Skip to main content

Tag: Laura Sahl

Anmeldelse: VACA Østerågade 

 

 

Er jeg den eneste, der er blevet træt af alle de burger-steder, der åbner over alt her i Aalborg? Jo jo, en god burger skal man ikke kimse af, men til en lækker frokost, så mangler jeg noget andet! Der er også rigeligt af sandwich muligheder her i byen, men helt ærligt, så trænger jeg til noget nyt og spændende!

Jeg var på besøg ved VACA i Østerågade, solen stod højt på himlen, og stemningen i forretningen, var i top. VACA har et gennemført mexicansk tema, med varme gule farver. I højtalerne blev der spillet mexicanske rytmer, det passede perfekt til temaet!

VACA har et stort udvalg af forskellige snacks! Jeg er typen, der elsker at spise mange forskellige små retter, det er der god mulighed for på VACA. Udover snacks, så har de forskellige slags burritos, tacos og platos.

Vi valgte at dele en masse forskellige små retter. VACA går meget op i, at deres mad bliver et samlingspunkt, så det er super hyggeligt, at sidde og dele om en masse forskelligt finger-food.

Vi fik 3 sprøde snacks i kurven, flæskesvær med tomat krydderi, det piftede (den ellers tunge) flæskesværs smag op! Tortilla Chips med deres hjemmelavet guacamole, og det var skønt at få en guacamole, der faktisk er lavet som den rigtig skal smage. Sidst i kurven, var der sprødt kyllingeskind, det smager jo altid skønt.

Vi fik også deres sprøde Tuna Fish Taco, der var stor enighed ved bordet, om det var den bedste snack, og absolut ikke sidste gang vi skal forbi efter den!
Deres majskolber, med Mayo, ost og røget drys, og en tung fætter at komme igennem, en var mere end rigeligt til mig, men god smag og godt tilberedt.

Vi smagte tre forskellige tacos, Loco Pollo, med oksekød. Píeñi med vegansk kylling. Pequeño med BBQ kylling. Så meget smag i alle tre slags! Min favorit var Loco Pollo med oksekød – smagende harmonerede perfekt sammen.

Vi fik deres cocktail, Pahito, der var Rom, passion, mango, mynte, rørsukker og citron i, den smagte af ferie og sommer! Vi fik også en Corona, og det passede perfekt til maden.

Efter denne oplevelse på VACA, kan jeg kun give en stor anbefaling. Jeg synes det er et frisk pust til Aalborg, der er så meget smag i deres mad, og det fungere perfekt som en god frokost eller to go.

Value for money

Prisen for hele herligheden, med drikkevarer, ligger på 150 pr. Person, hvilket jeg synes er meget passende, og et sted jeg vil tage min frokost fremover! Derfor får VACA 5 ud af 6 kokkehuer fra mig!

 

(Vi laver ærlige anmeldelser af populære restauranter og fast food steder i Nordjylland. Restauranterne har ikke betalt for at få lavet anmeldelserne og derfor er vores anmeldelser 100% ærlige og troværdige.)

Crispy Chicken Burger med Big-Mac dressing

Denne burger, er en klar favorit, når det handler om hyggeaftener med god film på sofaen, tømmermænds-mad, eller hvis man virkelig bare har lyst til noget virkelig god greasy-food. En lille ekstra detalje ved denne Crispy Chicken Burger er, at jeg har lavet en hjemmelavet Big-Mac dressing! Så bliver det ikke bedre, vel?! I får opskriften på hele herligheden, og i kan godt glæde jer til den første bid. 

Crispy Chicken bøffer:

  • 1 pakke kylling fars (der er til 3 store eller 4 små bøffer)
  • 4 håndfulde knust cornflakes
  • 1 æg
  • 1 dl mel
  • Rigeligt olie!

Big-Mac dressing: 

  • 4 dl god Mayo (gerne hjemmelavet, eller hellmann’s)
  • 2 tsk paprika
  • 2 spsk sød gul sennep
  • 2 drueagurker
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • Salt og peber

Andet:

  • 1 pakke briocheboller (jeg køber dem på frost i Føtex, de kan klart anbefales)
  • 1 pakke krølsalat
  • 2 store tomater
  • 1 rødløg

Fremgangsmåde:

Crispy Chicken bøffer:

Form bøffer af farsen og vend dem i mel, æg og knust cornflakes. Steg dem derefter i rigeligt olie på en varm pande, til de er gyldne og sprøde.

Dressing:

Hak drueagurker, løg og hvidløg i meget små tern. Og bland det derefter sammen med de øvrige ingredienser.

Skyl salaten, skær tomater og rødløg i skiver. Varm briochebollerne i ovnen, ikke for længe, de skal bare blive bløde og lune.

Smør bollerne med den lækre Big-Mac dressing og saml den, med de sprøde bøffer, salat, tomat og rødløg. Jeg lavede små ovnbagte kartofler dertil, men pommes frites, er også en sikker vinder.

 

Velbekomme!

 

Lækkert foccaciabrød

Her kommer min opskrift på foccaciabrød. Der er massere af smag i dette brød, og det er nemt og lave! Jeg brugte dette brød, som tilbehør til en pastaret, det fungerede perfekt dertil.

Foccacia-dej:

  • 25 g gær
  • 3 dl lunken vand
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk salt
  • 3 spsk olivenolie
  • 500 g tipo 00 hvedemel

Fyld:

  • 6 fed hvidløg
  • 10 små tomater
  • Olivenolie
  • 6-10 kviste rosmarin
  • Salt

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i en skål med vand. Tilsæt sukker, salt og olivenolie. Tilsæt mel lidt af gangen, (jeg kørte det på en røremaskine) Ælt dejen til den er glat (det tager omkring 5 minutter på røremaskine) Lad dejen hæve i 1 time.

Når dejen er hævet færdig, skal den i en bradepande med høj kant. Lad den hæve i 30 minutter. Prik derefter huller i dejen, ligesom når man laver brunsviger.

Hæld nu olivenolie over dejen og drys med salt. Pynt nu med rosmarin, tomater og hvidløg.

Bag brødet i en forvarmet ovn, på varmluft 220 grader. Brødet var færdigt efter 30 minutter.

Lækre salater til grillsæsonen

Sommervejret er over os. Det betyder grill-aftener i haven og dejlige sommeraftener i det fri. Jeg holdte selv grill-aften med nogle venner, og der lavede jeg disse skønne salater. Dertil grillede vi noget lækkert kød, det smagte fantastisk sammen! Disse salater er nemme, lækre og de smager af sol og sommer! Jeg glæder mig til flere dejlige sommeraftener. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg laver disse salater!

God fornøjelse.

[one_half padding=”20px 20px 20px 20px”]

Broccolisalat

1 helt broccoli
1 dl græskarkerner
1 dl rosiner
1 rødløg
1 pakke bacontern
3 dl creme fraiche
2 dl mayonnaise
1 tsk sennepskorn
1 tsk hvidvinseddike
Salt og peber
[/one_half][one_half_last padding=”20px 20px 20px 20px”]

Sådan gør du

Start med at stege bacontern sprødt, stil det derefter til side på et stykke køkkenrulle. Lav nu dressingen. Bland creme fraiche med Mayo, sennepskorn, hvidvinseddike, og smag til med salt og peber. Skær derefter stilken af broccolien og skær dem i mundrette stykker. Hak rødløg i tern. Bland nu broccoli, rødløg, rosiner, græskarkerner og bacon med dressingen. Stil den på køl, gerne en times tid.
[/one_half_last]


[one_half padding=”20px 20px 20px 20px”]

Spidskålssalat

1 spidskål
4 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
1 spsk honning
Peber
1/2 pakke blok fetaost (den store blok, som kan købes i de fleste supermarkeder)
Pinjekerner
Dild
[/one_half][one_half_last padding=”20px 20px 20px 20px”]

Sådan gør du

Skær spidskålen over, og snit den fint i tynde stimler. Rist pinjekerner på en tør pande, til de er gyldne. Rør fetaost med olie, honning, citronsaft og lidt peber sammen i en skål, til det har en cremet konsistens. Bland hvidkål i cremen, lige inden servering og drys med hakket dild og pinjekerner.
[/one_half_last]


[one_half padding=”20px 20px 20px 20px”]

Scoresalat

1 kasse små kartofler
2 peberfrugter
2 rødløg
1 dl olivenolie
1/2 pakke blok fetaost
1/2 glas oliven
Salt og peber
Persille
[/one_half][one_half_last padding=”20px 20px 20px 20px”]

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180C varmluft. Skyl kartofler og skær dem i halve. Skær rødløg og peberfrugter i tynde strimler. Bland kartofler, peberfrugter og rødløg i et ildfast fad og hæld olie, salt og peber over. Bag det i ovnen i 45-50 minutter. Når det er færdigt drysset det fetaost, oliven og hakket persille over.
[/one_half_last]

Sommersalat med spidskål

Her er mit bud på en super lækker spidskålssalat, som kan bruges til alt grillmad. 

Ingredienser

  • 1 spidskål
  • 4 spsk olivenolie
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 spsk honning
  • Peber
  • 1/2 pakke blok fetaost (den store blok, man kan købe den, i det fleste supermarkeder)
  • Pinjekerner
  • Dild

Fremgangsmåde

Skær spidskålen over, og snit den fint i tynde stimler. Rist pinjekerner på en tør pande, til de er gyldne. Rør fetaost med olie, honning, citronsaft og lidt peber sammen i en skål, til det har en cremet konsistens. Bland hvidkål i cremen, lige inden servering og drys med hakket dild og pinjekerner.

 

Husk at du kan følge mig på Instagram og se en masse andre lækre retter. Følg med her.

Bowl med sprød kylling 

Her kommer der en ret, der er nem, lækker, smagsfuld og hurtig at lave. Retten består af panko-paneret kylling, ris og sprøde marinerede grøntsager. I får opskriften her, jeg kan love, at den er lækker!

Til 2 personer

Panko paneret kylling:
  • 2 stykker kyllingebryst
  • 1 æg
  • 3 spsk mel
  • Pankorasp
  • 3 spsk soya
  • 1 fed hvidløg
Marinerede grøntsager:
  • 2 gulerødder
  • 1/2 agurk
  • 1 gul peberfrugt
  • Saft fra 1 lime
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk fiskesauce
  • 1 spsk soya
  • 1 tsk rød karrypasta
  • 1 spsk sukker
Topping:
  • 4 spsk sesam
  • 4 spsk edamamebønner
  • 1 avokado
  • 1/2 bundt hakket purløg
Fremgangsmåde:

Start med at skære gulerødder, agurk og rød peber i tynde strimler. Bland derefter olie, soya, fiskesauce, sukker, karrypasta og limesaft, derefter blandes marinaden med grøntsags-strimlerne, lad det stå i køleskabet indtil resten af retten er færdig. Hæld marinaden fra grøntsager, inden retten skal anrettes.

Mariner kyllingebrysterne i soya og hvidløg. Jeg blandede det i en pose. Lad det trække i 10 minutter og vend derefter kyllingen i mel, æg og til sidst i pankorasp. Steg kyllingen i rigeligt olie på panden, ikke for høj varme, jeg havde mit komfur på 6 ud af 9.

Kog ris, følg fremgangsmåden på pakken, af de ris du ønsker.

Rist sesam på en tør pande, og lad dem køle af. Kog edamamebønnerne i en gyde, i 1 minut, hæld derefter vandet fra.

Anret nu det hele i en skål, og velbekomme!

 

Husk at du kan følge mig på Instagram og se en masse andre lækre retter. Følg med her.

Butternutsquash med brunet smør og ristede hasselnødder

Denne ret fungere perfekt som tilbehør, til en god bøf, svinekød, kylling eller fisk. Jeg er selv kørt lidt død i kartofler, så denne type tilbehør, er jeg virkelig blevet fan af! Absolut ikke sidste gang, denne ret lander på bordet. Velbekomme!

Ingredienser:

  • 1 Butternutsquash
  • 100 gram smør
  • 2 håndfulde hasselnødder
  • 4 kviste rosmarin
  • 2 spsk olie
  • Salt og peber
  • Frisk timian

Halver Butternutsquash, og skrab kernerne ud med en ske. Skær derefter revner i dem (ligesom hasselback kartofler) men ikke ned i selve skralden på Butternutsquashen. Pensel nu med olie og drys salt og peber over, lig rosmarin kviste ovenpå. Bag dem i ovnen på 175C i 50 minutter.

Imens Butternutsquashen er i ovnen, skal der brunes smør og ristes hasselnødder. Varm smør i en gryde, ikke for høj varme. Mit komfur stod på 6 ud af 9. Når smørret er blev gylden brunt tages det af komfuret.

Rist hasselnødder på en varm pande, de skal ristes i omkring 10 minutter. Hæld derefter hasselnødderne på et viskestykke, masser nu skralden af hasselnødder, til alt næsten er væk. Hak dem derefter groft.

Når Butternutsquashen er færdig, hældes den brunet smør over, og det drysses med hasselnødder og frisk timian.

Jeg har gemt fremgangsmåden på video inde på min Instagram bio.

Min favorit lasagne

Her kommer opskriften på min favorit lasagne. Den er en masse god smag, konsistensen er lækker cremet og børn elsker den! 

Lasagne opskrift:

  • Jeg brugte 1 1/2 pakke friske lasagneplader til denne opskrift
  • Grøn pesto
  • Frisk mozzarella
  • Tomatsauce:
  • 3 dåser flåede tomater
  • 1 dåse tomat koncentrat
  • 3 fed hvidløg
  • 2 løg
  • 1 dl rødvin
  • En håndfuld basilikum
  • 2 spsk sukker
  • 1 dl oksebouillon
  • Salt og peber.
  • 1 pakke hakket oksekød

Parmesansauce:

  • 3 spsk smør
  • 2 spsk mel
  • Mælk
  • En stor håndfuld friskrevet parmesan
  • Lidt peber

Fremgangsmåde:

Hak løg og hvidløg og brun oksekødet af på en brandvarm pande, kom derefter løg, hvidløg og tomat koncentrat på. Hæld derefter rødvin i gryden og lad det koge igennem et par minutter, derefter hældes flåede tomater, bouillon, sukker og hakket basilikum over. Lad det hele små simre 15-30 minutter.

Smelt smør i en gryde og hæld mel i. Lad det stege igennem et par minutter. Hæld derefter mælk i, til saucen har en cremet konsistens. Til sidst kommes der revet parmesan og peber i.

Nu skal lasagnen samles. Start med kødsauce i bunden, friske lasagneplader og derefter parmesansauce. Fortsæt i den rækkefølge. Jeg sluttede af med kødsauce. Til sidst en masse frisk mozzarella på toppen. Lasagnen fik 45 minutter ved 175C varmluft. Lad lasagnen hvile i 15 minutter og slut af med grøn pesto på toppen.

 

Følg endelig med på min Instagram, hvor jeg laver en masse spændende og lækre retter!

Vietnamesiske kødboller i rød karry

Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig ferie i Vietnam, og det kolde vintervejr har virkelig taget fat. Derfor tænkte jeg, det var passende med en vietnamesisk inspireret ret, der kan give lidt varme.

Denne ret jeg har valgt til vores APPETIZE-læsere er fyldt med en masse smag. Jeg har fundet en skøn forretning, der har alt, hvad man skal bruge til vietnamesiske og thailandske retter. Butikken hedder: Mekong Asian Market og ligger i Nørregade, Aalborg.

Som tilbehør til den røde karryret, har jeg lavet morning glory stegt i hvidløg. Smagen af morning glory (også kaldet vandspinat) minder utroligt meget om spinat – der er bare et meget bedre bid i denne vietnamesiske grøntsag. Tempura rejerne i retten er et skønt, sprødt tilbehør til retten eller som en god snack, hvis man får gæster på besøg. Jeg serverede det hele sammen med kogte Jasmin ris og soya. En skøn ret der fungerer som et ekstra pift til hverdag, men bestemt også som gæstemad.

[one_half padding=”0px 10px 0px 10px”]

Vietnamesiske kødboller:

1 pakke svinekød
1 æg
1 bundt basilikum
1 løg
2 fed hvidløg
1 chili (uden kerner)
1 spsk hvedemel
Salt og peber

Rød karryret:

1 pakke champignon
2 løg
1 broccoli
1 squash
2 dåser kokosmælk
2 spsk rød karrypasta (eller mere, hvis man ønsker retten stærkere)
Saften fra 1 lime
1 dl fiskesauce
8 Kaffir Limeblade
En lille håndfuld peanuts til pynt

Stegte morning glory

En hel pakke morning glory
3 fed hvidløg
3 spsk olie
[/one_half][one_half_last padding=”0px 10px 0px 10px”]

Sådan gør du

Start med at bringe en stor gryde med vand i kog. Hak derefter løg, hvidløg, chili og basilikum og bland det hele sammen med svinekød, æg, mel, salt og peber. Form små kugler af farsen og kog dem derefter. Når kødboller flyder ovenpå vandet i gryden, fiskes de op. Stil dem derefter til side.

Skær løg i både. Broccoli, squash og champignon skæres i mundrette stykker. Hæld olie i en gryde og steg champignon og løg. Når det er brunet af, tilføjes rød karrypasta, kokosmælk, fiskesauce, lime, squash, broccoli og keffir limeblade.

Nu skal det stå og små simre i 15-30 minutter. Kødboller hældes i inden servering og peanuts drysses over retten.
Steg hvidlig i olie. Skyl morning glory i kold vand og kom dem derefter på den varme pande. Steg dem til de er møre og server dem lune.

Velbekomme!

[/one_half_last]

APPETIZES MADBLOGGER

Mit navn er Laura Sahl, jeg er 24 år og min store passion i livet, er at lave mad, og skabe madglæde for andre!

For to år siden, valgte jeg at deltage i Masterchef – noget der var vildt grænseoverskridende, men utroligt lærerigt! Jeg endte med at få 2. pladsen. Oveni det fandt jeg ud af, at min store drøm var, at kunne leve af min passion, madlavning!

Siden jeg var barn, har jeg gået meget op i madlavning, og det har taget til med årene. Jeg er især glad for at forfine de gamle danske klassikere og bruge de råvarer, der er årstid for. Jeg er typen, der kæmper for at ”mormormad” overlever, og det er et stort ønske for mig, at bringe videre til de næste generationer.

På sigt, drømmer jeg om, at åbne mit eget sted, hvor jeg kan undervise børn i madlavning, afholde madkurser med forskellige temaer og privat dining, hvor jeg kommer hjem til folk, og laver en masse lækre retter.

Jeg er kort sagt en vaskeægte madnørd! – Laura Sahl

 

Mørbradgryde

Jeg har altid elsket den type mad, som jeg kalder komfort food. Derfor er jeg typen, der ofte finder nogle af de klassiske danske retter frem, og giver dem et frisk pift. Det har jeg valgt at gøre med min egen version af en mørbradgryde. Det 45 en ret alle elsker, og en ret, der altid bringer glæde for både børn og voksne. Jeg har lavet mange forskellige versioner af denne ret før i tiden, men dette er min klare favorit

[one_third padding=”10px 10px 10px 10px”]

Ingredienser
2 hele mørbrad
3 løg
3 fed hvidløg
En pakke champignon
3 dl svinebouillon
En halv l fløde
5 spsk paprika
1 dåse tomatpure
En pakke god bacon
En pakke cocktailpølser

Vintersalat 
med sprøde rødder
10 små rødder i forskellige farver, eller alm gulerødder
4 spsk Ricotta ost
En halv bakke Karse
4 spsk Græskarkerner
2 spsk Honning
Salt og peber

Tilbehør
Luftig kartoffelmos med hakket persille

[/one_third][two_third_last padding=”10px 10px 10px 10px”]

Sådan gør du

Rens og skær champignon i halve, hak løg og hvidløg i små tern.
Steg derefter løg, hvidløg og champignon i en tykbundet gryde. Steg derefter tomatpure og hæld svinebouillon over, lad det simre i et par minutter. Tilsæt nu paprika, fløde og cocktailpølser, smag til med salt og peber og lad det simre i 30 minutter ved lav varme.

Imens det står og simrer, skal bacon steges sprødt og stilles derefter til side (det skal drysses over mørbradgryden til sidst)

Puds mørbraden og brun den på samme pande, som der blev stegt bacon på. Mørbraden skal stadig være rosa indeni. Lad den stå og trække, og skær den derefter ud i tykke skiver og derefter over i mørbradgryden. Ved at gøre det på denne måde, får kødet en skøn stegeskorpe og man beholder saftigheden i kødet. Lad det hele simre i 10 minutter. Til sidst drysses det sprøde bacon udover mørbradgryden.

Rens og kog rødderne i 5 minutter, de skal stadig være sprøde. Imens rødderne koger skal græskarkerner steges sprøde, på en tør pande og stilles til side. Varm derefter smør på panden og steg de forkogte rødder derpå. Når de har fået en gylden brun overflade hældes honningen, salt og peber over. Lad det simre ved lav varme i 5-10 minutter. Anret rødderne på et fad, og kom derefter ricotta ost, græskarkerner og karse ovenpå. Serveres med det samme, så rødderne stadig er lune.[/two_third_last]

MØD APPETIZES MADBLOGGER

Mit navn er Laura Sahl, jeg er 24 år og min store passion i livet, er at lave mad, og skabe madglæde for andre!

For to år siden valgte jeg at deltage i Masterchef – noget der var vildt grænseoverskridende, men utroligt lærerigt! Jeg endte med at få 2. pladsen. Oveni det fandt jeg ud af, at min store drøm var, at kunne leve af min passion, madlavning!

Siden jeg var barn, har jeg gået meget op i madlavning, og det har taget til med årene. Jeg er især glad for at forfine de gamle danske klassikere og bruge de råvarer, der er årstid for. Jeg er typen, der kæmper for at ”mormormad” overlever, og det er et stort ønske for mig, at bringe videre til de næste generationer.

På sigt, drømmer jeg om, at åbne mit eget sted, hvor jeg kan undervise børn i madlavning, afholde madkurser med forskellige temaer og privat dining, hvor jeg kommer hjem til folk, og laver en masse lækre retter.

Jeg er kort sagt en vaskeægte madnørd!

– Laura Sahl


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev