Skip to main content

Tag: karriere

Ukuelig optimist og iværksætter der elsker det skæve, de nye løsninger, udviklingen og innovationen

Værdier som gensidig respekt, god opførsel, samarbejde, at se på ”bolden” og ikke på personen, er nogle af de høje krav Lise-Lotte terp, ejer af ProConsi International, stiller til sig selv og til dem, hun spiller sammen med – vi skal gøre os umage og gøre vores bedste

Lise-Lotte ser mennesket og opgaven, og er god til at få det til at komplimentere hinanden. Som menneske er hun udholdende og arbejder solen sort, når der er brug for det, og fortsætter med et glimt i øjet.

– Jeg er så også virkelig god til at holde fri, når jeg har bestemt mig for det. Jeg elsker naturen og de små ting i livet. Jeg er utrolig heldig med virkeligt mange gode og dygtige mennesker omkring mig og elsker et godt samarbejde med gode resultater.

En verden i forandring kalder på bæredygtige løsninger

I en verden, hvor fronterne trækkes op, bliver vi mere opmærksomme på det, der ”rør” sig. Uanset om det er krig, klimaforandringer eller pandemier. Vi bliver påvirket og ændrer adfærd i forhold til de påkrævede forandringer. Enten fordi der politisk bliver reguleret i vores samfund og/eller fordi vi har behov for at ændre vores tilgang til eksempelvis jordens ressourcerne, etiske levestandarder eller kriser.

Lise-Lotte fortæller, at hun gennem mange år har arbejdet meget med og i det arktiske. I særdeleshed med og i Grønland, grundet hendes egen opvækst og karriere i Grønland. Interessen for Arktis er enorm i dag. Mange lande har geopolitiske interesser og strategiske grunde for at gøre sig gældende i Arktis.

– I mit arbejde i det arktiske, møder jeg ofte det lokale behov, udtrykt i form af bæredygtige løsninger. Det er ikke altid udtalt i de vendinger, men indholdet er ønsket om bæredygtige løsninger mod mere selvstændighed og økonomisk formåen, fortæller Lise-Lotte.

Udenforstående er ikke altid tunet ind på bæredygtigheden i den lokale kontekst herunder forståelse af bæredygtighed for hvem og hvordan. Den klarhed og enighed er vigtig og væsentlig, supplerer Lise-Lotte:

– Jeg tror stadig på, at relationer skabt gennem tillid og respekt giver gode partnerskaber og at det bæredygtige er i alles interesse. For nogle kommer det som et krav fra beslutningstagere eller forbrugere, for andre er det et mål i sig selv. I et godt partnerskab får man italesat bæredygtigheden og hvordan den skal udmønte sig. Det er i praksis at bæredygtigheden skal virke, så er det også i den kontekst, at udviklingen finder sted.

Relationer og mennesker – nutidens og fremtidens ressource

Mennesker og relationer vil altid være vigtige for Lise-Lotte. Hun er helt klart en netværksperson.

– Jeg har mange relationer. Nogle af dem er jeg i meget kontakt med, andre møder jeg af og til og igen andre endnu sjældnere. Jeg bruger meget tid på relationer og jeg har aldrig spildt min tid.

Lise-Lotte har et stort udsyn og betragter verden som hendes arbejdsplads. Hun er passioneret om det vi kan sammen på kryds og tværs. Løsningen for en lokal erhvervsudvikling kan nemt ligge i et internationalt samarbejde og eksempelvis teknologisk videndeling. Det har hun oplevet utallige gange. Det forunder- lige ligger også her i at arbejde på tværs af kulturer, det være sig nationaliteter eller på tværs af forskellige typer af organisationer. Lise-Lotte smiler:

– Organisationer har også deres egen kultur. Det er så fascinerende.

I løbet af en arbejdsdag i hendes virksomhed, ProConsi International kan hun nemt have møder på internationalt niveau, drøfte muligheder med en lokal virksomhed og arbejde strategisk i et nationalt netværk.

– Jeg svinger godt mellem de tre niveauer og så mellem de konkrete projekter kontra policy. Mit omdrejningspunkt er strategi, ledelse og udvikling. Uanset om det er store internationale projekter eller mindre lokale konkrete behov, så er det vigtigt at de tre elementer er på plads.

Lise-Lotte er kreativt indrettet og hun får mange gode ideer henover en uge. Nogle af dem skal videre og andre noterer hun og gemmer, som hun siger:

– Det er i det tilfælde af at jeg skal bruge dem senere. Jeg kan roligt indrømme, at jeg har mange på lager. Det handler jo om at være kreativ, hvis man som jeg, er drevet af at tænke nye løsninger og skabe nyt. Det udviklende element er helt klart min passion.

Guldet for enden af regnbuen

At arbejde på tværs af forskningen, det private og det offentlige, kræver ofte håndholdte indsatser. Det kræver lidt mere, men til gengæld når vi længere og ofte mere innovativt. Forskningen har,

efter Lise-Lottes mening, den force at bringe ny viden til bordet. Samarbejdet mellem det private, offentlige og forskningen har på en og samme tid sine vanskeligheder og fordele i selve konstruktionen. Det er forståelsen og samarbejdet mellem de tre meget forskellige former for aktører. Her skal tre forskellige ”bundlinier” tilgodeses: Det offentlige/politiske har sin berettigelse i et demokratisk system baseret på folkets stemmer til kommunalvalg og folketingsvalg. Lise-Lotte fortsætter:

– Den private sektor taler business og økonomisk bundlinie og forskningen taler (ny) viden. Tre helt forskellige bundlinier og hvorfor giver et samarbejde så mening. Hvorfor gøre sig ekstremt umage i det felt?

Svaret, mener Lise-Lotte, ligger blandt andet i fordelene ved at ingen af parterne går efter den samme ”bundlinie”, men de bringer alle deres særlige viden og kompetencer til samarbejdet og på den måde kan der ske en forandring – en udvikling og parterne tilgodeses. Ingen kan i virkeligheden undvære hinanden. Her lig- ger ofte helt uudnyttede muligheder og potentiale. Udfordringerne ligger på samme tid i at parterne har forskellige tidsforløb indbygget. Det offentlige lever i politiske til-og fravalg indenfor en given valgperiode.

Det private har travlt og har brug for gode løsninger i et hurtigt tempo og forskningen har indbygget et langt tidsperspektiv fordi forskning netop tager tid til at forske. Løsningerne ligger i at oversætte værdiskabelsen løbende i processen og at forventningsafstemme og identificere det udbytte, der ligger løbende undervejs i forløbet frem til det endelige produkt.

– Jeg har ofte set guldet for enden af den regnbue – når det samarbejde lykkedes til gavn for alle parter, så går det op i en højere enhed.

Hvorfor starte egen virksomhed, når der er gode jobs i sigte?

Lise-Lotte har ikke startet egen virksomhed af nød. Hun har godt gjort det, fordi hun ikke kunne lade være.

– Min indre entreprenør trængte til at få luft, til at komme frit frem og til at udfylde en rolle i de mange ting, der skal gøres ”derude”.

Der er uendeligt mange muligheder lokalt, nationalt og internationalt og dem har jeg taget fat på, smiler hun og fortsætter:

– Formningen af fremtiden tilhører dem der går den vej. Vi skal arbejde og samarbejde endnu mere. Vi skal fokusere på udviklingen, på ny teknologi, på nye samarbejdsmetoder, videndeling og have fokus på bæredygtige løsninger. Som ukuelig optimist med et meget lyst livssyn, går jeg gerne den vej i samarbejde med dygtige mennesker, vigtige relationer og bæredygtige partnerskaber.

 

FAKTA

NAVN Lise-Lotte Terp

ALDER 53 år

UDDANNELSE Cand. Scient adm. fra Aalborg Universitet KARRIERE Jobs som direktør, sekretariatschef, minister- sekretær, direktionssekretær, bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem

ERFARING Har arbejdet i det private og det offentlige JANUAR 2023 Startede Lise-Lotte sin egen konsulent- virksomhed ProConsi International

BETROEDE HVERV Bestyrelsen Arctic Hub og bestyrelsen Nordsøen Fri Fagskole samt styregruppen AAU Arctic, Aalborg Universitet

 

ProConsi International

Telefon: 20737009

E-mail: lltproconsi@outlook.dk

www.proconsiinternational.com

 

 

Unges valg af ungdomsuddannelse

“Hvad vil du være, når du bliver stor?” Sådan har det store samtaleemne lydt helt tilbage til børnehavetiden, hvor svaret fra drenge og piger ofte faldt på henholdsvis politibetjent og frisør. For det lyder da lige til, bare at gøre ligesom de andre. Dog skal virkeligheden vise sig at være en anden, for det kræver mange år og en længere række uddannelser for at nå dertil, og uddannelse betyder, at der skal knokles hårdt, og tages beslutninger for fremtiden, for til sidst at kunne opnå sine ønsker

Mit eget svar til dette spørgsmål har altid været en del skiftende, men ofte lød det på “Det ved jeg ikke”, for det er svært, at være lille i en stor verden og skulle tage sådanne afgørende beslutninger for sin fremtid, når man endnu ikke er klar over, hvad man ønsker at beskæftige sig med resten af sit arbejdsliv. Samtidig er vores samfund efterhånden skruet sådan sammen, at der ikke er plads til fejl – en såkaldt nulfejlskultur – så hvad nu hvis man vælger forkert?

Man kan altid tilpasse undervejs

Denne usikkerhed medfører, at langt størstedelen af unge i disse år vælger at tage en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse. For mange unges vedkommende er baggrunden for denne beslutning, koblet tæt sammen med en følelse af tryghed og sikkerhed ved at vælge en gymnasial uddannelse, da man derefter kan blive optaget på alle videregående uddannelser, grundet krav om en studentereksamen. Man har derfor ikke låst sig fast på en bestemt karrierevej, men kan altid tilpasse sig sin uddannelsesplan efter eventuelle nyopståede interesser.

Denne udvikling kan også tyde på, at der i vores samfund er opstået en større ulighed i befolkningen, og samtidig en højere status blandt folk med en akademisk uddannelse fremfor faglærte folk. Dette scenarie går helt tilbage til før i tiden, hvor det var mere velanset at blive vurderet boglig fremfor praktisk orienteret elev, men udspiller sig også tydeligt i min folkeskoleklasse, hvor blot 2 ud af 22 elever, har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Dog er der stærkt brug for erhvervsuddannede folk, for allerede om 5-10 år, vil vi mangle op mod 70.000 faglærte i Danmark. Derfor har regeringen fra i år, 2019, indført en række skærpede adgangskrav for ansøgere til gymnasiale uddannelser, heriblandt karaktergennemsnittet, som nu lyder på 5,00 i snit, og samtidig er gennemsnittet til erhvervsuddannelserne faldet til 2,00 i snit.

Presset til at vælge

I begyndelsen af 8. klasse blev vi præsenteret for kommunens UU-vejleder – Ungdommens uddannelsesvejledning – som skulle vejlede os på bedst mulig vis, så vi til sidst kunne træffe beslutningen om hvilken ungdomsuddannelse vi hver især ønskede at søge ind på efter folkeskolen. Dette tiltag har været en god hjælp for mange, men mine klassekammerater og jeg, har også følt det som en konstant stressfaktor, hele tiden at blive mindet om, at ansøgningsfristen nærmer sig med hastige skridt – især når man er i tvivl om, hvor man ønsker at søge hen.

Selv har jeg mange gange oplevet, at lige meget hvilket selskab jeg var iblandt, så formåede alle nysgerrige familiemedlemmer og bekendte, at spørge ind til hvad mine planer for min kommende ungdomsuddannelse bestod af. Dette er selvfølgelig kærligt ment, og blot af interesse for min fremtid, men efterhånden føltes det også en smule pinligt, som et nederlag og endnu en stressfaktor, gang på gang at fortælle, at jeg stadig var i tvivl om mit valg af ungdomsuddannelse, for de ældre generationer mener vel, at vi unge ikke burde klage med alle disse muligheder, der er tilgængelige for os i dag?

Vælg ungdomsuddannelse ud fra interesser

For at tage udgangspunkt i mit eget valg af ungdomsuddannelse, og mine tanker bag den endelige beslutning, vil jeg lige fortælle om hvad mit valg af ungdomsuddannelse faldt på efter længere tids overvejelse. Jeg er en pige, som rigtig godt kan lide at gå i skole, lære nyt og udvikle mig rent fagligt. Jeg har mange ønsker og høje ambitioner for mit fremtidige arbejdsliv, samt viljen, motivationen, gejsten og lysten til at betale prisen, i form af en lang række uddannelser, mange år som studerende, samt de utallige afleveringer, opgaver, test, prøver og eksamener, det kræver, for at nå dertil. På baggrund af dette stod det klart for mig, at en gymnasial uddannelse er det rigtige valg af ungdomsuddannelse for mig.

Dette skridt var, for mig, sådan set nemt nok at få afklaret, det egentlige problem, der har kostet mig mange timers tvivl og overvejelser, kom først derefter – for hvilken gymnasial uddannelse skulle jeg så vælge?

Det tog mig godt og vel halvandet år, før jeg en skønne dag blev afklaret med mit valg af ungdomsuddannelse, og langt om længe kunne lægge det store dilemma om at søge ind på STX eller HHX bag mig. Mit valg faldt på HHX – den Merkantile Studentereksamen – da jeg ønsker at pege min ungdomsuddannelse i retning af mine interesser, og hvad der senere kunne være potentielle karriereveje for mig. Selvom det bliver en stor omvæltning, at gå fra folkeskolen, det sted hvor jeg har gået i skole de sidste 10 år, og til gymnasiet med en masse nye mennesker, så ser jeg rigtig meget frem til at påbegynde min gymnasiale uddannelse om blot få måneder. Jeg er super glad for mit valg, og glæder mig til at møde mine nye klassekammerater, samt erstatte nogle af folkeskolens almene fag, og i stedet prøve kræfter med helt nye fag såsom økonomi, erhvervsjura, psykologi og spansk.

Grib chancen

Lad os tage springet ud i det ukendte, og gøre op med nulfejlskulturen. For er det ikke det rigtige valg man træffer første gang, så vælger man blot om igen, og håber på, at denne vej er den rette i livet, og det der gør én lykkelig. For det er menneskeligt at begå fejl, og en løgn hvis man benægter dette. Det at begå fejltagelser eller at ombestemme sig, er blot ting som medfører mere erfaring og kendskab til, hvad det egentlig er, man ønsker at få ud af sit karriereliv. Hvis du har et ønske om at afprøve noget, men som du aldrig har fået ført ud i livet, så grib chancen og håb på det bedste. Hvis det viser sig, at være noget andet end det du havde regnet med, så se det ikke som et nederlag, men som en sejr, for nu er du blevet klogere på dig selv, og kan slippe “hvad nu hvis”-tanken, hvilket du aldrig ville have kunnet gøre, hvis ikke du havde taget springet ud i det ukendte.

Jeg har valgt ungdomsuddannelsen HHX, som for mig er ukendt – og jeg glæder mig rigtig meget til at få en helt ny hverdag, samt udvikle mig i takt med mine nye oplevelser og erfaringer!

Tak, fordi du læste med.

Knus fra Julie 🙂

Julie Gjesing Janum går i 9.B på Karensmindeskolen.
Julie var i praktik her på APPETIZE-redaktionen tidligere på foråret

 

Gymnasiale uddannelser:

  • STX – Almen studentereksamen
    3-årig gymnasial uddannelse med særligt vægt på almendannende- og boglige fag.
  • HHX – Merkantil studentereksamen
    3-årig gymnasial uddannelse med særligt vægt på økonomiske- og merkantile fag.
  • HTX – Teknisk studentereksamen
    3-årig gymnasial uddannelse med særligt vægt på tekniske- og naturvidenskabelige fag.
  • HF – Højere forberedelseseksamen
    2-årig studieforberedende gymnasial uddannelse med særligt vægt på almendannende fag.

Erhvervsuddannelser:

  • EUD – Erhvervsuddannelse

  • 3-årig teoretisk og praktisk erhvervsuddannelse inden for selvvalgt erhverv.
  • EUX – Erhvervsuddannelse og studentereksamen

  • 4-årig gymnasial erhvervsuddannelse med særligt vægt på erhvervsfag i kombination med almene fag på HF-niveau.

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev