne foregår i egne produktionsfaciliteter. Møblerne er flettede i hånden, hvor en flere hundrede år gammel tradition holdes i hævd og bevares. DEDON ́s håndvævere i Filippinerne arbejder tæt sammen med designerne, når der udvikles nye mønstre, former og farver. På den måde er et stærkt specialiseret håndværk kombineret med innovativ teknologi og gjort bæredygtigt.

Mo design forhandler desuden tekstilbrandet AGUA, som er førende inden for tekniske tekstiler til alle kontraktmarkeder; hotel og restauration, uddannelsessektoren, forvaringssektoren, hospital og sundhedspleje, krydstogt– og marineindustrien. Agua ́s tekstiler og kunstlæder er Oeko-tex certificerede, lever op til REACH forordningen og er alle 100% ftalatfrie.

mo designs ambition er at være den lette samarbejdspartner for vores forhandlere.

 

mo design ApS · Businesspark Tylstrup Tylstrupvej 12 · DK 9382 Tylstrup

mo-design@mo-design.dk · +45 86 38 21 11 www.mo-design.dk

 

 

 

Stor ny messe i Aalborg: BÆREDYGTIG livsstil

(Pressemeddelelse)

Danmarks første og eneste certificerede bæredygtige eventsted, Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), lancerer på sine 24.000 etagekvadratmeter messen BÆREDYGTIG livsstil 31. oktober og 1. november, hvor forbrugere kan blive klogere på, hvordan de kan præge deres livsstil i en endnu mere bæredygtig retning

Med Corona-krisen fik verdens klima pludselig noget af en pause, hvad angår udledningen af CO2. Bil- og flytrafikken skalerede kraftigt ned, og fabrikker og arbejdspladser måtte lukke i mange lande verden over. Noget, der kunne måles en direkte positiv effekt af, hvad angår CO2-udledningen. Dermed fik endnu flere mennesker også øjnene op for, at det giver rigtig god mening af tænke på klimaet og på en bæredygtig livsstil.

Både produkter og viden på programmet
På messen BÆREDYGTIG livsstil samler AKKC viden og en lang række udstillere med løsninger, budskaber og produkter indenfor både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Der vil blandt andet blive præsenteret økologiske fødevarer, produkter til personlig hygiejne og rengøring, møbler og andre genbrugsprodukter til hjemmet, eksempler på cirkulær økonomi, hvor affald og restprodukter genanvendes, reduktion af affald, energibesparelser, alternative varmekilder, tiltag som fokuserer på vores helbred og livskvalitet, løsninger til at få styr på regnvandet med mere.

  • Når vi lancerer den nye messe, sker det blandt andet fordi, at vi som Danmarks første og eneste internationalt certificerede bæredygtige eventsted helt naturligt forsøger at tænke bæredygtighed ind i så mange aspekter som overhovedet muligt. Men det kan måske nogle gange godt være svært at overskue, hvordan man som forbruger kan gøre en forskel for klimaet og blive mere bæredygtig i sit hjem og i sin hverdag. Det er dét, den nye messe kan give inspiration til og viden omkring, forklarer Nicolaj Holm, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center.

 

Med som sparringspartner på gennemførelsen af messen er Center for Grøn Omstilling, der netop arbejder for at gøre det nemmere at være grøn og bæredygtig i Aalborg. Det forventes, at BÆREDYGTIG livsstil bliver en årlig tilbagevendende begivenhed og vil indgå i den populære Aalborg Bæredygtighedsfestival.

Allerede før Corona-krisen, havde Aalborg Kongres & Kultur Center taget fat på arbejdet med en messe med fokus på bæredygtighed. Og nu, hvor de samme regler om antal personer per kvadratmeter, som kendes fra storcentre og restauranter, også gælder for messer, er det bæredygtige hus endelig klar til at lancere BÆREDYGTIG livsstil, som finder sted lørdag 31. oktober og søndag 1. november 2020.

 

Kendt Aalborg møbelproducent åbner stort showroom i København

(Pressemeddelelse)

72 år, så gik den ikke længere. Møbelproducenten Bent Hansen, der har hørt hjemme i Aalborg siden 1948 rykker nu deres showroom til en prominent placering i Odd Fellow Palæet i hjertet af København. Det var egentlig planen, at showroomet skulle have holdt åbningsreception med 200 gæster den 19. marts, men det satte corona-krisen en stopper for. I stedet vil showroomet være åbent efter aftale fra mandag den 18. maj.

”Corona er den værste party-killer, så receptionen gemmer vi selvfølgelig, til tiderne igen er til store forsamlinger,” siger tredjegenerationsejer og kreativ direktør, Henrik Hvid Hansen.

Virksomheden, der i 2018 kunne fejre 70-års jubilæum, har holdt til i Aalborg siden 1948. Det er derfor ikke uden vemod, at Henrik Hvid Hansen lukker det nuværende showroom på Kaolinvej i Aalborg Øst.

”Branchen operer fra hovedstaden. Det må vi sande. Det er her arkitekterne og livsstilspressen hører til, og det er her udenlandske forhandlere rejser til, når der skal indkøbes Danish design. Hvis vi vil være med i den her branche, så må vi også være det rigtige sted. Derfor tager vi nu et stort skridt og flytter vores showroom til København, selvom det er vemodigt”, fortæller Henrik Hvid Hansen.


Ikke færdig med Nordjylland
Selvom salgsaktiviteterne nu flytter til hovedstaden, forsikrer ejeren, at Bent Hansen ikke siger farvel til Nordjylland. Virksomheden beholder sit hovedkvarter på Kaolinvej i Aalborg Øst, hvorfra deres administration og inhouse produktion af specialfremstillede møbler og hynder vil fortsætte som hidtil.

”Vi beholder også vores polsterværksted, Polsterafdelingen, i Aalborg, så nordjyderne forsat kan komme og få deres møbler ombetrukket, præcis ligesom de har kunnet siden 1948,” forsikrer Henrik Hvid Hansen.

Showroom adresse: Bredgade 28, 1260 København K
Åbningstider: efter aftale

Er du blevet nysgerrig efter at se flere af Bent Hansens møbler: www.benthansen.net

 

Alt det lækre til boligen

Annonce – Når man træder indenfor hos Ilva Max Jessen i Terndrup, bliver man blæst bagover af muligheder. Bolighuset er Nordjyllands største og de 7.000 kvm viser dansk møbeldesign og brugskunst i et inspirerende miljø. Man oplever i butikken et helt specielt nærvær og servicen foregår på den nordjyske facon, hvor der er hjælp at få, hvis du har behov for det, ellers er der også rig mulighed for, på egen hånd, at udforske det spændende hus og få ny inspiration til indretning af både stue, soveværelse eller måske kontoret

Et bolighus med stil – på tværs af brands og prisleje, det er, hvad du får ved at besøge ILVA Max Jessen.

– Du behøver ikke bevæge dig fra strømlinede designbutikker til de traditionelle møbelhuse for at finde de møbler og det interiør, som tiltaler dig. Her kan du se det hele og få inspiration. Plukke designvarer ud og se det sammen med den prisvenlige ILVA sofa – og finde ud af hvad der fungerer, fortæller Tracey Museth-Gregersen, der er indretningsarkitekt hos ILVA Max Jessen og fortsætter;

– Vi har formået at skabe et boligunivers, som gør det let at indrette sit hjem og mikse billigt og dyrt – på den rigtige måde og i sin helt egen personlige stil og jeg er selvfølgelig til rådighed, hvis du mangler sparring.

ILVA Max Jessen og Tracy tilbyder, ganske gratis i forretningen, at gennemgå din bolig og med udgangspunkt i dine ønsker og forslag. Du får her et mundtligt idéoplæg til ændringer af indretning, møblering og farvesammensætning og meget andet, en time i forretningen. Du skal blot medbringe for eksempel fotos af møbler, tegninger, og mål af rum – jo mere du har med, jo bedre kan Tracy vejlede dig. Ønskes besøg af Tracy derhjemme koster det timeløn efter aftale.

Terrassemøbler hos Ilva Max Jessen

ALTID DE NYESTE TRENDS

Det er vigtigt at bolighuset afspejler tidens tendens og det må man sige gøres flot i ILVAS store sortiment og det kæmpe udvalg af designmøbler i et prisvenligt niveau.

– Tendensen går mod den nordiske stil, dansk kvalitet og designmøbler og vi er så heldige, at nogle af de største finder du i vores bolighus, oplyser Lau Jessen, Direktør og møbelekspert og fortsætter:

– Så vidt vi ved, findes der ikke et bolighus med samme sammensætning og udvalg andre steder. ILVA Max Jessen er Nordjyllands største møbelhus. Vi har det bedste fra møbelverdenen samlet ét sted med ILVAs sortiment og vores klassiske og særligt håndplukkede møbelmærker, som Skipper furniture, Nielaus, Stouby, Stressless, Brunstad og Farstrup. Derudover har vi vores eget MAX Design, HAY, &Tradition, Menu, Ferm Living, Via CPH., Calia, FDB møbler, MUUBS og andre kendte boligbrands. Hvert brand præsenteres i sit eget ‚studio‘, så du fornemmer de forskellige stilarter, der ligger i de forskellige brands. Det er utroligt inspirerende.

I bolighuset er der ydermere etableret en stor sengeafdeling med blandt andet et nyt stort moderne Hästens studio på flere 100 kvm.

Ansatte hos Ilva Max Jessen

FIND DIN HELT EGEN STIL

Alt kan mikses på kryds og tværs, og i dag kan farver, materialer og mønstre sættes sammen med både træ, stål og for eksempel sten. Lau fortæller, at bolighuset ønsker – gennem professionel boligindretning – at give inspiration og og idéer til, hvordan du kan indrette netop dit hjem funktionelt og harmonisk – med karakter og personlighed.

– Vi indretter alt fra et enkelt rum til hele boligen og du får faguddannet hjælp og vejledning igennem hele processen, så du undgår dyre fejlkøb.

ERHVERVSINDRETNING

Ud over den private boligindretning har ILVA Max Jessen i Terndrup stor erfaring med erhvervsindretninger. Om du er på udkig efter en god kontorstol, små og store skriveborde, reoler eller andre kontor- møbler fra de bedste brands, så kan det hele klares her.

Her kan alle kan være med, så tøv ikke med at besøge det store flotte moderne møbelunivers og få en fantastisk oplevelse. Tag gerne hele familien med, for der er selvfølgelig et hyggeligt legerum til børnene, en slikkepind og en ballon.

 

Tag rulletrappen til den syvende himmel

Annonce – I hjertet af Aalborg ligger Sinnerup – et mekka af indretning, mode og design. Måske har du allerede været på opdagelse i den fine butik, men snart kan du tage rulletrappen op til en helt nyrenoveret etage med alt, hvad det designbevidste hjerte begærer. APPETIZE har mødt butikschef Britta Jokumsen til en snak om stil, hygge og oplevelser

Det første som møder øjet, når du træder ind i den store lyse butik, er det smukke højloftede rum med boliglækkerier for enhver smag. Fra stueetagens finurlige boligtilbehør kan man bevæge sig videre til de forskudte etager, der byder på lækker indretning til badeværelse og spisestue. Du kan også tage den lange smalle rulletrappe til Sinnerups førstesal.

Stående på rulletrappen er det svært ikke at løfte øjet mod glasloftet og det frie kig til himlen. Trappen fører dog ikke helt ind i himlen… og dog! For er du vild med mode og design, er det svært ikke at føle sig i den syvende himmel.

Designmekka i byens hjerte

Den engang kedelige gule murstensbygning er i dag fuld af liv og inspiration, og butikken er fortsat i udvikling. Butikschef Britta Jokumsen fortæller, at de sidste par ugers byggestøv og larm betyder, at Sinnerup om få uger kan byde velkommen i et endnu mere inspirerende univers af mode og indretning.

Butikken byder på lækre sager, som du ikke kan finde andre steder. Det gælder både det eksklusive tøjmærke Créton Maison, boligtilbehør og møbler fra butikkens eget mærke Furniture by Sinnerup, som tegnes af butikkens ejer Lars Sinnerup og hans team.

– Vi kan tilbyde aalborgenserne noget helt særligt, som ingen andre kan tilbyde. Samtidig kan vi give en god pris, fordi vi får varerne direkte fra producenten, forklarer Britta Jokumsen.

Hos Sinnerup finder man både flotte sofaer, lækre plankeborde og små, finurlige detaljer, der giver boligen personlighed.

– Vi får hele tiden nye designs, og vi går op i, at prisen skal være i orden. Det, at man har råd til at købe tre puder og en vase i en vild farve, er med til at gøre boligindretning spændende. For hvis man bliver træt af farven om tre måneder, kan man bare komme og skifte det ud, smiler Britta.

At bo godt og samtidig følge med tidens tendenser er ifølge Britta vigtigt for nordjyderne.

– Vi er aktive på Instagram og kan se, at folk gerne vil følge med. Vi tilbyder noget, der er nutidigt og in, men som også har vores personlige præg, og som ikke ligner alt det andet, man kan få, fortæller hun.

Hygge i centrum

Lækkert design skal opleves, og med den nyindrettede førstesal kommer oplevelsen for alvor i centrum.

– Kunderne skal opleve, at her er rigtig hyggeligt at være. Derfor kan man altid sætte sig i en af vores gode stole og få en kop kaffe. I hjørnet på første sal bygger vi en stor lounge, hvor man kan mødes og hvile fødderne efter dagens indkøb. Vi vil gerne have et personligt forhold til folk og ser os selv som værter, fortæller Britta.

Mange kunder bruger allerede butikken som mødested, hvilket glæder butikschefen.

– Det er skønt, at der sidder en flok damer i loungen ved prøverummet og hygger sig, mens veninderne prøver tøj. Vi kan også se, at når familien er herinde og kigge, så sætter far sig i en lænestol og hygger, mens de andre går på opdagelse, siger hun.

Butikkens centrale placering gør den ikke bare til et hyggeligt sted at mødes. Ofte kommer kunderne på gåben, når de skal hente en sofa, for det kan være nemmere at få et par venner til at løfte sofaen end at skulle ud af byen for at få møbler.

Kvalitet skal opleves

Britta oplever, at det betyder meget for kunderne at komme ind og se varerne i rummet frem for f.eks. at købe online.

– Mange vil gerne mærke på varen og have den i hånden, inden de køber den. Og rigtig mange er også glade for den personlige snak og rådgivning, man kan få her, siger hun.

Det er populært at bestille f.eks. sin nye sofa i butikken frem for på nettet, for på den måde slipper man for at betale fragt. Som regel går der kun en uge, før kunden har varen i hånden.

– Det er virkelig vigtigt, for når man har besluttet sig for at købe en ny sofa, vil man altså gerne have den med det samme, forklarer Britta.

Butikschef Britta Jokumsen

Ny inspiration

Den flotte, nyindrettede førstesal står færdig om et par uger. Mens byggerodet står på, får kunderne et plaster på såret i form af nedsatte varer.

– Vi glæder os til at byde indenfor til en helt ny oplevelse – og selvfølgelig byder vi også på gode åbningstilbud, siger Britta.

Man kan altid regne med en ny oplevelse, når man besøger Sinnerup. Nye møbler, nye farver på væggene og nye detaljer. Britta fortæller, at den store førstesal bliver inddelt i mindre miljøer for at inspirere kunderne til spændende indretning.

– Man skal helst tænke, ’Wow, sådan skal min stue se ud!’ smiler hun.

Dansk Design med masser af personlighed

Ikke langt fra Aalborg, en smuttur på den nordjyske motorvej, ligger et af de smukkeste bolighuse i Nordjylland, Haungaard Møbler. Det har det for øvrigt gjort i 50 år. Vi bliver mødt af indehaver Susi Haungaard der sammen med sin mand Kenneth Aasbo Haungaard og seks dygtige medarbejdere driver bolighusene Haungaard Møbler i Brønderslev og Hjørring. Der er en ro og en behagelig atmosfære, her oser af kvalitet og godt humør. Møblerne har mange kvadratmeter til rådighed og du får fornemmelsen af, hvordan møblerne vil fremstå i dit eget hjem

Susi er bogstaveligt talt vokset op med Haungaard Møbler. I mange år var hun dog overbevist om, at hun ikke skulle være møbelhandler. 50 år efter at forretningen blev grundlagt kan hun ikke forestille sig at arbejde med andet.

– Jeg var sikker på, at jeg i hvert fald ikke skulle være møbelhandler. Jeg tror, at mange har det sådan, at når man er født ind i noget, så skal man i hvert fald ikke lave det samme som sine forældre, fortæller Susi, der som ung rejste til København for at komme i lære hos SAS og senere fik arbejde hos IBM. Allerede dengang var hun overbevist om, at hun skulle arbejde med service og mennesker.

– Jeg er enebarn, så hvis stedet her skulle føres videre og blive i familien, så lå det på mine skuldre, fortæller hun.

En dag for 22 år siden ringede Susis far (Karsten Haungaard) og fortalte, at han havde købt en forretning i Hjørring og spurgte om Susi og Kenneth ville være med. Parret var enige om at give møbelbranchen en chance. Hvis ikke de var glade for livet som møbelhandlere efter tre år, ville de flytte tilbage til København, men sådan gik det heldigvis ikke. Efter to år købte parret bygningen i Hjørring og var godt på vej til et generationsskifte. Generationsskiftet medførte mange nye muligheder for virksomheden og parret gjorde deres for at sætte deres eget præg på forretningerne. Som nyansatte i virksomheden kom parret med en masse nye ideer og med erfaring fra den ældre generation, nærmede de sig hinanden og forretningerne gennemgik en glidende overgang mellem generationerne. I 1998 overtog parret virksomheden og har bevaret de to afdelinger i Hjørring og Brønderslev.

Stil

Hos Haungaard finder man klassiske kvalitetsmøbler. Designet er hovedsageligt dansk, men går man på opdagelse i forretningerne, kan man også finde skandinavisk, tysk og en smule italiensk design. Arne Jacobsen, H.J Wegner, Børge Mogensen, Erik Jørgensen, Eilersen, Louis Poulsen, Montana og Hästens er blot nogle af navnene der er at finde i forretningerne.

– Vi vil gerne stå for det, vi kalder godt dansk design. Det er noget med rene linjer i selve udformningen af møblet og kvaliteten i det arbejde der er udført. Lige fra den, der har tegnet det pågældende møbel, til møbelsnedkeren, der udfører møblet, fortæller Susi. Haungaard byder dog også på nøje udvalgte designtrends, som kan bruges som supplement til det klassiske danske design. For inspiration besøger teamet hos Haungaard messer i både ind- og udland, hovedsageligt i København, Stockholm, Milano og Køln.

– En anden vigtig inspirationskilde er for os vores ferier. Vi er altid på arbejde. Vi lader os ofte inspirere af hoteller og restauranter som ofte er indrettet med de nyeste trends. Spiser vi på en flot ny moderne restaurant i Californien overvejer vi automatisk om og hvordan vi kan overføre stilen til de indretningsopgaver vi har i Danmark for både private og erhvervskunder, fortæller Susi.

Relationerne er det vigtigste

Hos Haungaard er de personlige løsninger altid i højsædet. Teamet hos Haungaard har en evne til nærvær og til at få andre til at føle sig afslappede og godt tilpas i deres selskab. Denne evne til at skabe relationer har i tidens løb åbnet uventede døre, blandt andet i form af indretningsopgaver rundt omkring i verden, eksempelvis i Panama, Vietnam, Singapore, USA, Norge, Schweiz og England. Virksomheden leverer selv direkte til deres kunder i Tyskland, Holland, Belgien og Luxemburg med egen lastbil.

– Det internationale salg er både sjovt og udfordrende, og det er fantastisk at bringe vores skandinaviske design ud i verden, fortæller Susi.

Det er for virksomheden vigtigt, at skabe en tillidsfuld relation til kunderne.

– Det handler klart om empati, man skal kunne leve sig ind i, hvad kunden vil have, forklarer Susi. Man fornemmer tydeligt, at indretning for medarbejderne er noget meget personligt. De forsøger altid at læse kunderne og finde deres stil.

– Jeg ved som regel hvad kunderne beskæftiger sig med og hvor de er i livet. For mig er det naturligt at lære kunderne at kende. Det handler faktisk bare om at snakke med folk. Vi kender vores kunder og synes, det er skønt at så mange kommer igen, ofte generation efter generation. Når de handler her i flere generationer, så bliver vi stolte, smiler Susi stort.

Kunder der kommer lang vejs fra påpeger, at det blandt andet er medarbejdernes imødekommenhed og måde at yde service på, der bringer dem tilbage til virksomheden gang på gang.

– At medarbejderne har været i virksomheden i rigtig mange år betyder, at kunderne oftest bliver genkendt når de besøger forretningerne flere gange. Vi har derved mulighed for at yde en bedre rådgivning, da vi har kendskab til deres smag og hvad de tidligere har købt, smiler Susi.

Hos Haungaard ønsker de at alle skal føle sig velkomne.

– Vi er meget nede på jorden og tager os godt af alle, fortæller Susi. Hun sammenligner vejledningen i sin forretning med en tøjforretning, hvor medarbejderne kender til og kan aflæse ens stil og behov. Hun mener den personlige betjening er altafgørende for at folk ikke ender op med et fejlkøb.

– Vi har vel alle prøvet at gå ind i en tøjforretning og blive betjent af en meget ivrig sælger, som kun har fokuseret på, at vi får noget med hjem i posen. Når dette hænder ender det desværre ofte med at mærkerne aldrig bliver klippet af tøjet, fortæller Susi.

For Haungaard er det altafgørende at kunden ender med det rigtige produkt, og medarbejderne er ikke bange for at udfordre kunden ved at tilbyde alternativer for at opnå bedste løsning.

Kvalitet frem for alt

Kvalitet er utvivlsomt et af nøgleordene for Haungaard.

– Jeg har en teori om, at vi alle den dag livet er slut, har brugt det samme beløb på at indrette vores bolig. Det er bare et spørgsmål om vi vælger den sofa, der holder i tyve år, eller om vi skifter den billige ud hver tredje år, forklarer Susi. Susi fortæller, at det er populært for forældre at give deres børn Montana eller Louis Poulsen lamper i eksempelvis studentergave.

– Det er gode ting, som børnene tager med sig videre. Som forældre er det da også skønt at forære de unge noget, som de kan lide og som holder i mange år, siger hun.
Hos Haungaard oplever de, at den unge generation er blevet meget mere kvalitetsbevidste. Susi mener, at det blandet andet skyldes medierne.

– Sociale medier som Instagram, modemagasiner og nye danske tv-serier er fyldt med lækkert dansk design. De unge bliver inspirerede og ønsker dermed også at købe kvalitet. De går op i design og de ved virkelig, hvad de vil have, fortæller hun.

Haungaard bruger aktivt Facebook og Instagram, hvor man nemt kan finde inspiration til hjemmet.

Susi og Kenneths egen bolig er indrettet elegant og ‚lidt stramt‘ som hun selv beskriver det.

– Vi tænker på kvalitet og holdbarhed. De møbler vi har lige nu, vil holde til længe efter vi er gået på pension, både design- og materialemæssigt, udtaler Susi. Næsten 20 år efter overtagelsen er hverken Susi eller Kenneth i tvivl om, at de valgte rigtigt, da de sammen sagde ja til at overtage Haungaard møbler.

– Vi har et dejligt liv med et spændende job, hvor vi hver dag møder spændende mennesker og udfordres i form af vidt forskellige opgaver, slutter Susi.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev