Skip to main content

Tag: iværksætterserien

Nordjysk tøjfirma hentede ”løver” med hjem fra København

Tøjbrandet Shaping New Tomorrow har siden 25. august 2017 haft egen forretning beliggende på Boulevarden centralt i Aalborg, udelukkende for at kunne sælge tøj under SNT-brandet. Virksomheden blev stiftet i 2015 af studerende Kasper Ulrich, Christian Aachmann og Christoffer Bak, der ønskede at skabe stilrent herretøj med god komfort, der kunne bruges både til store begivenheder og i dagligdagen.

De sidste tre år har budt på løbende videreudvikling af bestselleren – de karakteristiske Signature-bukser – samt introduktion af T-shirts, sweatshirts mv. Stifterne har på det seneste fået mere vind i sejlene efter deres deltagelse i programmet Løvens Hule på DR, hvor de pitchede konceptet foran garvede erhvervsfolk og gik derfra med Just-Eat-stifter Jesper Buch og Birgit Aaby, stifter af rengøringsfirmaet Combi Service, som investorer.

Dermed en anerkendelse af konceptet – og det hårde arbejde, der lå bag konceptets udmunding i en egentlig virksomhed, hvis stiftere har klare mål for fremtiden. 

Plads til både komfort og stil

Christoffer Bak sidder med produktudvikling, kommunikation med producenter og står ofte bag disken nede i butikken. Han fortæller, hvordan SNT-tøj adskiller sig fra så meget andet.

Filosofien er, at man skal kunne bruge vores tøj, uanset hvad man skal – om man er ude på universitetet, i skole, om man er på arbejde, om man skal i byen, eller om man skal cykle et eller andet sted hen, siger han. Og hvordan kommer tøjets anvendelighed så til udtryk?

Det kommer til udtryk, når man prøver tøjet. Der er to faktorer, vi arbejder med. Den ene er, at det skal være rigtig blødt og lækkert mod huden, og så er der rigtig meget stræk i alle vores produkter, så man kan bevæge sig uden rigtig at mærke, at man har tøj på, svarer Christoffer Bak.

En anden stor faktor i idéen var egentlig også, at dengang, vi gik i gymnasiet, havde vi alle tre en enorm frustration over det her med at skulle tage sine stive cowboybukser på i skole i stedet for et par joggingbukser, som man hellere ville have på, men ikke så særligt smarte ud. Så det var egentlig de to ting, der var grundlaget for det, fortsætter han.

Foto af Balazs Popal

Tøj til alle typer

For Christoffer Baks vedkommende begyndte tøjeventyret allerede på sit andet studieår, hvor det gjaldt om ikke blot at designe tøjet, men også at få sat nogle symaskiner i gang hos en producent, der kunne følge logikken i tøjet til alle lejligheder.

Dengang jeg gik på 4. semester på HA’en (Erhvervsøkonomi, red.), tog jeg tre uger til Portugal, hvor jeg kørte rundt, og jeg tror, jeg besøgte et sted mellem 25-30 producenter og valgte to, som troede på den her vision, fortæller Christoffer Bak.

Kort efter åbnede SNT sin første butik, der lå på Jens Bangs Gade og siden rykkede til Boulevarden. Målgruppen har hele vejen igennem været mænd i alle afskygninger, lyder det fra Christoffer Bak.

Folk har jo alle mulige forskellige formål i deres liv, men de fleste vil gerne se nogenlunde acceptable ud. Det er meget forskelligt, hvor meget vores kunder går op i det, men til en eller anden grad skal man have noget acceptabelt tøj på, og uanset hvad type du er, oplever vi, at man synes, det er superfedt og behageligt at have på, siger han.

Designmæssigt er målet fremadrettet at lave nye linjer af bukser, så der bliver noget for enhver smag. Dette ved at dreje på knapperne ”pæn” og ”casual”.

Inden året er færdigt, kommer vi til at have tre linjer af bukser, hvor der både er Signature-linjen, og så er der en mellemting, som er lidt pænere og superbehagelig, og så kommer der en decideret suit line, hvor de her blazere også kommer til, røber Christoffer Bak.

Test, test, test – og lær af fejl

Pointen med i det hele taget at have åbnet en fysisk forretning i stedet for at agere leverandør for andre tøjforretninger er todelt: for det første den tese, at butiksansatte kan yde den bedste vejledning, når de kun behøver kende til ét brand. Desuden er der det økonomiske, fremhæver Christoffer Bak.

Det er meget strukturen – især i tøjbranchen og sikkert også i andre brancher – at når du sælger det (tøj, red.) ud til butikker, så skal de have en eller anden margin på det, og i tøjbranchen er det typisk gange 2,5. Så det vil sige, at de skal kunne tjene gange 2,5 på, hvad de indkøber det til, forklarer han.

På et tidspunkt ville det være rart at åbne flere butikker, og på den front skuer SNT-holdet over grænsen. Det er planen, at brandets muligheder for at trives i nærmarkederne Tyskland, Holland, England, Sverige og Norge skal testes af.

Vi har valgt de her nærmarkeder, fordi det er det, der som udgangspunkt minder mest om vores kunder herhjemme, men måden, vi finder ud af, hvad afgrænsningerne er, og hvordan de skal have det præsenteret, det er ved at teste, siger Christoffer Bak.

Test, test, test. Det er sådan, vi altid har opereret. Og så kommer vi til at lave nogle fejl – det er helt sikkert – men så laver vi nogle learnings af de fejl, og så tilretter vi dem ligesom efter det, fortsætter han ivrigt.

SNT’s flytning til nye lokaler

Løverne kommer

April måned endte SNT-drengene som sagt på landsdækkende fjernsyn i regi af programmet Løvens Hule. Over for et panel af erhvervsledere pitchede stifterne konceptet om bukserne til alle lejligheder. At fortælle om deres passion for forretningen var noget helt særligt.

Det var helt vildt, for så forsvandt hele reklameaspektet i det. Det var bare os som dem, der nu laver det, der fortalte, hvorfor det, vi laver, er unikt, siger Christoffer Bak.

Et par løver, der begge selv er iværksættere, investerede i SNT, og med pengene fulgte derfor også en masse nyttig viden. Spurgt om, hvordan de ”kloge penge” har gavnet tøjfirmaet indtil videre, svarer Christoffer Bak:

Rigtig meget netværk og hjælp til, hvad for nogle strategiske fravalg, vi skulle lave. Men vi er en virksomhed, hvor vi er meget klar i spyttet om, hvor vi gerne vil hen, så det er ikke fordi, vi har stået og manglet det helt vilde strategiske indspark. Det har mere været korrektioner af, hvad vi har haft af strategiske planer for fremtiden.

Det kræver noget at begive sig ind i Løvens Hule, men har man styr på tingene, skal man nok komme helskindet ud, er vurderingen.

Man skal i hvert fald have sikret sig, at man har styr på sin virksomhed, og at man tilbyder noget, der til en vis grad er unikt, for ellers kommer man ikke til at fremstå særligt godt. Hvis man skal gå i Løvens Hule, skal man virkelig have et eller andet, man gerne vil have folk til at høre, men hvis man har det, ville jeg anbefale alle at give det et skud, siger Christoffer Bak.

Ny løsning gør det lettere at drive webshop

Det er alle forundt at starte en webshop – og webshops er også en typisk prøveklud for mange, der går med tanker om at blive iværksætter. Således er der i dag et væld af store og små webshops, der enten satser på succes via et bredt sortiment af forskellige varer eller vælger at specialisere sig inden for nicher, fx tøj og sportsudstyr.

Man slipper ikke for konkurrence, bare fordi man vælger at sælge ting på nettet kontra fra en fysisk butik i gågaden. Hvad andre webshops sælger, til hvilken pris, med hvilke leveringstider osv. er noget, den ambitiøse webshopejer skal holde øje med, og dette førhen meget tidskrævende arbejde er nu gjort en smule lettere takket være systemer, der kan stå for hele konkurrentovervågningen – bl.a. det system, e-shoptimizer har lanceret.

illustration af e-shoptimizer

Alt sættes i system

Virksomheden e-shoptimizer blev stiftet af de tre softwarestuderende Morten Brodersen Jensen, Jonathan Toftegaard Hansen og Thomas Holm Thomsen. Alle tre bliver færdige med kandidaten her til sommer, og de to førstnævnte har planer om at gå fuldtid i virksomheden fra 15. juli. De fortæller nærmere omkring, hvad alt det med konkurrentovervågning består i.

Vi har udviklet et system, hvori kunderne kan se alle deres produkter, og så crawler vi deres angivne konkurrenters webshops og matcher alle konkurrenternes produkter med vores kundes produkter, forklarer Morten Brodersen Jensen.

Dermed vil kunden have et udgangspunkt i forhold til at vurdere, hvilke af sine produkter priserne med fordel kan skrues op eller ned på, hvilket kunden kan gøre direkte i e-shoptimizers system. Idéen med produktmatching og konkurrentovervågning er kommet til på baggrund af efterspørgslen fra markedet.

Udviklingen af systemet startede som et studieprojekt med en stor, skandinavisk webshop, som har hovedsæde i Aarhus. Til at starte med ville vi gøre det mere simpelt at kunne ændre priserne i deres CMS-system (Content Management System, der hyppigt benyttes til webshops, red.) ved at trække dataene ud og administrere det i ét simpelt system med fokus på optimering af arbejdsgange. Efterfølgende er alt det her med konkurrentovervågning så kommet ind over og er nu den bærende del af systemet, fortæller Jonathan Toftegaard Hansen.

De tre iværksætteres konkurrentovervågningstjeneste har selv konkurrenter, og ifølge Thomas Holm Thomsen er det e-shoptimizers fortrin, at tjenesten kører af sig selv.

– Vi adskiller os fra nogle af konkurrenterne på markedet ved, at alt det her er fuldautomatisk. Det eneste, vores kunder skal gøre, er at indtaste domænenavnet på deres konkurrent, og så håndterer vi resten. Hele den her proces med indhentning af data sker fuldt automatisk, så det kan ikke være nemmere, siger han.

Forretningsindsigt baner vejen for bedre prissætning

At det er tidsbesparende at overlade manuelt arbejde til en maskine er intet under, men stifterne af e-shoptimizer ser profitten at hente i tilrettelæggelse af sine tilbud ud fra info om, hvad konkurrenterne gør.

På bundlinjen skulle det gerne give noget mere, for man rammer markedet med de rigtige priser og har altid de rigtige produkter, så når kunderne kommer ind på ens side, kan man altid være konkurrencedygtig, insisterer Jonathan Toftegaard Hansen.

I e-shoptimizer har man oplevet forskellige grader af seriøsitet hos webshopejere, når det kommer til, hvor meget tiltro de har til den indsigt, man får gennem konkurrentovervågning. Men når alt er sat i system, får man indtryk af, hvor man med fordel kunne justere fx priser.

Vi har netop implementeret lagerstatus og leveringstid, så man kan se ved ens konkurrenter, om de har produktet på lager, og hvor lang tid der går, inden det bliver leveret. Det er ikke sikkert, at man altid behøver at underbyde sine konkurrenter, men hvis man kan se, at de ikke har varen på lager, kan man eventuelt godt tage lidt mere for den og så øge ens profit i sidste ende, fortæller Jonathan Toftegaard Hansen.

Systemet kan også bidrage til at afsløre fusk, fx forbudte prissætninger.

En tysk kunde, vi lige har talt med nu her, var meget interesseret i at kunne overvåge deres konkurrenter i forhold til, om de gik under, hvad leverandøren havde sagt, at de skulle udbyde det til, beretter Morten Brodersen Jensen, og ifølge ham var der faktisk i den konkrete situation konkurrenter, som havde prissat for lavt.

Med på maskinintelligensbølgen

Det går stærkt for iværksætterne, der for tiden prøver at få flere webshops til at benytte sig af platformen. Holdet bag e-shoptimizer skønner, at tjenesten er god, som den er nu, men i fremtiden vil man kunne se på, om webshopejerne skal tilbydes endnu mere.

Lige nu skal vi ikke have så mange flere features på, selvom der selvfølgelig kan komme lidt justeringer, men nu har vi et produkt, vi skal prøve ud at sælge først og fremmest og få nogle kunder ind på det. Når vi så har skaffet kunder nok til reelt at kunne leve af dem, kan vi begynde at se på at udvide med yderligere features, siger Morten Brodersen Jensen.

Anerkendelse fra erhvervslivet har e-shoptimizer allerede fået i form af forskerparken NOVI’s NewTech-legat på 250.000 kr.; midler, som Morten Brodersen Jensen og Jonathan Toftegaard Hansen vil leve af den første rum tid, mens Thomas Holm Thomsen flytter til Aarhus for der at arbejde fuldtid i den it-virksomhed, han var studiejobber hos. Holm Thomsen vil dog stadig støtte e-shoptimizer fra sidelinjen og opfordrer til brug af tjenesten.

Man skal vælge os, hvis man er klar til at tage sin virksomhed til det næste skridt – for det første kan du fuldautomatisere hele den tunge administrationsproces med overvågning af konkurrenter, og det bliver mere og mere relevant, jo større du bliver, siger han.

Jonathan Toftegaard Hansen råder webshopejere til at hoppe med på bølgen inden for kunstig intelligens og maskinintelligens, der kommer til at spille en stadigt større rolle.

Der er et konstant arbejde i forhold til konkurrentovervågning, og det handler om altid at være proaktiv i et marked, der er så dynamisk – så i stedet for at bruge utallige timer på at udvikle et system, som muliggør automatisering af konkurrentovervågningsprocessen, kan man med fordel billigt hoppe på vores system og være med på frontlinjen til at starte med, siger Jonathan Toftegaard Hansen.

Ambitiøs leasingportal i rivende udvikling

Leasing findes i talrige former og er svært at definere ud i detaljen, men det dækker over leje eller udlejning af aktiver for en længere, tidsbegrænset periode.

Ved leasing af bil er de mest gængse former nok finansiel flexleasing, der minder om finansiering, som primært laves af brugtvognsforhandlere, og operationel leasing, der er den type leasing, man kender fra reklamerne i fjernsynet. Ved finansiel flexleasing skal lejeren ikke betale den fulde registreringsafgift på bilen up-front, men betaler kun afgiften over perioden, leasingaftalen løber. Her står man selv står for vedligeholdelse, hvorefter bilen sælges til en tredjemand. Ved operationel leasing er det lidt det samme, blot at bilen er med service og leveres tilbage til udlejer efter leasingaftalens ophør.

Det er større affære at hitte ud af, hvilken type leasing passer lige til ens egne behov, og hvilken forhandler, bil eller månedlig afgift, man er villig til at acceptere ved leje af bil, fx til sommerferien, som står for døren. Leasingportalen FindLeasing blev derfor stiftet for dels at styrke lejeren ved at give mulighed for sammenligning af priser, biler og leasingaftaler på tværs af forskellige forhandlere, dels for også at give forhandlere mulighed for at nå ud til kommende lejere.

Søgemuligheder på FindLeasing

Fandt lykken på en flyver til Spanien

Blandt stifterne af FindLeasing finder man direktør Jonas Thue og salgschef Morten Grønhøj, der med en baggrund som mekaniker tog initiativ til virksomheden. Ved siden af jobbet på Arla Foods i Bislev byggede Thue og Grønhøj leasingportalen op ved at række ud til leasingforhandlere og få reklamer for deres biler på portalen først gratis, siden betalt.

Da vi begyndte med at ringe forhandlere op, startede vi bare med at finde de allerstørste leasingselskaber på Google, og set i bakspejlet var det måske ikke det allersmarteste, for de var lidt sværere at snakke med, fortæller Morten Grønhøj.

Men han og Jonas Thue knoklede igennem uden og inden for arbejdstiden og brugte pauserne i Arla Foods’ kantine med deres computere. Det hårde arbejde bar frugt, og hurtigt havde de en hjemmeside, der fik 30.000 besøgende om måneden. Under en flyvetur til Spanien for at holde ferie med nogle kammerater kunne Morten Grønhøj fortælle om netop det over for den medpassager, der endte med at blive deres første investor.

Jeg kom helt tilfældigt til at side ved siden af en mand, og det var så Carsten Rasmussen, der har Danmarks største telemarketingselskab. Han er så også medejer af Hungry.dk, Chili Security og en masse andre store sager, og det var i hvert fald den mest spændende flyvetur, jeg har været på, beretter Morten Grønhøj.

Jeg fortalte ham om, hvad Jonas og jeg havde gang i og kæmpede for at få op. Da vi gik ud af flyveren, sluttede han af med at give mig hånden, stikke mig sit visitkort og sige, at jeg skulle ringe til ham, hvis vi havde brug for penge, for han syntes, det var en god idé, fortsætter Grønhøj. Det gav iværksætterne blod på tanden efter at udvikle portalen, og i dag godt et år senere får siden 150.000 besøgende månedligt.

Overskuelige aftaler og bredere sortiment

FindLeasing har ifølge Morten Grønhøj allerede nu sikret sig pladsen som leasingside nr. 1, når det kommer til webtrafik. Fokus er for tiden på at få flere biler på platformen og at gøre det forståeligt for besøgende, hvad de forskellige leasingaftaler egentlig består i.

Vi vil gerne have det største udvalg inden for leasingbiler og forsøger hele tiden at få nye ind. Det er et meget forvirrende marked, for nogle aftaler er med det ene, mens andre er med det andet, og vi ser på, hvordan vi kanaliserer det her, så det giver 100 % mening for brugerne, fortæller Morten Grønhøj.

Alt kan leases; det behøver ikke kun være biler. I FindLeasing gør man sig tanker om at forøge sortimentet af leasingtilbud til at omfatte alt, nogen gider leje frem for at købe.

Vi har overvejet at udvide, når der er kapacitet til det i firmaet, for man kan også lease kontormøbler, printere, kaffemaskiner og hvad der ellers bør være, siger Morten Grønhøj.

Fx har vi lige været ved at starte noget op med motorcykler. Der har vi fået det op at køre blandt vores egne forhandlere først, og når vi så mener, at vi har noget ordentligt, begynder vi at ringe ud til alle motorcykelforhandlere i Danmark. Her til næste sommer håber vi på at have 1-2.000 motorcykler inde på siden, fortsætter han.

Morten Grønhøj (tv.) og Jonas Thue

Positivt stemt over for fremtiden

Leasing klarer sig godt – godt nok til, at også Morten Grønhøj og Jonas Thue kan leve af FindLeasing-siden med overskud til at have to webudviklere ansat. Spurgt om hvornår de oplever, at flest leaser, lyder det fra Grønhøj, at det er månederne op til sommereren.

Det er i hvert fald den periode, vi er i nu. Her mellem slut-februar og frem til juni er der, hvor man i bilbranchen siger, at der er allermest ’go’ på, og det kan vi også godt se på statistikkerne i vores Google Analytics, svarer han.

Morten Grønhøj har tillid til, at leasingbranchen har en lys fremtid foran sig. Der er for tiden tale om afskaffelse af registreringsafgiften, hvilket ville gøre det billigere at købe bil og kunne tænkes at true branchen, men Grønhøj er optimistisk.

Man skal huske på, at i Tyskland og England er hhv. 50 og 70 % af alle biler leaset ud. Det er der ikke ret mange folk, der ved, men det er de, for det kan ikke svare sig at gå ud og købe en bil dernede, med mindre de køber en brugt bil, siger han. Han mener, at minileasing, hvor man leaser for ca. en måned og frem til ét år, vil blive hyppigere i Danmark, hvis afgiften fjernes.

Vejen til, hvor FindLeasing er nu, har været lang og hård. Morten Grønhøj og Jonas Thue sagde deres jobs op, Grønhøj sagde sin bil op og måtte cykle rundt – simpelthen for at få pengene til at strække i den spæde start. Han råder andre iværksættere til at kæmpe igennem det psykiske pres, som det at starte virksomhed indebærer, ligesom han og Jonas selv måtte kæmpe sig igennem de første opkald til leasingforhandlere, der ikke alle var vellykkede.

Man tager på arbejde med den indstilling, at nu skal man have tjent penge, og så sidder man en hel dag og får nej. Det er ikke helt fedt, men lige pludselig får man den succesoplevelse, hvor man tænker, at det var fedt, og så tror man alligevel på det igen, og så kan det godt være, at kurven kan være nedadgående, men zoomer man helt ud, vil man opdage, at den generelt er opadgående, slutter han.

Millionbeløb til to unge nordjyder

Livet i de større byer har en række fordele. Man er aldrig særligt langt fra noget, om det så er arbejde, uddannelse, kulturelle tilbud osv. Bylivet har også en række ulemper, bl.a. trafikken, der forsinker turen hjem fra arbejde den sene eftermiddag og udleder masser af bilos, der forurener luften og skader miljøet. Mange kender sikkert frustrationen over dagligt at skulle acceptere lange køer i midtbyen og ønsket om, at der var færre bilister. Og ønsker man færre biler i byen, er det logiske første skridt at fjerne sin egen bil fra vejene.

Virksomheden STRØM Bikes blev startet for at kunne give folk et billigt, miljøvenligt og sundt alternativ til færdsel i bil eller bus. Med crowdfunding, hvor man indhenter donationer fra andre til at kunne starte noget op, har virksomheden produceret sine første mange elcykler af FAT Bike-modellen med tykke hjul, en 250 W motor, der kan køre op til 25 km/t, og hvis batteri ved fuld opladning kan præstere en 80 km cykeltur.

STRØM Bikes står snart klar med en ny model, deres CITY Bike, der egner sig bedre til kørsel i by, har indbygget batteri og lygter samt smalle hjul. For tiden gør STRØM Bikes klar til endnu en crowdfunding kampagne for at få kapitalen til at sende den nye model i produktion, og ellers går dagen med salg af FAT Bike samt alle de administrative og marketingrelaterede opgaver, der hører til at drive virksomhed.

Billigt og miljøvenligt alternativ til bilen

STRØM Bikes har for tiden sine to stiftere som eneste ansatte, nemlig Nichlas Lloyd Kristiansen og Morten Birch, der kender hinanden fra gymnasietiden. Idéen til at satse på elcykler kom fra deres egne erfaringer med den møjsommelig midtbytrafik.

Det kom af, at vi på et tidspunkt var i København, boede derovre og fandt ud af, at der var rigtig meget trafik. Vi brugte selv timevis på at komme på arbejde om morgenen, og derudover fandt vi ud af, hvor meget det forurenede, fortæller Nichlas Lloyd Kristiansen.

På STRØM Bikes’ hjemmeside har de en beregner, der ud fra afstanden til dit arbejde og antal arbejdsdage om ugen kan hitte ud af, hvor mange penge du sparer, og hvor meget CO2-udledning du undgår ved at skifte bilen ud med elcykel.

Det er meget besparende, for ved mange børnefamilier kan man sige, at de skal jo nok have én bil, men den anden bil koster rigtigt mange penge for dem, og der er elcyklen bare et alternativ. Det koster én krone om dagen at køre på den, hvis man lader batteriet fuldt ud; faktisk 0,76 øre, siger Nichlas Lloyd Kristiansen.

Virksomheden ikke blot sælger, men også producerer cyklerne selv via en ekstern samarbejdspartner i Shanghai. Håbet er at kunne gøre elcykler tilgængelige for alle ved at arbejde uden de mellemled, der har tendens til at presse prisen i vejret, fx selvstændig producent eller en fysisk beliggende cykelforhandler.

Grunden til, at vi kan gøre det tilgængeligt for alle, er netop fordi, vi ikke har nogen fysisk butik med de tunge omkostninger, en cykelhandler har. Og cykelhandlere går igennem rigtigt mange led, hvorimod vi sælger direkte til forbrugeren, fortæller Morten Birch.

Ville crowdfunde 40.000 dollars, fik det 11-dobbelte

Da FAT Bike i sin tid skulle have det økonomiske boost til at skyde produktionen i gang, skete det som nævnt ved crowdfunding. Folk verden over fik mulighed for at donere til formålet. Oprindeligt satsede man i STRØM Bikes på at samle 40.000 dollars. De endte med 450.000 dollars, altså næsten 3 mio. kr. Dette muliggjorde produktionen af de første 500 elcykler og banede vejen for, at stifterne af STRØM Bikes kunne gå fuldtid.

Vi var all-in på det; vi sagde vores jobs op, flyttede ind her (i Nichlas Lloyd Kristiansens lejlighed, red.) og arbejdede, købte nogle computere, og så var vi afsted. Jeg tror, at crowdfunding tiltaler, for det er det her med, at du er ny og har noget nyt at byde på, og du tænker anderledes end de meget konservative brands, som ligger på cykelmarkedet, fortæller Nichlas Lloyd Kristiansen.

Man kan også skabe meget hype omkring det gennem crowdfunding, for rigtigt mange medier kan følge med i, hvor meget der er solgt for, og de kan følge med i hele processen og vores opdateringer, så det er sjovt, for alle kan se, hvordan det går, og hvad der sker derinde, supplerer Morten Birch.

Går en fremtid i møde med elcykler til enhver smag

STRØM Bikes’ stiftere står egenhændigt for næsten alt i virksomheden. De designer elcyklerne, får dem produceret, står for leverance, grafisk materiale, egen annoncering og produktvideoer. Kun bogføringen har de pt. givet fra sig til en revisor. For dem har det virket at stå med alle opgaverne selv.

Vi tror, at kendskab er vejen til succes, for vi har mange gange oplevet, at folk er blevet snydt på stribe med indhentede tilbud på hjemmesider og markedsføring, hvor man ikke aner, hvad folk laver. Hvis man ved, hvad folk sidder og laver, er det nemmere at kontrollere det, og derfor laver vi alt in-house, og det har været fedt, siger Nichlas Lloyd Kristiansen.

Virksomheden bliver større og ønsker at blive ved med at vækste, hvor der efterhånden vil være plads til flere ansatte, bl.a. er de på udkig efter en grafisk designer. Og planen ligger klar.

Vi ser os selv etablerede i vores fire hovedmarkeder: Danmark, Tyskland, Sverige og USA. Derudover skal vi gerne vækste med i hvert fald 25 % om året, og det er jo altid bedre at være beskeden, for vi er jo nordjyder, siger Nichlas Lloyd Kristiansen med et glimt i øjet.

Tal er dog noget, man kan håbe eller spå om, men vi vil gerne lave flere produkter og ende med en produktportefølje, som kan dække alles behov. Vi vil gerne have en bycykel, en anden cykel til naturen og en tredje cykel, du kan transportere dine børn i inde i byerne. Vi vil gerne ud at mætte folks behov med den løsning, der passer dem bedst, slutter han.

Onekeystory laver animationsfilm til online markedsføring

Brugen af små videoer i virksomheders online markedsføring har vist sig at have en positiv effekt i forhold til at nå ud til folk og fortælle dem om virksomheden, hvilket giver sales leads, altså potentielle kunder. Animationsbureaet Onekeystory blev stiftet i 2014 af brødrene Aladin og Edvin Mrkaljevic og laver netop produkt- og reklamevideoer til virksomheder, der formidler meget viden på kort tid med 2D-animationer.

Foruden de to stiftere har virksomheden to manuskriptforfattere, et helt animationsteam ansvarlig for illustration, grafik, animation og lyddesign, en marketingleder samt en sælger tilknyttet.

Efter at have omsat for et betragteligt beløb i 2017 er Mrkaljevic-brødrene gået fra at have videoproduktion som et hyggeprojekt til at satse på det som deres levevej. Fra det interimistiske kontor i Aladin Mrkaljevics lejlighed i det centrale Aalborg foregår alt det administrative arbejde i Onekeystory – en virksomhed, hvis overgang fra konceptstadiet til registrering med CVR.nr. var længe undervejs.

Animeret arbejdsplads.

”Nu køber jeg domænet” 

Aladin Mrkaljevic er til dagligt kreativ direktør i Onekeystory. Da han i sin tid dimitterede fra sin ungdomsuddannelse, valgte han at tage tre sabbatår, under hvilke han blev bidt af tanken om at starte egen virksomhed.

Jeg levede af at spille poker før, og så afhænger man kun af én selv; hvert eneste sekund skulle jeg overveje, hvad jeg skulle gøre i en given situation, og det tænkte jeg var fedt nok, dengang jeg startede, for jeg kunne rejse, hvor jeg ville, og så kunne jeg spille poker fra min bærbar, fortæller Aladin Mrkaljevic.

Men så begyndte jeg at høre flere og flere iværksætterhistorier, følge med på forums og læse nogle iværksætterbøger, og så tænkte jeg bare, at det er et federe liv at kunne ansætte nogen, dele ansvar ud og så skabe noget større i stedet for kun at tænke på sig selv, fortsætter han.

Ønsket om at gå iværksættervejen begyndte lillebroren Edvin Mrkaljevic, i dag projektleder ved Onekeystory, så småt at dele, da han gennem litteratur og podcasts fik øjnene op for iværksætteri som levevej.

Da jeg gik i handelsskolen, anede jeg ikke, hvad jeg skulle lave senere i livet, og så i mit sabbatår blev jeg introduceret for iværksætteri. Så læste jeg en bog af Martin Thorborg, ”Iværksætter til jeg dør”, der gjorde mig lidt interesseret i det, og så introducerede min storebror mig også for den verden, fortæller Edvin Mrkaljevic.

Brødrene nåede frem til, at de gerne ville lave animationsfilm, da Aladin Mrkaljevic i sine sabbatår havde lært en animator med tidligere ansættelse i et stort animationsbureau at kende. For storebror Mrkaljevic var det dog svært at tage skridtet fra idéen på papir til faktisk at starte virksomheden, hvilket blev ændret af en spontan beslutning fra lillebroren, der efterhånden var løbet tør for tålmodighed.

Edvin blev ved med at komme ind mit værelse og spørge: ”Kan vi ikke starte det nu?” Og jeg blev ved med at svare: ”Vi kan lige kigge på det næste uge.” Og så kan jeg huske en af dagene, hvor jeg var rimelig træt, hvor Edvin bare sagde, at nu køber han domænet, Onekeystory.com, og så måtte vi se, om jeg ville være med, og så var det faktisk det, der satte mig i gang, fortæller Aladin Mrkaljevic.

Produktion af animationsvideo

Referencer gav de store kunder

De første par kunder fandt virksomheden over et Facebook-forum for iværksættere, til hvem de producerede videoer uden at tjene det store på det. Men deraf kom referencerne, og på et tidspunkt skulle Onekeystory levere en video til bureauets første store kunde: virksomheden Berendsen, der foretager leje, vask og levering af tekstiler og hygiejneartikler.

Fra sit studie på Aalborg Universitet havde Aladin Mrkaljevic lært Søren Wurtz at kende, der i dag er marketingleder i Onekeystory. Arbejdet for Berendsen blev begyndelsen på deres samarbejde.

Vi tog hele vejen over til København for at have en samtale med Berendsen, og det var første gang, jeg var med Aladin og Edvin, og det var sådan lidt freelance; vi var gode kammerater, der fik lov at prøve kræfter med iværksætteri, hvilket jeg aldrig havde prøvet før heller, fortæller Søren Wurtz.

Vi blev lidt nervøse i forhold til mødet og tænkte, at det ville være en god idé at have Søren med, fordi han er god til at slå koldt vand i blodet og være afslappet, så vi håbede på, at det ville have en positiv effekt for os. Efter det har vi bare fået kunder stille og roligt sådan mund til mund, der har sagt, at de godt kunne lide Berendsens video, og om vi ikke kunne gøre noget lignende for dem, tilføjer Aladin Mrkaljevic.

Bag sig har Onekeystory en række kundecases, der kan læses på deres hjemmeside, fx om rengøringsfirmaet RETB, der efter at have brugt sin video i blot 14 dage øgede omsætningen med 20 %, måtte købe tre nye firmabiler og på et tidspunkt begrænse brugen af videoen, da virksomheden ikke kunne møde efterspørgslen på sine ydelser. Arbejdsopgaver på Onekeystory er der da også blevet flere af i kølvandet på, at virksomheden endeligt selv er begyndt at gøre reklame for sine tjenester.

Før i tiden, da vi ikke brugte penge på markedsføring, lavede vi måske én video hver halvanden måned, og efter det er det bare gået rigtig hurtigt med at lave nogle. Sidste år lavede vi 50 videoer, fortæller Edvin Mrkaljevic.

Forsøg med splittesting vil munde ud i flere og bedre videoer

Det har været en målsætning fra starten af at levere et produkt at høj kvalitet og individualitet for kunden i modsætning til at producere videoer på samlebånd. Her for tiden ønsker Onekeystory at blive mere datadrevet og forbedre sin faglige kunnen ved brugen af splittesting, hvor videoers indhold justeres i det små og lanceres med mellemrum for at finde ud af, hvilke videoer klarer sig bedst.

Vi optimerer kundens content og sørger for, at de kan blive ved med at give deres community, bl.a. kundens kunder, noget content af kvalitet på den lange bane, fortæller marketingleder Søren Wurtz.

Den nye arbejdsproces baner netop også vejen for et tættere og mere længerevarende samarbejde med Onekeystorys kunder, end der har været hidtil.

Når vi tidligere har lavet en fed video for en kunde, så var projektet mere eller mindre færdigt, og det tænkte vi ikke så meget over dengang. Vi har dog efter et par år fundet ud af, at både vores kunder og os selv mister meget værdi ved at stoppe der. Vores fokus er derfor nu blevet rettet til, at vi gerne vil have flere langvarige samarbejdspartnere, hvilket er win-win for begge parter, siger Aladin Mrkaljevic.

Det kan fx være, at en kunde får lavet flere små videoer i løbet af et år, hvor vi tester og optimerer på forskellige dele af videoen, sådan at videoerne får den største effekt og derved kan tjene sig selv hjem efter nogle få uger eller måneder. Eller at de får lavet en retargeting-video til alle, der har været på deres side, samt ekstra grafikelementer til blogindlæg, visitkort, print mm. Kort sagt: at opnå maksimal værdiskabelse for vores kunder, slutter han.

Onekeystory har lavet denne præsentationsvideo om dem selv og deres arbejde:

REstart Refugees vil styrke iværksætterflygtninge

Alexis Rhyner kommer fra USA og flyttede i 2016 til Danmark for at læse på Aalborg Universitet, der passede hende bedst af de universiteter, hun havde kigget på – i en tid, hvor flygtningekrisen var blevet en fast del af den offentlige diskurs. Hun er velbevandret og har et liv som aktiv i nonprofitorganisationer bag sig, bl.a. ved i dokumentarhenseende at følge human trafficking-overleveren Norma Bastidas, der i maj 2014 gennemførte verdens længste triatlon på 6.054 km for at sætte fokus på seksuelt misbrug og menneskesmugling.

Det var i længden en økonomisk usikker tilværelse at arbejde i nonprofit, da man er afhængig af donationer, og her i Danmark er Alexis Rhyner ved siden af studiet i gang med at starte virksomheden REstart Refugees op. Virksomhedens vision er at kunne fremme flygtninges iværksætteri i deres opholdsland, så de både kan bidrage til opholdslandets økonomi, blive en del af fællesskabet for den tid, de er her, og på et tidspunkt tage hjem igen med ressourcerne til at bygge deres hjemlande op, hvis de vil det.

Crowdfundede lån skal hjælpe flygtninge med at starte egen virksomhed på ny

Idéen er at give hold med mindst én flygtning blandt stifterne med en god idé eller erfaring inden for virksomhedsdrift bag sig fundingen til at starte eller genstarte egen virksomhed eller sætte projekter i gang – en funding præsteret gennem lokalt crowdsourcet funding, der faciliteres over REstart Refugees’ platform. Alexis Rhyner sidder i disse dage på Aalborg Universitets inkubatormiljø for unge iværksættere og fortæller om konceptet.

Vores mål er at styrke flygtninge med iværksætterdrømme gennem lokalt crowdfundede lån. Det er lidt ligesom Kiva – det er en global digital platform, som tillader folk som du og jeg at investere i iværksætteri verden rundt, siger hun.

– Vi tager det koncept, men tilpasser det til lokale samfund, så folk i Aalborg kan investere i iværksættere i Aalborg, og folk i København kan investere i iværksættere i København og så videre. Derved får man ikke blot adgang til en effektiv måde at styrke andre økonomisk, reducere antal velfærdsydelser, reducere statens udgifter og øge skatteindtægten, men man støtter også små lokale virksomheder, fra hvilke en stærk økonomi kommer, og vi har alle en rolle at spille i forhold til at skabe muligheder, fortsætter Alexis Rhyner.

Ifølge Alexis Rhyner vil REstart Refugees give flygtninge adgang til midler, de ellers ikke ville kunne få. Hun kommenterer på, hvor svært det er for flygtninge at finde midler.

Det er næsten umuligt. Du og jeg kan gå ind i en bank og sandsynligvis få et lån eller finde investorer, hvis vi ville, men de samme muligheder har flygtningen ikke af en række grunde, fx kan det være svært at skaffe dokumentation for kreditværdighed og tidligere beskæftigelse, og tidligere erfaring kan vurderes forskelligt, afhængigt af hvor du kommer fra, siger hun.

REstart refugees

Erfaring og færdigheder skal der drages fordel af

I juli 2016 trådte loven om integrationsuddannelse (IGU) i kraft, hvor visse flygtninge med mindre end 5 års folkeregisteradresse i Danmark skal deltage i IGU’en, hvor de modtager undervisning og arbejder i praktik for at få hhv. godtgørelse og så løn, som staten for private virksomheders vedkommende yder tilskud til i form af bonusser afhængigt af længden af flygtninges praktikophold. Alexis Rhyner synes ikke, at modellen er optimal.

Danmarks seneste integrationspolitik er først og fremmest meget arbejdsfokuseret, hvor det at lære dansk kommer senere, og intentionen er meget god: staten overtager nogle af lønudgifterne til flygtninge for at fremme ansættelse af dem. Men så sker der det, at mindstelønnen bliver fjernet, så folk arbejder for 60 kr. i timen uden hensyn til deres tidligere erfaring eller færdigheder, og der er ingen garanti for at få et godt betalt arbejde efterfølgende, siger Alexis Rhyner.

Lærere og ingeniører gør toiletter rene og fylder hylder i supermarkedet sammen med ufaglærte, når deres færdigheder kunne komme både dem selv og det danske samfund til gode ved, at de skabte deres egen arbejdsplads, mener hun og fremhæver, at også flygtningenes integration i samfundet ville blive forbedret af det.

I Danmark er det vigtigt at være del af et system, betale sine skatter og efterleve den sociale struktur, der er i landet, og vores research viser, at størstedelen af folk ønsker at bidrage, så vi fokuserer på at styrke dem, der vil gøre noget, fortæller Alexis Rhyner.

Og starter flygtninge deres virksomhed her i landet, vil de succesfulde af dem opbygge både økonomisk og social kapital, de kan tage med sig hjem, når tiden passer til det.

Hvis vi går til problemets rod – genopbyggelsen af deres hjemlande, når tiden kommer – ved at udruste folk med økonomiske ressourcer, så de gavner Danmark, mens de er her, og kan tage hjem og bygge et mere sikkert grundlag at hele fra, vil det potentielt forebygge en ny flygtningekrise eller i det mindste udstyre vores globale samfund med redskaberne til at støtte det øgede flow af de fortrængte i fremtiden, påstår Alexis Rhyner.

Fokuserer på succeshistorierne

Forude ligger en masse markedsresearch, der skal fastlægge ikke blot, hvor meget folk er villige til at investere i en startup, men også hvilke typer mennesker kunne være interesseret i at bruge REstart Refugees’ platform.

Det føles som om, vi har været i gang længe, men vi når tættere på lanceringen af vores platform og at få vores første klienter funded. Så det handler bare om at udvælge de rigtige virksomheder, få dem på platformen og invitere alle til at investere til at få de virksomheder op at stå, fortæller Alexis Rhyner.

Når de første virksomheder bliver funded, vil der være noget storytelling at bygge videre på og bruge til at skabe interesse for platformen. At fokusere på historier om succeser frem for problematikker vil være en vigtig del af REstart Refugees’ arbejde udadtil.

Vi inviterer folk til at slutte sig til os ved at fortælle inspirerende historier om muligheder og potentiale, for det er ikke noget folk snakker om; folk fokuserer for meget på det negative, fortiden, traumer og problemer, siger Alexis Rhyner.

Men ingen snakker om fremtiden, og om hvad der i fællesskab kunne gøres rigtigt. Ved at begynde at gøre dette kan vi få folk til at overveje mulighederne i vores platform, for den er helt ny; ingen har nogensinde lavet noget som dette før, slutter hun.

 

Hvis du kunne tænke dig at donere, eller hvis du er en flygtning eller asylansøger med et projekt eller firma, du gerne vil have frem, kan du besøge www.RestartRefugees.com og tilmelde dig i dag. Eller se Abdelsalam’s historie her:

https://youtu.be/a6e36YBNMp8

 

 

MinForening vil af med administrativt bøvl ved foreningsdrift

Et stærkt foreningsliv giver ny energi til lokalsamfundene. Idrætsforeninger, fodboldklubber, og roklubber er typiske eksempler, men der er foreninger om mangt og meget, der alle giver folk et samlingssted, hvor fælles interesser kan dyrkes. At holde en forening kørende og forestå træning, sociale arrangementer osv. kræver planlægning og koordinering af frivillige, hvilket kan være en stressende og uoverskuelig affære, der fjerner fokus fra foreningens formål. Sociale medier anvendes i mangel på bedre til at administrere forestående opgaver, hvilket kompliceres af sociale mediers ofte uhæmmede informationsudveksling.

Virksomheden MinForening blev startet op af nogle, der kender til problematikken og ønsker at give foreninger en let, overskuelig måde at oprette og fordele arbejdsopgaver og dele begivenheder internt i foreningen. Derfor har de lavet en app, der gratis kan downloades over deres hjemmeside, som giver dig som bestyrelsesmedlem, træner eller menigt medlem mulighed for bedre at følge med i din forening.

Fra venstre: Peter Wilgaard & Kasper Nicolajsen

En app, der udfylder et tomrum

Peter Wilgaard er medstifter i MinForening og fortæller historien bag, at en håndfuld foreningsaktive valgte at se sig om efter en let løsning til at drive foreningen.

Vi tænkte i sin tid, at det må kunne gøres nemmere at være leder, træner eller frivillig i en forening, end det er. Så tænkte vi over, hvorfor man egentlig ikke havde en app, der kunne håndtere alt det administrative bøvl i foreningen, som gør, at de her ildsjæle kører træt og synes, at de ikke kan overskue og indfinde sig så meget i foreningslivet ved siden af deres i forvejen travle hverdag, fortæller han.

Da vi dengang var foreningsaktive, var der et regnskabsprogram, man kunne nogle ting i, og så var der Facebook, men vi manglede noget midt imellem. Regnskabsprogrammet er godt til medlemsstyring, og Facebook er god til det eksterne i forhold til at markere, at her går det vildt godt, fortsætter Peter Wilgaard.

Holdet bag MinForening har under arbejdet med at finde de ønskede features og det ideelle design for deres apps brugerflade været ude at snakke med mange forskellige foreninger, der deler frustrationen over de nuværende redskaber til håndtering af foreningsdriften indadtil, fortæller ansvarlig for brugeroplevelse Kasper Gerlif Nicolajsen.

Rigtigt mange foreninger bruger Facebook til at organisere, og vi hører derude, at de er trætte af det, primært fordi bestyrelsen har svært ved at få overblik over, hvad der sker i de mange forskellige grupper. Hvis du sætter noget vigtigt ind på en Facebook-væg, kan det hurtigt bliver skubbet ned, hvis der er meget aktivitet i gruppen, siger han.

Mange roller i en forening

Selve appens layout består af et hjul i midten med forskellige tal hvilende ude på siden, der angiver antal dage til, at dine forskellige aktiviteter finder sted, og fire knapper i bunden, der bl.a. lader dig chatte med andre i din forening og se notifikationer fra alle foreninger, du er tilknyttet. Hvad du har mulighed for at gøre inden for en bestemt forening på appen afhænger af din status inden for den forening.

I starten havde vi måske en lidt naiv idé om, hvordan vi kunne ramme det mangefacetterede behov ude i foreningerne. Det har vist sig ekstremt udfordrende, for der er mange brugere derude med forskellige roller, bekender medstifter Peter Wilgaard.

Foreninger har ledere, bestyrelser, trænere, hold og frivillige. Og er foreningens medlemmer børn, vil deres forældre selvfølgelig gerne følge med i, hvad der går for sig. Alt dette har MinForening skullet tage stilling til og har i deres app nu fundet tre centrale roller, der afgør de værktøjer, platformen stiller til rådighed: administratorer, gruppeledere og medlemmer.

Administratorer kan oprette og se alt i alle grupper i den forening, de er administratorer i. Gruppeledere, fx trænere, kan alt inden for en vis gruppe, fx et hold. Endeligt kan medlemmerne takke ja eller nej til aktiviteter og kommunikere tilbage, hvis der er noget uddybende, fortæller Peter Wilgaard.

”Noget af det vigtigste i vores samfund”

Blandt holdet på MinForening finder man flere forældre, og de har ønsket at gøre appen til et sikkert sted at færdes for børn, hvor de ikke udsættes for reklamer, og deres liv og færden ikke bliver en handelsvare for annoncører.

Hele vores forretningsmodel er bygget op på, at vi modsat sociale medier ikke sælger den data, der genereres, til tredjepart. Idéen er, at vi også gerne vil have nogle børn ude i foreningerne, som kan tage del i foreningslivet, uden at de skal tvinges ind i noget, hvor deres data bliver solgt, fortæller Peter Wilgaard.

MinForening får deres løn ved, at en virksomhed køber et postnummer i appen, og når folk åbner appen inden for et givent postnummers geografiske område, vil den virksomheds logo blive vist på skærmen i et par sekunder, mens appen loader. Uden at der opfordres til køb.

Når en virksomhed køber et postnummer, er det for at brande sig som foreningsvenlig; et brand MinForening også ønsker, hvilket kommer til udtryk gennem virksomhedens blog, der byder på en masse råd og hjælp til foreninger.

Vi prøver at give vores brugere noget ekstra gratis værdi, og det sker ved at skrive blogindlæg, fx om hvordan de kan søge støtte eller sponsorater til deres egen forening. Vi prøver at skrive både tips og tricks til foreninger for at danne gode relationer og fortælle dem, at vi er en virksomhed, der vil dem det godt, fortæller Kasper Gerlif Nicolajsen.

I MinForening kommer vi alle fra nogle lidt små samfund, og der finder man ud af, hvor vigtigt foreningsliv er i forhold til at have en velfungerende by, hvor folk gerne vil bo, og der sker en masse ting; alt det her, der går lidt imod billedet af Udkantsdanmark. Der er en masse steder derude, hvor de er vildt gode rent foreningsmæssigt, og derfor vil vi foreninger; vi ser dem som noget af det vigtigste i vores samfund, tilføjer Peter Wilgaard.

NICHBA-DESIGN laver møbler til hele huset

NICHBA-DESIGN er en møbelproducent kendetegnet ved sin forkærlighed for stål som materiale og sine produkters praktiske anvendelighed. En hylde kan fx forsynes med en beholder til dine sko eller med magnetiske kroge og blive til en garderobe. NICHBA-DESIGNs produkter kan bygges sammen og skilles ad libitum, alt efter pladsen i hjemmet, og der er produkter til alle husets rum: bryggers, stue, køkken, badeværelse mv.

Virksomheden har sine rødder tilbage i oktober 2014 med stifter og produktdesigner Nichlas Bjørn Andersens ønske om at have ting i hjemmet, der opfyldte forskellige praktiske behov i hverdagen. Med sin faglige kunnen som rustfast klejnsmed at trække på lavede han sine egne møbler til at opfylde disse behov, og på et tidspunkt øjnede han muligheden for at tjene lidt ved siden af studiet i produktionsteknologi på UCN ved at sælge sine ting online.

Halvandet år gik med websalg, før planen om at starte sin egen virksomhed kom på tapetet. Nichlas Bjørn Andersen havde undervejs spurgt Christoffer Asbøl Sakstrup, der på tidspunktet havde brugt 2 år som møbelsælger i Tyskland, om råd til de praktiske ting omkring salg af sine produkter. De blev i juli 2016 enige om at gå sammen om at stifte NICHBA-DESIGN, der i dag producerer alle sine varer i en 50 km radius fra Aalborg, har kontor/lager i Pandrup, og hvis varer i Aalborg kan bl.a. findes hos Brdr. Sørensen.

Fra venstre: Nichlas B. Andersen & Christoffer A. Sakstrup

En rød tråd gennem alle rum

Møblerne er designet ud fra en række hensyn, bl.a. de praktiske, men for at få et brand op at stå skal der også fokuseres på, at der bliver kørt med den samme stil hele vejen.

I dag er folk så konservative, at der skal være en rød tråd igennem alle rum. Går du ind i et nybygget hus ude i Frejlev, får du ved at gå gennem bryggerset indtryk af den stil, der bruges i hele huset. Der er vores produkter meget neutrale; du kan godt stille et par sengehylder i soveværelset, skriveborde inde i stuen og håndklædeholdere ude på badeværelset, uden at det er for meget, fortæller Nichlas Bjørn Andersen.

Produktmæssigt har der altid været det fællestræk, at produkterne gerne skal kunne kombineres og bruges forskellige steder. Det overordnede hovedmål er, at vi om 5 år kan sidde og sige, at der ikke er et sted i huset, vi ikke er, fortsætter han.

NICHBA-DESIGN fik for nyligt sin første hotelordre og kan de kommende måneder se frem til benhårdt arbejde for at få skabt interiør, der konsekvent kan bruges gennem hotellet.

Fremadrettet vil vi gerne blive ved med at vækste på omsætningen i butikker, men der er lige så meget den del af det, der hedder projekt- og kontraktsalg, som er mere baseret på indretning af erhverv, og der skal der være en rød tråd igennem det hele, fortæller administrerende direktør og salgsansvarlig Christoffer Asbøl Sakstrup.

Det nye brand på messen

Det har været en lang vej at gå fra privat salg over nettet til at lave aftaler med forhandlere og få produkter ud i butikkerne. Da de første forhandlere i sin tid skulle findes, valgte man i NICHBA-DESIGN at investere i en plads til designmessen Formland i Herning – et messeophold med blandede resultater.

Vi var nok ikke helt parate på, hvordan kutymen er på messer nu, for de forhenværende år, jeg har været med, har det været meget med, at du kender dine kunder, og de kommer og lægger en investering, og så går de igen, fortæller Christoffer Asbøl Sakstrup med en hentydning til sin tidligere erfaring med møbelsalg til messer.

Det her var et produkt, som de ikke regnede med at købe. Det kan godt være, at nogle af kunderne kender mig, og andre ikke gør, men resultatet var det samme: de så på nogle produkter, som de for det første ikke havde regnet ind i deres butikkers udstillinger, men lige så meget havde de måske heller ikke regnet med at investere i et nyt brand, fortsætter han.

Konsekvensen af at troppe op med et, på tidspunktet, relativt ukendt brand fik han og Nichlas Bjørn Andersen at føle, og de kørte hjem fra messen med en fornemmelse af, at pengene var spildt, da de ikke fik nok nye forhandlere til at dække udgifterne til deltagelse.

Jeg tror, det er et typisk scenarie, når man er uerfaren. Vi stod begge to med hjertet i hænderne dernede, for det var bare vores stolte barn, og forventningerne var skruet max, for det kunne ikke passe, at ingen ville have det her, siger Nichlas Bjørn Andersen.

Møbler af international interesse

Senere hen blev følelsen af nederlag dog gjort til skamme, for med det første spæde skridt ind på møbelbranchens scene kom NICHBA-DESIGN frem i søgelyset. De gode forbindelsers styrke har virksomheden trukket meget på, bl.a. har en bekendt fra Aarhus åbnet op for kontakten til forhandlere i Asien, og også herhjemme spiller det en stor rolle at have nogen at trække på, når foden skal ind ad døren.

Vi har fundet ud af, at vi skal bygge meget mere på referencer og relationer i et land som Danmark. Det der med at ringe ud til en forhandler og præsentere NICHBA-DESIGN kan godt være svært i og med, at Danmark er et land, hvor rigtigt mange prøver at gøre det samme, fortæller Nichlas Bjørn Andersen.

Efter turen til Herning har virksomheden også stillet sine produkter til skue udenlands, hvor NICHBA-DESIGN i januar deltog på Oslo Design Fair med en udstilling i sit eget showroom midt i byen, og starten af februar byder på en tur til Ambiente-messen for up-coming designvirksomheder i Frankfurt som en af de udvalgte blandt mange ansøgere.

For os har det at blive udvalgt været et kæmpestort skulderklap og er eksempel på, at vi er gået fra en negativ kurve, hvor vi har syntes, at det hele har været hårdt, og så har vi fået sådan en nyhed her, og nu er vi oppe at køre på bølgen igen, slutter Nichlas Bjørn Andersen.

 

Du kan se alle deres produkter på deres hjemmeside her 

Plai vil lancere ”pay as you go”-løsning til videospil

Videospil blev mainstream i 70’erne og 80’erne og er i dag en udbredt fritidsinteresse verden over. Nogle spil byder på store, udforskelige verdener, hvor man investere hundredvis af timer, før man får set og prøvet det hele. Andre er meget lineært opbygget og fuldendes 100 % allerede ved første playthrough – altså første gang, man spiller det fra ende til anden. I nogle spil konkurrerer du med andre spillere, og nogle spiller du alene.

Der kommer utroligt mange nye spil på markedet hele tiden – både de højtprofilerede AAA-titler produceret af de større publishere, altså forlag, inden for videospilsbranchen, samt de mindre indiespil produceret af små publishere for et beskedent budget. Har man videospil som et stort interesseområde, kommer man til at bruge mange penge på såvel de nyeste, de obskure som de spil, alle de andre spiller.

Det er ikke sikkert, at man altid rammer rigtigt i sine køb og finder et spil, man selv synes er sjovt, og så er det jo træls at have brugt 300 kr. på det. For at give spillere mulighed for kun at betale den fulde pris for videospil, de gider investere tid i, er tre unge fyre gået sammen om at stifte virksomheden Plai med mottoet ”Pay as you play”. Gennem Plais platform downloader man spil gratis og betaler kun for den tid, man spiller et givet spil.

En arkadehal, hvor du kan tage maskinen med hjem

Plai arbejder fra et kontorfællesskab på Speditørvej og drives i det daglige af dets tre stiftere, administrerende direktør Frank Eskelund Christensen, teknologidirektør Tobias Kastrup Andersen og vicedirektør Peter Sand Morild, der ønskede at gå iværksættervejen.

Vi gik på studie sammen og faldt hurtigt i snak omkring at lave noget for os selv, da vi alle har en iværksætter i maven, så vi gik i gang med at brainstorme lidt omkring, hvad vi kunne tænke os. Vi var forbi flere forskellige idéer, indtil vi faldt over idéen med Plai, fortæller Frank Eskelund Christensen.

Tobias nævnte, at han savnede en ”pay as you go”-model til at spille computer. Det kunne vi alle godt lide, og så gik vi i gang med at brainstorme omkring, hvordan det kunne gøres, og fandt til sidst frem til Plai, fortsætter han.

Tobias Kastrup Andersen fortæller om det tiltrækkende ved netop sådan en betalingsmodel sammenlignet med bare at købe spillet.

Det er for folk, der gerne vil bruge deres penge lidt mere adspredt og få mange oplevelser for samme spilbudget. I stedet for at bruge en stor klump penge på ét spil, kan de bruge de samme penge på en række forskellige spil, forklarer han.

Det fungerer på den måde, at du afbetaler, mens du spiller, og når du så rammer købsprisen, stopper du med et betale, men kan fortsat spille, for så har du købt det, og hvis du ikke bryder dig om spillet, kan du afinstallere det, fortæller Tobias Kastrup Andersen.

Vi kan godt lide at sammenligne Plai med arkadehallen, hvor man havde sine lommepenge og så prøvede en masse forskellige maskiner. Forskellen ved vores koncept er så, at når du har smidt nok femkroner i maskinen, får du lov til at tage den med hjem, fordi der er et afbetalingsprincip, siger han.

Bred anerkendelse af konceptet

At konceptet bag Plai fik stor anerkendelse indenlands var det, der gav de tre stiftere lyst til at dedikere sig helt til at udvikle virksomheden.

Vi var med til DM i entreprenørskab i 2016 og vandt på linjen ”Mobil og Web”, hvor vi fik 25.000 kr. af Fonden for Entreprenørskab, og det var egentlig dér, vi besluttede, at det her ville vi 100 % – for der var muligheder i det her. De 25.000 kr. gjorde, at vi fik startskuddet til at gå i gang, fortæller Frank Eskelund Christensen.

Holdet tog desuden til videospilsmessen GameScope i CREATE sidste år for at få en føling for, hvor stor efterspørgslen var på en tjeneste som den, de havde i støbeskeen. Der viste sig at være et behov der, og ved siden af det tekniske arbejde med at få en betaversion af tjenesten op at stå til lanceringen 1. marts skulle der hentes videospil fra publishere.

Vores virksomhed er lidt som hønen og ægget, for vi skal have nogle kunder, før vi kan få en publisher på, men vi skal også have nogle publishere, før vi kan få kunderne. I den henseende tænkte vi, at det bedste ville være at prøve at komme ud til de her konferencer, hvor alle publisherne er for at få en snak med nogle af dem og få en føling på, hvordan branchen er, forklarer Frank Eskelund Christensen.

I juni sidste år tog vi til E3 i Los Angeles og fik etableret et nyt netværk inden for branchen, hvor vi havde en snak med en masse publishere, og så tog vi til Gamescom i Köln, hvor der kommer omkring 350.000 mennesker igennem på de her dage, og der fik vi faktisk snakket med en masse publishere og fik lavet nogle aftaler, siger han.

Går globalt fra starten

De tre stiftere foruden en tilknyttet designteknolog, en multimediedesigner og en softwareudvikler arbejder på højtryk for at gøre klar til lanceringen verden over, hvor der indhentes feedback fra brugere af spilplatformen til at videreudvikle den. Plai leder for tiden efter udviklere, marketingmanagers og key account managers for at lette arbejdsgangen og få alting til at køre. Vel overstået er en tidlig udfordring i forhold til likviditet i form af en InnoBoster og en InnoFounder fra Innovationsfonden.

En stor hurdle har været at finde midler på bedste vis. Vi har prøvet at snakke med investorer og faktisk valgt at sige nej til dem, vi har fået tilbud fra, fordi vi vil være en virksomhed med global tilstedeværelse, fortæller Frank Eskelund Christensen.

Virksomheden satser på at møde folks behov for en masse forskellige typer spil, hvor de bedste spil udvælges fra publisherne og bliver tilgængelige over Plais platform.

Vi fokuserer meget på små indieudviklere, som har svært ved at gøre sig bemærket, fordi der er så høj konkurrence på spilmarkedet lige i øjeblikket. Vi føler, at vi kan skabe meget værdi for dem, fortæller Tobias Kastrup Andersen.

Vi går efter de spil, som er eller bliver populære, for hvis vi gerne vil være globale, bliver vi også nødt til at have spil, der passer til det globale marked. Lige i øjeblikket går vi efter mellemstore og indietitler, men på sigt går vi også efter AAA-titler, slutter Frank Eskelund Christensen.

Mythmaker Media vil skabe interaktive lydbøger

I 80’erne kom de første spilbøger i Fighting Fantasy-genren på markedet – de danske oversættelser under navnet Sværd og Trolddom. De er ikke ligesom konventionelle bøger, man læser fra ende til anden. I spilbøger er det læseren selv, der er hovedpersonen og bliver stillet over for at skulle vælge, hvordan historien forløber. Eksempelvis kan læseren blive mødt med en tekst a la: ”Du stopper ved synet af et glimtende sværd, der stikker op fra mosens dynd, sumpuhyrets hjemsted. Bladr til side 43 for at vove dig ud i mosen efter sværdet. Bladr til side 56 for at fortsætte din færd i sikkerhed.”

Når man har truffet ét valg, bliver man konfronteret med nogle nye – som med hydraen, der får to nye hoveder, når det ene hugges af. Nogle valg kan føre til ens død, hvorefter man så må gå tilbage i bogen og se, om noget kunne være gjort anderledes.

Dette klassiske fænomen forsøger de tre unge fyre Jonas Bjerregaard, Christian Vestøl Lade og lyddesigner Mads Skjøtt Stagis at puste nyt liv i gennem Mythmaker Media, en produktionsvirksomhed og potentielt forlag af interaktive lydbøger, der håber på at kunne sammensmelte lyd- og spilbogsmarkedet. Her for tiden arbejdes der på produktion af første kapitel i en dystopisk sci-fi med titlen A Code to Humanity, der skal fungere som demo til den interaktive lydbogsserie DigiFables, som bliver Mythmaker Medias første produkt.

”Som at se en blindefilm”

Det var kandidatspecialet i Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet, der gav idéen til Mythmaker Media og DigiFables-spilserien. Jonas Bjerregaard, medstifter og kreativ leder i Mythmaker Media, ønskede at undersøge synshæmmede og ordblindes muligheder for at få fornøjelse af interaktive narrativer som fx dem i spilbøger.

Takket være Dansk Blindesamfund fik jeg samlet en mindre gruppe blinde børn mellem 10-14 år, som vi var ude at besøge et par gange. Først for at teste, hvor vi havde en spilbog med og læste op for dem for at se, om de kendte til det, fortæller Jonas Bjerregaard.

Det syntes de var rigtigt spændende, så det næste vi gjorde var at indtale bogen og udarbejde et detaljeret lyddesign, der skulle understøtte oplevelsen af narrativet. Der var en pige på 12 år, og da hun hørte lyddesignet og hele den her verden, som mindede om computerspilsverdenen, hun ellers havde været afskåret fra, lyste hun helt op og udbrød begejstret: ”Det er jo som at se en blindefilm!”, beretter han.

Det gav idéen til en lydbaseret spilserie, der kunne nydes både af folk med syns- eller læsevanskeligheder og af almindeligt seende og læsende mennesker.

Det motiverede os rigtig meget, gav os blod på tanden og endte også med at være det, som projektet hed: Som at se en blindefilm – simpelthen bare at se glæden ved hende, og hvordan man kunne gøre en forskel, siger Jonas Bjerregaard.

Alliancer med tekstforfattere giver de gode historier

Det er en omfattende proces at lave de interaktive lydbøger. Der skal være et godt lyddesign, godt stemmeskuespil til replikkerne, en plakat/poster som kan indikere historiens univers – og historierne selv skal selvfølgelig skrives, så valgsituationerne bliver spændende og interessante for spilleren med deres mange forgreninger, som skaber spændende situationer for brugeren at tage stilling til. Christian Vestøl Lade er administrativ leder i Mythmaker Media og fortæller om fremgangsmåden i forhold til tekstforfatning.

Vi allierer os med forfattere, som gør brug af interaktiv storytelling. Interaktiv storytelling er en genre med mange subgenres. Hvilken subgenre du befinder dig i afhænger blandt andet af de spilmekanikker, som historien anvender i dets interaktive narrativ. Der er mange forskellige forfattere inden for de her subgenrer, så vi kan indhente mange forskellige former for historier, fortæller han.

Den første historie i DigiFables-serien skriver han og Jonas Bjerregaard dog selv. Den vil blive delt op i tre separate kapitler, hvoraf det første kapitel vil blive gratis tilgængeligt på Mythmaker Medias hjemmeside. De resterende to kapitler har virksomheden planer om at finansiere gennem en crowdfunding-kampagne. Idéen bag de interaktive lydbøger er også noget, der vil kunne gøre gavn i andre sammenhænge.

Konceptet er et meget fleksibelt produkt, som kan tilpasses forskellige kontekster. Eksempelvis kan det fungere som undervisningsmateriale, hvor eleverne i folkeskolen bliver sat overfor samfundsrelevante dilemmaer, hvor de skal træffe valg ud fra egen etik og moral. Det kan skabe nogle spændende samtaler i klasseværelset, siger Christian Vestøl Lade.

I dag er der meget fokus på religionsforskelle og multikulturelle samfund. Her ser vi mulighed for at kunne skabe historier med gråzonedilemmaer, hvilket kunne være relevant for elever til fx konfirmationsforberedelser eller i samfundsfag, tilføjer Jonas Bjerregaard.

I bevægelse og med planer for fremtiden

Det var en stor beslutning at forsøge sig med egen virksomhed efter studiet, og når man træffer den, er det godt at have sit bagland med sig, lyder det fra Mythmaker Media.

Gør klar med dig selv hvor langt du er villig til at gå for din idé. Og diskutér det med dine nærmeste. At skulle starte noget op helt fra bunden har for os været en rigtig stor beslutning, og det inddrager vores familier. Sørg for at have dem på samme side, for har du ikke det, bliver det rigtig svært, råder Christian Vestøl Lade.

Nu er de sprunget ud i det og satser på, at Mythmaker Media i fremtiden kan udvikle sig til et forlag for interaktive lydbøger. Virksomhedens mål for den næste årrække ligger fast.

Vores første sigte nu er at blive fuldt etableret og sikre vores produktion de næste 3-5 år, hvor vi planlægger at udgive et vist antal DigiFables om året, hvor vi indhenter historiemateriale. Når vi så kigger længere frem, vil vi gerne udvide vores team og selv begynde at udgive vores egne historier, fortæller Christian Vestøl Lade.

Mythmaker Media vil bruge de resterende to måneder af deres ophold på iværksætterforløbet Innovativ Vækst hos Væksthus Nordjylland til at komme i kontakt med innovationsmiljøer og potentielle investorer for at finansiere virksomhedens etablering og videre fremtid.

 

 


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev