Skip to main content

Tag: Livsstil

5 råd til at undgå utroskab til firmajulefrokosten

Firmajulefrokosten er et højdepunkt for mange, men for nogle kan denne festlige aften udvikle sig til en udfordring for parforholdet. Ifølge internationale studier viser undersøgelser, at julefrokoster ofte bringer fristelser, som kan lede til utroskab. For eksempel viser en undersøgelse, at 44% af mændene har haft en affære med en kollega til en julefrokost, og 33% i et andet studie endte med at have sex under eller efter julefrokosten. 13 % i et andet surveystudie med 18-30 årige fortalte, at de havde haft sex i løbet af julefrokosten, og 6 % var blevet opdaget under akten. Disse tal understreger nødvendigheden af at tage forholdsregler og være opmærksom på fristelser til årets julefrokost.

Baggrund: Hvorfor er julefrokosten en udfordring

Julefrokoster giver mulighed for at socialisere uden for de normale rammer, ofte med store mængder alkohol og uden partnerens tilstedeværelse. Internationale studier viser, at 49% af medarbejdere kan forestille sig at “gå hele vejen” med en kollega, hvis lejligheden opstår. Dette illustrerer, at julefrokosten kan være en risikozone, hvor ellers sunde forhold kommer under pres. Den uformelle stemning og alkoholen gør, at mange mister hæmninger og ender med handlinger, de senere kommer til at fortryde.

”Utroskab til firmajulefrokosten kan have store konsekvenser for både forhold og familieliv. Mange ægteskaber ender i skilsmisse, og utroskab kan have en varig negativ effekt på tilliden i parforholdet. Det er ofte ikke julefrokosten, der er problemet, men snarere en mangel på klar kommunikation og respekt i forholdet,” siger Ingrid Ann Watson, parterapeut med 30 års erfaring.

Fem gode råd til at undgå utroskab til firmajulefrokosten

1. Drik mindre alkohol

Alkohol er ofte katalysatoren for hæmningstab og dårlige beslutninger. Internationale undersøgelser viser, at 64% af medarbejdere kender til kollegaer, der har indledt en affære til en julefrokost. Begrænsning af alkoholindtaget kan være afgørende for at bevare kontrol og holde fokus på de langsigtede konsekvenser.

2. Lad din partner hente dig

Aftal med din partner, at de kan hente dig efter festen. Når man ved, at ens partner står klar, vil det ligge i baghovedet og motivere til mere ansvarlige valg. Statistikker viser, at når partneren er til stede, mindskes risikoen for upassende handlinger markant.

3. Sæt klare grænser med flirteriet

Hvis der er opstået en flirt med en kollega, så vær proaktiv og sig, at du ønsker at lægge det på hylden for at undgå misforståelser og potentielle konsekvenser. At bryde det spændingsfelt kan mindske fristelsen. Ifølge undersøgelser fra troværdige kilder, siger 41% af medarbejdere, at de vil flirte tilbage, hvis en kollega viser interesse, hvilket understreger behovet for at være bevidst om grænser.

4. Hold afstand til ‘den spændende kollega’

Find andre kollegaer at sidde og snakke med under festen, især hvis du er tiltrukket af en specifik person. Det kan være en simpel men effektiv strategi at undgå fristelser, da 20% af medarbejdere rapporterer, at julefrokosten ofte kan være begyndelsen på et romantisk forhold.

5. Vær åben og ærlig overfor din partner

Del ærligt med din partner, hvis du har bemærket en tiltrækning til andre. Det kan give jer mulighed for at styrke jeres forhold gennem åben dialog og gensidig forståelse. Undersøgelser viser, at par, der kommunikerer åbent om deres behov, oftere undgår at falde for fristelser, fordi de ikke føler behovet for at søge spænding uden for forholdet.

 

Vigtigheden af åben kommunikation

Parterapeut Ingrid Ann Watson påpeger, at åben kommunikation og klare grænser kan styrke forholdet og mindske risikoen for, at nogen træder ved siden af til julefrokosten. Hun foreslår desuden, at flere virksomheder kunne invitere medarbejdernes partnere med til julefrokosten, hvilket kunne mindske risikoen for utroskab og give par mulighed for at nyde en aften sammen uden fristelser.

Afslutning: Det er ikke julefrokosten, men valget, der betyder noget

Til trods for julefrokostens ry som en højsæson for utroskab, viser internationale studier, at det i højere grad er den enkeltes ansvar og valg, der afgør, hvad der sker. ”Det handler om at tage ansvar for sine handlinger og være opmærksom på konsekvenserne – både for arbejdspladsen og i privatlivet,” afslutter Watson.

 

75% af danske forældre til små børn har ikke styr på sikkerheden i bilen

Danske eksperter indenfor trafiksikkerhed anbefaler, at små børn af sikkerhedsmæssige hensyn sidder i en bagudvendt autostol så længe som muligt, og gerne indtil barnet er 4 år. Men hele 75% af danske forældre placerer, stik imod anbefalinger fra både FDM og Rådet for Sikker Trafik, små børn i en fremadvendt autostol i en alt for tidlig alder, hvilket reducerer barnets sikkerhed med hele 50%. Undersøgelse viser endda, at næsten hvert 5. barn placeres i en fremadvendt autostol allerede før, barnet fylder 1 år.

Mere end 70% af alle trafikkollisioner er frontalulykker, og i de tilfælde er små børn bedst beskyttet mod farlige stød i nakke-, hoved- og maveregion, når de sidder med ryggen mod kørselsretningen i en bagudvendt autostol. Placeres små børn derimod i en fremadvendt autostol reduceres barnets sikkerhed med hele 50%, og risikoen for alvorlige personskader øges. Det viser nyeste testresultater over frontalkollisioner, som ADAC, Forbrugerrådet TÆNK og FDM står bag. Blandt andet derfor anbefaler danske eksperter inden for trafiksikkerhed, at små børn sidder i en bagudvendt autostol længst muligt og gerne indtil, de er 4 år, da det giver barnet den mest optimale beskyttelse ved en eventuel kollision.

Men stik imod anbefalingerne placerer 75% af danske forældre små børn i en fremadvendt autostol i en alt for tidlig alder, hvor barnets krop endnu ikke er udviklet til at modstå trykket ved en kollision. Næsten hvert 5. danske barn placeres allerede fremadvendt i bilen, før barnet er 1 år gammelt. Det viser tal fra en nordisk undersøgelse blandt andet.

De alarmerende tal får nu en af branchens førende producenter af autostole til at råbe vagt i gevær.

Som producent af autostole overskygger spørgsmålet om sikkerhed naturligvis alt, og derfor bekymrer det os, at danske forældre placerer deres små børn i en fremadvendt autostol. Vi ved godt, at det kan være svært at navigere rundt og træffe det rigtige valg, når det gælder valg af autostol og børns sikkerhed i bilen. Derfor ønsker vi nu at sætte fokus på, hvordan forældre kan optimere børns sikkerhed i bilen,” udtaler Ole Hagen, som er nordisk landechef hos Cybex i Danmark.

Det er imidlertid ikke kun anbefalingerne om fremadvendt autostol, som ikke efterleves i praksis. Danske forældre skifter også for tidligt autostolen ud med en selepude, hvilket er et problem, da barnets krop endnu ikke er tilstrækkelig udviklet til at modstå trykket fra 3-punktsselen ved en kollision.

Undersøgelser viser, at henholdsvis 11% af danske børn i alderen 0 og op til 2 år og 45% i alderen 2 og op til 4 år ikke sidder i en autostol, hvor de er bedst beskyttet, men derimod på en selepude med 3-punktssele. Så udover, at danske børn ikke sidder længe nok i en bagudvendt autostol, så flytter danske forældre også deres børn helt ud af autostolen og over på en selepude, før deres knoglebygning er stærk nok. I Danmark er det lovpligtigt, at alle børn under 135 cm. sidder i en godkendt autostol,” forklarer Ole Hagen.

De nordiske undersøgelser, som Cybex uafhængigt har fået lavet, peger imidlertid på, at der er tale om et dansk fænomen, når børn tidligt flyttes til fremadvendt autostol eller selepude. Årsagen er blandt andet, at danske forældre ønsker at have mulighed for øjenkontakt med deres barn under kørslen.

Det er ret tydeligt, at danske forældres brug af autostole adskiller sig væsentlig fra vores nordiske naboer. Mange danske forældre køber faktisk de rigtige bagudvendte autostole, men de vender dem for tidligt fremad, hvormed sikkerheden forringes med 50%. Det er blandt andet årsagen til, at vi efter mange års udvikling nu kan tilbyde et lige så sikkert alternativ til de forældre, der gerne vil have øjenkontakt med barnet. Nemlig en fremadvendt autostol med indbygget airbag, som børn allerede fra 15 måneder og op til 6 år kan bruge,” slutter Ole Hagen.

Cybex’ Anoris T i-size er markedets første og eneste sikkerhedsgodkendte autostol med indbygget airbagteknologi, og der ligger mere end 5 års udvikling og over 1000 tests bag.

 

 

Kort om kollisioner og risiko for personskader:

  • Ulykkesstatistikker over frontalsammenstød viser, at børn placeret i en bagudvendt autostol ikke udsættes for farlige stød i hoved-, nakke- og maveregionen, fordi trykket fordeler sig på hele ryggen og hovedet.
  • Børn placeret i en fremadvendt autostol er typisk fastspændt, så kroppen fastholdes på en måde, hvor kræfterne overføres til barnets nakke og hoved, hvilket medfører øget risiko for alvorlige skader på nakkeregionen.
  • Flyttes barnet for tidligt over på en fremadvendt selepude med en 3-punktssele, øges risikoen for alvorlig personskade, da barnets hoftestruktur og maveregion endnu ikke er fuldt udviklet til at modstå trykket fra 3-punktsselen ved en kollision.
  • Nyeste testresultater fra frontalkollisioner, som ADAC, Forbrugerrådet TÆNK og FDM står bag, viser, at Sirona T i-Size scorer 1.2 bagudvendt og 2.1 fremadvendt, hvilket betyder, at sikkerheden reduceres med 50%, når barnet sidder i en fremadvendt autostol: https://taenk.dk/test/autostole

Om Cybex’ fremadvendte autostol med indbygget airbag:

  • Anoris T i-Size er markedets første og eneste autostol med indbygget airbag i sikkerhedspuden.
  • Anoris T i-Size er en fremadvendt autostol, der er godkendt til børn fra 15 måneder og op til 6 års alderen, hvormed barnet kan sidde fremadvendt uden at gå på kompromis med sikkerheden.
  • Der ligger en meget avanceret airbag-teknologi bag udviklingen af Anoris T i-Size, hvor man blandt andet har skullet tage hensyn til barnets størrelse i forhold til trykket fra airbagen.
  • Mere end 5 års udvikling og over 1000 tests har det krævet, før Cybex kunne lancere den første autostol med indbygget airbag.

Generelle råd fra Cybex ved brug af autostol og selepude:

  • Sikr dig, at autostolen er korrekt installeret jævnfør installationsguiden
  • Tilpas selen så den passer til barnets størrelse. Selen må ikke sidde for tæt på barnets hals.
  • Juster nakkestøtten til den korrekte position, så den passer til barnets størrelse. Nakkestøttens underkant skal være ca. 2 cm over barnets skuldre.
  • Aktiver LSP i den rigtige side af stolen, dvs. mod bildøren.
  • Spænd autostolens sele så stramt som muligt, så dit barn er godt fastspændt. Jo strammere selen er, jo mere sikkert. Du skal kunne have en håndflade mellem selen og barnet.
  • Undgå at barnet har for tykt overtøj på, så selen kan strammes helt tæt til kroppen.

Test af Bodysprays fra ’Danmarks Dufte’

De fleste af os gør dagligt brug af deodorant, eu de parfum eller eu de toilette, hvorimod bodysprays endnu ikke er nær så udbredt. Men det kommer muligvis til at ændre sig.

Vi har fået lov at teste bodysprays med fem duftvarianter, hvor en er helt ny, fra virksomheden Danmarks Dufte.

Alle varianter er inspireret af de dufte, vi finder i det det ganske danske land. Duftene kommer i en praktisk 50 ml sprayflaske, som er en perfekt størrelse til at have med i håndtasken. De forskellige bodysprays kommer i en genanvendelig plastflaske, så man skal ikke være bange for, at de bliver knust, når man er på farten. Desuden er der pant på flasken, som kan bruges på webshoppen, hvis man returnerer emballagen. Så der er skam også tænkt på miljøet hos Danmarks Dufte.

Jeg elsker at dufte godt, og er da også daglig bruger af parfume. Dog står der én max til to gode dufte på hylden, indtil de skal skiftes ud. Her kan en bodyspray fra Danmarks Dufte være et godt supplement, fordi den typisk er knap så ’tung’ i duften som en parfume.

Jeg var positivt overrasket over duftvarianterne, der kan tilpasses humør og  forskellige lejligheder. Gode parfumer koster normalt gerne en bondegård, hvor en bodyspray fra Danmarks dufte kun koster 145,-. En god parfume skal gerne holde duften en hel dag, og samme oplevelse havde jeg med bodysprayen fra Danmarks Dufte. Når jeg havde påført bodysprayen fra morgenstunden, var duften stadig klar efter fyraften, og det var uden at bruge en halv flaske. De forskellige bodysprays er drøje uden, uden at gå på kompromis med duftens holdbarhed.

Time for hygge

’Time for hygge’ er helt klart den tungeste af de fem dufte. Den bærer tydeligt præg af musk, kombineret med lettere toner af birk og karamel, som gør duften varm og vinteragtig, hvilket tiltaler mig og min parfumesmag.

Time for lyse nætter

’Time for Lyse nætter’’ har en let sæbeagtig duft. Man kommer bogstavelig til at tænke på lyse nætter og lufttørret tøj om sommeren. Duften er behagelig og let med noter af lyng, klitroser og birketræer.

Time for åbne vidder

´Time for åbne vidder’ minder om sommer og Vesterhavet. Duften er frisk med intense noter af havtorn, hvilket jeg personligt rigtig godt kan lide. Denne duft var klart en af min favoritter.

 

Time for bøgen springer ud (Nyhed)

`Time for bøgen springer ud` dufter som en gåtur gennem bøgeskoven lige der, hvor den springer ud om foråret. Bøgen er vigtig del af Danmarks natur, så jeg forstår fuldstændig, hvor denne duft er en del af sortimentet. Friske noter af grønt græs og liljekonval er med til at genskabe duften af bøgeskoven i Bodysprayen, som med sin lethed uden tvivl passer til foråret.

Time for Elverhøj

`Time for Elverhøj` er en fortryllende duft med masser af frugtnoter. Fortællingen eller sagnet lyder på, at elverne dansede ved gravhøjene omkring midnatstid i høsttiden. Duften bærer tydeligt præg af noter af æbler, solbær og efeu, som foruden den dejlige efterårsagtige duft, hænger fint sammen med sagnet.

 

Find Bodyspraysene på danmarksdufte.dk

Nik & Jay tilbage i Nibe

Nik & Jay er voldsomt ønsket i Skalskoven, som de sidst besøgte i 2019, hvor gruppen gav en uforglemmelig koncert på Stor Scene. Nu er de tilbage med det enorme bagkatalog af hits og SÅ meget opsparet energi. Nik & Jay spiller Nibe Festival lørdag d. 1. juli.

Skruer op for kærligheden, musikken og festen

Det har logisk nok efterladt et meget stort undertryk, at Nik & Jay ikke har spillet sommerkoncerter siden 2019.

“Vi skal ud under åben himmel & vi glæder os enormt til hvert eneste show på denne tour. Herude er der højt til loftet, og vi har i al beskedenhed tænkt os at skrue op for kærligheden, op for musikken, for festen, for resten, for fællesskabet og varmen”, siger Nik & Jay om deres kommende tour.

”Det glæder os meget, at Nik & Jay atter er klar til at spille deres altid uforglemmelige sommerkoncerter, og at de har valgt Nibe som en af få nordjyske koncerter. Netop kærligheden, fællesskabet og varmen skal Nibe helt sikkert nok bidrage med – det er vi i den grad kendt for.”, udtaler festivaltalsmand Peter Møller Madsen.

Stor tilfredshed med årets offentliggjorte navne

Det er godt at have et publikum, der stiller sig kritisk, og som på konstruktiv vis leverer både ris og ros. Det er afgjort med til at udvikle en festival.

“Igen i år har rigtig mange sendt deres højeste musikønske. Vi har altså nogle gæster, der virkelig vil musikken, og som gerne vil have en indflydelse på musikprogrammet. Og i år er der ingen tvivl om, at Nik & Jay har været savnet i Skalskoven, hvilket gør det ekstra fedt at offentliggøre dem i dag”, afslutter Peter Møller Madsen.

Nibe-publikummet er generelt meget begejstrede for de offentliggjorte navne, som indtil videre er:

OneRepublic (30. juni), Lukas Graham (28. juni), The Minds Of 99 (29. Juni), Nik & Jay (1. juli), Tobias Rahim (30. juni), L.O.C. (28. juni), Saveus (1. juli), Benjamin Hav & Familien (29. juni), Hjalmer, Oh Land, Hugorm & PRISMA.

Line-up opdateres løbende her: https://nibefestival.dk/musik/line-up/

Stor ny messe i Aalborg: BÆREDYGTIG livsstil

(Pressemeddelelse)

Danmarks første og eneste certificerede bæredygtige eventsted, Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), lancerer på sine 24.000 etagekvadratmeter messen BÆREDYGTIG livsstil 31. oktober og 1. november, hvor forbrugere kan blive klogere på, hvordan de kan præge deres livsstil i en endnu mere bæredygtig retning

Med Corona-krisen fik verdens klima pludselig noget af en pause, hvad angår udledningen af CO2. Bil- og flytrafikken skalerede kraftigt ned, og fabrikker og arbejdspladser måtte lukke i mange lande verden over. Noget, der kunne måles en direkte positiv effekt af, hvad angår CO2-udledningen. Dermed fik endnu flere mennesker også øjnene op for, at det giver rigtig god mening af tænke på klimaet og på en bæredygtig livsstil.

Både produkter og viden på programmet
På messen BÆREDYGTIG livsstil samler AKKC viden og en lang række udstillere med løsninger, budskaber og produkter indenfor både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Der vil blandt andet blive præsenteret økologiske fødevarer, produkter til personlig hygiejne og rengøring, møbler og andre genbrugsprodukter til hjemmet, eksempler på cirkulær økonomi, hvor affald og restprodukter genanvendes, reduktion af affald, energibesparelser, alternative varmekilder, tiltag som fokuserer på vores helbred og livskvalitet, løsninger til at få styr på regnvandet med mere.

  • Når vi lancerer den nye messe, sker det blandt andet fordi, at vi som Danmarks første og eneste internationalt certificerede bæredygtige eventsted helt naturligt forsøger at tænke bæredygtighed ind i så mange aspekter som overhovedet muligt. Men det kan måske nogle gange godt være svært at overskue, hvordan man som forbruger kan gøre en forskel for klimaet og blive mere bæredygtig i sit hjem og i sin hverdag. Det er dét, den nye messe kan give inspiration til og viden omkring, forklarer Nicolaj Holm, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center.

 

Med som sparringspartner på gennemførelsen af messen er Center for Grøn Omstilling, der netop arbejder for at gøre det nemmere at være grøn og bæredygtig i Aalborg. Det forventes, at BÆREDYGTIG livsstil bliver en årlig tilbagevendende begivenhed og vil indgå i den populære Aalborg Bæredygtighedsfestival.

Allerede før Corona-krisen, havde Aalborg Kongres & Kultur Center taget fat på arbejdet med en messe med fokus på bæredygtighed. Og nu, hvor de samme regler om antal personer per kvadratmeter, som kendes fra storcentre og restauranter, også gælder for messer, er det bæredygtige hus endelig klar til at lancere BÆREDYGTIG livsstil, som finder sted lørdag 31. oktober og søndag 1. november 2020.

 

Hobbyhøns hitter i de danske baghaver

Det er moderne at være selvforsynende, og 100.000 danskere har i dag høns i baghaven. Ifølge ekspert kommer flere til at have hobbyhøns i fremtiden.

Et stigende antal danskere holder høns i baghaven. Ekspert anslår, at omkring 100.000 danskere har hobbyhøns, og at antallet er steget med cirka 20 procent på bare to år. Foto: PR

Flere og flere danskere anskaffer sig høns som husdyr, der kan bo i baghaven. Willy Littau, der er bestyrelsesmedlem i Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, anslår, at over 100.000 danskere i dag har hobbyhøns, og at der er sket en stigning på omkring 20 procent de seneste to år.

– Vi mærker en stigende interesse fra særligt børnefamilier, som gerne vil have en lille flok høns gående rundt i baghaven, så de kan få friske æg til morgenmaden. Jeg tror, det skyldes, at der er kommet en lang større bevidsthed om, hvad vi spiser, og hvordan dyrene har haft det. Det er blevet mere moderne at være selvforsynende, og mange ser høns som et let og hyggeligt sted at starte. Det er uden tvivl en tendens, der kommer til at stige, siger Willy Littau, der også fortæller, at flere har fået øjnene op for at bruge hønsegødning i haven, så man dermed undgår kunstgødning.

Som kæledyr for ejerne

Den stigende interesse for høns oplever de også hos landets største have- og dyrecenter Plantorama, der siden 2014 har mere end fordoblet salget af foder og tilbehør til hobbyhøns.

– Hønsene bliver som kæledyr for ejerne, præcis som hvis det var en hund eller kat. Derfor går folk meget op, at de får det rigtige foder at spise og har et godt hønsehus at være i, siger Dorit Vixø Kyed, der er dyreekspert i Plantorama.

Hun fortæller, at særligt småbørnsfamilierne ofte er i tvivl om, hvor meget tid og plads hønsene kræver.

– De fleste har jo en idé om, hvor meget pasning en hund eller kanin kræver, men med høns er de lidt mere på udebane. Heldigvis er høns ret lette at passe, så for mange vil det ikke være noget problem at klemme ind i en travl hverdag. I udgangspunktet skal man selvfølgelig have både tid og lyst.

Ifølge Plantoramas dyreekspert er tre til fire høns nok, hvis man vil have friske æg dagligt. Foto: PR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke tilladt i alle kommuner

Ifølge Dorit Vixø Kyed kræver høns ikke mere end to til tre minutters pasning dagligt. Her skal man tjekke, at de har nok vand og foder, og ved samme lejlighed kan man indsamle æg.

Som minimum skal hver høne have 0,6 kvadratmeter plads, men ifølge dyreeksperten kan de ikke have for meget plads. Til gengæld behøver selve hønsehuset ikke være stort, da hønsene helst vil sidde tæt på deres siddepinde. Ofte er en kvadratmeter hønsehus nok til tre høns.

– Både plads og pasningstid afhænger selvfølgelig af, hvor mange høns man anskaffer sig. Vi plejer at råde folk til ikke at starte ud med for mange, men høns er flokdyr, så man skal gerne minimum have et par stykker. Vil man have friske æg hver dag, skal man have tre til fire høns, fortæller Dorit Vixø Kyed.

Hun påpeger, at det er vigtigt at tjekke med kommunen, om det er lovligt at holde høns privat. Som udgangspunkt er det tilladt, men få kommuner har udstedt et generelt eller lokalt forbud mod hønsehold i haver.

Alt hvad kvinder elsker

Denne artikel er sponsoreret

Engang tog kvinder veninderne under armen og brugte lørdagen på at hygge sig med shopping. Sådan er det ikke længere, mener Lone Schøn Oldhøj, der netop har åbnet den stemningsfulde butik, By Schøn. Oprindeligt var By Schøn udelukkende en webshop med tilhørende showroom. Dog oplevede Lone, at kunderne savnede den oplevelse og service, som man tidligere fik i butikkerne. Derfor åbnede hun By Schøn, som er en livsstilsbutik, der byder på sanselige shoppeuniverser, og samtidig har alt, hvad kvinder elsker under ét tag

En særlig oplevelse

Børnetøj ryger ofte i den virtuelle indkøbskurv, når Lones kunder shopper på nettet. Dog er sagen en anden, når det kommer til kvindernes egne shoppevaner, de vil nemlig have oplevelsen med.

– De vil kunne røre, dufte og selvfølgelig vil de også gerne prøve det på. Mange af kunderne ønskede sig en fysisk butik, fortæller Lone om By Schøn. Den stilbevidste butiksejer vidste med sig selv, at det var vigtigt at finde det helt rigtige lokale.

– Jeg kiggede på lokalet i lang tid, for jeg synes, det er så fedt. Det er råt, og jeg kan rigtig godt lide, at det rå og det feminine spiller så godt sammen, fortæller Lone om butikken, hvor man finder både skønhed, mode, tilbehør og interiør. Butikken er indrettet med forskellige universer, blandt andet et spaunivers, et skønhedsunivers og et modeunivers, som kunderne kan gå på opdagelse i.
 Ifølge Lone er tendensen den, at vi ikke gider at gå i mange forskellige butikker, men derimod er blevet mere villige til at køre efter præcis den bluse eller det par sko, som vi er faldet for. Butikken behøver ikke at ligge lige om hjørnet, for vi tager veninden med og får en oplevelse ud af det.

– Vi går ikke ud og shopper, som vi gjorde før i tiden, det er også derfor nethandlen er eksploderet. Men vi vil alligevel gerne have det lille åndehul, hvor vi kan blive forkælet. Og kan vi så få alt under et tag, så er det lige efter mit temperament. Det er lige så nemt at gå til som nethandel, men man får stadig den gode oplevelse, forklarer Lone. Hun har lagt vægt på, at By Schøn skal gøre det nemt for kunderne at få en god oplevelse i butikken, og derfor kan kunderne også parkere lige uden for døren.

Ved siden af den nyåbnede livsstilsbutik har Lone den succesfulde netbutik By schøn.

– Selvom det er nethandel, synes jeg også, at det skal være personligt. Derfor skriver vi små hilsner til kunderne, når de køber tøj på vores webshop. Og jeg er faktisk helt overrasket over, hvor søde de er til at skrive tilbage online, siger hun om kunderne, der ofte skriver tak for den gode service. Netop service er i højsædet i butikken, hvor der eksempelvis ikke er bytteregler.

– Jeg bytter alt, for jeg vil hellere have, at de går i det, end det ligger hjemme i skabet, forklarer Lone.

Masser af personlighed

For Lone har det altid været vigtigt at være tro mod sin egen måde at købe ind på. Hun henter inspiration hos andre, men lægger vægt på at være tro mod sig selv og det, hun står for.

– Jeg prøver at favne en bred stil, men det er svært at sælge noget, som du ikke selv synes er fedt. Jeg køber kun ting, som jeg selv har lyst til at gå i, siger hun.

– Jeg kan godt lide ting, der larmer en lille bitte smule, hvad enten det er læbestift, neglelak eller sko. Det giver et strejf af personlighed, så vi ikke alle sammen ligner hinanden, fortæller hun om sin personlige stil.

– Jeg synes, det bliver kedeligt, hvis vi alle sammen går og ligner hinanden. så bliver det svært at finde personligheden. sådan er det også med butikken og måden vi ekspederer på – kunden skal kunne mærke os. At der er personlighed bag tingene.

Den personlige relation til kunderne er vigtig. Derfor har Lone gennem flere år afholdt særlige kundeaftener for webshoppens kunder. Herigennem har Lone og hendes to ansatte, Maria og Rikke, opbygget nære forhold til de kvinder, der handler hos By Schøn. Flere af kunderne kommer til kundeaften fire-fem gange årligt, hvor de køber det meste af garderoben. Det høje serviceniveau kræver noget af Lone og de to ansatte, for man skal kunne mærke kunden for at give en god service.

– Jeg har valgt at arbejde sammen med Rikke og Maria, som er fantastisk dygtige og som giver den bedste service. Vi har arbejdet sammen før og de har været ansat hos mig i henholdsvis otte og ni år. De er gode til at aflæse kunden og til at give en varm og personlig service. De er nøje udvalgte, smiler Lone.

Noget på hjerte

By schøn står for en særlig stil, en fin balance mellem det rå og det feminine. Fælles for By Schøns produkter er, at de alle er håndplukket af Lone, som har en særlig forkærlighed for skønhedsprodukter og som gennem en årrække har haft en Matas-butik.

– Jeg har taget det bedste fra den verden med mig. Alle By Schøns brands har en smule skævhed eller personlighed. De står for noget helt unikt. Om det er brands, der står for noget naturligt, er dansk produceret eller om der står en fantastisk kvinde bag, så har de det tilfælles, at de skiller sig lidt ud og har noget på hjerte.

Lone har bevidst valgt at have de mærker, som man ikke nødvendigvis finder i supermarkedet. Dog skal der være sammenhæng mellem pris og kvalitet. By Schøns kunder ved, hvad de vil have, og derfor skal priserne også være gode.

– Netop fordi kvinder i min alder ofte har børn og hus, er der jo nok at bruge penge på, men vi vil også se godt ud. Kunderne vil gerne opleve at have noget med herfra. I stedet for at gå herfra med en enkelt trøje for 2.000 kroner, så går de med to poser for den samme pris.

Tid til forkælelse

By Schøns kunder er ofte travle kvinder, der både vil have tid til job, familie, veninder og til sig selv. Derfor er de glade for at komme til kundeaftener, hvor der er plads til både selvforkælelse, shopping og tid med veninderne.

– Vores kunder tager veninderne med og så sørger vi for at forkæle dem med et glas vin og chokolade. Kundeaftnerne er et lille pusterum fra hverdagen med mand, madpakker og børn, fortæller Lone om By Schøns kundeaftener. Her hjælper Lone, Maria og Rikke med alt fra styling af sæsonens trends til makeup. På den måde får kunderne det bedste fra både skønhedsbranchen og modebranchen.

– Mange kvinder har brugt de samme produkter i mange år, men man bliver jo ældre, og så er det godt at få nye tips og ideer. Kunderne er meget glade for det, forklarer hun. 
Lone tilrettelægger kundeaftenerne efter kundernes interesser og ønsker. Indtil videre har aftenerne blandt meget andet budt på makeup-kursus, modeshow og foredrag med en sundhedscoach.

– Ofte siger kunderne ”nej, det er en skam, at det er torsdag, for vi skulle jo have været i byen nu.” Når de siger det, så ved jeg, at jeg har ramt plet. Hvis de får lyst til at gå i byen og til at vise sig frem, så bliver jeg glad, siger Lone.

Da hun begyndte at sælge tøj, overraskede det Lone, hvor selvkritiske kvinder kan være. Det kan være alt fra en hæl til et knæ, som det kun er en selv, der lægger mærke til. ”Hvor tit kigger man lige på andres knæ?” spørger hun med et smil.

– Man skal lede efter de gode ting frem for de dårlige. Desværre det de negative tanker, vi er bedst til. men når en af mine kunder får det helt rigtige på, så kan man se, at hun stråler og ser brandgodt ud. Min mission er at holde et spejl op foran dem og få dem til at se, hvor smukke de er, smiler Lone.

Kontakt

www.byschoen.dk

Din Nye Livsstilsbutik
Nibevej 16
telefon 51 72 03 41

Åbningstider:
mandag til fredag kl. 11-18
Lørdag kl. 10-15


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev