Tag: Lars Møller

Klumme: Vores forunderlige gamle hjerne

Skrevet af Christina d. 17. juni 2025. Uploaded i Klummer, Tænk som en kriger.

Når vi sidder i et fly, så har de fleste i få øjeblikke en nervøs tanke, om at der kunne ske noget med flyet. Men så snart vi er landet springer vi aldrig glædestrålende ud i ankomsthallen med armene over hovedet og råber: “yes – vi styrtede ikke ned”.

I dag handler klummen om vores hjerne og funktion. Den er nemlig meget bedre til at være nervøs end til at være let og ubekymret. Mennesket har faktisk arvet tre ret forskellige hjerner, der ikke altid arbejder sammen.

Tre hjerner i en

Reptilhjernen sanser. Den ældste hjerne er omkring 400 millioner år gammel. Det er vores reptilhjerne. Herfra styres mange af kroppens automatiske funktioner som stofskifte, åndedræt, kropslige reaktioner mm. Denne hjerne forstår ikke sprog, og vi kan ikke tale den til fornuft.

Pattedyrshjernen føler. Den kaldes også det limbiske system og er 200 millioner år gammel. Den er ansvarlig for følelser og hukommelse og nogle instinktive adfærdsmønstre. Den indkapsler reptilhjernen.

Menneskehjernen tænker og hedder også Neocortex. Den ligger ovenpå de to andre hjernedele. Den udgør den største del af hjernen, og er den yngste (omkring 100.000 år gammel). Den udfører rationel og abstrakt tænkning, strategier, sprog og problemløsning. Det er denne hjerne, der adskiller os fra de fleste andre arter på jorden ved at være meget dybsindig og den kan meta-tænke, optimere og systematisere.

Genpuljen

Alle mennesker er efterkommere af en ret lille gruppe af mennesker på kun omkring 5000 individer. Derfor har vi samme gener og tæt på samme reaktionsmønstre. Alle mennesker er mere eller mindre frygtsomme og mistænksomme. Vi er vanedyr og ofte dovne af natur. Vi søger tryghed og sikkerhed – er bange for nye ting. Vi er bange for at blive efterladt eller ekskluderet.

Dem, der udgjorde vores genpulje, havde akkurat disse egenskaber og overlevede derfor de dengang barske vilkår. Disse egenskaber er gået i arv til os, så vi har den samme hjernekemi, og producerer de helt samme hormoner, der former vores adfærd, som dengang. Så vi er simpelthen skabt til at tænke på, alt det der kan gå galt. For det var engang en ret god overlevelsesstrategi.

Menneskets udfordring

Grunden til, at jeg nævner de tre hjerner, og de nedarvede adfærdsmønstre, er at de ofte forvirrer os selv. Ofte forstår vi ikke, hvorfor vi reagerer som vi gør. Vaner, hukommelse og dårlige oplevelser kan virke som om, de sidder lagret i kroppen. Alle, der har prøvet at glemme deres pinkode og pludselig kunne huske den, da de stod ved terminalen, eller dem der pludselig oplever ubehag, når de er sammen med bestemte mennesker, er i bestemte situationer eller på bestemte steder, de har dårlige erfaringer med, kan bekræfte det.

Vi kan bekymre os til døde

En kronhjort, der er blevet jagtet af ulve og overlever, ryster sig efter flugten. Den nulstiller sig selv. Et kvarter efter genfinder dens krop sig i homøostase. Det er den perfekte biokemiske balance. Niveauet for stresshormonet cortisol falder til det normale, så den falder til ro og lever livet videre i skoven.

Men vi mennesker genbesøger ofte gamle traumer og bekymrer os over ting, der ikke er sket endnu og sandsynligvis aldrig kommer til at ske. Dette producerer store mængder af cortisol, som faktisk på sigt nedbryder vores krop. Mennesket er et af de få dyr, der kan stresse sig selv til døde, alene ved tankens kraft.

Mange lever i konstante stresstilstande, fordi vi ikke føler, vi er gode nok, ser godt nok ud eller tjener nok penge. Men vi kan også gøre det modsatte. Øve os i at tænke sundere og mere rent til gavn for os selv.

Gør du noget, du ikke føler for?

Reptilhjernen lyver ikke. Den sanser blot. Det er op til de to andre hjerner at fortolke det, vi sanser. Så når vi oplever situationer, hvor vi føler, noget er forkert, ikke passer os, når vi bliver ængstelige eller utrygge, så kan vi blive modsagt af vores tænkende hjerne, der måske befaler: Hvorfor tør du ikke det? Hvad er det, du er bange for? Du burde…. osv. Dit rationale forsøger at overbevise dine følelser.

Men det virker sjældent ret godt. Og når der ikke er samklang – når forventninger udefra måske bliver for store og man prøver at indordne sig. Eller når man ikke får sagt fra, eller når man gentagne gange prioriterer andres ønsker højere end egne ønsker, så opstår der en indre uoverensstemmelse. Den føler man tydeligt. Måske uden at kunne sætte ord på.

Skab samklang

Det er vores egen opgave at sørge for samklang imellem det, vi sanser, føler og tænker. Så næste gang du støder på situationen, hvor du føler ubehag, så spørg dig selv: Gør jeg det her for min egen skyld? Hvad er det, jeg virkelig selv ønsker mig af denne situation? Hvorfor er jeg egentlig nervøs over det?

Det er ikke svaret på det hele, men det er en stærk begyndelse på noget sundt. Når man opdager uoverensstemmelsen, kan man nemlig gøre noget ved den. Det har du kunne læse om i de tidligere klummer. Resultaterne kommer ikke væltende ind ad hoveddøren fra start, men at erkende, at man vil noget andet end det, man gik med til, er sundt og rigtigt.

Vejen og arbejdet frem til noget af det, man hellere vil, er noget af det bedste man kan gøre for sig selv. Og her vil man allerede kunne føle styrken, i at have taget det gode valg for sig selv. Så vær opmærksom på, når der er uoverensstemmelser imellem det du sanser, føler og tænker.

Det kan du bruge til at lære meget mere og styrke dig selv.

Klumme: Falder du i offerrollen eller er du kriger i dit eget liv?

Skrevet af Christina d. 22. april 2025. Uploaded i Blog og klummer, Klummer, Tænk som en kriger.

I de tidligere klummer kunne du læse om hvordan man med indsigt og lidt nudging, kan hjælpe sig selv med ny adfærd for at forandre noget der er svært. Men noget af det bedste man kan gøre, er at arbejde på sit eget mindset, da det styrer vores adfærd. hvis du skaber et “growth mindset” -et mindset for vækst, så kan du få adgang til dit eget skjulte potentiale.

Meget ofte falder vi i offerrollen, når noget går skidt. Det er let at skyde skylden på andre, finde undskyldninger for, hvorfor ting ikke sker og bebrejde situationer og omstændigheder for vores stagnation eller ulykke. Men dette er en fejl – for det betyder også at man giver ansvaret fra sig. Og det vil gøre dig handlingslammet.

To valg – hvad vælger du?

Når man står overfor nye udfordringer i livet, står man også overfor et valg. Man kan vælge at flygte tilbage i tryghed og gøre intet anderledes med et “Fixed Mindset”. Eller man kan vælge at læne sig ind i det ukendte og prøve at lære noget nyt. Det sidste vil udvikle et “Growth Mindset” – for vækst tankesæt.

Med et Fixed Mindset giver man let op. Man tænker, at egne fejl er begrænsningen på det man kan. Man undgår udfordringer, ser feedback som personlig kritik og tænker at enten er man god til det eller også er man ikke. Og derfor er der er ingen grund til at prøve. Man ser eget potentiale som noget statisk, der ikke kan udvikles og man ser andres succes som en trussel eller i hverfald et bevis på at, man ikke selv kan det samme. Fixed mindset skaber i bedste fald jævne resultater.

Med et Growth Mindset tænker man, som vi hørte Pippi sige: “Det har jeg ikke prøvet før – så det kan jeg sikkert godt”. Man elsker udfordringer, er overbevist, om at egen intelligens kan udvikles, og at man kan lære af feedback fra andre. At det man ikke kan blot er noget, man ikke har lært endnu. Man inspireres også af andres succes, og man er overbevist om, at det er muligt at forbedre, det man vil.

De to tankesæt er væsensforskellige og det ene kan føre til stagnation eller i bedste tilfælde til status quo. Hvorimod det andet kan føre til frigivelse af enorme kræfter og eget potentiale og stejle udviklingskurver. Med et Growth Mindset skaber man ekstraordinære resultater, fordi man har adgang til et meget større potentiale.

Typisk adfærd hos Kriger og Offer

Tænk over, hvordan du ser dig selv? Hvis du skal være helt ærlig? Er du så kriger i dit eget liv med et Growth Mindset? Eller falder du ofte i offerrollen og lader situationer og omstændigheder diktere dine valg med et Fixed Mindset?

Her er offerets typiske adfærd:

Hun er reaktiv, defensiv og egoistisk. Hun påvirkes følelsesmæssigt af hændelser der sker omkring hende og hun suger energi ud af vennerne. Hun overdramatiserer begivenheder og har altid mange undskyldninger for alt det, der ikke sker. Det er aldrig hendes egen skyld. Hun lever mere i fortiden og fremtiden end her og nu. Hun er indelukket og utilnærmelig. Hun giver andre skylden for det meste, og kan være humørsvingende og kontrollerende. Og hun skaber altid lidt forvirring hos vennerne.

Her er Krigeren typiske adfærd:

Hun er proaktiv, ser ting i helheder og skaber energi til de mennesker, hun har omkring sig. Hun ser altid nye muligheder, er nærværende, åben og ærlig. Hun tager ansvar for egen situation, værdsætter andre og sig selv, er afbalanceret, afklaret og ydmyg. Typisk er hun en, der ofte hjælper andre mennesker.

Tag ansvaret for eget liv – Det skaber meningsfuldhed

Det kan blive en rigtig dum vane at tillægge sig offerrollen. Og det vi ofte gør, husker vores hjerner. Faktisk bliver det efterfølgende meget lettere at komme til at gøre noget man tidligere har gjort ofte og mange gange. Dette gælder også for vores dårlige vaner. Man taler om at der skabes neurale forbindelser ved gentagelser og at de neuroner der “tænder sammen – ender sammen”. Vaner er selvforstærkende. Så det er noget man skal bryde med bevidst intention.

Sprogbrug som “Jeg burde… Jeg ville ønske at… Hvis bare…” er reaktivt sprog, der sværter eget humør og minimerer egen ansvarstagen. Og det sætter dig i offerrollen. I stedet skal vi bruge sprog som “jeg vil… Jeg kan… Jeg tør… Jeg vælger at…” hvor ansvaret for det efterfølgende ligger hos os selv. Her bliver vi krigere i eget liv. Når vi tager det ansvar, tager vi også os selv seriøst.

Det kan på den korte bane føles godt at fralægge sig ansvaret for eget liv. Det kan være belejligt at kunne sige, at egen situation, ikke er ens egen skyld. Det kan rent faktisk godt være det er sandt. Men man bestemmer selv efterfølgende om man vil forblive i dette tunge, passive narrativ, eller om man vil tage ansvar for at komme ud af det, skabe forandring med et nyt Growth Mindset og med små skridt initiere forandringer i eget liv. Vi kan ikke fuldkommen forandre vores eget liv nu, men vi kan forandre retningen og meningen nu, hvis vi vil.

Og det skaber energi og motivation. Der findes ikke noget mere meningsfuldt end at tage sig selv seriøst, arbejde på at gøre det man har lovet sig selv og tage dette ansvar – for sig selv.

NÆSTE GANG

Følg med i APPETIZE, hvor det i næste gang handler om, hvordan vores gener bærer på en nedarvet evne til at stresse os selv selv alene med tankens kraft og hvad vi kan gøre ved dette.

Læs mere i min bog “Tænk som en Kriger” (2018). Find mig på lars-moller.dk.

Klumme: Hvordan forandrer du noget, der er svært? – Del III

Skrevet af Christina d. 25. februar 2025. Uploaded i Blog og klummer, Klummer, Tænk som en kriger.

Dette er afslutningen på min klummeserie, der handler om at skabe forandring for dig selv. Også selvom det er svært. Hvis du arbejder målrettet og disciplineret med dig selv, kan du forandre næsten alt det, du vil. Mental robusthed betyder ikke, at man skal kunne klare alt. Det betyder, at man skal kunne klare akkurat det, man har besluttet sig for.

Læs DEL I her

Læs DEL II her

I DEL I kiggede vi på de typiske undskyldninger for ikke at gøre noget, selvom vi burde. DEL II handlede om, hvordan man anvender disciplin og accepterer fejl. Denne gang får du 9 konkrete råd. Gå ind på APPETIZE hjemmeside og læs de foregående afsnit, hvis du ikke husker dem.

De 9 råd til udvikling af dig selv:

1. Start i det små og øv dig

Du skal ikke have for store ambitioner, når du begynder. I starten er mest disciplinen, du træner. Derfor skal du lære dig selv at nå målene og have nogle succeser. Sæt målene tilpas lavt og øg niveauet efterhånden, som du begynder at tro på din egen disciplin. En god disciplin er en disciplin i sig selv.

2. Disciplin er vigtigere end kvalitet

Når vi udvikler os, træner vi også vores disciplin. Derfor er det ikke altid vigtigt, hvordan eller hvor meget vi gør, men at vi gør noget! Hver dag, man ikke gør det, man har lovet sig selv, spiser man lidt af sin selvtillid og sit selvværd.

Den dag, hvor du faktisk ikke orker at gå i træningscenteret, så gør du det alligevel. Gå ind ad døren og gør det bedste, du orker. Også selvom kvaliteten af din træning ikke er i top. På denne måde får du stadig trænet din hjerne og din disciplin, og bevarer din selvrespekt.

Gør noget, også selvom kvaliteten ikke er helt i top. Det er langt bedre end slet ikke at gøre noget.

3. Disciplin udkonkurrer talent

Talent er en begrænset ressource, der ikke er lige fordelt. Nogle er bare dygtigere og mere intelligente end andre. Men mange meget talentfulde mennesker lykkes heller ikke med deres projekter. Måske netop fordi de tidligere er kommet let til tingene. Det er skønt at være talentfuld. Men flid, vedholdenhed og disciplin er langt vigtigere og kan få os til at nå langsigtede mål, uanset hvor svære de er. Akkurat disse ting er tilgængeligt for os alle.

4. Kunsten at møde op

Når man får startet på noget, så skaber man et momentum for sig selv, der gør det lettere at fortsætte. Starten er ofte det sværeste. Mark Twain sagde: “The secret of getting ahead – is getting started”. Og det er helt rigtigt. Lad være med at tænke for meget over tingene. Lange træningsprogrammer eller umulige mål kan dræbe alle gode intentioner, medmindre man er ekstremt disciplineret. At møde op og gå i gang er tæt på den halve opgave.

5. Disciplin er frihed

Gør det du har lovet dig selv. Om det er stort eller småt er ligegyldigt. Du sætter selv niveauet. Når vi laver overspringshandlinger, er vi i konstante forhandlinger med os selv, fordi vi ved vi burde, men ikke gider. Vi udskyder og udskyder, og til sidst er hele dagen gået med at finde på undskyldninger. Det udmatter mere end man tror, og det tager din energi. Få gjort tingene, når du nu har besluttet dig. Gør det nu! Det skaber en enorm frihed og mere energi, du kan bruge til alt muligt andet.

6. Fejl er stadig fremad

Alle laver fejl. Alle springer en dag over – selv de mest disciplinerede sportsfolk. Se det som noget naturligt. Accepter det, kom ind på sporet igen og fortsæt, hvor du slap. På denne måde er du stadig på vej og du mister reelt intet – så længe du fortsætter straks næste dag.

7. Stå lidt tidligere op

Det kan føles rigtig svært for mange at stå en eller to timer tidligere op. Men faktisk ligger der gratis og fantastisk god tid i de stille morgentimer. Stå op før alle de andre og brug denne tid. På få uger har du vænnet dig til en times mindre søvn, og din egen tid om morgenen kan blive uvurderligt. Prioriter din stille morgen over TV-serier om aftenen, som alligevel ikke er gavnligt for dig. Brug morgenen til at forberede dig til dagen. Drik kaffen i ro og mag. Læs dine mails uden børn omkring dig, træn eller mediter. Om morgenen, når vi lige er vågnet, er vores hjerner friske og mere klare end om aftenen. Her kan én time føles som to, fordi man tænker hurtigere.

8. Don’t feel your way into actions – Act your way into feelings

Jeg har valgt ikke at oversætte denne sætning til dansk – for den er bare bedre på engelsk. Motivation er ikke noget, der drysser ned fra himlen, eller noget man får af andre. Man kan ikke gå og vente på de rigtige følelser eller en udefra kommende motivation, før man gør noget. Motivationen skal komme indefra. Den ægte motivation kommer, når man lykkes med at gøre det, man har lovet sig selv. Når man handler og skaber selv-succes. Og når man over længere tid lykkes med at handle på det, man har besluttet sig for, så bliver man stærkere og mere tilfreds. Det er selvforstærkende følelser, der skaber motivation indefra.

9. Skab dine egne pauser – slå notifikationer fra

Vi har alle meget travle liv, og desværre har vores mobiltelefoner og online-liv også taget alle de små nødvendige hjernepauser. Ingen mennesker gør ingenting længere. Så snart man har en pause, bliver den fyldt ud med sociale platforme, likes og reels og videoer, man ikke skal bruge. Det er frygtelig og værdiløs underholdning, der blot tager din vigtige tid. Mobilforbrug er årsag til stress, angst og depression, den nye sundhedstrussel, særligt blandt yngre. Vi overvældes af ubrugelig information, og glemmer at tage den pause, hvor vi ikke tænker på noget som helst. Denne pause skal du selv skabe. Du skal selv finde tiden og stedet. Det bedste er et sted i naturen, hvor du sidder og kigger på, at græsset gror, vandet der glider forbi eller fuglene, der flyver i måske blot 10 minutter. Lad mobiltelefonen ligge langt væk. Du vil opdage, hvor svært det er at lave ingenting bare i 5 minutter. Men denne pause, hvor man er fuldkommen inaktiv, er livsvigtig. Du kan udvikle det til senere at meditere, men prøv bare mobil-pausen i første omgang. Den sikrer, at du kan tænke på højtryk igen lige om lidt. Slå også permanent og for altid alle notifikationerne fra og skab din egen kontrol overdit mobilforbrug. Brug ikke din gode tid på noget en algoritme har besluttet for dig.

Følg med her på APPETIZE, hvor det i næste nummer handler om at udvikle et Growth Mindset og undgå at falde i offerrollen.

Klumme: Hvordan forandrer du noget, der er svært? Del II

Skrevet af Christina d. 3. december 2024. Uploaded i Blog og klummer, Klummer, Tænk som en kriger.

Mange ønsker at forandre noget i eget liv. Som regel er det både dybfølt og fornuftigt. Nogle gange er det endda livsvigtigt. Men ofte sker det ikke alligevel. Vi tager ikke gåturen eller den medicin, vi har fået ordineret. Vi spiser ikke sundere, drikker eller ryger mindre, selvom vi burde. Vi bliver ved kæresten, der slet ikke er god for os mere, og vi tør ikke forlade jobbet, der ellers er ved at køre os ned. Hvorfor er det sådan? Og kan man gøre noget ved det?

I min forrige klumme kunne du læse om, at vi ofte er vores egen begrænsning, når vi ønsker at skabe forandringer. Selvom det i mange situationer burde være vores første prioritet. Jeg skrev om, at vi ofte ikke tror nok på os selv, men vi kan meget mere og at “umuligt er ingenting”. Vi kan nemlig træne os selv til at kapere mere og mere. Populært sagt kan man træne sig til at tage sig sammen – træne sig til at gøre af det, man har lovet sig selv. Og hvis du opnår at kunne gøre det, du lover dig selv, så kan du forandre alt det, du ønsker.

Disciplin er en disciplin i sig selv

Det har vist sig, at nytårsforsæt holder i 7-10 dage. Så dør de. Vi sætter nemlig ofte målene alt for højt i forhold til det, vores disciplin er i stand til. Det er nærmest en livsopgave eksempelvis at tabe sig 25 kilo. Et enormt projekt der skal have fuld opmærksomhed døgnet rundt i måske flere år. Man skal i stedet starte i det små. I begyndelsen er det nemlig vores disciplin, vi skal træne og udvikle.

Disciplin er en disciplin i sig selv, og den skal trænes som en muskel. Hvis man ikke har lært sig selv at være disciplineret, skal man starte småt, fordi en sikker sejr er enorm vigtig for selvtilliden.

Træn først noget, du ved, du kan lykkes med. Noget, der ikke er svært eller alt for omfangsrigt. Noget, der højst er lidt irriterende. Det kunne være at drikke et glas vand før hver kop kaffe eller tage ti lunges, mens du børster tænder. Det er let, men alligevel noget du skal være vedholdende omkring hele tiden, og skal vise dig selv, at du kan og vil. Når det er gået godt i en måned, kan du skrue op og øve på noget sværere. Du vil opdage, at denne træning også gør dig stærkere mentalt, og du kommer til at tro mere på dig selv.

Fejl er stadig fremad

En anden årsag til, at vores forandringsprojekter dør efter kort tid er, at vi kommer til at springe en dag over og giver vi op. Men selv de mest disciplinerede mennesker har dage, hvor ting ikke virker. Sygdom, noget der kræver din fulde opmærksomhed, eller simple uheld. Det er kun menneskeligt og naturligt.

Men man må aldrig tænke: “Nå, så kan det også være lige meget – det kunne jeg åbenbart ikke”. Man må acceptere dagen, komme ind på sporet igen og fortsætte imod sit mål, straks dagen efter.

Der kan selvfølgelig ikke være en sådan fejl hver anden dag. Måske hver 10. dag, og man kan således sige, at fejl stadig er fremad, fordi det reelt ikke betyder noget i det store billede. Det er ekstremt vigtigt at opnå denne erkendelse og fortsætte træningen af disciplinen straks igen. Den er så afgørende for dine forandringer.

Beslut dig om aftenen og nudg dig selv

Du kan med fordel anvende “personlig nudging”, for lettere at gøre det, du har lovet dig selv. Nudging er små tiltag, der kan regulere egen adfærd og snyde dig til at træffe de rigtige valg.

Forskning fortæller os, at det vi tænker på om aftenen, er noget vi tænker videre over, mens vi sover. Så vær skarp og beslut dig om aftenen! For at komme ud på løbeturen næste morgen, så beslut dig allerede aftenen inden. Skriv det ned på den blok, du har lagt på natbordet til dine gode aftentanker. Beslut dig også for ruten, du vil løbe og skriv den ned. Så er det ikke længere en løs tanke, men er allerede blevet til en fysisk handling, og du er i gang.

Sørg desuden for at dit løbetøj (og ikke de varme bløde hjemmebukser) ligger klar på stolen ved siden af sengen, og at det derfor er det, du vælger at tage på, når du vågner.

Har du problemer med for meget slik og søde sager, så nudg dig selv mod denne adfærd. Hvis det ligger ude i skuffen i køkkenet, giver du helt sikkert efter om aftenen. Men når du er ude og handle midt på dagen er din modstandskraft større. Og her kan du beslutte dig for slet ikke at købe det og i stedet forberede nogle sundere alternativer.

Lad være med at købe vin, hvis du føler du drikker lidt for meget. Det skal slet ikke være i huset, på nær de dage, hvor du beslutter dig for, at du vil drikke vin. Hvis du ønsker at spise sundere, så sørg for at dine indkøb ikke er impulsive, men kontrollerede i retning af økologiske, gode og sunde råvarer. Lav nøjagtige lister og følg dem. Køb intet andet. Forberedelserne er det halve arbejde og du kan hjælpe dig selv til at træffe de rette valg.

Skab flere kræfter indefra

Tag kontrollen på de mange ubevidste valg, vi alle tager hver dag, og mind dig selv om, hvad du vil. Sæt dine målsætninger op på køleskabet og del dem med dine venner. Dels får du stadfæstet målet stærkt i handling og tale, og du konkretiserer dine tanker. Du kan sikkert også regne med hjælp fra dine venner og familie, der bliver bevidste om, hvad du arbejder med lige nu.

Medmindre du er ekstremt disciplineret, er den hemmelige plan, som ingen andre kender til, alt for farlig. Tag kontrollen over dine valg. Det er enormt tilfredsstillende og selvforstærkende, og du får kræfter til meget mere.

Læs med næste gang, hvor jeg opsummerer med 10 gode konkrete råd. Du kan læse mere i min bog “Tænk som en Kriger” (2018).

REGAN Vest – Den sidste bastion

Skrevet af adminittp d. 25. august 2024. Uploaded i Forsidehistorier, Kultur, Oplevelser.

Under den kolde krig har Danmark været mere udsat, end man måske har lyst til at tænke på. Vores lille nation havde en strategisk position, der gjorde det attraktivt for fremmede magter at have kontrollen over landet, hvis den kolde krig blev varm. Derfor byggede man i al hemmelighed en bunker i Nordjylland, der kunne have sikret Danmarks fremtid.

Forestil dig, at du bliver vækket en sen aften, og får besked på, at det, som så mange danskere aldrig har troet var realistisk, er sket. Du skynder dig op i lastvognen til de andre, der også er udvalgt til den specielle opgave.

I nattens mulm og mørke kører I afsted. Endelig når I en stilfærdig vej, hvor ganske få huse ligger placeret i noget af Danmarks skønneste natur, som lige kan anes i måneskinnet. Ved et helt almindeligt familiehus på Røde Møllevej ved Skørping drejer lastvognen ind, og fortsætter op i skoven, inden den stopper foran indgangen til noget, der mest af alt ligner en efterladt bunker fra 2. verdenskrig.

Mellem de alvorlige ansigter, der venter på at blive lukket ind, finder man blandt andet landets regent og statsminister. Fælles for alle, ligegyldigt om de er minister eller ventilationsmedarbejder, er, at de kun har en lille pose med de få ejendele, der er tilladt at tage med i bunkeren.

Bag døren gemmer der sig et yderst hemmeligt bunkeranlæg, som tages i brug, hvis Warszawa-pagtens tropper har indtaget Danmark, og krig på dansk jord er en realitet. Inden du går indenfor, sørger du for at tage en dyb indånding af den kolde, friske natteluft og kigge mod stjernerne. Når døren lukker bag dig, er det uvist, hvornår du igen får himlen at se. Og når det sker, kan du kun håbe på, at alt, hvad du har kært, stadig står.

Forberedt på krig

Ovenstående scenarie blev heldigvis aldrig til virkelighed, men fra 1968 til 2003, var det en risiko, som de 350 mennesker, der havde sagt ja til tage med i bunkeren REGAN Vest, skulle være klar til.

Blandt de udvalgte var først og fremmest landets regering og regenten, men også helt almindelige arbejdere, der skulle være med til at give Danmark en chance for overlevelse.

Men hvad var truslen? I dag er den kolde krig primært noget, som vi hører om i film og historiebøger, men på daværende tidspunkt så det anderledes ud. Med russerne i front havde østblokken samlet sig i Warszawa-pagten, der stod stærkt mod vesten. De allierede havde til gengæld lavet en alliance i NATO, som gjorde fælles front mod de kommunistiske magter.

Danmark havde en udsat position, fordi landet var strategisk godt placeret. Mange af Warszawa-pagtens lande grænsede til Østersøen, hvor Danmark lå placeret som en slags bomvagt, der kontrollerede passagen til Nordsøen og videre ud i Atlanterhavet. Her ville man hurtigt kunne sætte en stoppe for en krigsflåde, og derfor var kontrollen over Danmark en vigtig brik, som var attraktiv for begge sider.

Gemt i skoven

I dag er REGAN Vest åbnet for befolkningen, hvor Nordjyske Museer står for at give de besøgende en bid af en ellers skjult historie. En af de faste guider er Lars Møller, der har haft en lang karriere som jægersoldat, som startede i 1984 under den kolde krig.

Som aktiv soldat krydser hans egen historie bunkerens, men det vidste han intet om dengang. Under den kolde krig trænede Lars’ team intensivt til at kunne trænge uset ind i Polen for at kunne observere troppebevægelser. Hvis de polske styrker begyndte at røre på sig, skulle de melde tilbage, og det ville sætte en kædereaktion i gang, som ville ende med, at regeringen rykkede ind i Regan Vest.

På trods af, at Lars faktisk allerede dengang boede i nærheden, så var han, som de fleste danskere, uvidende om, hvad der gemte sig i skoven.

– Jeg har jo boet i Himmerland siden 1984. Ret tæt på bunkeren i virkeligheden, men jeg har faktisk aldrig vidst, at den lå her. Jeg har kørt hernede på Røde Møllevej og har været i området, men jeg anede ikke, at bunkeren lå her, fortæller Lars.

At man kunne bygge en bunker på over 5500 kvm, uden nogen opdagede det, virker ret utroligt i dag. Det er dog endnu mere tankevækkende, at det er lykkedes at holde REGAN Vest hemmelig i over 35 år.

Først og fremmest vidste de mange arbejdere ikke, hvad de var med til at bygge, da konstruktionen startede i 60’erne.

– De arbejdere, der gik derinde, troede, at de var i gang med at bygge alt muligt forskelligt. Nogle har kaldt det raketten, fordi de troede, det var et raketaffyringsanlæg. En af dem, der var projektleder her i et par år, vidste godt, at han gravede ud til en konstruktion. Men han troede, det muligvis var en underjordisk kaserne til en hemmelig hær fra NATO. Så man har ikke vidst, hvad det var. Lokale i området kalder det for minen, og det er jo klart, for i to år har man ikke lavet andet end at grave kalk og kridt ud, der er blevet kørt op til Aalborg Portland. Det er ind gået i cementproduktionen, så det har jo været en mine. Men minegangene er udformet på en bestemt måde, så man kunne konstruere en bunker bagefter, fortæller Lars.

De lokale holdt tæt

Mange i lokalbefolkningen var klar over, at der var en hemmelighed i skoven, men det ragede ikke dem og det ragede slet ikke omverdenen.

– Jeg har talt med rigtig mange lokale her i området. De siger, de vidste godt, at der lå et eller andet hemmeligt her i området. De vidste ikke hvor, og de vidste heller ikke, hvad det var. Vi var også i 60‘erne. I dag tager vi lige en selfie, og så er den på nettet. Dengang, hvis ikke det var i radioen eller i avisen, så var det ikke. Der var måske lidt snak op på kroen, men det døde der. Det kom næsten ikke ud af lokalområdet. Derfor er det lykkedes at holde det hemmeligt. Nogle få gange er anlægget blevet blottet, men det er altså ikke mange.

Der var få tegn på, at det ikke bare var en gammel mine, der lå der.

– Det var sjovt, at der altid var ryddet sne her og strømmen altid virkede. Når den gik ud alle mulige andre steder, så var der strøm her. Telefonerne virkede altid. Der har været lidt fordele ved det, men man har også haft en naturlig trang til at beskytte det. Vi er altså også i Himmerland. Her taler vi sjældent om det, vi bør tale om. Så vi taler i hvert fald heller ikke om det, vi slet ikke skal tale om, griner Lars.

Ikke kun 98%

Mange af dem, der skulle arbejde i bunkeren, kom fra et normalt hverdagsliv i Nordjylland. Det gjaldt blandt andet sygeplejersker, læger, præsten, og de mange hjemmeværnsfolk, der alle skulle skrive under på en tavshedserklæring, og derfor ikke måtte fortælle deres familier, at de skulle ned i bunkeren uden dem, hvis atomkrigen kom.

Teleteknikere fra Jydsk Telefon, var nogle af dem, der havde en nøglefunktion i bunkeren, fordi kommunikation med omverdenen var så vigtig.

– Det er jo nogle af de folk, der kommer ude fra det helt almindelige arbejdsliv i Nordjylland. De graver kabler ned, og laver telecentraler i Hjørring, Brønderslev og alt muligt andet. I tilfælde af en krig, skal de jo sørge for at alt virker. Og det er piece of cake for dem, for det er det, de arbejder med til daglig. Det er derfor, man har sådan nogle med herned. Men de forlader deres familie og alt det de har kært på jordens overflade. De ved ikke, hvad det er de kommer ud til igen. Det skal man virkelig være dedikeret for at gøre.

Lars fortæller om en teletekniker, der endelig kunne fortælle sin hustru om hans rolle i bunkeren, da den blev taget ud af beredskabet i 2012. Det var ikke en samtale, han glædede sig til.

– Han skulle have været hernede, og hun skulle ikke med. Så han gik hjem til hende, og det var jo en kæmpe sten han kastede fra hjertet, så han havde lyst til at fortælle om det. ’Skat, jeg skulle faktisk have været nede i den bunker.’ Hun tabte fuldkommen underkæben, blev enormt overrasket, og sagde, ’Det er løgn.’ ’Nej det skulle jeg.’ Og så sagde hun, ’Jamen, det skulle jeg også,’ griner Lars.

Hustruen var nemlig en del af hjemmeværnet og skulle have været med i bunkeren som en såkaldt køkkenlotte.

– Det er jo en fed historie, fordi i de 12-15 år, hvor de begge har haft den her krigstidsfunktion, har de ikke talt med hinanden om det. De har holdt deres kæft, og det er jo fordi, vi kan godt mærke, at det her er så alvorligt, at det kan man bare ikke tale om. Det er jo det, der er hele fidusen med hemmeligholdelse. Det kan ikke være 98% hemmeligt. Enten er det hemmeligt, eller også er det ikke. Det kan ikke være halvhemmeligt.

Bunkeren giver stadig tryghed

I dag er bunkeren hjemsted for en helt anden gruppe, der nyder godt af sikkerheden, nemlig flagermus.

I sommerperioden kan man være heldig at møde en enkelt flagermus i indgangstunnellen, men om vinteren flytter de ind og overtager anlægget.

– De har deres eget liv. Der er jo lukket december og januar på grund af flagermus, så det er en fredet bestand, man passer på, fortæller Lars.

Mens flagermusene får lov at være i fred for mennesker, så er de lokale mus mere aggressive. Hvis flagermusen hænger lavere end en meter, så løber musene op ad væggen og æder dem.

– Det kan vi se, fordi der ligger flagermus uden hoveder. Så musene spiser flagermushovederne, fordi det er i hjernen, der er mest fedt. Så vi har sat musefælder op, fordi man skal jo passe på den bestand, der er.

Angrebet var planlagt

Der er ikke mange, der er klar over, hvor tæt Danmark kunne have været på et angreb. Lars fortæller, at man i dag ved, at der dengang var polske soldater, der specifikt blev trænet i at indtage Danmark.

Mens angrebsplanerne stadig er hemmelige, så kan man i dag se, hvad de havde tænkt sig ud fra nogle af de øvelser, der blev gennemført af den polske hær.

– Vi kender øvelsesplanerne. For de øvelser, vi ved, der er blevet gennemført, de ligger nede i Warszawa i deres stadsarkiv. Det, man øvede sig på, det var jo det, man gerne ville opnå i virkeligheden, og det var alvorligt.

Ifølge øvelsesplanerne kan man se, at de ville indtage Sjælland først, der højst sandsynligt ville falde på få dage.

– Man startede med fem A-våben. En bombe i Kastrup, en på Rådhuspladsen, en i Holbæk, en i Køge Bugt, og en ude på Stevnsfortet. Så ville man angribe ind igennem de her A-bomber, så snart trykbølgen havde lagt sig. Det kunne man godt, for køretøjer og landgangsbåde var forberedt til at arbejde i et forurenet område, og så ofrede man jo gerne nogle soldater. Det vil sige, at Danmark, eller Sjælland ville blive lammet af fem A-våben. Der var stadig et forsvar, der fungerede. Det var ikke sådan, at hele Sjælland bliver lagt ned, men det ville lamme landet. Man gik i land i Køge Bugt, i Faxe Bugt, og måske også på Falsters østkyst.

Ligesom D-dag ville soldaterne komme ind via landgangsbåde på stranden.

– Så ville man tage Sjælland, Lolland-Falster og Møn lige så hurtigt, som man kunne køre frem. Sandsynligvis, for der ville ikke været ret meget modstand tilbage. Resten af angrebsstyrken og russiske soldater, der var udstationeret i Østtyskland, ville angribe op igennem Slesvig-Holsten og op igennem den jyske halvø.

Hjælpen kom fra NATO

Danmark stod dog ikke alene, for NATOs samlede styrker var forpligtet til at hjælpe, når et medlem af alliancen var under angreb. Men indtil de ankom, var Danmark udsat og regeringen var derfor allerede bagud, når de ankom til REGAN Vest.

– Den forstærkningsstyrke, der skulle til Danmark, var 75.000 mand fra NATO, der kom fra Canada, England og USA. De havde en reaktionstid på en uge eller måske 14 dage. Så når man kom herind i bunkeren, skulle alt have været gjort i forgårs. Det er faktisk sådan, det var. Og det var jo en frygtelig situation.

Blandt andet fordi, det ville være længst væk fra første angrebsbølge, blev REGAN Vest placeret i Nordjylland.

– Det var jo et kapløb. Det var her, hvor Danmark ville falde sidst. Derudover var der tre betingelser for sådan en anlæg her. Det skulle ligge langt fra offentligheden, det skulle ligge langt fra andre strategiske bombebål, og så skulle det helst ligge i et bjerg. Det har vi ikke. Men vi havde et underjordisk bjerg akkurat her. Det er derfor, at Regan Vest ligger her.

At offentligheden nu er indviet i hemmeligheden om Regan Vest er fordi, det politiske landskab har ændret sig til vores fordel. Efter muren faldt, er Polen og mange andre tidligere medlemmer af Warszawa-pagten blevet en del af NATO. Så selvom Rusland igen er blevet en trussel for Europa, er Danmark ikke længere positioneret ved frontlinjen. Derfor er REGAN Vest heldigvis blevet en unødvendig del af vores nationale beredskab.

Fakta om REGAN Vest

Bunkeranlægget REGAN Vest blev bygget for at huse regeringen i tilfælde af en atomkrig. Anlægget var aktivt og klar til indrykning fra 1968 og indtil 2003. I 2012 blev det taget ud af beredskabet og er i dag museum, hvor man kan se hele anlægget på guidede ture.

NÆSTE BILLET-RELEASE – 1. OKTOBER 2024 KL. 10.00

Har du fået lyst til at opleve REGAN Vest, så åbner billetsalget til rundvisninger i første del af 2025 på nordjyskemuseer.dk tirsdag 1. oktober kl. 10. Sidst museet satte billetter i salg, solgte man 6000 billetter på under tre timer.

Boganmeldelse: Tænk som en kriger af Lars Møller

Skrevet af adminittp d. 19. november 2018. Uploaded i Anmeldelser, Kultur, Litteratur.

Lars Møller er tidligere jægersoldat. I 2011 udkom ’Jæger 200’ om, der handlede om hans oplevelser i det sagnomspundne korps. Den blev en bestseller og sidenhen har han blandt andet arbejdet som coach og foredragsholder.

Den 6. november udkom hans anden bog, ’Tænk som en kriger’. Her kommer Lars, på baggrund af sine 25 år i jægerkorpset, med sit bud på, hvordan man bliver mental robust i en hverdag, hvor flere og flere bliver sygemeldt med stress.

Lars Møller har mere erfaring med mental styrke end de fleste på grund af den hårde tid i jægerkorpset. Han kunne hurtigt se, at hans indstilling gjorde en forskel. Specielt under optagelsesprøven, hvor han kunne se mænd, der var mere erfarne og fysisk stærkere end ham selv falde fra, mens han fortsatte. Allerede dengang blev han klar over hvor styr en betydning en stærk psyke havde, på trods af at det ikke var det som havde fokus i den daglige træning hos forsvaret.

Men det er netop den mentale træning og den mentale bevidsthed, der er nødvendig for at blive en god jægersoldat, som Lars Møller har sat sig for at lære fra sig. Han mener nemlig, at der gemmer sig guldkorn, som vi alle sammen kan nyde godt af.

Dygtig fortæller

I ’Tænk som en kriger’ er der masser af anekdoter fra tiden i jægerkorpset. Det er her bogen er bedst, for det er et indblik i en spændende verden, der er lukket for de fleste. Det er også en verden, hvor de færreste ville trives. Lars får på effektiv vis omsat anekdoterne til læresætninger om et mindset, der er hans bud for hvordan man får en mere succesfuld hverdag.

Han kommer også med en samfundskritik, hvor det netop er set ud fra det simple liv som jægersoldat. Der lærte man at overleve med meget få hjælpemidler. Lars er stor fortaler for, at resten af os kunne blive mere lykkelige, hvis vi også simplificerede vores liv.

Der er dog steder, hvor bogen fungerer mindre godt for mig. Fx er der et langt afsnit, hvor udviklingen af mennesket bliver gennemgået i forsøget på at forstå, hvorfor og hvordan psyken reagerer på ydre påvirkninger i dagens samfund. Det er en interessant idé, der dog bliver trukket i lidt langdrag i forhold til hvor lidt den bliver brugt i sidste ende.

Lars Møller er en dygtig fortæller, som skriver ud fra en stor erfaring og efterfølgende refleksion. Han har tydeligvis også researchet meget spændende baggrundsviden, så hans erfarerede idéer får endnu mere dybde. Jeg kunne godt havde tænkt mig, at der kom lidt kilder på og at det hele blev bundet en smule bedre sammen.

Bogen får fire solide stjerner. Lars Møller har en betydelig erfaring med sig i bagagen og formidler den glimrende. Der gemmer sig både en god fortælling og et par guldkorn, og ’Tænk som en kriger’ får en anbefaling med herfra.

’Tænk som en kriger’ af Lars Møller udkom 6. november på forlaget Storyhouse, der hører ind under Lindhardt & Ringhof. Se mere her

Jæger med livet som ledsager

Skrevet af adminittp d. 6. februar 2017. Uploaded i Forsidehistorier, Samfund & Erhverv.

Vi bevæger os langt væk fra Aalborgs larmende energier i den mørke morgenstund. Ud hvor krat og skov hersker, hvor musvågen helt lydløst holder skarpt øje med sit majestætiske territorie, og bæveren stadig sover i ske med sin kone nede ved den rislende stille å. Det lidt skæve gamle hus ligger der ved åen, så hvidt og fint ved verdens ende og minder mig om brødrene løvehjertes hjem i Nangijala, og indenfor varmer stearinlysene helt ud i mørket, da jægeren kommer os i møde og byder os velkommen til sit hjem

Hans hånd er varm, ergo må han, trods alt, være lavet af kød og blod. Jægersoldater er mytiske i min og mange andres bevidsthed, og dagen inden vi møder Lars Møller, Jæger nr. 200, får disse overnaturlige soldater, af ypperste karat, mig til at tænke på Apache- og Comancheindianere tilbage i den tid, hvor de stadig herskede over de uudtømmelige sletter og bjerge. De fuldkomne krigere i pagt med naturen og i pagt med broderskabet – fyldt med dødsforagt. Derfor var det befriende at sidde i jægerens køkken i duften fra god kaffe og gode energier, og se over på et menneske, der nogle gange med sit smil, grin og strittende morgenhår mest af alt mindede mig om en voksen udgave af dejlige, finurlige Steen fra tegneserien Steen og Stoffer – midt i vores alvorssnak.

Hvilken DNA er man bygget af, når man vælger en levevej, hvor døden er med i rygsækken hver eneste dag?

– Det var jo heller ikke det, jeg skulle. Jeg troede, jeg skulle udfordre mit kreative gen og blive reklametegner eller fotograf! Efter at have aftjent min værnepligt, som ung soldat i Sjællands Livregiment, hvor jeg fandt ud af, at soldaterlivet faktisk var noget, jeg trivedes godt i, og jeg derefter så et lille A4-opslag, hvor der stod ’Søg optagelse som Jægersoldat’, så tænkte jeg, uden helt at vide hvad det helt indebar, ’Der søger jeg ind!’

Pludselig havde den unge københavnerdreng, med det vilde blod strømmende igennem kroppen, skiftet det trygge og forudsigelige forstadsliv ud med den mest hardcore optagelsesproces inden for militæret. En optagelsesprøve der varer seks måneder, og igennem de seks måneder skilles krigerne fra soldaterne. Soldater kæmper med hænder og hjerne. Krigere kæmper med hjerte og sjæl. Lige der ligger den forjættende hemmelighed og forskel.

– En efter en falder de fra. Alle dem der godt kunne tænke sig at blive jægere. Resten bliver drevet helt der ud, hvor kroppen giver op, men viljen fortsætter. Krigeren mod soldaten.

Lars Møller træder igennem den magiske portal og bliver Jæger nummer 200 med hjertet som indsats.

– Det er ikke nok at kunne tænke sig at blive jæger. Så bliver du det aldrig. Det er den menneskelige olie, der skal i spil. Viljen. Jeg VIL være jæger. Jeg KAN. Og jeg TØR.

Vi sidder ved det lange rå træspisebord med det fine musselmalede og sølvbestik. Lars’ mor var porcelænsmaler, hans far var ingeniør og han selv stod ved de store brændeovne på den Kongelige Porcelænsfabrik, imens han ventede på at blive lukket ind i folden som aspirant på Flyvestation Aalborg.

– De første 10 år fløj ganske enkelt afsted! Der var så meget nyt at lære. Hele tiden blive bedre, udfordre hinanden og sig selv, og lige pludselig var klokken blevet ti over ti år! Det var under den kolde krig. Træningen var barsk, hård og uden sidestykke. Jægerne og Frøerne.

På den private front får Lars kæreste og lejlighed i Aalborg, og senere køber han huset, vi sidder i nu. Så venter han ellers på at skulle i krig. Der er masser af vigtige og væsentlige opgaver i indland og udland. Der er konsulentarbejde på Balkan. 1992. Bosnien. Force Protection hvor korpset lærer andre soldater, hvordan de holder sig selv og deres bataljoner i live.

– Men skal vi ikke snart i krig? Måske er ti år også nok. Ti fantastiske år. Rigtig mange jægere stopper der. En god ven foreslår mig et karriereskift for at udnytte alle de kompetencer, jeg har udviklet i korpset. Jeg tager orlov og får jobbet som uddannelseschef i Rema 1000, men det er svært for en kriger at føle den dybe grundlæggende tilfredshed ved at gå med slips, sætte stanniol på hylder og bestyre kasseapparater. Så jeg nåede tilbage i korpset igen, inden jeg overhovedet havde fået brugt noget af min orlov. Der var ingen tvivl om, hvor jeg hørte hjemme.

Vi får et glimt af familiefaderen, da Lars’ 19-årige søn Mikkel træder ind ad døren. De to bor sammen – derude ved verdens ende sammen med musvågen, bæverne og isfuglene ude i den ærlige natur. Mikkels lillesøster og Lars’ datter Sophie, bor her også halvdelen af tiden og halvdelen af tiden inde i Aalborg med deres mor.

Omsorg, nærvær og kærlighed. Det er ikke til at tage fejl af, når man ser det.

9/11

Så skete det som lyn fra en klar himmel. Mikkel er to år gammel, og Danmark vælger side. Nu skal jægerne endelig i krig. Det har været Lars Møllers levevej i 18 år. Nu er det nu. Som del af et korps, der havde været med til at forme ham – både som mand, kriger og ansvarligt menneske og kammerat. Et korps hvis træningsmetoder er uforlignelige med alt andet end de skarpeste og stærkeste udenlandske styrker. De skal til Afghanistan nu i forreste række. Alle de hemmelige og barske missioner vi ikke hører om, nemlig ninja- opgaverne.

Nu må jeg have svar på det med den rygsæk og døden

– Mikkel plantede den første dødelighed og sårbarhed hos mig. Og måske kunne jeg ikke alligevel. Som kriger skal du være afklaret. Du skal være forberedt. Soldaterkammerater går all in. De redder hinanden fra at dø, eller går i døden for hinanden. ”License to kill” er ikke en rettighed, man får tildelt, bare fordi man er soldat. Det kan end ikke Forsvarets ledelse eller Dronningen tildele. Det kan kun ens eget indre og samvittigheden. Din træning skal være formidabel, og vores træning var vildere end real life. Vi kunne komme hjem fra barske missioner, give high five og tænke: Nårhh var det bare det? Derfor har jeg, i de 25 år jeg var en del af korpset, heller aldrig mødt en kammerat, der er kommet hjem med PTSD. Vi ved, hvad vi skal, og hvordan det skal gøres. Man kan lære alle at skyde, men det er sværere at lære alle at skyde de rigtige på de rigtige tidspunkter. Det er et ansvar, som ikke kun handler om at kunne sine ting, træne og være pligtopfyldende, men som i allerhøjeste grad handler om at arbejde med hjertet forrest. Som jægersoldat er det en pligt hele tiden at have moralen og etikken siddende foran alt andet. Den største grund er medmenneskelighed. Den skal veje tungere end alt andet.

Birkebrændet knitrer i brændeovnen, i det hvide lidt skæve hus, og sender en varm og tryg duft ud i alrummet, imens Lars Møller roligt fortæller.

– Min far gjorde det lysende klart for mig. Han så mig i øjnene og fornemmede min tvivl. Du ER soldat, og det er også det, der er med til at gøre dig til en god far. Lige der faldt alle brikkerne til puslespillet på plads. Jeg var soldat og kriger dybt ind i hjertet. Jeg skulle blot give mig selv lov til at dø. Give mig selv væk. Hvis vi tør dø, lever vi stærkere. Det var jo helt enkelt, og det gav fuldkommen mening. For at leve fuldt ud, må du give plads til døden.

De kan sikkert gå på vandet

Jægerkorpset er en lukket hemmelig enhed. Det er derfor myterne opstår, og mange af os er sikre på, at de kan gå på vandet. Men vi må ikke tage fejl. De har så absolut også noget at have det i. Mange tror, for at bruge Lars Møllers egne ord, at de både har hår mellem tænderne og spiser små børn til frokost. Derfor skrev han i 2011 bogen ”Jæger 200 – med hjertet som indsats”, for at løfte sløret

en smule, uden på nogen vis at kompromittere sin gamle arbejdsplads, for det er en institution absolut ud over det sædvanlige. En markant og lærerig bog fyldt med refleksion, personlige tanker, solide ”røverhistorier” og et ærligt og fint indblik bag uniformen. Serveret af en kriger med absolut lige så mange modige meninger som handlinger.

– En jæger kan du ikke presse ned i kasser. En specialstyrke drukner, hvis alle gældende militære disciplinære regler skal overholdes. Det ligger i en specialstyrkes sind, at de er anderledes, og det kan skade den nødvendige utraditionelle tankegang at presse regler, som f.eks. anvendelse af en bestemt slags uniform eller støvler ned over jægerne. Der må være løssluppenhed, mere anarkistiske tilbøjeligheder og rum for flere fejl, fordi man hele tiden kører i højt tempo med nye ukendte ting. Der skal være vildskab, uorden og kaos! Det er på denne måde, jægerne bedst lever og arbejder, og derfor de også klarer sig godt i de kaotiske tilstande, der knytter sig til jægeropgaver. Ikke at vide. Blot at være.

Lars Møller har både været patruljefører, delingsfører og spejder. Ninja på første parket. Han har arbejdet side om side med BS, været med til at søsætte korpsets antiterror-team, været uddannelsesansvarlig i Operationssektionen og sideløbende, inden 9/11, en af Danmarks elitesportsudøvere, som deltager på både triathlonlandsholdet, orienteringslandsholdet og det militære orienterings- og biathlonlandshold. Hele tiden udfordrede han sig selv, sine grænser og sine ligemænd – både i Danmark og i udlandet. Eventyret og det lille ekstra ’Jeg kan ikke få nok af livet’-gen sprudler rundt i hele hans krop. Derfor var han selvfølgelig også at finde på det danske hold til de uovertrufne ECO Challenge og Raid Gauloises 800 km lange adventure ekspeditionsløb, der foregår i den vilde og barske natur rundt om i verden. Bl.a. i Argentinas vildmark, Borneos jungle og i Himalaya. Ridning, havkajak, bjergbestigning, wildwaterkano og løb når kroppen ikke kan mere. Mentale og fysiske processer som kun kan absorberes og udføres af den lille procentdel af befolkningen, der består af ren vilje.

Mindscout & Mindfullness

Men på et tidspunkt må han også videre i livet. Mentalt velforberedt og afklaret, med nye udfordringer og mål for øje, forlader den hardcore og garvede Jæger derfor korpset – akkurat på sin 25 års jubilæumsdag i 2009.

– Jeg besluttede mig for at stoppe på et tidspunkt, hvor jeg stadig havde muligheden for at skabe mig en ny karriere. I midten af fyrrene og med masser af livserfaring, lederskab og menneskekundskab samt med både mulige og umulige oplevelser i bagagen. Derfor skabte jeg coachvirksomheden Mindscout, som henvender sig til alle, der ønsker at arbejde seriøst med dem selv, deres familie, deres virksomheder – alle der trænger til en vital tuning.

– Vigtigheden i at lære os at samarbejde, bl.a. ved at arbejde med os selv, nå målene sammen med andre, lære at kigge ind, lære at være ærlige og være autentiske. Vi er det som børn – absolut autentiske. Min morfar var kapseltrykker på Tuborg – en del af en maskine. I dag fylder faglighed ALT i skolen. Jeg tror, at industrialiseringen har ødelagt os. At alt går op i tal og bogstaver, faglig kunnen, prøver og tests fra første klasse. Selvfølgelig skal vi kunne både læse, regne og skrive, men hvorfor lærer vi ikke psykologi fra første klasse? Hvordan vi samler mennesker, og ikke adskiller dem? Det er vigtigt at turde fejle, at være menneskelig – både som elev, menneske og som leder. Ingen er perfekte, men lysten til hele tiden at blive dygtigere, bevare vores nysgerrighed – se hinanden for hvem vi er. Mange ledere trænger til at blive hevet lidt ned på jorden igen og se dem selv og deres medarbejdere i et nyt lys. En dygtig leder leder med hjertet, med gennemsigtighed og troværdighed, og folk følger ham med hjertet.

– Rigtig mange går rundt og bruger ordet mindfulness i flæng, uden egentlig at tænke over, hvad det helt reelt betyder. at være nærværende. at være lige her. Lige nu. Leve og været i nuet. Vi bliver dagligt sønderbombet af informationstsunamier og går med vores hoveder dybt nede i vores iPads og iPhones helt fra barnsben, og derfor glemmer vi at træne vores evne til at være nærværende. Den gode leder, der er nærværende og ærlig, når utrolig langt, også selvom han måske ikke kan alt på papiret. Jeg vidste, jeg havde lært noget helt særligt i Jægerkorpset, og jeg ville ud og sprede dette vigtige budskab om tillid og commitment, indlevelse og fokuseret arbejde. Alle kan lære det, og jeg lever nu af at skabe stærke bæredygtige ærlige ledere, der virkelig har indflydelse og højtydende effektive teams, der kan opleve magiske situationer, når arbejdet nærmest løser sig selv i synergieffekter.

Lars har arbejdet med LEGO, Mærsk, Vestas og mange andre store virksomheder i Danmark. Men også mindre nordjyske virksomheder. Mekoprint, Bosweel og en særlig lille kunde, såsom Mr. Walther i Aalborgs hjerte. En tøjbutik med friske unge sælgere, der vil være et stærkt team.

Da vi spørger ejeren af herretøjsbutikken, Torben, om hvad det er, Lars har hjulpet dem med, er det netop i direkte tråd med det livssyn, Lars selv står for som menneske.

– Vi har været på mange salgskurser, der har været effektive i starten, men lidt efter lidt er indvirkningen alligevel dalet igen, for til sidst helt at udeblive. Det var indtil vi kom i kontakt med Lars for to år siden. Hans indgangsvinkel er jo fuldkommen anderledes. Hele teamet i butikken mødes med Lars to gange om måneden i nogle timer, og her handler det om at blive et bedre menneske 24 timer i døgnet. Hvad kan jeg give livet, og ikke hvad kan jeg få. Blive et bedre menneske både som far, kollega, leder, ægtefælle og ven. Efter et halvt år kom min kone og fortalte mig, at jeg havde ændret adfærd og absolut til det bedre! Nethandel er jo en stor konkurrent i vores branche, så derfor er god service og betjening så vigtig – og der vil vi være blandt de bedste. Nu er jeg med i en kæde af 72 bu- tikker, og jeg kan se vi vækster, hvor de andre enten holder status quo eller under, og det kan vi takke Lars for.

Krigeren bor i os alle

Det er blevet lyst udenfor, og jeg har drukket velduftende kaffe med en glød af kærlig omsorg for de gode råvarer. Jeg elsker oste, de slår desserter til hver en tid, men jeg kan ikke både lytte, spise, interviewe og skrive alle refleksioner og historier ned på min store blok på én gang. Så jeg lader det skønne udvalg af oste på det smukke rustikke spækkebræt være, selvom de fine musselmalede tallerkner og de skinnende sølvknive står klar på bordet. Det er en nydelse at møde et nyt menneske, som man allerede ved første møde kan mærke udsender så mange gode vitale energier. Jægeren på den anden side af bordet fylder mig stadig med en snert af ærefrygt, hvilket jeg er glad for, selvom jeg nu har set og mærket, at han ikke er et overnaturligt væsen, uden fodfæste blandt os dødelige. Det er sundt hele tiden at lade sig begejstre og få flere facetter og farver på sit indre kalejdoskop.

På falderebet jonglerer vi igen videre med refleksioner over nogle af livets store spørgsmål

– Krigeren skal jo bo i os alle, men den er ofte sovset ind i ’appearance’, så vi fuldstændigt glemmer, hvad der er vigtigt. Vi opholder os i den evige jagt og glemmer at leve. Nøgleordene i vores liv burde være empati, medmenneskelighed, klarsyn og ærlighed. Alt det der gør dig stærkere. For i bund og grund lever vi alle sammen et liv som soldater, det er krigeren, vi skal finde frem.

– Jeg har levet med, og erkendt, at det kan være tilfældigheder, der bestemmer, om jeg lever eller dør. Det er en realitet. Derfor er det så vigtigt at leve et liv i nærvær. At være tilstede. Jeg har oplevet at et af de tidspunkter, jeg har været i allerstørst livsfare ikke var i kamp, men da vi lå i skjul i seks døgn under en observationsmission, uden mulighed for at modtage forsyninger. Der var vi bogstaveligt talt ved at dø af tørst til sidst. Men ingen ønsker at acceptere, at vores liv og død er overladt til tilfældigheder, og behovet for tro og religion vokser, når vi er ude på missioner. At opleve en større tilknytning til gud. Derfor er der også altid fuldt hus i feltkirken hver søndag.

Da Lars Møllers flok pakkede lejren sammen i 2002 i Kandahar efter mere end 30 vellykkede missioner, rejste de hjem med en af de fornemmeste udmærkelser, som den amerikanske præsident uddeler. US Presidental Unit Citation. For ekstraordinært heltemod og enestående tjeneste i kamp mod fjenden i Afghanistan fra d. 17. oktober til d. 30. marts 2002. Lars Møller rejste hjem med et lille personligt bibelcitat, givet til ham af feltpræst og tidligere jægersoldat Thomas Frank, begrundet med at Lars Møller var den mest erfarne og gale spejder, og derfor selvfølgelig skulle have følgende citat med videre i livet.

”Gud er den, der væbner mig med styrke og gør min vej fuldkommen. Han gør min fod let som hindens og giver mig fodfæste på højderne. Han opøver mine hænder til krig og mine arme til at spænde kobberbuen. Du giver mig din frelse som skjold, din højre hånd støtter mig, din hjælp giver mig styrke. Du skaffer plads for mine skridt og mine ankler giver ikke efter.”

Lars Møller har kæmpet med hjertet som indsats, han har alle dage, som jæger, levet med den store Jæger, døden, i sin rygsæk – men han har rejst og levet med livet som ledsager. Det vil han altid gøre til den dag den store Jæger griber ham selv, som musvågen griber den pilende mus i sine kløer nede ved den rislende å for enden haven, hvor bæveren og dens kone nu er stået op.