Skip to main content

Tag: kathrine skovsgaard

Værtsroller til Pre-Mormor-Stadie

Skrevet af adminittp d. . Uploaded i Appetize Bloggere, Blog og klummer, En blikfangers hverdag - Tanker fra en serieiværksætter.

”Joh, det’ Foråååår!” (kender du udsagnet fra den lettere afklædte ældre herre i Netto?)

Er foråret virkelig allerede på vej!? Alt springer ud allerede!? Synes også fuglene kvidrer!? Jeg er små-forvirret…hvor blev sneen af? Eller bare dagene med frost? Hvad har vi haft, et par dage med morgen/formiddags-frost? Aaaaaalt for lidt, hvis du spørger mig. Jeg oplevede en enkelt dag i Norge med sne. Kunne naturligvis bare tage derop nu. De har masser af det…men det der arbejde tager jo al ens fritid, så ikke så let at få til at gå op.

Det er da herligt, at foråret viser sin tegn. Har da virkelig savnet solen – og sikkert som du selv – ikke ønsket flere regnfulde dage, i vild vind (nærmest orkan-tilstande) og mørke.

…men den skeptiske nordjyde kommer op i mig og tænker, kan det nu virkelig passe…?

”Vi får se, vi får se!” (som de to fjollede hunde-værter, i det der hundeprogram i 90’erne, altid sagde, når rødt og blåt hundehold konkurrerede).

Well, så er 2020 i gang, og nyt årti betyder nye muligheder, right? –for alt ”gammelt” bliver i det gamle, æ’ å? Hermed vedtaget! Mirakel over natten, hvor dårlige vaner pludselig blev opløst og kun det positive overlevede. Høhø… #YouWish

Slutteligt på det gamle år, startede jeg jo min podcast: Shh det taler vi ikke om. Om tabuer, og alt det vi ikke må sige højt. –eller må vi!? Nu gør vi! Deltagerne og jeg.

Flere og flere henvender sig – som har en historie, de gerne vil dele. Fra spontane aborter, barndom med vold, alkoholmisbrug, krukkeri og kynisme i brancher, karriereræs og de store drømme, som braste.

Det er så berigende at sidde der i stolen, og have en åben dialog med et menneske, som måske har holdt en historie inde, og så pludselig finder modet til at stå frem. Virkelig sejt og imponerende. Får min dybeste respekt!

Hver søndag udkommer en ny episode, ca. kl. 10 på alle tilgængelige streamingstjenester, fra Spotify til Deezer. Du kan, hvis du er nysgerrig, følge med på instagram og facebook, samt læse mere på min website: kathrineskovsgaard.dk

Oveni er jeg blevet vært på APPETIZEs egen podcast. Her har jeg haft besøg af DKs mindste mand, Dan Jakobsen, Influencer Josefine Valentine, komiker Nikolaj Lange, Aairfesitvalens stifter Kresten Thomsen, selveste julemanden og mange flere. Sammen med sexologstuderende Cecilie har jeg haft besøg af kvindepanel, bestående af Jeanet Kaare fra Weltklasse, Louise Dybro fra Blue Room og Anne Trap Rom fra KMD. Samt mandepanel bestående af Carsten Christoffersen – medstifter af LGBT Nordjylland, Tommy Huus – Division Purchasing Manager hos TeeJet Technologies og Magnus Vagtborg – Assistant Professor hos Aalborg Universitet. Panelerne giver anledning til megen grin – men i særdeleshed også gode snakke om de forskellige fordomme samt perspektiver. Podcasten indeholder også filmanmeldelser af Christina Svendsen, samt artikel-oplæsninger. Hver fredag udkommer et nyt afsnit. Læs meget mere på appetize.dk og de sociale medier.

Året sluttede af med at optage de første optagelser som TV-vært til den lille nye lokale station: TV-Frihed. Her har jeg fået rollen som kulturvært, hvor jeg får besøg af musikere, kunstnere, ildsjæle, talenter, dygtige og bemærkelsesværdige ildjern, som kæmper for at udrette. Jeg vidste godt Nordjylland var fyldt med dygtige passionerede personer, men det er kommet bag på mig, hvor uendelig mange, der reelt set er derude. Wow altså! Bliver helt stolt af at bo heroppe. Næsten på daglig basis får jeg henvendelser, hvilket er fantastisk! Eneste udfordring har været, at vi som nystartet station ikke har det store udstyr og ressourcer, hvilket gør det svært og næsten umuligt at imødekomme alles behov og interesser. Heldigvis er initiativtageren, Asger Trier en ambitiøs herre, så udsigten til, at vi fremover kan være mere fleksible er ret lovende. Han tager sig selv af det politiske spor og har både lokal politiske, men også folketingskandidater på besøg til en dybdegående snak. Hele essensen med kanalen er, at vi ikke har travlt. Vi kan optage hele den lange rummelige samtale, hvor der endelig er tiden til fordybelse. Du kan se med på YouTube, Facebook og Instagram, udover på TVNords tv-kanal.

Så til det private…

Jeg har forsøgt gennem årene at blive mere og mere bæredygtig. Et er, at plastikposen er NO-go – og altid forsøger at have et net med, og hellere går med favnen overfyldt, så jeg nærmest taber alt, end at købe en pose. Termokrus og PBA-fri vandflaske er altid obligatorisk i tasken, samt en beholder til madpakken.

-det har så ligesom taget til… Her er det ”comed in handy”, at jeg er opvokset i en bette flæk, hvor min mormor var guar til a spå’re. Hun gemte ligesom alt! – som i ALT. Plastikmarmelade-spande (husker du den blå spand? -tror stadig den findes faktisk), samtlige bøtter, glas, poser mm, gavepapir, gavebånd – ja alt der kunne gemmes. Jeg rullede ofte øjne (ikke når hun så det, for jeg elskede –ja nærmest forgudede – min mormor), og tænkte det var småskørt, og hvad skulle det til for? Min barne-hjerne havde ikke helt reflektions-kodningerne, eller bevidstheden.

Så i dag, finder jeg mig i en ”Pre-Mormor”-stadie. ”Nej det kan da gemmes, og bruges!” – og lad os bare sige til min kærestes måske noget forvirring, for hvad må han snart smide ud og ikke. (og ja da egentlig også min egen, for det er som om den Bæredygtigheds-mission har taget gevaldigt til)

Here goes:

  • Alle glas – marmelade mm vaskes op – bruges til alt fra holdere til bøtter – endda til juice
  • En brødpose, kan sagtens lige bruges til næste dags ”madpakke”, hvis bøtten er for stor til tasken.
  • Alt aflagt tøj gives til venner og bekendte eller asyl (eller genbrug siden barnsben)
  • Affaldssortering siden barnsben (vokset op med kompost), så ja vi har ca. 10 + kasser til affald.
  • Stiftet tandbørsten ud med en bambusbørste
  • Vaske-bær i stedet for pulver. Kender du dem? De er virkelig smarte!
  • Vaskebolde til tørretumbleren, selvom jeg aldrig tørre noget i den…
  • Deo som creme og Tandpasta som creme også

-og nu seneste:

  • Tygge-pastiler i stedet for tandpasta
  • -og nu Blespand til organisk affald i køkkenet – (og ja det skal jeg fortsat lige vænne mig til…)

Intet brugelig smides væk – foræres til nærmeste glade modtagere

Det er, som om kassering er et absolut NO GO i min hjerne…

Om jeg så lever som en horder, tjah godt spørgsmål, afhænger af hvem du spørger… (hahaha, men lad bare sige, jeg er blevet nååååget kun bedre til at give slip end jeg eks. var for bare 2 år tilbage) (Iværksætter-beboerne i Byens Rum vil ”desværre” alle kunne bevidne et lager, jeg havde med alt fra redningsveste, parykker i alle farver til diverse møbler og al slags værktøj). (Godt den tid er ovre! Jesus altså!)

-om jeg så altid har beholderne og termokrus mm. med mig og aldrig køber engangs– ORK joh, og til min egen store forargelse – ih, hvor irriterende jeg er! Falder i hele tiden. –langt fra hellig selv.

Så til sidste skrig…

I januar afviklede jeg årets første foredrag. Min egen personlige fortælling. Bag facaden, om alt det, du ikke vidste. Jeg løfter sløret for, hvordan det var at være mig, bag hundredvis af avisartikler, TV- og radio-indslag. Under og efter de mange events, med en stor sorg, jeg ikke vidste, hvordan jeg håndterede bedst mulig, hvorfor jeg i stedet bare ”pakkede den væk”. Lod som om alt var fest og farver, glimmer og glitter og sjov og ballade. Jeg ved, det så sådan ud. Jeg var selv med til at skabe billedet. Jeg stillede bogstaveligt op til diverse photoshoots, hvor jeg vred vrangen ud af mig selv for at lave skøre grimasser. ”Hvad gjorde man ikke for godt blikfang!?” Det gav pote, medierne elskede det og gav en masse omtale, som bare udløste nye events, større og større og mere skøre projekter. Nu står jeg frem og fortæller sandheden, den som få kender. Den som ikke engang mine venner kendte. Kommende foredrag hos AOF d. 20/2 i Nørresundby: ”Sorgen skabte Aalborg Pride”.

https://nord.aof.dk/kurser/Foredrag+og+debat/Personlig+udvikling/4804696/

Derudover har jeg et par åbne kurser, eks. kursus i :

”Tal Virksomhedsk” – for hvor svært synes vi ikke alle, det er, sådan reelt set at få sagt de passende sætninger. De rigtige formuleringer. Det som afsender signal om, du ”ved hvad du taler om”, uden at prale (vi er jo i Nordjylland), uden at være for ydmyg, uden at være for akademisk, uden at være for lidt akademisk, komme til sagens kerne, være grundig men ikke for grundig, bruge humor, men uden at gå over stregen, balancere uden at falde, være dig selv, afslappet og cool, uden at være for slatten og utydelig. – og nårh ja så tale kundens sprog, bruge dens verdensbillede, tale ud fra deres udfordringer, ønsker, behov og serverer den helt perfekte løsning, for dem, som gør det så attraktivt, de ikke kan sige nej, men samtidig give dem muligheden for at præge (hvis det er det de ønsker), og ikke fragive dig retten på ideen, uden at være for vedholdende, men holde på dit og huske, at kundens ord er det rigtige – kunden har altid ret, uden at slikke ”røv”, men vise respekt og accept –men være kreativ og anderledes-tænkende, hurtig i replikken, så intet gør tabt, men ikke for hurtig, så de bliver kørt over, og ikke forstår dig, men være tydelig og klar i ordlyden og retorikken, uden at tale hen over hovedet på kunden, eller ned til, for ikke at forglemme!

Blev du forpustet? (Ja!) – det er nemlig lige til at miste pusten af.

Så er du nysgerrig på hvad jeg så underviser i, ja så kan du stadig lige nå at melde dig til holdet her: https://nord.aof.dk/kurser/Mennesker+imellem/Personlig+udvikling/4804664/?fbclid=IwAR2FXb9qs5JVi_VEjNwy4GHHOcJpyTwPMGcRdrJL9l4TAhctymnDBUJEmLg

– og vupti kom jeg vidt omkring. Håber du stadig læser med, måske sidder med et mindre smil på læben, måske noget inspiration, måske mindre rundtosset eller måske bare glad over, det nu er til ende. Uanset, så tak fordi du læste med! Håber du vender tilbage en anden gang også. Med ønsket om du må tage dig selv den bedste dag, måske uge, måske endda måned!

Blog: …og det var så 2019. Stop tiden someone! 

Skrevet af adminittp d. . Uploaded i Appetize Bloggere, Blog og klummer, En blikfangers hverdag - Tanker fra en serieiværksætter.

Jeg læste netop min 2018s instagram opslag. “Går ind i året med lidt mere rummelighed, ro…”

Lyder så sandeligt som en ophøjet og overskudsagtig udgave af mig selv. Var jeg vist også. Husker mig selv i en rus af lykke. Forelskelse og opslugt af ren idyl.

– og gjorde jeg så det?

Jeg tror i hvert fald, jeg havde indstillingen de første par måneder… Jeg husker tiden som god. Ikke for mange opgaver, så stress opstod, men det hele glidende og derfor god!

Jeg fik lov at undervise på UCN, og havde flere hold som gæsteunderviser. Var en spændende tid. Vildt fedt at opleve de engagerede studerende, og særligt deres iver efter at lære fra erhvervslivet. For mig var det et fantastisk match, at den viden, jeg har tillært mig gennem årenes mange projekter, pludselig gav værdi for andre. For ja, må indrømme, at det der tit fylder, er alle de failures, som har fulgt med. – og pludseligt giver det hele mere mening, at fejle, at lære og forbedre, og kunne videregive. Føler mig helt heldig, lidt lyksalig – og taknemlig. Er da fantastisk, at nogen kan have glæde af det!

Selvom sommerens varme udeblev, så var sommertiden igen i år min absolut yndlingstid. Alle de dejlige besøg vi havde i vores have. Nordmanden flyttede til DK, og vi fik en hjørnehave direkte ud til engen. Ren idyl!  …at vi lige have dobbelt af alt, og sorteringsarbejdet har taget et halv års tid, og vi først nu har fået det sidste på plads, eller næsten altså…

Og så tog det hele fart. Efteråret skulle vise sig, at blive galoperende. Et bump på vejen, som først væltede alt, skulle vise sig at være det bedste, der kunne ske. Fik befriet mig for en grim byrde, og løsrevet mig fra det ufine og beskidte!

Puh ha, godt jeg kom væk derfra – og ja, tiden heler alle sår. Men grunden til, at jeg skriver om det (igen), skyldes jeg virkelig oprigtig er inderligt træt af, at vi skal tysse alt væk. Det bump fødte ligesom en række nye initiativer.

Derfor har jeg også startet podcasten; Shh, det taler vi ikke om! Måske har du allerede lyttet med? Den omhandler tabuer, alt det vi ikke må sige højt. – og boy oh boy, hvor har jeg haft besøg af mange interessante personer, som alle har nogle virkelig fantastiske sandheder, de tør dele. Om det handler om nøgenhed og kroppen, manglende faderfigur, kynismen i musikbranchen, aborter, alkoholmisbrug eller balancen mellem arbejde og privatlivet.

Oveni har jeg rebranded mig selv. Ny web-site ; kathrineskovsgaard.dk med kurser, seminar, workshops og foredrag. – og allerede fået lov at være endnu mere ude end normalvis. Lucky me. – men (som nok er mest kendt fra Blinkende Lygter), så “vil jeg gerne mere ud (Torkild)”. Så kender du nogen, der kunne have glæde af en workshop, et kursus eller endda et oplæg, så sig til!

Sidste nyheder for 2019 er min værtsrollen for den nye lokale TV-kanal, TV-frihed.dk, hvor jeg har fået lov at være kulturvært. Allerede inden juleferien blev de to første ugers optagelser skudt i studiet i Urban City ved Råt&Godt i Aalborg. Jeg havde besøg af fire herlige ildsjæle, som alle har det tilfælles, at de brænder for deres projekt. Du kan godt glæde dig! Fra første uge i januar kan du se første udsendelser.

Oveni har jeg fået lov at være vært for APPETIZEs egen podcast. Du kan allerede nu høre de første seks episoder. Her iblandt høre et interview med selveste julemanden og hans ’christmas spirit’, som man må bære i hjertet som julemand. Samt besøget af vores kvindepanel omkring fordomme, hvor Jeanett fra Weltklasse, Louise fra BlueRoom og Anne udtaler sig. Kan allerede nu røbe, at et mandepanel også er på besøg… Er du glad for at få artikler læst op, så kan du også opleve det. Se alle episoderne på alle streamingstjenester.

Hvad lader jeg så ligge i det gamle?

Måske den del af mig, som har forventninger så store som selv en kinesisk hær ikke kunne indfri…

Der har alle dage siddet en tyran af en selvkritiker og skreget for fuld smadder på skulderen. “Hurtigere, hurtigere! Bedre, bedre! Mere, mereeee!” Sjældent giver den mig ro… for det kan jo altid blive bedre… eller kan det!? Græsset er jo ikke grønnere. Mr-Perfekt-Business-her-spiller-alt-på-LinkedIn  og Miss-evig-lækker-på-insta – de har også dage med racer-røv, snot i hele trynen og en liste så lang af forsømmelser…

Det synes bare ikke. Ih nej, alt er poleret, så filtreret og uh så perfekt-perfekt.

– og hvad gør det ved mig? Tjah, de der billeder samler sig og min kære hjerne sammenligner med mit liv – og så kan jeg godt lige hilse og fortælle, der er krig indendørs. For mit liv er langtfra perfekt. Selvom jeg nu er fyldt 35, og nok burde være voksen nok til at skelne, så lykkedes det ikke altid. I bund og grund skaber det et unødigt stress. For hvis han, han, hun og hun og de der har, og jeg ikke har, så er der vel endnu en grund til at Kaptain Tyran på min skulder skriger op. – og tro mig, det gør han!

Så hvordan lukker jeg munden på ham? Godt spørgsmål! Det er sandelig ikke så let endda. Hjælper ikke at lukke ørerne. Han kender smutvejene…

På baggrund af også dette års erfaringer i mødet med virkelig mange andre, hvis forhold til de Sociale Medier er blevet så usundt, at de endda er blevet syge af det. Her taler vi ikke bare en overgang med midt stress. Eller depression med endda indlæggelser på psykiatrisk, så er det åbenlyst, at kuren nok er væk fra og hen imod noget mere givende og værdiskabende.

Men kan man så det? De medier er jo vanedannende. Der er jo skabt et slags afhængighedsforhold. Et sygeligt farligt forhold. Jagten på likes er stukket helt af. Vi ved at “de dumme unge” sletter opslag, hvis det ikke har givet et vist antal likes. “Åh så’n noget pjat!” tænker de fleste, meeeeeen reagerer de bare sundt, på noget vi voksne synes at beherske, men faktisk slet ikke gør…

Jeg husker som barn den der “du må i 2 timer…” Om det var at se TV eller spille på vores Commodore64 (datidens computer). Den lille tjeneste min iPhone ugentlig servicerer mig med omkring mit skærmbrug… puh… Den overstiger altså langt de der to timer… og det skræmmer mig! Jeg, som ikke var afhængig eller havde et usundt forhold! – ja tak… bum, det har jeg så. Erkendelsens time.

Hvad kan jeg så bruge den bevidsthed til!? Ja, lettest er det at skylle den ned med champagne og glemme det asap.

…men problemet er, at nu HAR jeg fået bevidsthed, og det ændrer alt!

Undskyldninger har der været nok af. “Det er arbejde!” “Jeg skal jo følge med!” “Der er så mange beskeder alle steder. Jeg kommer aldrig i bund, hvis jeg ikke tager dem løbende!” – men sådan helt ærligt!? Jeg griber jo ud efter den telefon, så snart jeg ikke stimuleres på anden vis. Sker der ikke noget spændende omkring mig, så vupti. Om det er i køen, når jeg handler. Endda sammen med venner og familie. Det er en slags time-out. Jeg zapper lige… tjekker lige ud. Stempler ud. For lige at få et frirum… eller blive opdateret. – og nej det er ikke kun de “dumme unge” som lider af FOMO (Fear of missing out) – jeg gør også! Jeg vil helst ikke gå glip af noget. Skal bare lige følge med…

Bliver faktisk lidt paf over mig selv, som jeg skriver dette! – for hvad er det faktisk, jeg netop går glip af, i jagten på ikke at gå glip af noget!? Nuet – det kære NU som de færreste lever i, fordi vi lever i planerne for senere.

Så hvad går jeg ind i 2020 med? – og hvad tager jeg med mig?

Sidste års sidste opslag foreskrev; mere rummelighed og ro – og den havde jeg de første par måneder – men den er glippet og forsømt de sidste…

Erkendelsen er, at vaner tager lang tid at ændre, og nye veje ikke bare sådan lige benyttes. Det vidste du sikkert godt. Jeg gjorde egentlig også, men endnu engang må jeg erkende, at jeg er bare et helt almindeligt menneske, et helt uperfekt almindeligt et, med tonsvis af fejl og mangler, og i den grad forbedringspotentialer.

Så længere er den ikke end, at jeg vil erkende at mit 2018-jeg den-dag i-december vidste mere, end jeg har gjort de sidste par måneder, eller i hvert fald har haft bevidsthed på. Så tak for reminderen!

2020 here I come, med ambitioner om mindre skærmtid, mindre lytten til Kaptain-tyran på min skulder. Lidt mere pyt og en dyb indånding i stedet for altid at dy til lade mig stresse og komme ud af balance. “Kom så Kathrine, du kan godt!” En dag af gangen. Jeg skal nok falde i! – igen og igen – men måske er det en del af læringen.

Jeg ønsker dig et dejligt nytår – og må du afslutte året, som du ønsker og gå ind i det nye efter netop din egen vished. Tak, fordi du læste med, håber det gav dig lidt! Måske var det, det første blogindlæg, måske har du læst flere, måske har du fulgt med, siden jeg startede. Uanset hvad, så tak fordi du tog dig tiden!

Selv en larmende papegøje kan lære kodning!

Skrevet af adminittp d. . Uploaded i Appetize Bloggere, Blog og klummer, En blikfangers hverdag - Tanker fra en serieiværksætter.

 –den havde du nok ikke regnet med, hva?

…det havde jeg i hvert fald ikke selv set komme.

 Og så får jeg en sød mail fra morgenstunden, om jeg har indlægget klar?…Noooooo! Ikke i dag…af alle dage!? Deadline i dag? Det kan simpelthen ikke passe, at jeg har skubbet det så langt igen igen…formået at fylde mine dage så meget op, at jeg nærmest ikke husker, hvilken dato det er. Kender du det?

Nå, men så er der kun et at gøre, og det er at indtale direkte til telefonen (love Tech!). Version: “Mine tanker gennem dagens huller, jeg kan dele med dig, mens jeg er på farten”. Så mellem møder, aftaler, indkøb af diverse til morgendagens afvikling af diverse i events, op og ned ad trapper, på vej på cykel, på vej ind og ud af bilen, i bilen etc, får du hermed lidt tanker…

Hvad jeg så har lavet siden sidst…

Tjoh, jeg har udviklet IT skills! Noget jeg troede, jeg aldrig sådan lige kunne lære. Jeg har gennem mine snart otte år som selvstændig altid betalt i dyre domme for at få folk til at programmere, sætte SEO mm op, og så viser det sig faktisk, at det er til at gå til, når man ellers bevarer roen. Altså det er lige til at gå til, hvis man vel og mærke har én, som kan forklare, hvad der skal til. Smutvejene.

(Jeg har, som du måske allerede ved siden januar, arbejdet som fast tilkoblet konsulent til foreningen Skyggebørn, med ansvar for al kommunikation. Siden opstarten, slut 2016 hvor initiativtageren Jes samlede erhvervslivet og bad om hjælp, har jeg siddet med i bestyrelsen. Det har ligget mig særligt på sinde at være med om bord, også fordi -som du jo måske allerede ved- jeg har mistet flere selv. I efteråret blev der skudt optagelser til et TV program, som blev released i går på DR2. Et program med titlen: Børnene fra Sorggruppen).

Og pludselig blev det bevidst for os alle, at der skulle ændres meget omkring, særligt IT-mæssigt. Da foreningen ikke har nogen IT tilkoblet i hverdagen, måtte jeg derfor selv fremtrylle disse evner, right? Altså nogen skal jo gøre det…

Så på et par måneder har jeg nu lært WordPress, kodning – både til mindre og større indgreb på en etableret hjemmeside. Som så sætter sine begrænsninger for den kreativ udfoldelse.

Perfekt for en person som mig, der jo gerne arbejder i rammer og firkantede kasser. (Ironi kan forekomme) Ja, så er det jo ikke noget problem at være låst fuldstændig fast i templates og koder. Herligt! Med andre ord, at jeg har været lidt på udebane. Som en baskende papegøje hvis vinger ikke kunne ramme tasterne, men skulle. I morgen afvikler vi Skyggebørns to års fødselsdag. En dag med tre-fire events, som jeg har brugt et par måneder på arrangere. Det hele har skulle foregå lidt tys-tys, da stifteren selv bliver 70 og skal overraskes. Det bliver spændende, hvordan det hele kommer til at afløbet. Jeg er i hvert fald spændt og ved, en masse af de frivillige også er.

Hvad sker der så med BoxTown? Måske har du allerede været forbi og set, at der er flyttet nogle containere. BoxTown er delt lidt op og flyttet ind i gården, som du snart kan læse og høre meget mere om. Promise!

I privaten? Hvad taler du dog om…?

Har ikke umiddelbart i mange år haft følelsen af at kunne skelne mellem privatliv og erhverv-… Det er ikke unaturligt, at det sidste, jeg gør, inden jeg går i seng, er at sende en sidste mail, og heller ikke, at det nærmest er, det første jeg gør om morgenen… virkelig sund livsstil. (øh?)

Men sådan er livet som selvstændig. Opgaverne laver jo ikke sig selv. Hvis man vil have noget kørende i højt tempo, bliver man nødt til at holde tingene i gang. Ja, det går ud over ens allernærmeste. Ja det går udover ens familie, venner etc. Ja, det er superhårdt! –og ja det går ud over ens fysik, kondi mm. Ikke lige frem sundt! Jeg føler mig dog lige nu omringet af de aller bedste mennesker. Min familie og venner støtter på en eller anden måde altid op om alt, hvad jeg laver! De udviser forståelse, lang tid før jeg selv gør. De rummer og acceptere. Lang tid før, jeg selv gør! Lige nu er jeg bevidst om, at jeg ofte aldrig selv rigtig helt forstår, hvad det er jeg har sat i gang eller i søen. Heller ikke altid helt bevidst om, hvor mange faktorer, der faktisk presser på, fordi der opstår for mange flaskehalse. Jeg vil det hele! Det har jeg altid ville! Jeg vil også gerne selv. Som en lille pige, der står og stamper i jorden og siger: jeg vil selv – kan selv! Jeg bliver jo også kun 35…

Gennem de sidste par måneder har jeg arbejdet som gæsteunderviser på UCN i Hjørring. På deres Natur- og Kulturformidlingsuddannelse. Jeg havde først fornøjelsen af et valgfag, hvor til jeg skulle udarbejde eksamensopgaver og tilmed endda rette. Det satte pludselig lys omkring noget viden, som er indforstået for mig og for andre er latin. Lige nu er jeg midt I faget: Entreprenuership til henholdsvis en dansk og en international klasse. Har taget dem med på en rejse omkring det at skabe deres egen virksomhed, eller eget projekt og så søsætte det. På trods af odds, på trods af manglende erfaring, på trods af manglende indsigt, på trods af manglende tid etc. I bund og grund ind i virkeligheden. Det har fået flere til at stejle og bakke ud. Nogle har endda mistet håbet omkring deres første ide. Mens andre virkelig har formået og vende rundt og se mulighederne. Jeg bliver mere og mere bevidst om, at et essentielt succeskriterier er en god egen motivation. Motivation indefra. Den er åbenbart ikke en selvfølge. (har min hjerne fortalt mig, den var) Vi bliver naturligvis stimuleret forskelligt, og den eneste måde, man selv kan gøre noget aktivt, er jo ved at blive bevidst omkring, hvad der stimulerer én selv positivt og negativt. Når først, der er bevidsthed, kan man jo rent faktisk gøre noget ved det. Eller i hvert fald forsøge sig. Og bevidstheden er jo første skridt, as they say. Jeg er blevet helt bidt af det der med at undervise. Det sætter virkelig tingene i perspektiv for mig. Har i årevis beklagede mig over den manglende forståelse, de studerende har haft, når de kommet fra deres uddannelse, men nu forstår jeg pludselig også, hvad det er, de kommer fra. Jeg bliver vildt interesseret i og nysgerrig på, hvordan der kan lægges bedre bro mellem de to sprog. Det sprog de studerende lærer og det sprog, der bruges i erhvervslivet. Jeg ved fra kolleger, sparringspartner, leverandører mm, at de har svært ved at forstå de studerende. At det akademiske niveau er for højt, og det er svært at omsætte den teori, de mener er essentiel, ind i virksomhedens problemstillinger. Måske genkender du til dette?

Jeg har i hvert fald selv været uforstående overfor, hvorfor nogen har haft den tilgang, at de hele tiden skulle søge empiri, lave undersøgelser, bruge oceaner af tid på at tænke og tænke frem for bare at handle. Min erkendelse er nok også, at havde jeg kendt til alt den viden, jeg har nu, så jeg ikke sikker på, jeg var startet. Så jeg tror på, at uvidenhed kan sætte rekorder og få ting til at ske, netop fordi man ikke er bevist om, hvad udfordringer, der vil ligge. Vi kan sagtens blive enige i, at med erfaring, viden, teoretisk tilgang kan man ramme mere præcist.

Men hvis fokus er, at skulle iværksætte noget umuligt eller skabe forandringer, som eksempelvis midlertidighed for at kunne søsætte et fast projekt på sigt, er det jo ikke irrelevant at det testet af på en god måde. Og det skal en god gang naivitet til! – naturligvis blandet med bl.a. vilje, stædighed, tålmodighed og evnen til at nytænke etc. (tilføj selv mere)

…nå, inden der kommer et helt kapitel til en bog, nogen ikke gider læse, ud af dette, så vil jeg runde af.

Der er nu få minutter til deadline, og har stadig en række opgaver, inden vi om 12 timer går i luften med morgendagens events.

Jeg håber, du får lidt med, af mit skriveri. Kunne være sjovt at være i dialog. Så har du en mening, en tanke eller andet til mit skriv, er du aldeles velkommen til at sende mig en mail. Kathrine@eventsbyskovsgaard.dk – (og sådan opstod et skriv, alt indtalt på telefonen på turen gennem dagen, med en effektiv tegnsætning og lidt rettelser her og der i de sidste få minutter). Just looove tech!

Take care you!

Hop ud, selvom du er bange

Skrevet af adminittp d. . Uploaded i Appetize Bloggere, Blog og klummer, En blikfangers hverdag - Tanker fra en serieiværksætter.

– du lander formentlig på fødderne, ellers rejser du dig bare igen 😉

Jubiii foråret er på vej!

– jeg ser spirer overalt, og bilder mig endda ind, at fuglene kvidrer…

Hvad er der så sket siden sidst?
Ja tak – kan nogen lige smøre hukommelsen. Kender du det med, at tempoet kan være så højt, at jeg nærmest ikke husker, hvad jeg spiste i går…

Jeg hoppede…
Jeg er begyndt at undervise, som gæstelærer på Natur- og kulturformidling på UCN i Hjørring, i faget Entrepreneurship. Havde valgfaget: Modern Marketing for et international hold på 6. Semester.
– og det gik jo egentlig pænt okay. Troede måske ikke helt selv på, at jeg faktisk kunne lære de studerende ret meget. Jeg er jo ikke akademiker. Har jo hverken en bachelor, kandidat e.lign. -og selvom jeg har respekt for teorier, de skrevne kloge ord, så er alt nedskreven viden jo baseret på viden fra fortiden. – og hvor er vi nu? Og hvor skal vi hen? (Ind i fremtiden). Udviklingen går jo stærkt, på alle flader, og megen teori er baseret på en viden før mange af de sociale medier. Hvorfor jeg ikke altid lige kan omsætte det, ved første øjekast, da det kan virke lidt olfashioned for intetvidende mig.

Det var her i dette sammenspil med de studerende, det blev tydeligt, at mit mindset er noget kun anderledes, end det traditionelle.
I min undervisning havde jeg udgangspunkt i den hverdag, jeg kender. Den interaktion, jeg har med diverse målgrupper, på de forskellige facebook-/linkedin-/instagram profiler/-sider, jeg administrerer. Det er så her, man finder sig selv på bevidsthedstrappen, på trinet værende ubevidst om, hvad det så er, jeg egentlig gør og hvorfor. Hvilke mekanismer spiller egentlig ind? Hvilke faktorer er jeg opmærksomme på, og hvorfor agerer jeg, som jeg gør. Sikke en ny bevidsthed, jeg fik i samspil med de studerende. Lidt sjovt. Så stod jeg der, og skulle være i rollen, som den der kunne fralære. – og indeni tvivlede jeg på, om jeg egentlig kunne formidle essensen. I samspillet med klassen fik jeg så bevidsthed på, hvad der for mig er logisk, og for andre absolut er komplicerede tanker. Der var udfordringen så, at nedfælde trinene og break-it-into-peaces. Spiselige stykker, som var forståelige. Så det for en udefrastående kunne omsættes. Sikke en læring! – og ja var lidt en udfordring. Mit sprogbrug er jo ligesom mit. Selvudviklet. (Ironi might appear)

Det aller bedste var naturligvis deres anerkendelse. At de rent faktisk havde oplevet det lærerigt og var blevet beriget. De var så søde at klappe på sidste dagen. Dejlige unger mennesker!
– og så toppede det lige med, at jeg fik lov at lave deres eksamensopgave. Nu modtager jeg besvarelserne, og glæder mig til at se resultaterne, og om det gennemgåede materiale faktisk – er til at omsætte.

Nu har jeg så to klasser på 4. semester, en dansk og en international klasse i faget “entrepreneurship”. – og her følte jeg mig lidt mere hjemme fra starten. This I know! Muligvis ikke alle teorierne, men ved lidt om, hvordan en ide omsættes. Hvordan drømme kan blive til virkelighed. Det viser sig så, at jo mere teori jeg læser, desto mere passer det ret godt med, hvordan jeg griber opgaver an. – dog plukker jeg. Jeg tager det bedste af alt, og laver mine egne. – og der er mange varianter. Det afhænger alt sammen af adskillige faktorer.
Som jeg så skal prøve at lære de studerende, henholdsvis den ene dag på dansk og næste på engelsk, så bliver jeg også bevidst om, hvor modløs det let gør individet, med for megen viden. Hvordan for megen bevidsthed skaber et overload af info, som let medfører træthed, modløshed og frustration.
Her bliver jeg så mere og mere bevidst på, hvor detaljen ligger. Jeg stimulerer – på automatik- for det er ubevidst – autopiloten – en række overbevisninger, således de bliver støttende for mig. For snart 7 år siden stiftede jeg bekendtskab med NLP (en coaching-retning), og dette er blevet en så intregreret det af mit tankemønster. Jeg lærte det her grundlæggende omkring overbevisninger, min egen tilstand, “min model af verden” – hvordan jeg selv kan være med aktiv i mine beslutninger. Forlade min offer-følelse – og blive handlende i stedet.

Dette forsøger jeg nu at fralære mig, men igen er det ikke så simpelt. For hvad er det, jeg gør, der får projekter til at lykkedes, og andre ikke. Det afhænger naturligvis ikke altid udelukkende af mig, men jeg er katalysatoren bag. Har jeg ikke modet, troen og viljen bag, så sker det ikke.
Det slog mig netop i dag i undervisningen, at det er ejerskab, som er essensen. For den som vil have det, naturligvis. Jeg har altid vidst, at jeg skal medbestemmelse for at drive mig selv. -ikke nødvendigvis det endelige ord, men vil høres. Jeg kan ikke sidde passivt og blot se/høre til, ikke hvis jeg skal føle engagement, virkelig interesse og passion. Fratages jeg dette, så ryger ilden. Det slukkes. Nogen vil nok kunne genkende det som følelsen af meningsløshed. Ligegyldighed. – og ja det smager ikke godt.

Jeg fornemmer på de studerende, at de, som ejer ideer, (de arbejder med i projekterne de er sat i gang med), brænder mest. Lige nu er jeg overbevist om, at teorien lærer de bedst gennem egen praksis. Det betyder de lavpraktisk skal lege iværksættere, og omsætte teorien de præsenteres for til deres egne ideer. De studerede, som har ejet ideen, de bliver ved at finde løsninger, mens de som blot er med i gruppen, falder mere og mere fra.

Det er ret interessant observation. Det, der sker med mennesker, i grupper, i det tvungne og i det frivillige.
Jeg bliver vildt glad, når flere af de studerende tager mine opfordringer til sig, og involverer mig i deres drømme, tanker og ideer, og efter skoletid. Bliver faktisk helt høj. Den ene af de to unge fyre i dag, lyste helt op gennem vores snak. Den anden, som valgte at hænge ud til jeg var klar, endte endda med at kramme af glæde. Haha – det gør da life worth living. At støtte andre og hjælpe dem i deres drømme. Nøj så ́n en glæde jeg føler.

Jeg har fornøjelsen med klasserne frem til start april, og glæder mig til at følge jeres udvikling. Håber inderligt, at flere af dem afprøver deres drømme.
-jeg vil i hvert fald blive ved og ved at vise dem, at jeg tror på dem.
Hvorfor? Fordi det er den opbakning, der får skibet til at flyde og komme fremad. Modstand skal de nok få rigeligt af. Det vælter jo indover, når du stikker næsen for langt frem.

Så uden at curle nogen, for det tror jeg så absolut lidt på, er vejen frem, så vil jeg forsøge at motivere og stimulere deres egen drive.
…så lander forhåbentlig på fødderne, ved springet. Ellers er det op igen!

Sideløbende er jeg jo kommunikationsansvarlig for SKYGGEBØRN, og har lige nu fuld fokus på foreningens 2 års fødselsdag, som afholdes 27/3. Tilfældigvis samme dag, som stiften bag Jes Dige bliver 70 år. Vi afvikler det helt store program inddelt i 4 forskellige events henover dagen. – et for venner af foreningen, sponsorer, samarbejdspartnere og erhvervslivet på Utzon Centeret, hvor borgmester Thomas Kastrup også kommer. Jeg glæder mig særligt meget til at afvikle underholdningen, jeg har fået alene lov at arrangere.

På lørdag afvikler vi fastelavnsfest på Bredgade Torv i Aalborg for Aalborg CItyforening (handelsstandsforeningen) – hvor alle udklædte børn får gratis fastelavnsboller og varmt kakao. Der er også skattejagt i mange af byens butikker. Kom og vær med. Ganske gratis!
– så ja nogle gange (dog mere og mere sjældent) er jeg også ned ude og afvikle events. Jeg har fundet ud af, at jeg bare befinder mig godt i afvekslingen.

– nå ud af egen tilstand her, nærmest hoppende på stolen haha… #jantelovenhængerjopåskulderen #komnedderfra (jaja skal nok…)

Så en uge som denne, hvor jeg i går afholder oplæg for RoundTable42 omkring min iværksætterhistorie, min tilgang, mine failures og de gode heldige bedrifter mellem, til undervisning i dag, med møder mellem, en coaching i går, til planlægning af kommende events samt SoMe kommunikation for diverse kunder, og lørdagens eventafvikling, er en god cocktail for mig. Jeg er bare til adspredelse, til forandring, til zappen – til det som for nogen virker kaotisk. Well this is me. Jeg er i dynamikken. Det er her, magien sker. – og så er det lidt sjovere.

– og ja som også før nævnt, det er også opslidende, hårdt, svært og forvirrende. Det lykkes ikke altid, og har også nederen dage.

Mit evige fokus på det positive, mod lyset, mod det, der er sjovt, det fodrer mig. Det nærer mig, og giver mig energi. – og så bliver jeg tanket op gennem yogaen, alenetiden, vennerne -gennem dansen (taaak Frieda), familien og min dejlige superhelt af en kæreste.
Jeg tror på, det er bevidstheden på det, der nærer dig, du skal dyrke. Anerkende, omsætte og prioritere. – hvorfor ikke? Det fortjener du! Og du bliver en bedre version af dig selv, hvis du starter selv med at gøre dig selv lykkelig. Dig. Ikke andre omkring dig. Ikke dine kollegaer, eller kæreste eller venner. Du tager ansvar. Hver dag. Du er ansvarlig for dit mindset. Ændre det, hvis det ikke støtter dig. (Ja er easy sagt, men mener heller ikke, det sker over natten, men det starter med valget!) Vælg dig! …du rejser dig bare igen, hvis du ikke lander på fødderne.

At finde roen i hverdagens kaos

Skrevet af adminittp d. . Uploaded i Appetize Bloggere, Blog og klummer, En blikfangers hverdag - Tanker fra en serieiværksætter.

Den store udfordring ved at holde ferie er jo, at når man er ved at afslutte den, og særligt er vendt hjem, gerne vil have mere af det. Det må jo udelukkende være tegn på, at jeg ikke haft nok. Men får man nogensinde nok?

Den største fordel ved at være selvstændig er vel den frihed, at kunne råde over sin tid, som man ønsker. Eller kan man? For jeg tror ærlig talt ikke, der findes strengere chef, end den jeg har .
Enhver anden arbejdsgiver ville formentlig mene, at efter en vis præstation og X antal timer lagt også efter de mange indirekte indforståede (aldrig direkte aftalte) interessetimer, at en vis gulerod skulle komme ud i den anden ende.

Men min chef synes bare ikke at nå dertil, hvor tilfredshed er på dagsorden. Og hold op, hvor er det er slidsomt. Tror jeg vil have fat i HR afdeling. Heeelp!

Når jeg ser tilbage på denne sæson og de mange måneders utallige events, så bliver jeg bare ekstra træt. Det gør det så heller ikke bedre, at det er lige pludselig skal blive så hundekoldt, at man ikke engang kan nå at bruge sin overgangsjakke. Og det skal regne og blæse sådan!

Her piber jeg i et luksus land, hvor vi har det hele! -og det vildeste vi kan komme ud for er at det rusker så voldsomt at enkelte tagplader ryger af eller et skur braser sammen.
Det giver mig en lidt mærkelig smag i munden at sidde og brokke sig, når det er uundgåeligt at åbne for nogen som helst kanal uden at blive spammet til med information omkring, hvor ulideligt de har det så ufatteligt mange steder i verden.

Tror faktisk, det er derfor at min chef ikke rigtig forstår, at jeg faktisk er træt. Hun kan bare se hvor meget arbejde, der stadigvæk er og skal gøres.

Jeg ved jo godt, at jeg ikke kan redde verden. Det ved jeg jo godt -sådan inderst inde. Altså min fornuft ved det da i hvert fald godt. Eller gør den? Jeg tror at langt bag alt fornuft og rationalitet, så sidder der en lille naiv maskine, som bliver ved med at trykke på knapperne om, at jeg må tage ansvar, jeg må gøre noget. Jeg kan ikke sidde og pive, og jeg må se at komme i gang! At tiden er knap, og at jeg skal skynde mig.

For et par år tilbage var det så ironisk, at når det gjaldt mig selv, så skulle jeg skynde mig. Fordi jeg skulle skynde mig, så jeg kunne få noget ro! Ironisk nok.
Nu synes jeg at mærke roen her i det kaos af kommunikationsplatforme det til tider kan føles som. Når en hverdag består at jonglere med bolde bestående af mails, Linkedin, SMS’er, telefonsvar beskeder, telefonopkald, Skypemøder, Face2face møder -planlagte, ikke-planlagte møder, Messenger, uendelige tråde på Facebook, i grupper, Facebook pages, Snapchat, Instagram, Instagram messenger and it goes on. Føles som et utal af platforme. Du kender det sikkert!?
Nogle dage føles det er jo bare som om, at det skriger alle steder. Og så kommer vi vist allesammen på prøve i at skulle finde ro i det.

Være afbalanceret i det.

Det er lykkedes mig somehow at finde roen – på trods- i hverdagen.
Mine venner og kollegaer samt familie var i mange år, meget bekymrede af mit tempo. Ikke jeg ikke forstår dem, for var 8. gear nonstop.
Nu er det kun perioder. – som jeg selv tænder og slukker for. – ish…

Gennem mit arbejde med Yogaen i BeYou Dansestudiet for voksne, hvor jeg hver mandag underviser i mindfullness, vejrtrækningsøvelser, bliver jeg ekstra bevidst omkring den folkesygdom flere lider af. Nemlig at det ikke kun er mig, som selvstændig men ansatte fra grafikere til psykologer også oplever store udfordringer med bare at være.

Der er der igen – den ro der!
I Skyggebørn, hvor jeg sidder i bestyrelsen og er udnævnt som ”Kommunikationsminister”, som varetager vores platforme, lærer jeg af de unge og børnene i grupperne. De forsøger nemlig også at finde et sted bare at være. Mange er i en sorgproces – så fokus er et sted at finde ro i sorgen.
Ligenu arbejder jeg på at synliggøre dem, som de helte de er. Deres erfaringer, viden og det sted de er – er nemlig guld for andre. Med de små armbevægelser jeg jo ofte har (ironi might appear) har jeg nu slået brødet op, at vi vil lave en Sorgpolitik for Danmark.
Da min far, mormor og kusine døde oplevede jeg selv, at alle er angste for emnet. Hvordan selv de nærmeste ikke turde spørge ind, i skræk for jeg blev ked af det. – og Surprise – var jo ked af det uanset om de spurgte eller ej.

Så hende chefen der, der ikke vil give mig helt fri, hun har allerede flere dagsordener;
– der skal videregives værktøjer til utallige, som skal have lov at finde roen i at være den, de er (måske gennem yoga, mindfullness, meditation eller en blanding)
– der skal deles erfaringer omkring sorg så åbentlyst, at vi alle er bedre rustet til at støtte hinanden i de svære tider.
– og lur mig om der ikke kommer et punkt eller to mere… hende chefen der, synes jo at være on-and-on-and-ongoing.

Kørt i 6. gear i flere måneder nu…

Skrevet af adminittp d. . Uploaded i Appetize Bloggere, Blog og klummer, En blikfangers hverdag - Tanker fra en serieiværksætter.

‘- Og skal nu heeeelt ned igen.

Mens der har været fuld run på denne sommer, har alle omkring mig sagt ”Husk nu og pas på dig selv” ”husk nu på dig selv!”- ”Husk nu at sige fra” ”husk nu at holde fri!” Den ene klogere end den anden.

MEN det har ikke været muligt at holde fri, fordi der har været så meget, der skulle afvikles.

Og det har været uden problemer, fordi jeg har haft øje på målet og fundet glæden i det. En stor leg! – nemlig min leg.

Dansestudiet BeYou for voksne er sat i søen, hvor vi er fem kvinder, som har fokus på hver vores stilarter. Her kan den voksne – også helt uerfarende- danse trygt blandt andre, fra salsa, latin, hiphop til fredagsfest samt med mig finde den dybe ro gennem yoga og de dybe vejrtrækninger. Dansestudio på abonnement, hvor du som medlem bestemmer hvilke hold du ønsker, uge for uge.

Waater er netop afviklet. – en våååååd fornøjelse – men skal da love for det var en fed oplevelse at være med bag! Stor respekt til Nichlas, der står bag.

AaMAZE havde 5 års fødselsdag, og vi slog rekorden for medvirkende. Nærmest hundrede navne. Jeg er evig taknemlig for det team, som bare sparker r** -Det vilde er, flere medvirkende allerede har fået tilbudt jobs på baggrund af deres synlighed. Så batter det jo! Halleluja! We really made a difference! – det der behov for at gøre en forskel, jeg omtalte i sidste klumme…

Og nu er det ovre, det hele, sådan cirka. Nu ligger der bare et efterårsprogram, af private-/erhvervsevents, som måske på baggrund af sommerens events, er kommet i hus. Eller måske bare rent tilfældigt er kommet. Hønen og ægget. Hvad kommer egentlig først?… Law of Attraction, they say…

Og nu skal jeg så prøve at holde den der sommerferie, som alle andre har holdt – skal lige finde roen. Og det er så lettere sagt end gjort.

For selvom jeg har fri, så kører hjernen i højt gear. Selvom jeg ikke skal planlægge noget eller afvikle noget, så kører ideerne -især med hensyn til forbedringer. Alt det, man kunne have gjort, man skulle have kørt/sagt/fortalt i stedet for. Kender du det? Det med, at hjernen bliver ved og ved og ved. Selvom du ikke har bedt den om at stoppe. Så kører de der tanker om natten. Du sidder i en samtale med endelig en nær person, og pludselig kører ideerne derudaf, og det er svær koncentrere sig om almindelig samtale. Jeg kan nærmest ikke rumme personens hverdagsproblemer. Det er som om min hjerne ikke kan forstå, hvorfor det er så stort et problem, at der så ikke var mere mælk… Det er her skizofrenen virkelig viser sit ansigt – den autistiske del af mig – der mangler empatien og forståelsen.

– og så kommer næste personlighed: ”Kaptain-evig-kommando” med den dårlige samvittighed, for så er jeg oveni hatten også en ringe veninde nu!

”Har det bivirkninger? At leve et liv i det tempo?”

Næh nej da, hvor får du det fra? (læs: ironi might appear)

At leve – et selvvalgt liv (for det er det til fulde) i noget, nogle betegner, som overhalingsbanen.

…og så sidder man her, efter alt er afviklet, som en flad ballon, og alle spørger: ”er du ikke glad?” ”Er du ikke helt oppe og ringe?” ”Tillykke tillykke etc.”

– og jeg har allermest lyst til at lægge på sofaen, helt uforstyrret – bare være mig.

Jeg er det mest skizofrene menneske, jeg kender. Så social, som jeg ”syner” at være, så meget har jeg egentlig mest lyst til at gå rundt i hyggetøj og bare være.

Det ”at være” er jo det eneste vi ofte ikke kan i det her præstationssamfund, hvor du måles nonstop. – og så er det her, jeg bliver ”Rasmus modsat” – så gider jeg ikke.

Så nu ER jeg bare. – og pssst it feeeeels good!

Jeg glæder mig skam til et halvår, hvor der kan gå planlægning i det – ideer kan formes og mulighederne kan drømmes. – men ligenu, ligenu og her – så ER jeg bare!

– og det har jeg -og du også- vores gode ret til.

Vi skal holde op med at forvente hinanden tilgængelige 24/ 7 – eller kun at tale ”præstationer” såsom work mm, når vi mødes. Vi er mennesker med meget andet indhold.

Det værste jeg ved, er at sidde i en privat sammenhæng og blive afbrudt af en forbigående omkring noget arbejdsrelateret. Eks er jeg ikke ”Kathrine – event”, når jeg står i Føtex og blander frugt. Jeg er heller ikke ”Kathrine-event”, når du møder mig. Jeg er bare mig. En helt almindelig nordjyde, med knolden fyldt af jantelov, som forsøger at balancere mellem erhvervs-liv og privatliv. En balance, som i nogle perioder er pænt skæv, ja tak. Ikke let når ens ”hobby” er blevet ens erhverv. Lige nu drømmer jeg om en verden, hvor præstation er mindre vigtig, og væren er mere. – og det starter hos mig, …and play has been pressed.

Livet som iværksætter i Nordjylland/Aalborg

Skrevet af adminittp d. . Uploaded i Appetize Bloggere, Blog og klummer, En blikfangers hverdag - Tanker fra en serieiværksætter.

-som kreativ aktør med ild bagi, med målet for øje om en bedre verden

Ærligt? Jeg har aldrig fulgt en blog, en influenser eller klumme.

Jeg er en zapper. Jeg shopper ind og ud, som det passer mig. Den ene dag kan jeg bedst lide knaldrød og den næste afskyr jeg den.

Hvad får mig så tro, at du gider læse dette?

…måske har du ikke andet at give dig til, eller måske kan du genkende det?

Jeg vil fra starten understrege, alt du kommer til at læse, er mine ærlige tanker lige nu og her – og ja, så er faren, at jeg har ændret holdning næste gang, ligesom med farverne…

Meningsforstyrret? Måske ja. Skizofren? Måske ja, eller i hvert fald mindre personligheds-spaltning. Diagnostiseret? Nope – og skal ikke udreddes for noget! (Eller i hvert fald ikke lige nu)

Jeg ønsker at give dig lidt indsigt i en til tider kaotisk tilværelse, jeg holder mig- i håb om du må sidde og være underholdt (evt. ryste lidt på hovedet) og måske endda blive inspireret (eller forarget), uanset udelukkende for at forsøge at videregive mine erfaringer til noget du forhåbentlig kan bruge. Tag det du kan – og smid resten ud!

Grundessensen bag alt:

Kender du det med at ville redde verden? – virkelig at ville gøre en forskel. Sigte efter det, og have de bedste intentioner, og så midt i hverdagen og i ræset at undre sig, over, hvad hele meningen er.

For selv med de bedste intentioner, så er der langt fra tanke til handling, og virkelig indflydelse.

Hvordan påvirker jeg egentlig som lille individ noget større?

Sådan virkelig påvirker.

Den store fagre verden har uendelig brug for hænder, men det er så uoverskueligt. Har altid sagt jeg ville tage ned til Afrika og hjælpe og gøre en indsats, der hvor det virkelig gælder. – det har jeg hørt mig selv sige i snart 15 år… og er jeg kommet afsted? Næh! – ikke engang været bare nogenlunde på vej.

Det er da modsigende. At ville det, og så alligevel ikke gøre det.

Jeg startede ikke min første virksomhed for at skulle tjene kassen. Faktisk havde jeg så meget modstand på at tjene penge, fordi jeg mente “folk med penge er arrogante og egocentrerede”  – og frygtede naivt, at jeg ville blive sådan automatisk, hvis jeg tjente penge. Den kære søde ignorance, der er i uvidenhed.

Jeg måtte siden erfare, at jeg ikke kunne drive en virksomhed, uden. – men hold da op en kamp det var at skulle acceptere. Kender du følelsen med at sluge en kamel?

Siden har jeg været på en rejse af Start-Up projekter, fra mindre til større – fra failures i massevis til successer. Op- og nedture, og rigtig rigtig rigtig mange udfordringer.

Havde jeg kunne se, hvad vejen ville bringe forud, var jeg nok for længst blevet skræmt væk! Fy da føj da for en skefuld! En kamel blev til et dusin gange fem.

I alt en rejse, som har været mere ujævn, stejl, svær og hård både fysisk og psykisk end nogensinde anet. Til tider ulidelig!

Ville jeg gøre det om? …bumbum… Ville jeg virkelig det?

Grumle, gnaske, tænke tænke, (det knaaager)

Surprise…Ja! Har været hver en rift, flænge og ar værd!

Mest fordi Outcome af mine bedrifter, jeg -altid i samarbejde med nogen- har afviklet, altid har skulle glæde nogen, og dette altid er lykkedes i mindre eller større omfang. De smil jeg har fået med på vejen, har været benzinen til motoren, som bare ikke synes at kunne gå i stå. – netop fordi jeg bare gerne vil gøre en forskel. Bare lige en lille forskel. Mange bække små – en stor å –eller noget…

-men selvom det virker skørt, så har de mange små smil, givet mig følelsen af at have gjort lidt, i den der store fagre verden.

…og det er det, der driver mig – trods modgangen, trods besværet, så er det troen på, at jeg kan gøre en forskel. Det starter hos mig selv!

Ligenu er der fuld skrue med Danmarks (måske) største og første vandfestival : Waater festival, som afvikles 18- 19. August i Østre Havn, samt AaMAZE festivalen 5 års fødselsdag, som afvikles 30/8- 2/9 i BoxTown i Aalborg.

Jeg kan skrive sider op og ned omkring projekterne, og glæder mig over at kunne belyse disse gennem denne blog, hvor du hver måned kan følge et ”afsnit”- så stay tuned – Det bliver den skinbare sandhed – med de mange bum og knubs – og evige ar, som altid vil være der. Heldigvis!

Mød vores nyeste APPETIZE-blogger

Skrevet af adminittp d. . Uploaded i Appetize Bloggere, Blog og klummer, En blikfangers hverdag - Tanker fra en serieiværksætter.

Vi er stolte af at kunne præsentere endnu en dygtig blogger på vores APPETIZE-team, nemlig Kathrine Skovsgaard, der er iværksætter og efterhånden har sat sit aftryk på rigtig mange nye tiltag i Aalborg. Hun startede sin første virksomhed i 2012, Events by Skovsgaard. Siden da har hun startet Aalborg Pride, AaMAZE festivalen, Byens Rum, Iværksættermødet, BoxTown og Iværksætterboxen.

Det er ikke nogen underdrivelse at kalde Kathrine for serieiværksætter, da hun konstant sætter noget i gang. Hun kalder dog sig selv for blikfanger:

– I stedet for direktør eller eventmanager, bruger jeg termen Blikfanger – fordi det er det, jeg laver. Jeg fanger blikke. Gennem events, kreativ kommunikation, skøre og til tider provokerende tiltag.

Hvad er din baggrund?

– Jeg har rødder i Dronninglund og er uddannet i modeverdenen i Hamburg, hvor jeg boede i næsten 5 år. Idag har jeg virksomheden By Skovsgaard ApS – med agentur, eventfirma og konsulentafdeling.

Hvad kan man forvente af din blog?

– Ærlige ord – mine tanker og overvejelser – måske til tider kritiske og refleksive tanker. Indsigt i mine nyeste projekter og et blik bag kulissen. Man kan læse om kaos bag firstmoving initiativer, til den dybe ro jeg finder i bl.a yoga, mindfulness, rejser mm.

Du kan læse første indlæg fra Kathrine på tirsdag og ellers kan du møde hende, hvor det sker rundt omkring i Aalborg og resten af Nordjylland. Den 30. august bliver festivalen AaMaze afholdt for femte gang, denne gang i BoxTown ved Spritfabrikken i Aalborg. Vi er glade for, at hun har lyst til at være blogger hos os og dele nogle af sine tanker, så vi får et blik ind i troldmandens værksted.

Sommeren i BoxTown (Afholdt)

Skrevet af adminittp d. . Uploaded i Brug din by, Events, Kultur.

På C.A. Olesens Gade 1 – i indgangen til de gamle spritfabrikker ligger BoxTown. Navnet kommer fra de containere, som oplevelsesmarkedet er bygget af. Ideen med BoxTown er at promovere fødevarekultur og bæredygtighed med fokus på lokale landmænd og fødevarer, dyrevelfærd, streetfood, historiefortælling samt rådgivning for besøgende. Desuden består markedet også af en stor tagterrasse, hvor det er muligt at stille sulten og tørsten i lækre økologiske mad- og drikkevarer.

BoxTown står bag mange spændende events, initiativer og arrangementer. I løber af sommer byder det blandet andet på:

I denne uge er der

  • Fredag d. 8. juni: BoxTown Jazz Night med den dygtige musiker Kenneth Dahl Knudsen. Det bliver en intimkoncert med kun plads til 30 personer.
  • Lørdag d. 9. Afro Fusion med Mandala Bodega + DJ Voodooman, som kommer og spreder fantastisk stemning på BoxTowns tagterasse med lækre afrobeat rytmer.

Find mere information og biletter på BoxTowns Facebookside

Derudover er der i juni

  • Mindfullness Sunday med yoga
  • Slow food med Hardy (d. 29. juni)
  • Prideweek (Uge 26 – med pride d. 30. juni)

Juli kommer til at bestå af

  • #metoo kampagne med videoer lavet af professionelle skuespillere med sandfærdige historier (arrangør Christian Gade, skuespiller Aalborg Teater)
  • Madsamling – torvedage med marked, hvor producenterne kommer ind med deres råvarer
  • Gastronatium et samarbejde med AAU omkring installationer

Der kommer løbende mere information omkring sommerens events på BoxTowns Facebookside

 

Vinter åbning af BoxTown

Skrevet af adminittp d. . Uploaded i Samfund & Erhverv.

BoxTown åbner for vintersæsonen fredag den 12. januar kl. 11.00.
Der er en masse godt på programmet, for selvom det er koldt og mørkt, garanterer BoxTown hygge og gode oplevelser. Der vil være adskillige events, og de fleste kan man deltage i ganske gratis!

“Jeg glæder mig helt vildt til at starte op igen. Vi får så mange henvendelser fra både private og virksomheder, som efterspørger mere bæredygtighed. For mange betyder det en lettere genvej til de lokale lækre produkter, som de ellers ikke har adgang til i hverdagen.” fortæller Kathrine Skovsgaard begejstret.

Varme og hygge

BoxTown vil i vintermånederne byde på varme lækre retter i deres køkken, og street-køkkenerne har også en særlig vinter-menu.
I markedet kan man få årstidens grønt og frugt, samt lækkert frilands kød fra de lokale gårde. BoxTown får friske varer hver eneste uge og varerne afhænger af gårdene. Man vil derfor altid få helt friske, lokale og bæredygtige produkter.

I forbindelse med diverse events, vil der forekomme længere åbningstider. Hold dig opdateret her på eventen, og på facebooksiden, hvor vi løbende opdaterer. Aftenskolen AOF Nord har bl.a en række spændende events hos BoxTown. Se mere her: http://nord.aof.dk/temaer/boxtown/.

BoxTown lover os et spændende vinter-program og selvom det er koldt og mørkt, så er der lunt og hyggeligt hos dem. Du kan bl.a i deres lounge spise din mad og hygge. Ligeledes kan man i deres VIP lounge ovenpå og i vores DOME nyde en forfriskning.

Priserne er i bund, så alle kan være med! 
Menukortet kommer op løbende, og vil ændre sig uge for uge, da menuen sammensættes af råvarer fra gårdene, således at alt er mest mulig bæredygtig.
Barpriserne er i bund. – og her får du også økologisk øl og endda en cocktail sammensat af Claus Seier

Generelle åbningstider i januar/februar
Torsdage kl 11 – 14
Fredage kl 11 -17
Lørdage – søndage: kl 11 -14

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.
Tilmeld nyhedsbrev