Skip to main content

Tag: lille vildmosecentret

Guide: Efterårsferie i Nordjylland

Efteråret er for mange, især børn, forbundet med en uges pause fra hverdagens hast – nemlig efterårsferien. Engang var ferien forbundet med hårdt arbejde og jord under neglene, da ugen var afsat til at få høsten i hus. Her særligt kartoflerne, hvorfor ferien tidligere hed kartoffelferien. Nu er efterårsferien præget af samvær, kastanjemænd og en frihed til at slappe af og opleve.

Netop dét at opleve spiller en central rolle i det nordjyske i uge 42, hvor man kan finde arrangementer i diverse afskygninger. Læs med videre for at få inspiration til præcis, hvad du og familien kan berige efteråret med.

Høstfest og lysfald i Fårup Sommerland

Høstfesten er et af de store arrangementer i Fårup Sommerland, hvor du kan træde ind i et univers af efterårsstemning med aktiviteter som høstmarked, bowling med knoldselleri og halmballe-labyrinten. Derudover kan I opleve Lysfald i sommerlandet, hvor parken prydes af tusindvis af funklende lamper og lys som sjældent er set mage. Derudover er der bedsteforældredage hele ugen, hvor netop bedsteforældrene bliver fejret med en særpris på 169 kr., hvis de tager deres barnebarn med i hånden.

FÅRUP SOMMERLAND
HVOR: Pirupvejen 147, 9492 Blokhus
DATO: 13. – 21. oktober

Snehvide – mimeforestilling i minerne

Du kan opleve Dunkelfolkets rørende opsætning af Snehvide i Thingbæk Kalkminer. En kongelig kernefamilie, der brydes op af dronningens død. En stedmor, som ikke vil sin steddatter noget godt. En flok mænd, der ikke er vant til damebesøg og en prins og en prinsesse, der får hinanden til slut. Det er nogle af ingredienserne, når masketeatergruppen Dunkelfolket spiller sin egen version af brødrene Grimms klassiske eventyr iført træmasker og sorte kostumer.

THINGBÆK KALKMINER
HVOR: Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer, Røde Møllevej, 9520 Skørping
DATO: 22. oktober kl. 13.00

Svampetur med guide

Har du en spejder gemt i maven, eller er du bare naturinteresseret, så er dette event noget for dig. Mikkel Paulsen tager dig med på en spændende svampetur, hvor du lærer om svampebiotoper og hører om Læsøs svampe som rørhat, skørhat, kantarel og mange flere. Du kan også få hjælp til svampebestemmelse, så medbring endelig nogle svampe. Det eneste du skal medbringe, er en kurv og kniv, til de svampe du finder på ruten.

GUIDET SVAMPETUR
HVOR: Havnepladsen 1, 9940 Vesterø Havn, Læsø
DATO: 17. oktober kl. 11.00 – 13.00

Børnenes tørvetog – skind, kranier og gode historier

Tag dine forældre i hånden og stig ombord på mosens gamle Tørvetog. Når vi er ankommet til Birkesø, går vi i samlet flok til pavillonen for at opleve dyrelivet omkring søen. Måske er vi heldige at havørnen kommer flyvende forbi for at lede efter mad eller elgen kommer for at køle af i søens vand. Naturformidleren medbringer skind og kranier, som du får lov til at komme helt tæt på. Derudover kan du efter turen besøge Lille Vildmosecentret og give den gas på vandlegepladsen eller se vildsvinene blive fodret.

BØRNENES TØRVETOG
HVOR: Lille Vildmosecentret, Vildmosevej 100, 9293 Kongerslev
DATO: 14. oktober – kl. 11.00 – 12.00

Fodring af bondegårdsdyr

Vær med til at fodre grise, køer, høns, kaniner, geder, får og mange flere dyr. Kom på Nymarksminde, hvor du kan opleve alle de traditionelle danske bondegårdsdyr. Du kan gå helt ind til de fleste af dyrene. Ud over mini-zoo finder du også et legeland med forhindringsbaner, hoppepude, legetårn, sandkasse, fodboldgolf, og meget mere. Nymarksminde kører også traktor-ture ud over landskaber og marker, hvor du kan også opleve den guidede tur i Hammer Bakker, eller den spændende Hjorte-Safari ud til krondyrene.

FODRING AF DYR PÅ NYMARKSMINDE
HVOR: Nymarksminde Farmpark, Vestvej 91, 9310 Vodskov
DATO: 14. – 22. oktober kl. 10.15

Natursafari med Rønnerbussen

En 2-timers natursafari med Rønnerbussen er en fantastisk oplevelse for store og små. Turen går ”over sø og land” udover Rønnernes strandenge. Guiden fortæller undervejs om Læsøs fascinerende natur, kultur og historie. I det unikke kystlandskab er der sjældne planter som vildtvoksende orkideer, strandmalurt og de smukke hindebægre, der blomstrede i juli. De gule engmyrer kribler i græsset – og I kan smage på dem, hvis I tør!

RØNNERBUSSEN
HVOR: Hornfiskrønvej, 9940 Læsø
DATO: 17. oktober kl. 11.00 – 13.00

Græskarværksted

Hvis man besøger Rebildcentret i feriedagene, kan både børn og voksne hygge sig med at skære flotte, søde eller grusomme græskarlygter i velkomstbygningens caféområde. Derefter er det muligt at tænde fyrfadslys i græskarlygterne og placere dem i kalkminerne, som bliver endnu mere stemningsfulde – og helt klar til Halloween. Skulle man blive rigtig glad for sin græskarlygte, er det selvfølgelig også muligt at tage den med hjem. Billetten giver desuden adgang til resten af Rebildcentret og Thingbæk Kalkminer hele dagen.

GRÆSKARVÆRKSTED
HVOR: Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer, Røde Møllevej, 9520 Skørping
DATO: 14. – 16. oktober kl. 10.00 – 16.00

Efterårsaktiviteter på Dorf Møllegård

Dorf Møllegård holder åbent alle dage i uge 42 med efterårsaktiviteter i forskellige afskygninger. Årets tema er kæpheste, så kom og byg din egen kæphest i genbrugsmaterialer. Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser, når hestene skal skabes og genbrugsmaterialet får nyt liv. Til slut kan du teste din hests egenskaber på forhindringsbanen, ved ringridning, dressur og spring.

BYG EN KÆPHEST PÅ DORF MØLLEGÅRD

HVOR: Museum for Forsyning og Bæredygtighed, Storskovvej, 9330 Dronninglund
DATO: 14. – 22. oktober kl. 10.00 til 16.00

 

Få den vildeste sommerferie på Lille Vildmosecentret

Sponsoreret

Kun 30 km. fra Aalborg ligger Lille Vildmose – en ægte, dansk vildmark. Området indeholder en naturrigdom mange slet ikke ved findes i Danmark. Oplev kongeørne, traner, vildsvin, kronhjorte – og som det første sted i Danmark, kan der opleves elge og elgkalve i dansk natur. Midt i Lille Vildmose ligger Lille Vildmosecentret, Her kan I bl.a. se en film om mosens elge, gå på opdagelse i udstillingen og stå ansigt til ansigt med vores nye elgtyr eller flyve med ørnen i ørnesimulatoren. Som noget helt nyt giver billetten også adgang til vores nye formidlingsområde, ’Det Vilde’, hvor I kan lære en masse om Nordens Kæmper og gå op opdagelse efter de gode fortællinger med vores nye, vilde app.

Sommerferien ligger lige om hjørnet og fra uge 27-32 har Lille Vildmosecentret et stort sommerprogram, som er spækket med spændende, sjove og lærerige aktiviteter for hele familien.

Havkikkerter, vildsvin, pandekager, elge og vandkalve

Hver dag er en god dag at besøge Lille Vildmosecentret og sommerferien bliver med garanti ingen undtagelse. Alle dage har vores naturformidlere arrangeret spændende, sjove og lærerige aktiviteter som I kan deltage i – her er noget for gæster i alle aldre. Vi starter ugen ud med at kalde alle strandløver og lækre sild til badestranden nord for Øster Hurup Havn, hvor I alle mandage – startende fra den 2. juli kl. 10.30-12.00, kan være med til, at fange strandkrabber og hurtige rejer på det lave vand. Dyrene kommer vi i et mindre bassin, hvor der er mulighed for, at kigge, undersøge og røre ved de forskellige dyr. En lokal fisker kommer forbi med frisk fangede fisk, som fremvises og tilberedes til små smagsprøver.

Tirsdage fra kl. 10.30-12.00 kan børn og barnlige sjæle deltage i børnearrangementet ’Leg med trolden Lille Vildma’. Her møder børnene den venlige mosetrold Lille Vildma, som elsker gode troldefortællinger, sjove naturaktiviteter og lege i Naturværkstedet og rundt i parken.

Onsdage og fredage i sommerferien fra kl. 10.30-12.30 kan I komme på guidet tur i egne biler. Via radioguidning kan I få spændende fortællinger om mosen og dyrene fra guiden på hele turen. Undervejs gøres flere stop, hvor vi skal ud og se og mærke højmosen gynge under os og måske er vi heldige at se en af de nye elgkalve eller se en kongeørn på vingerne.

Hvad er en vandkalv? Kan snegle leve i vand? Og kan en snog virkelig godt lide frøer? Få svarene på det og meget mere når I på torsdage fra 10.30-12.00 kan blive klogere på det spændende liv under søens spejlblanke overfalde. I kan låne net og bakker på centret og herefter er I klar til, at gå på opdagelse i søen i den store park bag ved Lille Vildmosecentret.

Vi slutter ugen af med, at tage gæsterne med over i vores nye udendørsformidlingsområde ’Det Vilde’, hvor I kan glæde jer til at lære en masse om Nordens Kæmper, være med til at se vildsvinene bliver fodret ved den automatiske fodertænde og måske bage en sprød pandekager over gløderne fra bålet.

Ta’ med på de guidede ture om onsdagen og fredagen og vær heldig at se en af mosens elge (Foto: Frans Ritter)

Guidede busture i naturskønne Lille Vildmose og de ’forbudte’ skove

Tirsdage, onsdage og torsdag har vi booket en bus og fundet en guide, som glæder sig til at tage gæsterne med på en fantastisk tur rundt i Lille Vildmose og i de ellers ’forbudte’ og lukkede skove – Tofte Skov og Høstemark Skov.

Tirsdage og torsdage i juli og august kan I komme med på en guidet bustur ind i Tofte Skov, hvor en storslået naturoplevelse venter jer.

Om onsdagen går turen ind i Høstemark Skov, hvor der også er fantastiske muligheder for, at opleve krondyrene og bagefter køre igennem mosen og komme med ud på Portlandmosen og hoppe på Danmarks største hoppeborg.

Vi slutter turen af med, at kigge efter områdets elge og de små, nyfødte elgkalve, som bliver meget aktive omkring solnedgangstid. Alle turene kører fra Lille Vildmosecentret med afgang kl. 19.00 og vi er tilbage kl. 21.30. I kan starte aftenen med en lækker sandwich i Café Soldug og samtidig besøge centret inden afgang. Billetter kan bookes via centrets hjemmeside.

Bålhygge, vildsvinefodring og Tørvetog

Hele ferien er bålet tændt i bålhytten og I har mulighed for, at købe en pølse med brød som kan tilberedes over bålet imens I nyder hyggen og hinandens selskab. Der kan også købes færdig frokost i den hyggelige Café Soldug hver dag.

Vildsvinene bliver fodret kl. 11.15. og 14.15 ved de automatiske fodertønder i det nye formidlingsområde ’Det Vilde’.

Mosens gamle Tørvetog har afgang hver dag kl. 12.00, 13.00 og 14.00 – så hop med ombord for bare 30 kr. + entré. Turen kører 800 m. ned af en smalsporsbane og stopper ved den nyetablerede Birkesø, hvor I får en fortælling om tørvegravning, dyrelivet og mosen fra vores søde togchauffør. Herefter går turen tilbage igen til Lille Vildmosecentret, hvor I er velkommen til at fortsætte jeres dag rundt i området.

Om torsdagen kan du komme med på eventyr under søens spejlblanke overflade

Du kan læse mere om Lille Vildmosecentret her


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev