Skip to main content

Tag: korma

Mutation Week Festival 2021

18 vækstlagskunstnere på kanten af det ukendte Tværkunstnerisk vækstlagsfestival i Aalborg kulminerer på det gamle Limfjordsværftet den 28 aug. 2021 fra 13:00-19:00.

“Man kommer til at opleve 18 kunstnere, som træder ud af deres vante rammer og blander blod med andre kunstnere, som de ellers ikke ville kunne opleves med. Det bliver interessant at se, hvad der sker, når de balancerer ved kanten af det ukendte med bind for øjnene, og det eneste, de har at klynge sig til, er deres kunstneriske talenter og færdigheder.”

Sådan beskriver Michael Marino, daglig leder af Huset i Hasserisgade, sine forventninger til lørdagens Mutation Week Festival. Han er sammen med Det Hem’lige Teater, KORMA og Kunsthal NORD en af initiativtagerne til Aalborgs nye tværkunstnerisk vækstlagsfestival. Sprænger rammer for hvad der skabes i Aalborg Mutation Week skaber rum for ny kunstnerisk virke, og skal én gang om året udfordre og sprænge rammer for, hvad der skabes og arbejdes med i Aalborg. Mutation Week er en tværkunstnerisk festival, hvor talentfulde vækstlagskunstnere indenfor forskellige kunstformer – billedkunst, performancekunst, poesi, lydkunst og scenekunst – mødes og arbejder med at udvikle og skabe ny kunst.

De 18 udvalgte vækstlagskunstnere samles i perioden 21. – 28. august. I løbet af en uge skal de sammen skabe ny kunst, og undervejs i deres arbejdsproces får de hjælp og inspiration på forskellige workshop og fra kunstneriske mentorer, der har en professionel baggrund. Ugen kulminerer lørdag d. 28. august med en festival på pladsen ved det gamle Limfjordsværft i Aalborg Vestby. Mutation Week er en festival uden headliners, hvor programmet løbende skabes af de vækstlagskunstnere som deltager på festivalen.

Alle sanser stimuleret for 50 kr.

Også gastronomien – kogekunsten – er repræsenteret ved Arctic Streetfood. Som en del af billetten får de første 200 deltagere på Mutation Week Festival nemlig serveret en gratis omgang pita med grønlandsk rensdyrfyld eller vegansk fyld.

Mutation Week er støttet af Aalborg Kommunes Genstartspulje –

#ViGenstarterAalborgSammen

 

For yderligere info om Mutation Week

Lukas Bysted: lukas@mutationweek.dk – tlf. +45 29896959

Sommer i Kilden med et overflødighedshorn af aktiviteter

Kildeparken bliver i juni og juli rammen om storskærm, når det danske landshold i juni spiller deres tre indledende kampe, og der så serveres også comedy, teater, fredagslounge, musikalske lørdage, legeaktiviteter. Familiearrangementer for mindre børn er også på store sommerprogram.

 

For første gang nogensinde bliver sommeren 2021 i juni og juli et væld af forskellige aktiviteter i Kildeparken samlet under solskinsparasollen Sommer i Kilden. Aalborg Karneval og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) har igen fundet sammen om at skabe nye oplevelser i Kildeparken med afsæt i de oplevelsespenge, begge har modtaget fra aktiveringspuljen for kulturlivet i Aalborg Kommune.

 

  • Både til Horror Night og til Lys i Mørket som vi skabte sammen som to stærke publikumsoplevelser – og ja udsolgte Horror Night blev aflyst – viste det sig, at vi arbejder og passer rigtigt godt til hinanden. Nu har vi så igen valgt at gå sammen og pulje de penge, vi har modtaget fra Aalborg Kommune, og når vi gør det, bliver det meget større og meget bedre både for nordjyderne og turisterne med det, vi håber, bliver sommerens store hit – nemlig Sommer i Kilden, fortæller Sjaja Haddadi, sekretariatsleder i Aalborg Karneval.

 

Det oplevelsesrige overflødighedshorn vil blive søsat senere, men allerede nu kan de to arrangører afsløre, at der fra 31. maj i et aflukket område af Kildeparken ud for AKKC, bliver hygget med bar og oplevelser til f.eks. Danmarks tre indledende EM-kampe den 12., 17. og 21. juni, hvor en storskærm og en fodboldfest venter.

 

Udover det vil der blive budt på en lang række forskellige musikalske oplevelser fra Aalborgs mange spændende musikalske miljøer. Koncerterne bliver arrangeret i et samarbejde med KORMA (Kompetencenter for Rytmisk Musik i Aalborg)

 

  • Det bliver så godt, at få lov til at give nogle af de mange utroligt dygtige musikere en stor scene at spille fra. Samarbejdet med KORMA er en spændende udvikling for os som professionelt hus, hvor vi ofte kigger ud af byen, når vi booker fra musikverdenen, fortæller Nicolaj Holm, adm. direktør i AKKC.

 

Sommer i Kilden stopper slet ikke der, for der vil også blive budt på genrer som comedy og teater, ligesom området i formiddagstimerne vil blive omdannet til Leg i Kilden, hvor der vil være et lege- og aktivitetsområde for de mindre børn.

 

Programmet offentliggøres lidt senere og løbende af de to arrangører, ligesom der vil blive åbnet en selvstændig hjemmeside Sommer i Kilden, hvor man dag for dag vil kunne se, hvad der sker, og hvor der ligeledes vil være billetsalg til de arrangementer, som ikke er gratis for publikum.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev