Tag: Mikkel Trier

Jeg var barn i 80’erne og 90’erne, og er derfor blevet voksen sammen med internettet og alle de glæder, der er fulgt med. I begyndelsen var den digitale vildmark ikke særlig stor, og jeg var heldig, hvis jeg kunne nå at downloade et enkelt billede af Nick Carter fra Backstreet Boys (og printe det), inden den dyrebare internet-tid var brugt. Det ser mildest talt meget anderledes ud for børn i dag.

I 00’erne og 10’erne fik internettet for alvor ben at gå på, og det var ikke altid det sikreste sted at befinde sig som følsom teenager. Mine eventyr var heldigvis rimelig uskyldige, men en dokumentar som ’The Most Hated Man on the Internet’ på Netflix er et godt billede på, hvor galt det kunne gå, hvis man var uheldig.

I min barndom var der ikke mange, der snakkede om skærmtid, da det var begrænset, hvad der var til rådighed. Hvis vi ville se fjernsyn, foregik det i stuen, hvor man skulle blive enige om underholdningen med resten af familien.

Mens flow-TV var en naturlig del af min opvækst, så forstår mine egne børn ikke helt, hvad det er. De har svært ved at forestille sig en verden, hvor internettet ikke eksisterer og man ikke bare kan sætte sin yndlingsserie på pause, når der er andre ting, der trækker.

Til gengæld er der også meget, som vi ’voksne’ kan have svært ved at forstå i den medievirkelighed, som børn og unge nu befinder sig i. YouTube er noget, der fylder meget, og youtubere er blevet de nye stjerner. Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen ved at sige, at en stor del af den ældre generation har den samme manglende forståelse overfor den nye medieform, som de unge, der ikke kan forestille sig en verden uden internet ved fingerspidserne.

For de fleste forældre med børn, der har adgang til internettet, så kommer der et tidspunkt, hvor YouTube og diverse youtubere bliver en uundgåelig del af hverdagen. Da jeg så med over skulderen de første mange gange, bedømte jeg de fleste videoer som overgearede, indholdsløse og med et sprog, der lige var en tand for groft. Det var først, da min kæreste begyndte at brokke sig på samme måde som jeg selv, at jeg kunne høre, hvor meget vi lød som mine egne forældre, da de rystede på hovedet over værterne på MTV, musikprogrammet Boogie på DR, Tæskeholdet, og alt det andet, som var sjovt, sejt og det ypperste indenfor underholdning, da jeg var ung.

Nu er det youtubere som Jas & Mika, Judex, Vercinger, og ComKean, der optager børn og unge. Til mine børns store fortrydelse kommer jeg nok aldrig helt til at finde den samme værdi i deres yndlings-youtubere, som de selv gør. Men jeg har forsøgt at være knap så gammel og tvær, og er kommet frem til flere punkter, hvor jeg faktisk er glad for den medieverden, som de vokser op i.

De fleste youtubere er startet med at sidde hjemme på deres eget værelse med en lyst til at dele noget med andre. For at få succes, har de fundet deres egen niche og langsomt arbejdet sig hen imod at lave indhold, som et voksende publikum kan lide. Så de har skabt noget selv, hvor det ikke er voksne, der er den drivende kraft.

I ’Forræder’ på TV2 kan man møde youtuberne Emil og Mikkel Trier, som jeg havde en smule svært ved, da de begyndte fylde rigtig meget i mit YouTube-feed. Men de lavede jo heller ikke indhold til mig, men til mine børn, som elskede deres humor i videoer, der for det meste foregik i spillet Minecraft. Så jeg har overgivet mig, og har egentlig en stor respekt for mange youtubere, der ligger kræfter i at skabe godt indhold til et dedikeret og krævende publikum. Jeg vil stadig sige, at der er meget skrald på YouTube, og det er bestemt ikke alt, som mine børn får lov til at se. Men det er heldigvis ikke så slemt, som den sure, gamle dame, der bor inde i mig, først troede.

PS. Jeg er stadig muggen over alt den indirekte markedsføring i diverse youtube-videoer. Vi forældre har et stort ansvar for, hvad vores børn ser, men nogle youtubere ved udmærket godt, at deres primære publikum er meget ungt, selvom de ihærdigt påstår det modsatte.