Skip to main content

Tag: Iværksætter

Ukuelig optimist og iværksætter der elsker det skæve, de nye løsninger, udviklingen og innovationen

Værdier som gensidig respekt, god opførsel, samarbejde, at se på ”bolden” og ikke på personen, er nogle af de høje krav Lise-Lotte terp, ejer af ProConsi International, stiller til sig selv og til dem, hun spiller sammen med – vi skal gøre os umage og gøre vores bedste

Lise-Lotte ser mennesket og opgaven, og er god til at få det til at komplimentere hinanden. Som menneske er hun udholdende og arbejder solen sort, når der er brug for det, og fortsætter med et glimt i øjet.

– Jeg er så også virkelig god til at holde fri, når jeg har bestemt mig for det. Jeg elsker naturen og de små ting i livet. Jeg er utrolig heldig med virkeligt mange gode og dygtige mennesker omkring mig og elsker et godt samarbejde med gode resultater.

En verden i forandring kalder på bæredygtige løsninger

I en verden, hvor fronterne trækkes op, bliver vi mere opmærksomme på det, der ”rør” sig. Uanset om det er krig, klimaforandringer eller pandemier. Vi bliver påvirket og ændrer adfærd i forhold til de påkrævede forandringer. Enten fordi der politisk bliver reguleret i vores samfund og/eller fordi vi har behov for at ændre vores tilgang til eksempelvis jordens ressourcerne, etiske levestandarder eller kriser.

Lise-Lotte fortæller, at hun gennem mange år har arbejdet meget med og i det arktiske. I særdeleshed med og i Grønland, grundet hendes egen opvækst og karriere i Grønland. Interessen for Arktis er enorm i dag. Mange lande har geopolitiske interesser og strategiske grunde for at gøre sig gældende i Arktis.

– I mit arbejde i det arktiske, møder jeg ofte det lokale behov, udtrykt i form af bæredygtige løsninger. Det er ikke altid udtalt i de vendinger, men indholdet er ønsket om bæredygtige løsninger mod mere selvstændighed og økonomisk formåen, fortæller Lise-Lotte.

Udenforstående er ikke altid tunet ind på bæredygtigheden i den lokale kontekst herunder forståelse af bæredygtighed for hvem og hvordan. Den klarhed og enighed er vigtig og væsentlig, supplerer Lise-Lotte:

– Jeg tror stadig på, at relationer skabt gennem tillid og respekt giver gode partnerskaber og at det bæredygtige er i alles interesse. For nogle kommer det som et krav fra beslutningstagere eller forbrugere, for andre er det et mål i sig selv. I et godt partnerskab får man italesat bæredygtigheden og hvordan den skal udmønte sig. Det er i praksis at bæredygtigheden skal virke, så er det også i den kontekst, at udviklingen finder sted.

Relationer og mennesker – nutidens og fremtidens ressource

Mennesker og relationer vil altid være vigtige for Lise-Lotte. Hun er helt klart en netværksperson.

– Jeg har mange relationer. Nogle af dem er jeg i meget kontakt med, andre møder jeg af og til og igen andre endnu sjældnere. Jeg bruger meget tid på relationer og jeg har aldrig spildt min tid.

Lise-Lotte har et stort udsyn og betragter verden som hendes arbejdsplads. Hun er passioneret om det vi kan sammen på kryds og tværs. Løsningen for en lokal erhvervsudvikling kan nemt ligge i et internationalt samarbejde og eksempelvis teknologisk videndeling. Det har hun oplevet utallige gange. Det forunder- lige ligger også her i at arbejde på tværs af kulturer, det være sig nationaliteter eller på tværs af forskellige typer af organisationer. Lise-Lotte smiler:

– Organisationer har også deres egen kultur. Det er så fascinerende.

I løbet af en arbejdsdag i hendes virksomhed, ProConsi International kan hun nemt have møder på internationalt niveau, drøfte muligheder med en lokal virksomhed og arbejde strategisk i et nationalt netværk.

– Jeg svinger godt mellem de tre niveauer og så mellem de konkrete projekter kontra policy. Mit omdrejningspunkt er strategi, ledelse og udvikling. Uanset om det er store internationale projekter eller mindre lokale konkrete behov, så er det vigtigt at de tre elementer er på plads.

Lise-Lotte er kreativt indrettet og hun får mange gode ideer henover en uge. Nogle af dem skal videre og andre noterer hun og gemmer, som hun siger:

– Det er i det tilfælde af at jeg skal bruge dem senere. Jeg kan roligt indrømme, at jeg har mange på lager. Det handler jo om at være kreativ, hvis man som jeg, er drevet af at tænke nye løsninger og skabe nyt. Det udviklende element er helt klart min passion.

Guldet for enden af regnbuen

At arbejde på tværs af forskningen, det private og det offentlige, kræver ofte håndholdte indsatser. Det kræver lidt mere, men til gengæld når vi længere og ofte mere innovativt. Forskningen har,

efter Lise-Lottes mening, den force at bringe ny viden til bordet. Samarbejdet mellem det private, offentlige og forskningen har på en og samme tid sine vanskeligheder og fordele i selve konstruktionen. Det er forståelsen og samarbejdet mellem de tre meget forskellige former for aktører. Her skal tre forskellige ”bundlinier” tilgodeses: Det offentlige/politiske har sin berettigelse i et demokratisk system baseret på folkets stemmer til kommunalvalg og folketingsvalg. Lise-Lotte fortsætter:

– Den private sektor taler business og økonomisk bundlinie og forskningen taler (ny) viden. Tre helt forskellige bundlinier og hvorfor giver et samarbejde så mening. Hvorfor gøre sig ekstremt umage i det felt?

Svaret, mener Lise-Lotte, ligger blandt andet i fordelene ved at ingen af parterne går efter den samme ”bundlinie”, men de bringer alle deres særlige viden og kompetencer til samarbejdet og på den måde kan der ske en forandring – en udvikling og parterne tilgodeses. Ingen kan i virkeligheden undvære hinanden. Her lig- ger ofte helt uudnyttede muligheder og potentiale. Udfordringerne ligger på samme tid i at parterne har forskellige tidsforløb indbygget. Det offentlige lever i politiske til-og fravalg indenfor en given valgperiode.

Det private har travlt og har brug for gode løsninger i et hurtigt tempo og forskningen har indbygget et langt tidsperspektiv fordi forskning netop tager tid til at forske. Løsningerne ligger i at oversætte værdiskabelsen løbende i processen og at forventningsafstemme og identificere det udbytte, der ligger løbende undervejs i forløbet frem til det endelige produkt.

– Jeg har ofte set guldet for enden af den regnbue – når det samarbejde lykkedes til gavn for alle parter, så går det op i en højere enhed.

Hvorfor starte egen virksomhed, når der er gode jobs i sigte?

Lise-Lotte har ikke startet egen virksomhed af nød. Hun har godt gjort det, fordi hun ikke kunne lade være.

– Min indre entreprenør trængte til at få luft, til at komme frit frem og til at udfylde en rolle i de mange ting, der skal gøres ”derude”.

Der er uendeligt mange muligheder lokalt, nationalt og internationalt og dem har jeg taget fat på, smiler hun og fortsætter:

– Formningen af fremtiden tilhører dem der går den vej. Vi skal arbejde og samarbejde endnu mere. Vi skal fokusere på udviklingen, på ny teknologi, på nye samarbejdsmetoder, videndeling og have fokus på bæredygtige løsninger. Som ukuelig optimist med et meget lyst livssyn, går jeg gerne den vej i samarbejde med dygtige mennesker, vigtige relationer og bæredygtige partnerskaber.

 

FAKTA

NAVN Lise-Lotte Terp

ALDER 53 år

UDDANNELSE Cand. Scient adm. fra Aalborg Universitet KARRIERE Jobs som direktør, sekretariatschef, minister- sekretær, direktionssekretær, bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem

ERFARING Har arbejdet i det private og det offentlige JANUAR 2023 Startede Lise-Lotte sin egen konsulent- virksomhed ProConsi International

BETROEDE HVERV Bestyrelsen Arctic Hub og bestyrelsen Nordsøen Fri Fagskole samt styregruppen AAU Arctic, Aalborg Universitet

 

ProConsi International

Telefon: 20737009

E-mail: lltproconsi@outlook.dk

www.proconsiinternational.com

 

 

Abel design butik og værksted i hjertet af Aalborg

Guldsmed Kristoffer Abel designer og skaber håndlavede unikke smykker i sin butik, der er beliggende i hjertet af Aalborg ved den gamle sprit-fabrik

Udover Kristoffers egen kollektion har man også mulighed for at få designet sit eget smykke i samarbejde med guldsmeden:

– Der er mange, der har gamle smykker liggende i en skuffe, hvor det aldrig bliver brugt. I stedet for at sælge det billigt, kan man få det forvandlet til et nyt og bæredygtigt smykke, fortæl- ler en smilende Kristoffer.

Den 35-årige guldsmed er halvt dansk og halvt norsk, og bor i dag i Aalborg sammen med sin kæreste og deres lille datter. Kristoffer er uddannet guldsmed i Norge i 2012 og er glad og taknemmelig for at kunne få opfyldt drømmen om at være selvstændig, og kunne designe og producere i sit eget værksted:

– Under uddannelsen til guldsmed kommer man i kontakt med massive ædelmetaller og smukke sten og oplever fornøjelsen ved at designe selv. For mig var det lige nøjagtig det, der fangede mig og derfor besluttede jeg at åbne mit eget værksted og butik.

Kvalitet og bæredygtighed

Abel Design går ikke på kompromis med kvaliteten. Kristof- fers vision er at skabe smykker af den højeste kvalitet, så de kan gå i arv fra generation til generation. Alle smykker er lavet af massive ædelmetaller og som Kristoffer fortæller:

– Jeg arbejder ikke med forgyldning som mange andre, fordi det er en overfladeteknik, som vil blive forringet ved brug. Jeg synes, smykkerne skal beholde sin naturlige skønhed år efter år.

Det guld og sølv, som Kristoffer benytter i sine smykker, er fra genbrugsmaterialer, der er blevet smeltet, renset og kontrolleret for, at det lever op til de høje kvalitetskrav som Abel Design har valgt at have. Diamanter og ædelstene er også fra nøje udvalgte leverandører, som sørger for, at alle i hele processen af fremstillingen har gode arbejdsforhold. Ambitionen om bæredygtighed gælder på alle niveauer i virksomheden. For eksempel er alle gaveæsker og emballage som minimum ECO- og/eller FSC-certificeret.

Unika smykker

De fleste smykker hos Abel Design er Unika smykker. Det vil sige, at der kun er produceret et af hver, og der bliver ikke lavet flere magen til. Som Kristoffer fortæller:

– Det er bare en helt speciel følelse at vide, at man er den eneste i hele verdenen, der bærer det præcise smykke.

Enkelte af smykkerne laves i et meget begrænset antal – dog aldrig mere end 100 stk. og de er håndlavet af Kristoffer. Hvert enkelt smykke har været igennem hænderne på guldsmeden selv. Dette er for at sikre, at alle detaljer og kvalitet lever op til den høje standard.

Alle Kristoffers smykker er håndlavede, hvor de bliver bygget op helt fra bunden med respekt for det gamle håndværk. Som den arbejdsomme smykkedesigner Kristoffer er, kan du altid møde ham i åbningstiden og er velkommen til at komme ind i butikken og opleve ham arbejde på sit guldsmedeværksted på Akvavitvej i Aalborg.

 

ÅBNINGSTIDER I BUTIKKEN

Mandag: Lukket

Tirsdag: Efter aftale

Onsdag: 10-17

Torsdag: 10-17

Fredag: 10-17

Lørdag: 10-14

Søndag: Efter aftale

 

Akvavitvej 39, 9000 Aalborg Tlf.: 50849000

Mail: info@abeldesign.dk www.abeldesign.dk

 

Se mere design på Instagram: abeldesigndk

Facebook: abeldesigndenmark

Opfyld iværksætterdrømmen

Denne artikel indeholder annonceret indhold.

 

Danskere er nogle af de største i verden, når det kommer til iværksætteri. Det er heldigvis ikke så langt fra drøm til virkelighed, som du måske tror, og det er nemt at oprette din helt egne virksomhed. Her kan du læse mere om hvordan, så du kan opfylde din iværksætterdrøm og komme i gang allerede i dag.

Fra drøm til virkelighed

Det er nemlig ikke så langt fra drøm til virkelighed i hvert fald ikke særlig langt fra drøm til egen virksomhed. Der er dog nogle ting, du skal vide først, og som skal være på plads, inden du tager skridtet helt ud som iværksætter på fuld tid. Der er mange, der drømmer om at være sin egen chef, men det er vigtigt at tænke over, hvilken slags virksomhed man opretter, når man skal oprette egen virksomhed.

Mange iværksættere vælger at oprette enkeltmandsvirksomhed, men det er også muligt at oprette det, der hedder et ApS eller et anpartsselskab. Det mange ikke ved, er at denne form for selskab, faktisk er en af de mest populære i Danmark. Læs mere om hvad et ApS er her.

En af de ting, der gør netop ApS så populære, som de er, er at man ikke hæfter for selskabet med sin privatøkonomi. Det kan være en god ide at lave et klart skel mellem privat og virksomhed, lige når det kommer til din økonomi, i tilfælde af at noget skulle ramme din virksomhed. Man skal stille en kapital på minimum 40.000 kr. for at oprette et ApS, men det behøver ikke være kontant. Det kan også være baseret på aktiver som bil, industrimaskineri eller lignende.

Opret dit ApS med NEMSELSKAB og se hvor nemt det er at stifte sit eget selskab. Måske er det lige det, du mangler for at komme i gang med iværksætterdrømmen for alvor? Det er altid en god ide at alliere sig med en dygtig advokat, så man er sikker på at få det hele skræddersyet til sine behov, og den bedste rådgivning hele vejen.

Beskyt dine immaterielle rettigheder

Som iværksætter er det helt essentielt at beskytte sine immaterielle rettigheder, så man undgår at blive kopieret. Det er intet, der er så surt, som at have en god ide, som nogen andre vælger at bruge og profitere på. Heldigvis er dette noget man kan beskytte sig mod, men det kræver, at man ved, hvad det er man skal beskytte og hvordan.

Hvis du har en god ide, kan det også være, at du skal undersøge mulighederne for at få et patent. Som udgangspunkt er det dog vigtigt, at du har fokus på varemærkeregistrering, når du lancerer din iværksættervirksomhed. Det er nemlig her, rigtig mange træder forkert, fordi de ikke tænker på at gøre det helt fra start af, inden det er for sent.

Derfor skal du være på forkant som iværksætter med at beskytte dine immaterielle rettigheder, så du er sikret mod domæneanklager eller at nogen kopierer dit varemærke. Dette kan en god jurist, med speciale i netop immaterielle rettigheder hjælpe med.

Nordjysk app-udvikler vækster i benhård branche

Digitaliseringsbølgen er over os, og efterspørgslen på apps er med raketfart røget i vejret både i den offentlige og private sektor i Danmark. Sådan lyder det fra regionens største app-udvikler, Snapp, som kan fejre 5 år og fortsat fremgang i et blodrødt marked. Det er især behovet for en digital løsning på en tung eller analog arbejdsgang, der har sat skub i efterspørgslen fra kunder, som tæller alt fra kommunale ansatte til private ejendomsselskaber.

Sidste år blev der på verdensplan udviklet ca. 4,5 mio. apps, og dette tal forventes kun at stige, i takt med at vores liv, arbejde og hverdag bliver stadigt mere digitaliseret. Vi bruger apps til mere end sociale medier og underholdning – vi bruger dem også til praktiske gøremål og som arbejdsredskaber på jobbet.

Der findes ikke nogen officiel optælling på, hvor mange apps der udvikles i Danmark på årsbasis, men hos Nordjyllands største app-udvikler, Snapp, vurderer partner Lise Nordklitgaard, at vi i 2020 vil se et stigende antal danske apps på Google Play og App Store. En stor del af disse apps er skræddersyede til forskellige arbejdsprocesser i erhvervslivet:

– Vi oplever, at erhvervslivet har enormt stort fokus på digitalisering. Det gælder både i kom- muner og private virksomheder, som henvender sig med et behov for en digital løsning på et analogt problem. Ofte har de selv forsøgt sig med excel-ark og andre hjemmelavede systemer, som ikke virker i praksis. Her kan en skræddersyet app ofte være løsningen, som letter hverda- gen for deres ansatte, siger Lise Nordklitgaard.

Blandt andet har nordjyske Valhal Connect fået udviklet app’en MoveOn. Det er en digital synsrapport, som afløser det gamle kalkerpapir og letter ud- og indflytningssyn gevaldigt.

– Her er der tale om en tidskrævende proces med et stærkt behov for en nytænkt, digitaliseret brugerflade. Udlejere, der bruger app’en, sparer 15-20 min pr. syn, hvilket optimerer deres arbejdsdag betydeligt, fortæller Snapp’s anden partner, Bjarne Fisker Jensen.

I fredags var hele kontoret pyntet op til 5 års jubilæum.

Den offentlige sektor hægter sig på

Siden Snapp blev etableret i Aalborg i 2015, har de oplevet en stærkt stigende vækstkurve, både inden for antallet af apps, medarbejdere og kunder i ind- og udland. Den største trend lige nu er, at den offentlige sektor også begynder at henvende sig angående intuitive værktøjer, som kan optimere en proces og samtidig opsamle nyttige data.

– Vi udvikler lige nu en kommunal app, som digitaliserer kommunikationen mellem kommunen og borgeren, så arbejdsgangen optimeres. App’en gør ikke kommunens arbejde mindre personligt, men eliminerer tidskrævende administration. Gør man det rigtigt, findes der uanede muligheder for digitalisering i den offentlige sektor, hvor alle parter vinder, påpeger Lise Nordklit- gaard.

Vækst i en svær branche

App-branchen er benhård, fordi markedet er så stort og udvikler sig med vanvittig fart. Derfor betaler det sig at holde fokus på det, som virker, og at droppe apps, som ikke virker. Her er Snapp heller ikke bange for at sige fra:

– Der er uden tvivl mange problemstillinger, som kan løses med en app, og vi lægger os altid i selen for at udfordre og optimere kundens idé, så resultatet bliver endnu skarpere end forven- tet. Men vi holder os heller ikke tilbage med ærlighed, hvis app-idéen ikke giver mening, selv- om det er sjældent, at vi bliver nødt til at rådgive i den retning, siger Bjarne Fisker Jensen.

Snapp er på blot 5 år vokset fra 2 til 10 medarbejdere og er for nylig flyttet til større lokaler på Indkildevej i Aalborg. Det blev fejret med åben reception i Snapps nye og større lokaler på Indkil- devej 2B i Aalborg SØ fredag d. 6. marts. Her kiggede samarbejdspartnere, venner af huset, og alle, som er interesserede i apps, forbi.

Her er et udvalg af Snapps kunder, som har fået skræddersyet en app til en specifik udfordring:

  • ”Appetize AR” for APPETIZE
  • ”Sport Inside” for YouSee More
  • 
”MoveOn” for Valhal Connect
”
  • JustGo Cycling” for JustGoCycling
  • ”Naturmødet” for Hjørring Kommune
  • ”N. C. Nielsen AR” for N. C. Nielsen
”Linde AR” for Linde Material Handling (tysk koncern) ”MinForening” for MinForening
  • ”Find Hancock” for Hancock Bryggerierne ”Networx” for Snapp ApS

Om Snapp ApS

Snapp ApS blev grundlagt i Aalborg i 2015 af Lise Nordklitgaard og Bjarne Fisker Jensen og er i dag Nordjyllands største app-udvikler. Både Lise, som står for kundekontakten, og Bjarne, som står for app-udviklingen, er passionerede for apps og de muligheder, en app bringer. Portfolioen har udvidet sig stødt over de sidste fem år og tæller mange loyale kunder, som fortsat får videreudviklet og udvidet deres apps.

Panik i køledisken og i midtbyen – afsted til ro!

– er stolt af byens iværksættere –

…og så skal jeg da lige love for, sommeren kom! Eller gjorde den? Nærmest fra 8 til 20° på nul, dut og så passer det, som man har pakket vintertøjet væk… – væk med vanter og hue, ja så kom den bidende kolde vind igen… Ååh, kære DK. I love You. Men heldigvis ligner det, at der er flere solskinstimer end regn…og så handler det bare om at finde en krog, hvor der er mindst mulig vind, og så kan man faktisk få en helt fin tan allerede nu. (Har mødt de første, hvor jeg tænker, hvor har I været på ferie?) Krydser tæer, fingre og hår for, at vi får mange solskinstimer, som vi fik sidste år. …Selvom det er foruroligende, hvad det er, der mon gør, at varmen kommer så voldsomt. Er skræmmende, hvad de klimaforandringer medfører!

Jeg har, siden jeg flyttede hjemmefra, været bevidst omkring, at jeg kun ville have økologisk mad -så vidt som muligt. Startede egentlig mest med, at jeg bare begyndte at spise efter min blodtype, fordi min veninde læste til ernæring. Det udviklede sig så langsomt til kun hvidt kød, (måske fordi jeg aldrig har brudt mig om rødt kød), som så blev erstattet af mere grønt, og til jeg nu nærmest slet ikke spiser kød. Om jeg er Vegetar? Nej! Om jeg er Veganer? Nej! Om jeg er flexitar? Nej! Jeg er Mig, som spiser det, jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Jeg gider ikke etiketter! – og sætter du en på mig, skal jeg nok søge for at bevise, at jeg ikke hører til den…

Gennem mit arbejde med bæredygtighed siden helt tilbage fra begyndelsen af Aalborg Bæredygtighedsfestival i 2013 og 2014, til BoxTowns åbning i 2017 har mit syn ændret sig på, hvad økologi egentlig angår. For det går slet ikke hånd i hånd med det fokus på bæredygtighed, som jeg egentlig vægter så højt. For mig er det ikke logisk, at “død-og-pine” -ville have økologisk, hvis det kommer fra Spanien. Eller endnu værre fra Sydamerika eller Australien.

Jeg har meget lidt lyst til at spise ikke-økologiske grøntsager, fordi jeg er så bange for de sprøjtemidler, der måtte være tilføjet dem, men jeg har heller ikke lyst til at støtte en industri, som er så langt fra at være bæredygtig, som import fra den modsatte side af jorden er.

Det, at jeg har mistet så mange vigtige personer i mit liv, har gjort mig umådelig kritisk overfor, hvad jeg indtager. Jeg har bare ikke lyst til at fylde min krop med gift eller noget, som gør den eller på sigt kan gøre den syg. Men når jeg sammen med venner og familie vil jeg ikke være besværlig og spiser det, der er. Det er i bund og grund min måde at vise respekt overfor det, de nu har fremtryllet. Overordnet tror jeg på ; “alt med måde”. Uanset om det er sport, arbejde, specifik kost med mere. Jeg tror generelt på, vi lever sundere, når vi lever mere afbalanceret. Ligesom som små børn har ”godt af” at spise jord og få bakterier for at netop at styrke deres immunforsvar, tror jeg ligeledes, at den voksne også kan have godt af at få forskellige næring, således kroppen styrkes. (Er blot min subjektive holdning). Jeg tænker, at vi voksne dog skal tage ansvar for, hvad vi netop ernærer os selv med. Især hvis din krop giver tegn på, at den ikke er i balance. Enten ved under-spisningen eller at overspise mad, og særligt med hensyn til, hvad vi føler, vi kan tage ansvar for i forhold til eksempelvis klimaforandringerne. For mig er det skræmmende, at forskningen viser at især produktionen af oksekød her så graverende konsekvenser, at jeg konsekvent ikke vil støtte denne industri. Derfor køber jeg ikke oksekød, ej heller svinekød, eller nu heller ikke hverken kylling eller fisk længere. Jeg er egentlig ret glad for både kylling og fisk, men de forhold jeg ser dyrene leve under, har jeg ikke lyst til at støtte. Inderst inde er jeg faktisk også bange for de tungmetaller, der måtte være i eksempelvis fisk i dag, på grund af alt det affald, som er i verdenshavene.

Jeg får mere eller mindre lyst til at dyrke alt min mad selv. Kender du følelsen af at stå i et supermarked, og nærmest gå i panik, fordi man ikke kan skelne hvor produkterne oprindeligt er fra og hvordan de er vækstet? Jeg kan nogle dage mærke, at jeg bliver helt skør i bolden, når jeg begynder at forholde mig for kritisk til, hvad det er for nogle produkter, jeg putter i min kurv. Når jeg betragter min adfærd omkring at handle, kan jeg faktisk mærke, at jeg sætter farten op i det jeg træder ind i et supermarked. Jeg går fluks hen til de varer jeg kender (læs helst helt rene, uforarbejdede), skynder mig rundt og går ud igen. Jeg er ikke typen, der står nysgerrig og vender og drejer produkter og kigger og synes, det er spændende. Tværtimod oplever jeg, at det faktisk er forvirrende uoverskueligt og til tider kan den her ualmindelige ”panik” opstå, fordi jeg bliver alt for bevidst om indholdet i produkter og automatisk sætter frygt i forbindelse med det ukendte. (Så er det næsten bedre at være uvidende…) !!!? …Jeg sidder faktisk lidt og smågriner af mig selv. For snyder mig selv ved netop hurtigt at få det overstået, fordi det andet skaber mindre kaos hos mig. (’amen så afbalanceret jeg dog er. Nameste).

Nåh men, nok om min købsadfærd og vaner. Hvad er der sket siden sidst…

Vi fik afviklet foreningen Skyggebørns to-års fødselsdag med kæmpe succes. Herfra en stor tak til alle, som kom forbi, støttede op om dagen, endda gav et beløb til foreningens arbejde. Sikke en fest det var! Og sikke en fest det fortsatte med, da tv-programmerne de efterfølgende tre uger rullede over DR-skærmen. Sikke en national omtale og fokus foreningen har fået. Det har medvirket til, at en fond har støttet op, og vi nu kan udvide yderligere i København. Helt fantastisk! Ydermere åbnede både Tivoli og Fårup Sommerland dørene op vores grupper ganske gratis. Så henholdsvis 25 børn i København, og 200 børn og familier i Fårup Sommerland. Sikke en gave! Det lokale fodboldhold AaB stillede endda tre spillere til rådighed med vores grupper i Fårup Sommerland. Det gav særligt de fodboldinteresserede en vild oplevelse! AaB har jo valgt at sæsonens håndsrækningsindsamling (1 kr pr tilskuer til hjemmekampene) skal gå til foreningen også. Virkelig fantastisk med den lokale opbakning!

Og så har jeg haft UCN klasserne med på ekskursion her i Aalborg, hvor vi besøgte de lokale iværksættermiljøer. Blandt andet StartUpWorks ovenpå Sinnerup, startet og administreret af en iværksætter Marc Munzer -med hjertet på rette plads, som med egne kræfter og endda egen økonomi har startet et iværksætterhus for at hjælpe særligt tech-iværksættere. Imponerende tiltag, som han nu har drevet flere år. Ligeledes besøgte vi Syndikatet, som ligger på Mølle Å plads, som Cristoffer Mørch med sin virksomhed Ideaal og business partner Thomas, i sin tid startede med to andre virksomheder. Drengene driver ligeledes Iværksættermiljøet uden kommunale midler og med egen indsats, kræfter og økonomi. Helt igennem sejt, at sådanne personligheder findes her i Aalborg. Foruden de to steder findes der jo adskillige kontorfællesskaber, men to andre iværksætterhuse drevet uden tilskud af offentlige midler, er Mama I Made It, startet af Jeppe Rahbek, og så Iværksætterboxen som er en del af BoxTown.

Jeg kunne høre, at det gav de studerende noget særligt -rent faktisk at se – de her levende iværksættere, som jeg nu har berettet om i min undervisning gennem et par måneder i faget Entrepreneurship. Virkeligheden er jo noget andet end bøgerne. Og jeg er helt oppe over, at en af grupperne har valgt, at deres lille gruppe i det her forløb har udviklet sig til et projekt, som de nu er ved at igangsætte, så det er rent faktisk bliver en mindre virksomhed. Det er virkelig Upperen! …Og så har de endda spurgt mig om, jeg vil være deres mentor! Er da for fedt! Elsker at kunne inspirere nogen, og så endda hjælpe dem til rent faktisk at nå i mål med deres ønske!

..og det private?

Det er nu nået til det vilde skridt, at jeg rykker pælene op fra Aalborg midtby. Efter at have boet i midtbyen i snart ti år, rykker jeg nu ud til Hasseris Enge med ham Nordmanden. Det bliver helt vildt, og jeg er både spændt og lidt nervøs. Kan man undvære det pulserende midtbys liv? At have to-tre minutter til alt. At jeg nemt har kunne komme ned og opleve det, der måtte ske. Det er spontane initiativ. Har jo ligesom haft lidt let adgang til alting, så det bliver da underligt at skulle have længere afstand til alt, især nu her i sommeren, hvor byen er så pulserende og levende.

Men jeg har savnet roen længe. Jeg savner at kunne gå udenfor en dør uden at møde 50 personer inden for 30 sekunder. Vingårdsgade, hvor jeg bor nu, er efterhånden blevet Vesterbro efter de har lukket Algade, så det er ualmindelig meget trafik larm og konstant mennesker foran min hoveddør. Er altså lidt for anstrengende, når man kommer ud med både morgenhår og nærmest klædt i nattøj, når jeg lufter hunden, inden jeg skal i seng… (havde selvfølgelig været en fordel, hvis der rent faktisk var en bagtrappe og en baggård, man kunne gå ud ad. Men det er der desværre ikke her). – “ak ja, æ er bleven for gammel tel det pjat”. Alderen har ramt mig som så mange andre. Og hvem skulle dog have troet det? Hende med ballonerne flyvende omkring sig, iført pink paryk og tyld og hoppende rundt i gaderne, at hun rent faktisk kunne få nok af alt den larm… Well it happened! Så om ganske få uger kan jeg nu kalde mig ved nyt postnummer, for første gang siden jeg er flyttet hjemmefra! (naturligvis bortset fra de år jeg boede midt i Hamburg)

Det bliver spændende, og jeg glæder mig vildt, som en lille barn til jule-awten!

Jeg håber, du fik lidt ud af at læse med. Måske kan du om ikke andet glædes over, du ikke lider i ”panik” i supermarkedet, og har styr på dit shit 😉 Jeg ønsker dig en herlig maj måned – som de kloge si’r ”husk solcremen, den sol er skarp særligt nu”. (læs : sagde hende, der ikke brugte solcreme i sine unge dage, og nu har adskillige pigment-skader i ansigtet, og sikkert flere rynker også grundet solen…)

Hop ud, selvom du er bange

– du lander formentlig på fødderne, ellers rejser du dig bare igen 😉

Jubiii foråret er på vej!

– jeg ser spirer overalt, og bilder mig endda ind, at fuglene kvidrer…

Hvad er der så sket siden sidst?
Ja tak – kan nogen lige smøre hukommelsen. Kender du det med, at tempoet kan være så højt, at jeg nærmest ikke husker, hvad jeg spiste i går…

Jeg hoppede…
Jeg er begyndt at undervise, som gæstelærer på Natur- og kulturformidling på UCN i Hjørring, i faget Entrepreneurship. Havde valgfaget: Modern Marketing for et international hold på 6. Semester.
– og det gik jo egentlig pænt okay. Troede måske ikke helt selv på, at jeg faktisk kunne lære de studerende ret meget. Jeg er jo ikke akademiker. Har jo hverken en bachelor, kandidat e.lign. -og selvom jeg har respekt for teorier, de skrevne kloge ord, så er alt nedskreven viden jo baseret på viden fra fortiden. – og hvor er vi nu? Og hvor skal vi hen? (Ind i fremtiden). Udviklingen går jo stærkt, på alle flader, og megen teori er baseret på en viden før mange af de sociale medier. Hvorfor jeg ikke altid lige kan omsætte det, ved første øjekast, da det kan virke lidt olfashioned for intetvidende mig.

Det var her i dette sammenspil med de studerende, det blev tydeligt, at mit mindset er noget kun anderledes, end det traditionelle.
I min undervisning havde jeg udgangspunkt i den hverdag, jeg kender. Den interaktion, jeg har med diverse målgrupper, på de forskellige facebook-/linkedin-/instagram profiler/-sider, jeg administrerer. Det er så her, man finder sig selv på bevidsthedstrappen, på trinet værende ubevidst om, hvad det så er, jeg egentlig gør og hvorfor. Hvilke mekanismer spiller egentlig ind? Hvilke faktorer er jeg opmærksomme på, og hvorfor agerer jeg, som jeg gør. Sikke en ny bevidsthed, jeg fik i samspil med de studerende. Lidt sjovt. Så stod jeg der, og skulle være i rollen, som den der kunne fralære. – og indeni tvivlede jeg på, om jeg egentlig kunne formidle essensen. I samspillet med klassen fik jeg så bevidsthed på, hvad der for mig er logisk, og for andre absolut er komplicerede tanker. Der var udfordringen så, at nedfælde trinene og break-it-into-peaces. Spiselige stykker, som var forståelige. Så det for en udefrastående kunne omsættes. Sikke en læring! – og ja var lidt en udfordring. Mit sprogbrug er jo ligesom mit. Selvudviklet. (Ironi might appear)

Det aller bedste var naturligvis deres anerkendelse. At de rent faktisk havde oplevet det lærerigt og var blevet beriget. De var så søde at klappe på sidste dagen. Dejlige unger mennesker!
– og så toppede det lige med, at jeg fik lov at lave deres eksamensopgave. Nu modtager jeg besvarelserne, og glæder mig til at se resultaterne, og om det gennemgåede materiale faktisk – er til at omsætte.

Nu har jeg så to klasser på 4. semester, en dansk og en international klasse i faget “entrepreneurship”. – og her følte jeg mig lidt mere hjemme fra starten. This I know! Muligvis ikke alle teorierne, men ved lidt om, hvordan en ide omsættes. Hvordan drømme kan blive til virkelighed. Det viser sig så, at jo mere teori jeg læser, desto mere passer det ret godt med, hvordan jeg griber opgaver an. – dog plukker jeg. Jeg tager det bedste af alt, og laver mine egne. – og der er mange varianter. Det afhænger alt sammen af adskillige faktorer.
Som jeg så skal prøve at lære de studerende, henholdsvis den ene dag på dansk og næste på engelsk, så bliver jeg også bevidst om, hvor modløs det let gør individet, med for megen viden. Hvordan for megen bevidsthed skaber et overload af info, som let medfører træthed, modløshed og frustration.
Her bliver jeg så mere og mere bevidst på, hvor detaljen ligger. Jeg stimulerer – på automatik- for det er ubevidst – autopiloten – en række overbevisninger, således de bliver støttende for mig. For snart 7 år siden stiftede jeg bekendtskab med NLP (en coaching-retning), og dette er blevet en så intregreret det af mit tankemønster. Jeg lærte det her grundlæggende omkring overbevisninger, min egen tilstand, “min model af verden” – hvordan jeg selv kan være med aktiv i mine beslutninger. Forlade min offer-følelse – og blive handlende i stedet.

Dette forsøger jeg nu at fralære mig, men igen er det ikke så simpelt. For hvad er det, jeg gør, der får projekter til at lykkedes, og andre ikke. Det afhænger naturligvis ikke altid udelukkende af mig, men jeg er katalysatoren bag. Har jeg ikke modet, troen og viljen bag, så sker det ikke.
Det slog mig netop i dag i undervisningen, at det er ejerskab, som er essensen. For den som vil have det, naturligvis. Jeg har altid vidst, at jeg skal medbestemmelse for at drive mig selv. -ikke nødvendigvis det endelige ord, men vil høres. Jeg kan ikke sidde passivt og blot se/høre til, ikke hvis jeg skal føle engagement, virkelig interesse og passion. Fratages jeg dette, så ryger ilden. Det slukkes. Nogen vil nok kunne genkende det som følelsen af meningsløshed. Ligegyldighed. – og ja det smager ikke godt.

Jeg fornemmer på de studerende, at de, som ejer ideer, (de arbejder med i projekterne de er sat i gang med), brænder mest. Lige nu er jeg overbevist om, at teorien lærer de bedst gennem egen praksis. Det betyder de lavpraktisk skal lege iværksættere, og omsætte teorien de præsenteres for til deres egne ideer. De studerede, som har ejet ideen, de bliver ved at finde løsninger, mens de som blot er med i gruppen, falder mere og mere fra.

Det er ret interessant observation. Det, der sker med mennesker, i grupper, i det tvungne og i det frivillige.
Jeg bliver vildt glad, når flere af de studerende tager mine opfordringer til sig, og involverer mig i deres drømme, tanker og ideer, og efter skoletid. Bliver faktisk helt høj. Den ene af de to unge fyre i dag, lyste helt op gennem vores snak. Den anden, som valgte at hænge ud til jeg var klar, endte endda med at kramme af glæde. Haha – det gør da life worth living. At støtte andre og hjælpe dem i deres drømme. Nøj så ́n en glæde jeg føler.

Jeg har fornøjelsen med klasserne frem til start april, og glæder mig til at følge jeres udvikling. Håber inderligt, at flere af dem afprøver deres drømme.
-jeg vil i hvert fald blive ved og ved at vise dem, at jeg tror på dem.
Hvorfor? Fordi det er den opbakning, der får skibet til at flyde og komme fremad. Modstand skal de nok få rigeligt af. Det vælter jo indover, når du stikker næsen for langt frem.

Så uden at curle nogen, for det tror jeg så absolut lidt på, er vejen frem, så vil jeg forsøge at motivere og stimulere deres egen drive.
…så lander forhåbentlig på fødderne, ved springet. Ellers er det op igen!

Sideløbende er jeg jo kommunikationsansvarlig for SKYGGEBØRN, og har lige nu fuld fokus på foreningens 2 års fødselsdag, som afholdes 27/3. Tilfældigvis samme dag, som stiften bag Jes Dige bliver 70 år. Vi afvikler det helt store program inddelt i 4 forskellige events henover dagen. – et for venner af foreningen, sponsorer, samarbejdspartnere og erhvervslivet på Utzon Centeret, hvor borgmester Thomas Kastrup også kommer. Jeg glæder mig særligt meget til at afvikle underholdningen, jeg har fået alene lov at arrangere.

På lørdag afvikler vi fastelavnsfest på Bredgade Torv i Aalborg for Aalborg CItyforening (handelsstandsforeningen) – hvor alle udklædte børn får gratis fastelavnsboller og varmt kakao. Der er også skattejagt i mange af byens butikker. Kom og vær med. Ganske gratis!
– så ja nogle gange (dog mere og mere sjældent) er jeg også ned ude og afvikle events. Jeg har fundet ud af, at jeg bare befinder mig godt i afvekslingen.

– nå ud af egen tilstand her, nærmest hoppende på stolen haha… #jantelovenhængerjopåskulderen #komnedderfra (jaja skal nok…)

Så en uge som denne, hvor jeg i går afholder oplæg for RoundTable42 omkring min iværksætterhistorie, min tilgang, mine failures og de gode heldige bedrifter mellem, til undervisning i dag, med møder mellem, en coaching i går, til planlægning af kommende events samt SoMe kommunikation for diverse kunder, og lørdagens eventafvikling, er en god cocktail for mig. Jeg er bare til adspredelse, til forandring, til zappen – til det som for nogen virker kaotisk. Well this is me. Jeg er i dynamikken. Det er her, magien sker. – og så er det lidt sjovere.

– og ja som også før nævnt, det er også opslidende, hårdt, svært og forvirrende. Det lykkes ikke altid, og har også nederen dage.

Mit evige fokus på det positive, mod lyset, mod det, der er sjovt, det fodrer mig. Det nærer mig, og giver mig energi. – og så bliver jeg tanket op gennem yogaen, alenetiden, vennerne -gennem dansen (taaak Frieda), familien og min dejlige superhelt af en kæreste.
Jeg tror på, det er bevidstheden på det, der nærer dig, du skal dyrke. Anerkende, omsætte og prioritere. – hvorfor ikke? Det fortjener du! Og du bliver en bedre version af dig selv, hvis du starter selv med at gøre dig selv lykkelig. Dig. Ikke andre omkring dig. Ikke dine kollegaer, eller kæreste eller venner. Du tager ansvar. Hver dag. Du er ansvarlig for dit mindset. Ændre det, hvis det ikke støtter dig. (Ja er easy sagt, men mener heller ikke, det sker over natten, men det starter med valget!) Vælg dig! …du rejser dig bare igen, hvis du ikke lander på fødderne.

Vi skal alle dø – lad os nu bare tale om det!

Nyt år, new me… eller hvad?

Januar er allerede snart omme – og havde det ikke været for de sidste dages sne og minusgrader, havde jeg nærmest følelsen af, det var oktober. Jesus en grå med grå på måned! – men hallelujaaaa kl. er 16.45 og er det stadig lyst, og det er ikke, fordi sneen lyser op herinde i midtbyen, hvor den nærmest var gone, før den lagde sig. Bortset fra langs fjorden og parkerne.

…og her sidder jeg så (4 timer efter egentlig deadline på denne blog) (som jeg egentlig jo ved flere måneder i forvejen, og jo havde skrevet i kalenderen) – og jeg havde jo besluttet dette år skulle være anderledes! Jeg skulle jo bare mere på forkant. Planlægge bedre. Styre tiden og ideerne. Hmm, og hvad sker der så? Vanerne tager over, og impuls på impuls igen. Ih altså…

– jeg må jo snart lære det, eller bliver jeg dog aldrig klogere?

Året er startet lidt anderledes, end det plejer (læs: de sidste 7 år som selvstændig). Jeg har nemlig holdt juleferiiiiiie! For første gang siden jeg startede, har jeg trukket stikket helt og holdt friii. – eller altså på min måde holdt fri. For nej, ikke været offline og siddet på en øde ø og mediteret, drukket juice dagen lang i lotus-stilling med rosenkrans omkring halsen med røgelsespinde og fuglekvidre, som jeg måske burde (læs: havde nok været meget sundt, givende, opløftende og behageligt). I stedet piskede jeg rundt for at se flest mulige venner, familie mellem lande. – og oplevede endda (modsat her i DK) en hvid jul i Norges smukke land, hvor min kæreste bor.

Om det var hektisk og lettere kaotisk, næh nej da, hvor får du det fra? Isn’t Christmas always? Dog formåede jeg for en gangs skyld faktisk at være nærværende i visse moments. Faktisk at smage maden og at dufte den. (noget af det, jeg sjældent formår, når tempoet er højt, så ret vildt her!)

Breaking news er, at jeg er sprunget ud som officiel Coach og foredragsholder nu, både med en-til-en samtaler, grupper med detox, mindfullness og yoga samt som konsulent. Kommer sig af, at jeg har fået så mange efterspørgsler de seneste år, og særligt på den feedback, jeg modtager. Det er for mig essentielt, jeg kan gøre en forskel og bidrage, ellers bliver jeg modløs. Motivationen opstår, når nogen tager positivt imod forandringsforslag, og af mine stillede spørgsmål, rykker sig! Så bliver jeg vildt høj! Kender du det?

Efter snart 2,5 års frivilligt arbejde i foreningen SKYGGEBØRN, er jeg nu tilkoblet på fast timebasis. Lucky me! Føler mig vildt taknemlig over denne mulighed, da det er totaaaaal the DREAM come true at arbejde med børn, unge, sorg og tabu!
 Kan vi så endelig tale om det! Det er da for mystisk, at det eneste -vi med sikkerhed ved- er, at vi skal i dette liv, er: at betale skat og dø. Gennem uddannelsesårene er det så ca. det eneste, vi ikke lærer! Hverken at udfylde selvangivelse eller tale om døden! ’Amen, der er da noget heeeeeelt galt! Det skal vi ændre! Det er min nye mission. Døden skal italesættes.

Årene med min egen sorg/-er, har givet mig en stor indsigt i det tabubelagt emne. Hvor dødsangste folk er. Vores kultur er, vores samfund er. Vi går ikke over på den anden side af gaden, når vi møder en, som har det svært. – men det er s… tæt på. Vi (og siger vi, for er ikke en helgen selv, og ved, vi er mange) er hunderædde for at få nogen til at græde. Hvis vi nu stiller det spørgsmål, der udløser tårerne. Mange tror jo straks, de forårsager tristheden, og tør ikke tage ansvaret. Faktum er jo blot, at du som spørger jo ikke har skylden, men den spurgte formentlig er oprigtig trist, og dit spørgsmål blot udløser følelsen. Måske netop fordi den tristhed endelig blev italesat. Så vend den rundt, og ros dig selv, fordi du viste omsorg, anerkendelse, interesse nok til, at den spurgte kunne lette sit hjerte.

Sådan helt ærlig, så er vi s.. så overfladiske. Vi hilser på hinanden og får spurgt ”hvad så, går det…?” – men inden vi hører svaret, så er vi jo allerede på vej videre. Det er jo direkte fejt! Så lad være at spørge, hvis du ikke har interesse. Det er misforstået høflighed. Jeg løfter lige pegefingeren, og med bestemt, og naturligvis kærligt, smilende og med blink i a øjwe: ”Tag lige dine medmennesker og dig selv alvorligt!” Det er ikke så svært fakkertalt. – og du kan ikke bare pege på de andre og sige, ”jamen alle andre gør det”. Nope! Det er her, jeg tænker (og er jo bare min egen lille hjemmebryggede teori, bryg du bare din egen – formentlig en bedre en) Hvad mon der sker med stress, depression, angst, ADD, ADHD og andre diagnoser, hvis vi taler med hinanden og rent faktisk lytter!? NLP’en har lært mig, at vi ikke hjælper hinanden ved at råde andre, men ved at stille spørgsmål. Så hvad tror du? Hvad ville du gerne andre gjorde for dig? – og kunne det være udgangspunktet, du viste for andre?

Inden dette bliver en laaaang tur omkring al konspiration a la carte, så stopper jeg her. Dette var blot et opråb! – og måske kan det give dig lidt at tygge på…

Gennem de næste 8 uger er jeg også at finde et par dage om ugen på UCN i Hjørring , hvor jeg skal undervise Natur- og Kulturformidling, i hhv. Modern Marketing og Entrepreneurship. – og holly, jeg glæder mig! Første gang, jeg får et længere forløb med en gruppe. Glæder mig max til at lære deres udgangspunkt at kende, og måske kunne bidrage lidt med noget knowhow from real life.

Jeg må indrømme, jeg har lidt svært ved at stoppe. Impulserne drøøner derud – men deadline var for længe siden, ups – (redaktion, promise to do better next time #krydserfingre #blinkiøjet #growup #jajaskalnok) – så vil wrap it up.

Tak, fordi du læste med, håber du fik et bette smil frem. Nu kommer mørket langsomt snigende igen, så godt at ryste lidt på hovedet. I’ll be back, og indtil – så ha det veldig bra!

Drømmen gik i opfyldelse for ihærdig iværksætter

I Aalborg går en iværksætter rundt med is i maven. Kim Jensen lånte i 2014 en halv million i banken, og sagde så sin faste stilling op, for at føre sin drøm ud i livet. Kim ville skabe Verdens første håndholdte isterninge-maskine. TV2 har fulgt Kim Jensen i et år, og i går aftes kunne man se Kims op og nedture i programmet ‘365 dage til succes’. Men siden programmet blev filmet i sommers er der sket en masse for virksomheden.

Efter TV program: Nu har vi nået land nummer 70

Det har kostet Kim og Icebreaker Nordic omkring 10 millioner indtil nu, hvor de så endelig kan præsentere ICEBREAKER Urban i land nummer 70. Siden TV2-programmet har han solgt 20.000 produkter og han er i forhandling med en stor EU distributør, som forhåbentlig bliver signet indenfor de næste par uger.

Derudover kan ICEBREAKER nu købes i den norske kæde Kitch’n, som har over 250 butikker i hele Norge. Også op til jul har der været så stor interesse for isterningeopfindelsen at 2 af farverne faktisk endte i restordre, men teamet har travlt med at hente ekstra hjem fra produktionen i Kina, som selvfølgelig når at komme, inden julehandlen for alvor går i gang.

Om TV2-programmet siger Kim, at det har været en kæmpe oplevelse at være med, og det har været en god måde at reflektere over, hvad han har opnået med sin virksomhed. Det har været grænseoverskridende at blive filmet, men Kim er meget stolt over, at hele Danmark nu får lov til at følge med på hans rejse.

For Kim har iværksætterdrømmen handlet om at ofre nok til at lykkes. For Kim betød dette at sige et fuldtidsjob op hos Novo Nordisk, slå op med sin kæreste og arbejde op til 17 timer om dagen – kun afbrudt af tid sammen med hans søn. For Kim var drømmen om at revolutionere måden man laver isterninger altafgørende, og det var det eneste han fokuserede på i 2 år.

Men som TV2-programmet viser, så har Kim nu opnået mere balance i sit liv, i takt med at succesen med ICEBREAKER er vokset – for Kim betyder dette, at han nu har tid til sin store interesse, nemlig at Kitesurfe. Men dette betyder ikke at ambitionerne er blevet mindre, ICEBREAKER skal fortsat vokse, og der er spændende ting i støbeskeen.

Fakta om virksomheden Icebreaker Nordic

  • Lancerede det første produkt, ICEBREAKER Urban 1. november 2017
  • Icebreaker Nordic har patentbeskyttelse i det meste af verden på 10 forskellige dele af den revolutionerende isterningeopfindelse.
  • Virksomheden er finansieret af private banklån på 2,5 mio dkk, samt låne-investering fra Borean Invest på 5,9 mio dkk, og Vækstfonden har ydet risiko reduceret lån: 3,6 mio dkk.Fakta om ICEBREAKER Urban
  • ICEBREAKER Urban sælges i 70 lande med 80% omsætning i: DE, DK, SE, FR, CH,TW, US.
  • Sådan virker den: 1. fyld med vand, 2. læg på frys og 3. server
  • Isen serveres ved at dreje toppen med et ”twist”
  • Fås i fire unikke farver
  • Designet af den danske arkitekt og designer Henrik Bønnelycke, Bonnelycke mdd
  • Hver ICEBREAKER kan tømmes helt og genfyldes flere gange om dagen.
  • Forhandles bl.a. i Bahne, Sinnerup, Værsgo og udvalgte Kop & Kande-butikker.

At finde roen i hverdagens kaos

Den store udfordring ved at holde ferie er jo, at når man er ved at afslutte den, og særligt er vendt hjem, gerne vil have mere af det. Det må jo udelukkende være tegn på, at jeg ikke haft nok. Men får man nogensinde nok?

Den største fordel ved at være selvstændig er vel den frihed, at kunne råde over sin tid, som man ønsker. Eller kan man? For jeg tror ærlig talt ikke, der findes strengere chef, end den jeg har .
Enhver anden arbejdsgiver ville formentlig mene, at efter en vis præstation og X antal timer lagt også efter de mange indirekte indforståede (aldrig direkte aftalte) interessetimer, at en vis gulerod skulle komme ud i den anden ende.

Men min chef synes bare ikke at nå dertil, hvor tilfredshed er på dagsorden. Og hold op, hvor er det er slidsomt. Tror jeg vil have fat i HR afdeling. Heeelp!

Når jeg ser tilbage på denne sæson og de mange måneders utallige events, så bliver jeg bare ekstra træt. Det gør det så heller ikke bedre, at det er lige pludselig skal blive så hundekoldt, at man ikke engang kan nå at bruge sin overgangsjakke. Og det skal regne og blæse sådan!

Her piber jeg i et luksus land, hvor vi har det hele! -og det vildeste vi kan komme ud for er at det rusker så voldsomt at enkelte tagplader ryger af eller et skur braser sammen.
Det giver mig en lidt mærkelig smag i munden at sidde og brokke sig, når det er uundgåeligt at åbne for nogen som helst kanal uden at blive spammet til med information omkring, hvor ulideligt de har det så ufatteligt mange steder i verden.

Tror faktisk, det er derfor at min chef ikke rigtig forstår, at jeg faktisk er træt. Hun kan bare se hvor meget arbejde, der stadigvæk er og skal gøres.

Jeg ved jo godt, at jeg ikke kan redde verden. Det ved jeg jo godt -sådan inderst inde. Altså min fornuft ved det da i hvert fald godt. Eller gør den? Jeg tror at langt bag alt fornuft og rationalitet, så sidder der en lille naiv maskine, som bliver ved med at trykke på knapperne om, at jeg må tage ansvar, jeg må gøre noget. Jeg kan ikke sidde og pive, og jeg må se at komme i gang! At tiden er knap, og at jeg skal skynde mig.

For et par år tilbage var det så ironisk, at når det gjaldt mig selv, så skulle jeg skynde mig. Fordi jeg skulle skynde mig, så jeg kunne få noget ro! Ironisk nok.
Nu synes jeg at mærke roen her i det kaos af kommunikationsplatforme det til tider kan føles som. Når en hverdag består at jonglere med bolde bestående af mails, Linkedin, SMS’er, telefonsvar beskeder, telefonopkald, Skypemøder, Face2face møder -planlagte, ikke-planlagte møder, Messenger, uendelige tråde på Facebook, i grupper, Facebook pages, Snapchat, Instagram, Instagram messenger and it goes on. Føles som et utal af platforme. Du kender det sikkert!?
Nogle dage føles det er jo bare som om, at det skriger alle steder. Og så kommer vi vist allesammen på prøve i at skulle finde ro i det.

Være afbalanceret i det.

Det er lykkedes mig somehow at finde roen – på trods- i hverdagen.
Mine venner og kollegaer samt familie var i mange år, meget bekymrede af mit tempo. Ikke jeg ikke forstår dem, for var 8. gear nonstop.
Nu er det kun perioder. – som jeg selv tænder og slukker for. – ish…

Gennem mit arbejde med Yogaen i BeYou Dansestudiet for voksne, hvor jeg hver mandag underviser i mindfullness, vejrtrækningsøvelser, bliver jeg ekstra bevidst omkring den folkesygdom flere lider af. Nemlig at det ikke kun er mig, som selvstændig men ansatte fra grafikere til psykologer også oplever store udfordringer med bare at være.

Der er der igen – den ro der!
I Skyggebørn, hvor jeg sidder i bestyrelsen og er udnævnt som ”Kommunikationsminister”, som varetager vores platforme, lærer jeg af de unge og børnene i grupperne. De forsøger nemlig også at finde et sted bare at være. Mange er i en sorgproces – så fokus er et sted at finde ro i sorgen.
Ligenu arbejder jeg på at synliggøre dem, som de helte de er. Deres erfaringer, viden og det sted de er – er nemlig guld for andre. Med de små armbevægelser jeg jo ofte har (ironi might appear) har jeg nu slået brødet op, at vi vil lave en Sorgpolitik for Danmark.
Da min far, mormor og kusine døde oplevede jeg selv, at alle er angste for emnet. Hvordan selv de nærmeste ikke turde spørge ind, i skræk for jeg blev ked af det. – og Surprise – var jo ked af det uanset om de spurgte eller ej.

Så hende chefen der, der ikke vil give mig helt fri, hun har allerede flere dagsordener;
– der skal videregives værktøjer til utallige, som skal have lov at finde roen i at være den, de er (måske gennem yoga, mindfullness, meditation eller en blanding)
– der skal deles erfaringer omkring sorg så åbentlyst, at vi alle er bedre rustet til at støtte hinanden i de svære tider.
– og lur mig om der ikke kommer et punkt eller to mere… hende chefen der, synes jo at være on-and-on-and-ongoing.

Succesfuld nordjyde sidder på toppen af isbjerget

I Aalborg går en iværksætter rundt med is i maven. Kim Jensen lånte i 2014 en halv million i banken, og sagde så sin faste stilling op hos Novo Nordisk, for at føre sin drøm ud i livet. Kim ville skabe verdens første håndholdte isterninge-dispenser, og revolutionere vores adfærd ved at gøre isterninger til en nemmere del af vores hverdag. Kim Jensen gjorde det umulige, skabte et produkt, og ejer nu patenterne på ICEBREAKER, som netop er kommet til salg i land nummer 47.

Aalborg, den 25. September

Det er snart et år siden, at Kim Jensen lykkedes med at færdigproducere sin længe ventede drøm, nemlig den håndholdte isterningemaskine. Siden isterningemaskinen også kaldet ICEBREAKER Urban blev lanceret på markedet efter flere års hårdt arbejde, har Kim knoklet for at få den ud på markedet, og kan i dag fejre land nummer 47.

Ideen blev til virkelighed, som led i ambitionen om at gøre isterninger nemmere tilgængelige. Allerede i 2001 startede planerne, da idémanden bag, Kim Jensen boede i Austin Texas og der oplevede, hvordan isterninger var en langt mere integreret del af hverdagen. Det satte refleksioner i gang om, hvordan isterninger kunne blive en hverdagsluksus, der er nem at tilgå – uden besværlige isterningeposer eller dyre løsninger som fx et amerikanerkøleskab. Målet blev at revolutionere måden, hvorpå isterninger bliver lavet.

ICEBREAKER

ICEBREAKER Urban nytænker isterningemarkedet. Produktet fryser isterninger helt uden brug af elektronik.

”Det har været en stor udfordring at få vand til at fryse inde i en mekanisk konstruktion af plastik, og at frigive isen ved bare at dreje på et låg. Opgaven var derfor at forsimple et komplekst produkt, så det er nemt og overskueligt at forstå og bruge. Vi har været meget omhyggelige med at konstruere ICEBREAKER Urban, så vi skaber den helt rette oplevelse ved at lave og servere isterninger og dermed bringer ekstra luksus ind i hverdagen” forklarer Kim Jensen.ICEBREAKER

Vejen har ikke været nem, og der har været mange udfordringer undervejs. Kim er blevet mødt med skepsis overfor projektet, som kun få troede var muligt. Teknologien er kompliceret, og gentagne produktionsudfordringer har forsinket processen.

” At vi er de første til at lancere en håndholdt isterningemaskine er ikke uden grund. Der er mange udfordringer med at smide et komplekst produkt i minusgrader. Det er 18 mekaniske dele, der skal passe ligesom tandhjulene i et ur. Det tog tre forskellige designs og utallige produktionsforsøg at nå dertil, hvor vi er i dag. Mange, jeg har mødt undervejs, har sagt til mig, at det ikke kunne lade sig gøre. Sammen med mit team har jeg bevist, at det kunne det”.

Kampen til land nummer 47

Det har taget tre år at udvikle den avancerede teknologi og produktet, som i dag udgør ICEBREAKER, der er et patentbeskyttet varemærke og teknologi. ICEBREAKER Urban er det første produkt i serien, som i dag sælges i 47 lande, så ambitionerne er store, og rejsen er først lige begyndt.

Projektet sidste år finansieret via crowdfunding-platformen Kickstarter, hvor Kim hentede 700.000 dkk inden produktet gik i produktion. Siden fik han også økonomisk opbakning af både Borean Invest og Vækstfonden.

Til forskel for software-iværksættere kræver det en stor mængde kapital for at sætte et produktions- og logistikapparat i gang. Det har kostet Kim og Icebreaker Nordic omkring 10 millioner indtil nu, hvor de så endelig kan præsentere land ICEBREAKER Urban i land nummer 47, og han er i forhandling med en stor skandinavisk kæde, som forhåbentlig bliver signet indenfor de næste par uger.

ICEBREAKER

Fakta om virksomheden Icebreaker Nordic

  • Lancerede det første banebrydende produkt ICEBREAKER Urban 1. november 2017
  • Icebreaker Nordic har patentbeskyttelse i det meste af verden på 8 forskellige dele afden revolutionerende isterningeopfindelse.
  • Foruden Kim Jensen ejes Icebreaker Nordic af Borean Invest, Patentadvokat MarcMünzer, Direktør i RadiCover Enrico Kaarsberg og Kasper Granat, Chief MarketingOfficer i Nordlux.
  • Virksomheden er finansieret af private banklån på 2,5 mio dkk, samt låne-investeringfra Borean Invest på 5,9 mio dkk, og Vækstfonden har ydet risiko reduceret lån: 3,6mio dkk.
  • Virksomheden har en professionel bestyrelse, bestående af ledendemedarbejdere/ejere fra; Borean Invest, Nordlux, SACKit

ICEBREAKER

Fakta om ICEBREAKER Urban

  • ICEBREAKER Urban sælges i 47 lande med 80% omsætning i: DE, DK, SE, FR, CH,TW, US.
  • Tre enkle steps: 1. fyld med vand, 2. læg på frys og 3. server
  • Isen serveres ved at dreje toppen med et ”twist”
  • Naturlig del af middagsbordet
  • Fås i fire unikke farver
  • Designet af den danske arkitekt og designer Henrik Bønnelycke, Bonnelycke mdd
  • Hver ICEBREAKER kan tømmes helt og genfyldes flere gange om dagen.
  • Forhandles bl.a. i Bahne, Sinnerup, Værsgo og udvalgte Kop & Kande-butikker.ICEBREAKER er på nuværende tidspunkt også vej ind i Skousen.

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev