Anmeldelse af ’Dansk Melodi Grand Prix 2018’
Lørdag aften løb ’Dansk Melodi Grand Prix 2018’ af stablen i en næsten udsolgt sal i Gigantium.
Gigantium, der er et kultur-og idrætscenter med haller, skøjtehaller og svømmehal, har plads op til 8.500 tilskuere, og er beliggende i Aalborg Øst.
Det store show blev indledt med ’Eurovision-hymnen’ udført af Aalborg Symfoniorkester, hvorefter dette års værter, Annette Heick og Johannes Nymark, kom på scenen. De gjorde det ganske fortrinligt hele showet igennem, og komplementerede også hinanden super godt. Selve showet var særdeles flot, og en anderledes oplevelse at overvære end på tv. Desværre var lyden dog ikke for god i pauserne imellem sangene, men scenografien var til gengæld helt eminent og gav et sus i maven. Selve koreografien og de dygtige dansere, som bakkede solisterne op, var også værd at bemærke. Det hele gav generelt set god mening og virkede som en helhed. Sangudvalget spændte bredt, og blev fremført af nogle dygtige solister, og hele salen summede af glæde, spændthed og grand prix.
Sang nummer 1 hed ’Riot’, og blev sunget af Ditte Marie. Hun gjorde det ganske charmerende, og var smilende og kom godt ud over scenekanten. Jeg syntes, at hendes sang var god og passede godt ind i grand prix regi, men jeg elsker jo også powerfulde sangerinder med kraftfulde stemmer. Selvom hun og hendes dansere optrådte i kedeldragter, så klædte det hendes performance rigtig godt, og der var en fin dynamik på scenen.
Sang nummer 2 hed ’Starlight’, og blev sunget af Anna Ritsmar. Hun stod helt alene på scenen med sin sølvfunklende ukulele, og sang en sød lille vise i et nattøjsagtigt outfit med stjerner på. Hele salen var badet i en lyshav af tændte mobillygter, og det gav en helt unik stemning og oplevelse. Anna nåede hele vejen til finalen, og fik en flot 2. plads med hele 31% af stemmerne. Jeg syntes, at det var en ganske fin sang, men jeg var dog glad nok for at det ikke blev dén, som der til maj skal repræsentere Danmark i Portugal.
Sang nummer 3 hed ’Higher Ground’, og blev sunget af Rasmussen. Her var der for alvor lagt op til vikingetema, og dette fantastiske nummer gav mig virkelig gåsehud. Rasmussen gjorde en god og stærk positur med et virkelig karismatisk udtryk i sin performance. Jonas Rasmussen gik direkte videre til finalen og vandt stort med hele 50% af stemmerne, og dette nummer var også ét af mine personlige favoritter. Jeg syntes, at det var den helt rigtige vinder, der blev kåret!
Sang nummer 4 hed ’Boy On Girls’, og blev sunget af Sannie. Det var nok den sang, som der tiltalte mig allermindst. Den var ovre i en 90’er-agtig grand prix genre, som jeg længe har været træt af, og så var jeg heller ikke særlig vild med hendes herrelook. Det var generelt set en sang, som man ikke lå særligt mærke til, og derfor gik den måske heller ikke videre til finalen.
Sang nummer 5 hed ’Angels To My Battlefield’, og blev sunget af Sandra. Jeg må indrømme, at jeg var temmelig skuffet over hendes valg af påklædning, der bestod af en kedelig hvid t-shit og smækbuks. Dét, og så hendes hår, fik mig til at mindes de små nuttede gjøltrolde, jeg legede med som barn, men alt i alt var det en god sang med et relaterbart budskab.
Sang nummer 6 hed ’Unfound’, og blev sunget af Lasse Meling. Han gjorde det godt, og var på hjemmebane som dette shows eneste nordjyde (fra Frederikshavn). Men han var oppe imod et ekstremt hårdt og godt felt, og havde derfor nok ikke så mange chancer for at gå videre til finalen. Han var dog charmerende på scenen, og passede godt ind i showets midte.
Sang nummer 7 hed ’Standing Up For Love’, og blev sunget af Carlsen, som bestod af de tre færøske søstre; Vanja, Laila og Barbara. Deres kærlighedssang var en meget typisk grand prix sang, og den var egentlig rigtig skøn at lytte til. De sang nemlig i nogle dejlige harmonier, og var henrivende at se på. Det var faktisk lidt synd at de ikke nåede i finalen.
Sang nummer 8 hed ’Signals’, og blev sunget af Karui. Skønne Karui gav den gas både med blidhed og power, men sangen passede måske mindre godt ind i grand prix sammenhæng. Det var dog et yderst lækkert R’n’B nummer, som passede godt til Karuis lækre og fede stemme, og jeg håber at høre mere til hende i andre sammenhænge.
Sang nummer 9 hed ’Holder Fast I Ingenting, og blev sunget af Rikke Ganer-Tolsøe. Hun stillede op med dette års eneste bidrag på dansk, og det var et frisk pust, som man lagde ekstra mærke til af netop dén grund. Det var en sang med stort potentiale, der sagtens kunne laves om til engelsk, og jeg syntes, at musikstilen mindede meget om Medinas. Rikke havde en meget enkel rød kjole på, således at der på skærmen kunne køres monochrome med den røde farve som enkeltstående.
Sang nummer 10 hed ’Music For The Road’, og blev sunget af Albin Fredy. Dette var en country/Avicii-klingende sang, der var skøn og havde et spændende sceneshow med bevægende vægge. Sangen havde en god rytme, og Albin Fredy fremførte den med en herlig og sympatisk fremtoning. Han nåede hele vejen til finalen, og fik en 3. plads med 19 % af det samlede stemmeantal.
Jeg syntes at showet var et af de bedste jeg nogensinde har set i dansk grand prix’s historie. Det havde en utrolig spektakulær scenografi, der var betagende og on point. Sangene spændte bredt, solisterne var fremragende, værterne troværdige og indslagene morsomme. Så alt i alt var det en kæmpe oplevelse, som jeg er yderst glad for ikke at være gået glip af, og derfor giver jeg showet 6 ud af 6 stjerner.
