Skip to main content

Tag: lykketrold

Uventet formue til kampen mod kræft

Pressemeddelelse

Danske forbrugere har indsamlet 1.000.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse ved at købe masser af charmerende Gjøl-trolde

De danske forbrugere har nu i næsten ubemærkethed indsamlet en hel million kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Salget af de små charmerende Gjøl-lykketrolde overgår nemlig alle forventninger, og for hver solgt troldefigur bliver der overført mellem 20 og 50 kroner direkte og ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Disse mange små donationer er nu løbet op i en samlet sum på omkring 1.000.000 kroner.

Forbrugernes mulighed for at støtte det gode formål ved at shoppe med dankortet skyldes projektet Lykketrold Fundraiser, der i de seneste tre år har arbejdet på at gøre den lille folkekære Gjøl-trold til en symbolsk frontfigur i kampen mod kræft. En lang række af kendte danske kunstnere, designere og kendisser har bakket op om projektet, og de har hver især givet deres kreative bud på, hvordan Gjøl-trolden kan forvandles til en sjov og dekorativ fantasifigur. Det er salget af disse figurer, der giver pengene til Kræftens Bekæmpelse, og blandt de kendte ”trolde-kunstnere” kan nævnes Kristian Von Hornsleth, Timm Vladimir, Jason Watt, Claus Holm, Christian Bitz og Jonas Schmidt.

Gjøl-lykketroldene kan købes i førende isenkram- og brugskunst-forretninger samt i interiør-butikker, og serien består i dag af over 20 forskellige figurer i op til tre størrelser. De vejledende udsalgspriser ligger mellem 269,95 kroner og 699,95 kroner, og heraf går 20, 30 eller 50 kroner – afhængig af størrelsen – direkte til Kræftens Bekæmpelse.

Lykketrold Fundraiser har også afholdt en stor gallafest, hvor alle originalværkerne til figurerne blev bortauktioneret til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Denne auktion indbragte 779.000 kroner. Det betyder, at Lykketrold Fundraiser til dags dato samlet set har indsamlet og doneret over 1,7 millioner kroner.

Baggrunden for hele projektet er, at Gjøl-troldens skaber, Thomas Dam, døde af kræft i 1989, og hans efterkommere har ønsket at støtte forskningen i kræft og at hjælpe ramte familier. Dam-familien har derfor indgået en aftale med firmaet bySommer i Nørresundby om at gennemføre dette støtteprojekt med nye kreative udtryk af Gjøl-trolden – uden at ændre det karakteristiske udseende Thomas Dam i sin tid gav Gjøl-trolden.

Claus Holm-trolden

Ny lykketrold er en tikkende humørbombe

Multikunstneren Quang Ramsing Fleuret har forvandlet Gjøl-trolden til en ustyrlig humørbombe, der fylder rummet med en eksplosion af glæde og festlige farver.

”Trolden skal kunne fremtrylle en eksplosion af glæde, varme og godt humør i ethvert hjem”

Sådan lød visionen, da den 34-årige multikunstner Quang Ramsing Fleuret kastede sig over opgaven med at forvandle den folkekære Gjøl-trold til et kunstværk med et livsbekræftende budskab. Resultatet blev ”Happy Color Trold”, som med sit frække mix af røde, orange og gule farver i samspil med vilde anarkistiske streger ikke kan undgå at lokke et smil frem på læben og fremkalde en lille glædesrus.

Denne humørbombe er nu klar til at ”eksplodere” i de danske stuer. ”Happy Color Trold” er netop kommet i handlen som dekorativ figur, og den indgår i det populære lykketrolds-sortiment, som består af kreative fortolkninger af Gjøl-trolden. En lang række af danske kunstnere, designere og kendisser har bidraget til denne serie, og for hver solgt figur går et fast støttebeløb direkte og ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Quang Ramsing Fleuret er født i Thailand og kom som 10-årig til Danmark. I dag arbejder han som sprudlende multikunstner og har samlet tattoo-salon, atelier og galleri under ét tag i Herning. Hans kunstneriske fantasi og kreativitet er næsten grænseløs, og han maler og tatoverer på alt, han kommer i nærheden af – lige fra hud, lærreder, biler, cykler, tubaer og til trolde.

Lykketrold Fundraiser

Projektet med Gjøl-troldene hedder Lykketrold Fundraiser og har til formål at indsamle midler til Kræftens Bekæmpelse og at gøre den verdenskendte legetøjstrold til et design-ikon inden for boliginteriør. Baggrunden er, at Gjøl-troldens skaber, Thomas Dam, døde af kræft i 1989, og hans efterkommere har ønsket at støtte forskningen i kræft og at hjælpe ramte familier. Dam-familien har derfor indgået en aftale med firmaet bySommer i Nørresundby om at gennemføre dette støtteprojekt med nye kreative udtryk af Gjøl-trolden – uden at ændre det karakteristiske udseende Thomas Dam i sin tid gav Gjøl-trolden.

Figuren ”Happy Color Trold” måler 12 centimeter i højden og har en vejledende udsalgspris på 399,95 kroner – heraf går de 30 kroner direkte til Kræftens Bekæmpelse. Lykketroldene kan købes overalt i Danmark i førende isenkram- og brugskunstforretninger samt i interiør-butikker.

Vellykkede events!

Boligtrends 2018

Onsdag d. 18/4 afholdte vi det første af vores events med Shoppen i Aalborg, som hed “Boligtrends 2018“.

Her satte vi fokus på boligen, hvor vi fik besøg af en masse oplægholdere, som fortalte om boligmarkedet, indretning og planter. Til arrangementet blev der serveret både sandwich, vand og et glas vin, givet en masse lækre præmier og så fik alle i publikum en goodiebag. Hele aftenen kostede 75,-

Oplægsholderne var Christian Helweg fra Råt & Godt, Rikke Axelsen fra ByAxl.com, Inge Ørtoft fra Nybolig Aalborg, Jonas Jensen fra Jonas Jensen Blomsterdesign, Thomas og Mike fra Nybyggerne, og Jesper Sommer fra bl.a. CowParade og Lykketrolden.

Du kan se billeder fra aftenen her:

[masterslider id=”37”]

 

Badehotellet og det danske køkken

Fredag d. 20/4 afholdte vi også den første udgave af APPETIZEscenen. APPETIZEscenen byder på en anderledes samtale mellem spændende aktuelle personligheder. Som udgangspunkt er de personer du møder til disse arrangementer, nogen du på forhånd har mødt i en af vores APPETIZE udgivelser.

På aftenen fik vi besøg af skuespiller Merete Mærkedahl, kendt som studiepigen Ottilia i Badehotellet og museumsinspektør, kogebogsforfatter og madkonsulent på Badehotellet Bettina Buhl. Derudover blev der på aftenen serveret gammeldags grydestegt kylling, skilt sovs, kogte kartofler, agurkesalat og rabarberkompot. Hele arrangementet kostede 95,- pr. person.

Du kan se billeder fra aftenen her:

[masterslider id=”38″]


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev