Tag: Ishockey

Julian Jakobsen er holdkaptajn for Aalborg Pirates, der ved DM-finalen i 2023 kunne hæve trofæet som forsvarende danske mestre. Hårdt arbejde og dedikation har ledt Aalborgdrengen vidt omkring i de europæiske ishockeyligaer, men trods de mange eventyr trak skæbnen Julian tilbage til sine rødder i det nordjyske i 2016, hvor han genfandt sit sportslige hjem i barndomsklubben.

De seneste sæsoner har været yderst succesrige for Aalborg Pirates, hvor holdet ikke blot har erobret tre nye Danmarksmesterskaber, men også har sikret sig to sejre i pokalturneringen. Ved disse sejre har Julian Jakobsen stået i spidsen som holdkaptajn. Han bliver ofte betegnet som en central nøglespiller på holdet, men da vi mødte ham på skøjtebanen i Gigantium, stod vi over for en ydmyg nordjyde.

Det kom lidt ud af ingenting

Lysten til at spille ishockey kom til Julian i en tidlig alder, hvor der ikke var en forventning om, at han skulle blive et talent. Det handlede om en lyst til at prøve forskellige sportsgrene af, og ishockeyen var én af dem, der satte sig fast.

– Jeg ville prøve at spille ishockey, da jeg var 4 år gammel, og det fik jeg så lov til – og lige siden har jeg nærmest ikke været til at rive ud af en skøjtehal. Det kom sig lidt af ingenting, og så er det bare blevet til noget rigtig stort, fortæller Julian.

Interessen for ishockeyen fortsatte igennem hans yngre år, samtidig med, at han spillede fodbold. Med tiden blev det klart, at han ikke kunne prioritere det hele.

– Jeg har som så mange andre drenge spillet fodbold, hvor jeg så sideløbende spillede ishockey. Så bliver man ældre og finder ud af, at der er én ting, man bliver nødt til at vælge til, og én ting man, bliver nødt til at vælge fra, uddyber han.

Det var den rigtige prioritering for Julian, og hans professionelle karriere begyndte så småt at tage form i 17-års alderen.

– Jeg fik mine første træninger som 17-årig på eliteholdet i Aalborg, og det var der, det gik op for mig, at jeg havde en eller anden form for talent, og en lyst til at prøve mig af som professionel sportsmand. Det ene tog lidt det andet, og jeg arbejdede rigtig hårdt, specielt i mine unge år, for at få en chance. Det har båret frugt i min senere karriere.

Tiden i de europæiske ligaer

Målet om at forfølge en professionel karriere lykkedes i den grad for Julian, og han har tilbragt flere år i andre europæiske ligaer.

– Det kom sig lidt af, at jeg fik mine tidlige professionelle år i Aalborg, både med succes, men også med lærerige oplevelser på bænken. På et tidspunkt var jeg et sted i min karriere, hvor jeg godt ville prøve mig lidt mere af. Det er altid sundt at få nogle nye øjne på ens kundskaber, så jeg tog et smut til Odense og havde to rigtig gode år, både på isen og udenfor, fortæller han.

I de år tog den professionelle karriere fart for Julian, da han både fik sin debut på landsholdet og deltog i VM. Det var også her, han fik øjnene op for andre europæiske ligaer, og rykkede karrieren til Sverige. Her var han tre år hos klubben Södertälje, der ligger syd for Stockholm. Disse år var dog en blandet oplevelse.

– Jeg tror ikke, jeg var helt klar til det. Det hed Eliteserien på daværende tidspunkt – den bedste liga i Sverige, men jeg fik chancen, lærte en hel masse, og trænede og spillede med nogle dygtige spillere. Men kampmæssigt nåede jeg aldrig helt derhen, som jeg håbede på, uddyber Julian.

Heldigvis for Julian rykkede holdet ned i den anden bedste række, hvor han nåede at spille ét år. Her var tiden præget af en masse spilletid, som gav ham muligheden for at udvikle sig og tage sporten til et nyt niveau.

– Det gjorde, at jeg fik muligheden for at komme til Tyskland, hvor jeg havde stor succes i den rolle, jeg fik tildelt. Jeg var rigtig glad for at være dernede, fortæller han.

Tiden i Tyskland nåede sin ende i 2016. For Julian betød det, at han skulle gå en ny vej, men det ser han ikke som noget skidt.

– Jeg har altid gået lidt mine egne veje. Jeg har selvfølgelig altid stillet op, men jeg har også følt, at hvis jeg har mere behov for et eller andet, så gør jeg det, fortæller han.

Da klubben lukkede, blev han nødt til at se mod andre steder, hvilket førte ham til Sparekassen Danmark og Aalborg Pirates.

– Jeg kendte heldigvis Bo Bojer, der er regionsdirektør i Sparekassen Danmark. Han har besøgt mig nogle gange i Hamborg. Jeg havde faktisk spurgt ham, inden vi lukkede, om det måske var muligt en dag at komme i betragtning til en finanselevuddannelse, forklarer Julian.

– Jeg kendte alle de mennesker, jeg skulle til at involvere mig med, så der gik jo ikke en uge, før jeg var ansat i Sparekassen og vi havde fundet en løsning med piraterne. Det er det der med at gå sine egne veje.

Leder af piraterne

Da Julian vendte tilbage til barndomsklubben i det nordjyske, blev han tilbudt at være holdkaptajn.

– Da jeg kom hjem for 7 år siden, blev jeg spurgt om jeg ville være kaptajn og det ville jeg selvfølgelig gerne. Det var en stor ære at komme hjem til min barndomsklub og få lov til at være leder, fortæller han.

Men Julian er ikke den typiske leder, der snakker en hel masse. Han har erfaret, at der er andre måder at gøre det på, som i højere grad består af at bygge rutiner og skabe gode erfaringer.

– Jeg har lært over årene, at det at være leder ikke nødvendigvis betyder, at man behøver at snakke en hel masse. Det er mere, at man er der for de andre drenge i omklædningsrummet og står op for dem. Og så mere eller mindre at gå forrest med hårdt arbejde, fortæller han.

Denne lederstil er der, ifølge Julian, blevet taget godt imod. Da han var skadet i starten af sæsonen, kunne kaptajnen roligt læne sig tilbage, for Aalborg Pirates er ikke et hold, der mangler ledere.

– Vi har rigtig mange ledere, og vi har mange, der kan tage ansvar. Det er klart en styrke. At det så er mig, der bærer kaptajnrollen, gør ikke den store forskel – men det er en ære at kunne få lov til at repræsentere holdet på den måde, uddyber han.

Julian er i de sidste sæsoner blevet omtalt som en vigtig nøglespiller, men spørger man nordjyden om dette, skinner hans ydmyghed tydeligt igennem.

– Jeg er selvfølgelig stolt over det, og det kan være en måde, hvor man får lidt bekræftelse på, at de ting man gør, er de rigtige. Men det er ikke kun mig. Det er også resten af holdet, det er organisationen, det er teamet omkring, der er med til at skabe det og er med til, at man har det godt, og som gør, at man kan præstere.

Tiden på landsholdet

Sideløbende har Julian også været en stabil del af landsholdet, hvor han debuterede i 2007 under daværende landstræner Mike Sirant.

– Jeg var nervøs. Der var mange spillere, jeg havde set op til, siden jeg var helt ung. Jeg kom ind på et hold, hvor der var mange ældre, jeg kunne lære noget af, og det har jeg helt sikkert nydt godt af, fortæller Julian.

Han formåede at bide sig fast og var en del af landsholdet i næsten 15 år, hvor han spillede 206 kampe.

– Det har givet nogle gode oplevelser, og det har givet noget rigtig god hockey. Det har gjort, at man kan måle sig på et niveau, man måske ikke nødvendigvis kan til daglig, og det er også noget, jeg har sat rigtig meget pris på.

Det særlige ved landsholdet er, at spillerne er spredt ud under sæsonen, hvor de samles, når turneringerne skal spilles. For Julian kan det sammenlignes med at komme hjem til familie.

– Man er samlet, man bor på hotel, man spiser sammen, man træner sammen, man har måske en enkelt tur i byen sammen. Man er en familie på en helt anden måde, fordi man ikke ser hinanden så meget, og det har været fantastisk fedt, siger han med et smil.

Oplevelser har der været mange af, både op- og nedture, men Julian er ikke i tvivl om, hvad han mindes bedst fra tiden på landsholdet.

– Rent sportsligt, og hvad vi regnede med, at vi kunne præstere, var det VM i Tyskland i 2010, hvor vi kom i vores første kvartfinale i mit andet VM. Det husker jeg tilbage på, som var det i går, fortæller han.

Det civile arbejdsliv følger med

Det er ikke kun sammenholdet på skøjtebanen, der betyder noget for Julian. Det er i lige så høj grad sammenholdet, han oplever i sit job ved Sparekassen Danmark.

– Det fungerer rigtig, rigtig godt, og jeg er egentlig lige så glad for det arbejde, som jeg er for at komme herud på banen. Så det var rigtig fedt, at det kunne lade sig gøre dengang, ellers så tror jeg faktisk ikke, at det var her, jeg havde siddet i dag, fortæller han.

I timerne ved Sparekassen Danmark sidder Julian som kundesupporter. Her hjælper han rådgiverne med at producere dokumenter, servicere kunder og lave de dagligdagsting, som rådgiverne ikke nødvendigvis har tid til. Her er det særligt tiden på telefonen, der giver ham energi, og han er ikke bleg for at tage en ekstra tørn ved røret.

– Typisk, når jeg er derinde, så siger jeg ‘I kan bare logge af, så tager jeg telefonerne’, fortæller Julian grinende.

Det er tydeligt at se, at han er taknemmelig for den løsning, han fik med Sparekassen Danmark i sin tid. Det er særligt fleksibiliteten i jobbet, som gør, at det kan løbe rundt i hverdagen.

– Jeg håber, at der er flere der kan få en løsning, som jeg har haft, og stadig har. Vi har et vældig godt samarbejde, hvor jeg har cirka 15 timer om ugen. Så har jeg typisk lidt flere timer om sommeren, hvor der ikke er kampe og der er lidt mere ro på hverdagen og lidt mere stabilitet, fortæller Julian.

Selvom arbejdet indebærer fleksible timer, har det stadig været perioder, hvor presset virkelig kunne mærkes.

– Det var sindssygt hårdt de første par år, for der havde jeg min finansuddannelse. Jeg var der ikke 37 timer, og der var de også fleksible, men jeg var der meget. Det var hele tiden, at hvis jeg ikke var til ishockey, så var jeg på arbejde eller i skole, og så direkte til kamp, og der kom da også en efterreaktion i 2019-2020, fortæller han.

Med tiden har han dog lært at navigere i timerne og acceptere, at der skal være plads til at arbejdsbyrden kan prioriteres til og fra.

– Det hænger ikke altid sammen, og det lærte jeg på den hårde måde. Men nu hviler jeg meget mere i mig selv, og jeg tror også, det er derfor, jeg kan præstere på det niveau, jeg kan. Jeg har lært at fortælle mig selv, at selvom du gerne vil være pligtopfyldende, så kan du ikke det hele tiden.

Familien kommer i første række

Når der skal prioriteres mellem ishockey, Sparekassen Danmark, familie og fritid tøver Julian ikke et sekund, når man spørger, hvad der egentligt kommer i første række.

– For mig kommer familien i første række, og resten kommer lidt i anden og tredje række. Jeg tror, at når man har det sådan, er det egentlig nemt at navigere i. Man skal selvfølgelig på arbejde og man skal selvfølgelig til træning, men jeg prioriterer helt sikkert, at de har det godt først, fortæller Julian.

Når familien har det godt, giver det Julian et overskud, som er nødvendigt for ham for at få de andre dele af hverdagen til at hænge sammen.

– Når de har det godt, så tager jeg på arbejde i Sparekassen og til træning med god samvittighed og overskud, og når jeg gør det, kan jeg også levere. Det er selvfølgelig ikke altid lige nemt, men det tror jeg ikke, at det er nogle steder. Jeg tror, alle familier har deres udfordringer, fortæller han.

Det, der fungerer særligt godt i hjemmet i Klarup, er, at der er en fælles bevidsthed om at prioritere hinanden og familien der- hjemme. Selvom det betyder, at der nogle gange er andet, der kommer i anden række.

Ishockey i blodet

Julian er vokset op med en mor og far, der har hjulpet ham godt på vej i ishockeyens verden. Der har været rum til at afprøve forskellige sportsgrene, så der har aldrig ligget et forventningspres på, at det skulle være ishockey. Denne indstilling tager Julian med sig videre, når det kommer til sønnen Arthur.

– Vi er begyndt til lidt ishockey om lørdagen. Nogle dage synes han, det er rigtig sjovt, og nogle dage er det lidt tungt. Gider han ikke, så er vi store nok forældre til at spørge, om han er sikker, og er han det, så kører vi hjem og laver noget andet, fortæller Julian.

Selvom sønnen kun er 4 år, har han været med til træning flere gange, og har allerede lært, hvad sammenhold og kammeratskab betyder i hallen.

– Vi var herude i onsdags, hvor vi faktisk havde en fridag. Vi var bare lige ude og røre os lidt, og han blev ved med at sige ‘Far, far, hvor er alle vores kammerater henne?’ og det var så fordi, vi var her lidt senere, og de andre nok havde været her tidligere, fortæller Julian smilende.

Ishockey er ikke noget nyt i familien, hvor Julians nevø på 8 år spiller, og der også er flere store talenter. Både Julian selv og hans yngste søster, Josefine Jakobsen, har markeret sig stærkt inden for sporten. Josefine har blandt andet fungeret som kaptajn på kvindelandsholdet i flere år. Dog betyder det ikke nødvendigvis, at Arthur skal følge den samme vej.

– Han har det jo lidt fra familiens side. Men hvor langt han driver det, og om han har lyst til at spille ishockey, det er hans eget valg, fortæller Julian.

Fremtiden er stadig åben

Ishockeykarrieren har ført Julian langt omkring i sportens verden, og han har mange minder og oplevelser med sig i bagagen. Men fremtiden er stadig åben for ishockeytalentet.

– Jeg vil da sige, at der er mange muligheder, og dem skal man jo forsøge at indskrænke. Men jeg er også kommet dertil, hvor jeg ikke bruger så meget tid på det, fortæller han.

Selvom han ikke bruger meget tid på at tænke på fremtiden, er han dog sikker på, at ishockeyen ikke bliver lagt bag ham lige foreløbig.

– Jeg synes, det her er rigtig sjovt stadigvæk. Jeg synes ikke, det er et færdigt projekt. Vi har vundet tre mesterskaber de sidste tre år, to pokaltitler, og har været forsvarende mestre de sidste to år. Så længe jeg synes, det er sjovt, og så længe jeg synes, jeg kan være med, så går jeg egentligt ikke og tænker helt vildt meget over, hvad der så skal ske, når det engang er slut, uddyber han.

For nylig har han underskrevet en kontrakt på tre år mere hos Aalborg Pirates. Men om det bliver til to eller fire år vides ikke med sikkerhed. Når han en dag stopper, er der dog ingen tvivl om, hvad han vil savne mest.

– Den dag jeg stopper, er det ikke nødvendigvis fordi, jeg kommer til at savne kampe, men det er atmosfæren i for eksempel omklædningsrummet. Jeg ville savne sammenholdet. Det er en speciel verden, der er svær at forklare, fortæller Julian.

Fakta

Navn Julian Jakobsen
Alder 36 år
Stilling Holdkaptajn hos Aalborg Pirates og kundesupporter hos Sparekassen Danmark
Civilstand Gift med Michelle
Børn Arthur på 4 år
Opvokset I Klarup, hvor han nu bor med sin familie

Lyt til interviewet med Julian Jakobsen: