Skip to main content

Tag: Kærlighed ved første hik

Anmeldelse: Kærlighed ved første hik – The musical

Den 27. november var der premiere på tv- og romansuccessen ”Kærlighed ved første hik – The musical”. Det var et kært gensyn med Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen i rollerne Anja og Viktor. Filmsuccesens øvrige skuespillere, som Joachim Knop (Peter) og Karl Bille som Torkild, gav den også gas under showet.

Dennis Jürgensen udgav i 1981 bogen Kærlighed ved første hik, som Regner Grasten i slutningen af 90’erne så et stort filmpotentiale i. Så den 15. oktober 1999 havde filmatiseringen biografpremiere, og blev en stor succes med 521.399 solgte billetter i Danmark. I årene efter blev successen gentaget med fire forsættelser, hvoraf den seneste ‘Anja og Viktor – i medgang og modgang’, tonede frem i de danske biografer i 2008.

10 år senere, den 27. november 2018, stod skuespillerne igen forenet på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center. Og hvilken forening! Det var et forrygende show med fuld fart fra start til slut. Fortællingen var genial, og rollerne stadig velkendte, som vi kender dem fra filmen.

Hæsblæsende comeback

Musicalen tager udgangspunkt i to handlingsforløb. Det ene forløb var et flashback til den tid i gymnasiet, hvor den kiksede Viktor hovedkulds forelsker sig i den smukke og tjekkede Anja. Her fik de to unge stjernefrø Nicolai Jensen og Anna Clara Sachs Leschly debut i rollerne, som de unge udgaver af Anja og Viktor. Karaktererne var godt castet og sang begge fantastisk. I flashbacket blev publikum præsenteret for de velkendte sætninger som: ”Jeg kunne godt tænke mig at købe nogle kadonger” og ”Jeg tager et glas mælk til det andet ben”, og her blev der virkelig hylet af grin. I det andet handlingsforløb møder vi de nu 20 år ældre Anja og Viktor i deres ægteskabelige krise. Selvom årene er gået, og deres datter Amanda er flyttet på efterskole, er karakterne stadig ligesom man kender dem fra filmen, og man kan ikke andet end at holde af dem. Selvom de kæmper for deres kærlighed og alt synes kaotisk, så har de dog et bånd, der er umuligt at knække.

Scenen var utrolig flot og fungerede perfekt i sceneskift, så alt fik en flydende og professionel overgang.

Musikken leveres live på scenen af det danske band Innocent Blood, der også stod bag filmens populære soundtrack fra 1999 indeholdende numre som ‘Min helt alene’, ‘Den første gang’ og ‘I nat står tiden stille’. Musicalen byder desuden på et glædeligt genhør med en række andre danske 80’er- og 90’er-hits, og det gav virkelig en fest med sange man kunne synge med på.

Som et ekstra krydderi kunne Oliver Bjerrehus ses i sin absolutte skuespillerdebut. Så udfordringen var stor i rollen som playboyen, der bejler til den voksne Anja, og vil gøre alt for alt skubbe Viktor ud af Anjas liv. Oliver passede fint til rollen som den noget overlegne type, og både skuespil, sang og dans, kan han nu også vinge af i sit cv.

Hvis man elsker filmene er musicalen helt klart et must. Den giver både et godt grin, en fantastisk musikalsk oplevelse. Og for os, der er vokset op med filmene, giver det også et flashback på dengang i slut 90’erne. Helt klart en forestilling, som kan ses af alle aldre, og som giver et dejligt kick af krydderi i en kold vintertid. En Anja-epidemi har bredt sig i Aalborg.

Kærlighed ved første hik kan ses hos AKKC indtil 1. dec. Se mere her


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev