Skip to main content

Tag: Hudpleje

Resultaterne er det allerbedste

Annonce Har du prøvet af være generet af et hudproblem? Det er der rigtig mange, der har, og de sidste 11 år har Mona Holm hver dag gjort en indsats for, at de kunder, hun møder, får en hud i balance

Hvid kittel, hvid t-shirts og sorte bukser. Det har sådan nogenlunde være uniformen de sidste 11 år, når Mona Holm sammen med Beauté Pacifique har sat kursen mod en af landets forhandlere for at hjælpe kunderne med at få en bedre hud og mere velvære i dagligdagen. Og hun har hjulpet rigtig mange i årenes løb, når hun har analyseret deres hud, lyttet til deres behov og anbefalet netop de produkter, som, med en målrettet indsats, kan hjælpe hver enkelt med at få en stærkere, sundere og mere velfugtet hud. En hud, man kan være stolt af og som føles dejlig at være i.

Monas tro følgesvend har i alle årene været Beauté Pacifiques ultralydscanner, som kan give indblik i hudens dagsaktuelle tilstand og sladre om, hvad huden har behov for i de dybere lag.

– Det allerbedste ved mit arbejde er, når jeg kan se resultater. Når en tør og eksempræget hud er blevet blød og velfugtet eller når akneudbrud er blevet elimineret i en sådan grad, at jeg næsten står overfor en helt anden person, der stråler af selvtillid. Dét er det bedste, siger Mona.

Jeg bliver glad, hver gang jeg hjælper en kunde

De oplevelser har Mona haft mange af i årenes løb, fordi rigtig mange kunder kommer tilbage og får genscannet huden for at se produkternes effekt helt nede i de dybe lag.

– Én af dem, som har gjort stort indtryk, er Olivia. Olivia havde døjet med eksem helt sit liv – fra top til tå. Hun fortalte mig, at hendes dag altid begyndte med, at hun nøje skulle overveje sit tøjvalg, fordi det forkerte tøj ville genere hendes eksem i en sådan grad, at huden ville være kløende, irriteret og øm hele dagen.

Mona bredte sine vinger ud over Olivia i tre måneder, og i den periode fulgte Olivia Monas anbefalinger omkring hudplejerutiner- og produkter.

– Jeg ved jo, at vores produkter virker, men det gør mig alligevel glad helt ind i hjertet, hver gang jeg ser, at det jeg gør, gør en forskel.

Det gjorde det også med Olivia, der under Monas vinger oplevede markant færre eksemudbrud og så en effekt i en sådan grad, at hun fortsatte med produkterne.

– Jeg bliver glad hver gang, jeg hjælper en kunde, hvad enten det er med et hudproblem, som er generende i dagligdagen eller det er med at finde den øjencreme, der passer perfekt til kundens hud og behov.

SE MERE PÅ beaute-pacifique.com

Fornyet selvtillid

Annonce – Mange danskere har hudproblemer, nogle endda så slemt, at det kan være svært at deltage i sociale arrangementer. Men der er en løsning, det handler blot om at finde den rette

En tube lykke

Har du prøvet at gemme dig fra andre på grund af hudproblemer? Det har rigtig mange danskere og Marie er én af dem. Men efter at have gemt sig bag makeup i årevis føler hun sig endelig fri til bare at være sig selv.

– Jeg var virkelig ked af det, og det tærede på min selvtillid, siger Marie, når hun kigger tilbage på sine år med hudproblemer. Hundredetusindvis af mennesker har hudproblemer, som begrænser dem i deres hverdag og for Marie var det akne. Når hun stod op om morgenen, gik hun ud til spejlet som det første for at se, om der var nye udbrud. Det var der tit, og som en helt fast del af sin hverdag begyndte Marie at bruge lang tid på at dække sit ansigt med makeup, før hun gik udenfor døren.

Nej tak til socialt liv

Maries historie er ikke enestående. Hver dag, hver uge, hver måned og hvert år er der mennesker, der føler sig utilpas i deres hverdag og måske endda trækker sig fra sociale arrangementer, fordi de føler, at deres hudproblemer er i fokus i mødet med andre mennesker. For Marie var det præcis sådan:

– Det eneste jeg tænkte på, når jeg mødte folk, var, om de kiggede på mit ansigt.

Marie meldte afbud til familiefødselsdage og følte sig som en kedelig kæreste, fordi hudproblemerne sendte humøret i bund.

Jeg er tilpas nu

Da Maria stod foran en hudekspert fra danske Beauté Pacifique var det med et stærkt håb om en hverdag med en pænere og sundere hud. Hun fik en række produkter med sig hjem og besked om at bruge dem kontinuerligt i tre måneder – og de første resultater kom allerede efter kun en uge, hvor huden var blevet helt blød og glad og der ingen nye udbrud havde vist sig. Efter tre måneder var Marie stadig tilfreds:

– Nu vågner jeg og er tilpas. Jeg tænker heller ikke længere over hvilket lys, jeg står i. Jeg er bare lykkelig, smiler Marie.

Fakta om Beauté Pacifique

Beauté Pacifique er dansk hudpleje, udviklet og produceret i Danmark i tæt samarbejde med hudlæger. Virksomheden har siden 1997 hjulpet mennesker i hele verden med at få en sundere, smukkere og stærkere hud.

Se mere på www.hudhjælp.dk

Produktanmeldelse af Botanicus: Selvforkælelse med god samvittighed

Ønsker du effektiv hudpleje, men uden at gå på kompromis med miljøet og din egen sundhed?

Økologi, miljøet og naturlige ingredienser er noget vi som forbrugere er begyndt at prioritere højere og højere. Vi er mere bevidste omkring, hvad vores produkter egentlig indeholder. Det samme er Botanicus. Botanicus er en lille perle af hudplejeprodukter, som er beliggende på Mølleå 5 i Aalborg i forlængelse af møbelforretningen Høgh. De står bag løftet om lækker selvforkælelse med god samvittighed. De lever og ånder for den miljørigtige tilgang til produktion af produkter i en ellers forholdsvis belastet industri – og de går gerne forrest. Kort sagt – de går op i at mindske kemikalieindholdet i de produkter, du bruger hver eneste dag og sørge for, at hele processen fra jord til bord er så miljøvenlig som overhovedet muligt. Deres produkter er 100% økologisk og parabene- og parfumefri.

Botanicus’ fine og lyse butik med store vinduer, hvor solstrejf lyser rummet op, præsenterer produkterne på fineste vis. Botanicus fremstår som en rolig og behagelig butik, hvor kyndig vejledning og service er i højsædet. Hos Botanicus finder du et bredt udvalg af ansigtscremer og ansigtsmasker til at pleje og berolige dit ansigt i alt slags vejr og til alle hudtyper. Udover lækre produkter, kan du også få skønhedsbehandlinger i Botanicus, hvor du kan nyde en behandling med Botanicus’ egne produkter.

Vi har været heldige, at få lov til at teste nogle af Botanicus’ produkter, nemlig;

  • Eyeline Night Cream (with Rose essential oil):

Huden under vores øjne er meget fin og tynd, og derfor er det essentielt, at den får særlig pleje. Samtidigt bliver huden under øjnene tyndere med alderen. Eyeline Night Cream er en øjennatcreme med æterisk rosenolie, som er en beriget creme, der dufter af æteriske sandeltræs- og rosenolier. Indeholder aktive niveauer af mandelkerneolie, som beroliger og blødgør øjenlinjens væv. Fri for syntetisk parfume.

Anvendelse: Øjencremen smøres ikke, men ”duppes” fint ind i huden ved øjenområdet. Påfør sparsomt indtil huden har absorberet cremen og fjern det overskydende med vat.

Bedømmelse: Nu har jeg testet øjencremen i en uges tid, og huden under mine øjne er blød og fugtet, og samtidigt synes jeg, at huden føles styrket. Efter at have brugt cremen natten over føltes huden under øjnene mindre puffet og generelt mere friskt og udglattet. Cremen dufter mildt af rosen og har en kølende effekt på huden. Konsistensen er let og generer overhovedet ikke øjet. Derudover er cremen utrolig drøj i brug. Prisen synes jeg er helt fair, mængden og drøjheden taget i betragtning. Botanicus’ produkter er generelt prisvenlige, hvor de fleste kan være med. Det eneste minus for mig er at produktet kommer i en krukke, da jeg foretrækker en tube for at mindske bakterier. Alt i alt er jeg positivt overrasket over produktet, og vil fortsætte med at bruge cremen.

Pris: 269,00 kr.

Link: https://botanicus-shoppen.dk/products/ojencreme-med-rose

  • Shea Butter Anti-aging Night Butter

Tør hud om vinteren er næsten uundgåeligt. Jeg har (som mange andre) døjet med tør hud her i vintermånederne, og kender du det med at ens hud på én og samme tid er knastør og fedtet? Paradoksalt nok skyldes det, at huden mangler fugt. Når huden bliver meget tør, begynder den at overproducere hudens naturlige fedt, hvilket kan resultere i en kompliceret hud. Jeg blev fortalt i Botanicus, at kunder med den problematik ofte ser lidt forkerte ud i ansigtet, når de får af vide, at de skal kurere det med endnu mere fugt. Men det virker. Til dette formål er natcremen med shea butter ideel. På denne måde kontrolleres og beroliges huden. Shea butter anti-age night butter har til formål at fugte og genoprette hudens naturlige fugt og fedtlag ved hjælp af oliven og hampfrøolie, som modvirker effekten af affedtning og dehydrering af huden. Cremen er til dig, der ønsker en intensiv fugt og fedtgivende natmaske, som genopretter hudens naturlige væskebalance og genopretter huden.

Anvendelse: Påfør i et tyndt, jævnt lag som natmaske på ansigtet. Skal ikke skylles af.

Bedømmelse: Jeg har brugt natcremen et par gange i løbet af ugen, særligt de dage hvor min hud har været ekstra tør. Morgenen efter føltes min hud gennemfugtet. Den hedder ikke shea butter uden grund, for konsistensen er blød som smør, og lidt olieagtig konsistens. Idet man lige har smurt cremen i ansigtet, føles huden meget fedtet, men selvom den er fed, er den næsten trængt helt ind morgenen efter. Et tyndt lag er mere end rigeligt, da den er meget drøj. Cremen har en frisk, naturlig blomsteragtig duft. Derudover kan jeg godt lide at det er en tube, endda i aluminium, så det er muligt at presse alt indholdet ud.

Pris: 289,00 kr.

Link: https://botanicus-shoppen.dk/products/shea-smor

  • Japanese Washing Grains Facial Cleanser (Japanske rensekorn)

De japanske rensekorn er lavet af 100% naturlige ingredienser. Det er en traditionel rensningspudder fra frøene af planten ”Phaseolus Angularis”. Den er bygget op af pulveriserede adzuki bønner. Den skulle eksfoliere huden, og efterlade den blød, klar og i en mere ensartet tone. Grundet den pulveriserede struktur kan rensen anvendes både morgen og aften, uden risiko for at skade huden. Den har en mild virkning og er velegnet til alle hudtyper (både tør og olieholdig hud og acne).

Anvendelse: Mix 3 teskefulde japanske rensekorn med 1-2 teskefulde varmt vand, og masser herefter produktet forsigtigt rundt i ansigtet. Vask af med varmt vand. Dette kan også gøres i hånden, hvor rensekornene i den ene hånd blandes med vand i den anden hånd.

TIP: Rensekornene kommer i en pose, og jeg blev anbefalet at man kunne opbevare kornene i en lille skål eller krukke, hvor de tilmed kan stå fint og pynte på badeværelset.

Bedømmelse: Jeg har tendens til at have lidt rødsprængte kinder her om vinteren, hvilket er typisk for os i norden. Efter at have brugt rensen et par gange synes mine kinder mindre røde og huden mere ensartet. Derudover var min hud babyblød efter at have brugt rensekornene. Jeg oplever ofte, at skrubbemasker er meget hårde og grove mod huden, men disse rensekorn er milde og fine, nærmest fint støv, som gør at huden eksfolieres blidt, og det er jeg helt vild med. Duften er meget planteagtig, lidt speciel duft, ikke lige min smag, men det er nok fordi det er 100% naturlige ingredienser, dvs. der er ikke manipuleret med duften, men kun de rene og rå ingredienser man kan dufte, hvilket også er rart. Et lille minus for mig er indpakningen, da kornene kommer i en pose i en papæske, som er lidt besværlig at have med at gøre. Produktet har ligeledes en super god pris. Jeg er meget begejstret for dette produkt, og jeg kan godt forstå det er en af deres bestsellere.

Pris: 135 kr.

TIP: hvis du har tørre hænder, kan rensekornene også bruges som en scrub til hænderne, og du får silkebløde hænder.

Link: https://botanicus-shoppen.dk/collections/ansigt/products/japanske-rensekorn

Alt i alt er alle tre produkter klart anbefalelsesværdige. Botanicus får min varmeste anbefaling og har du samme filosofi som Botanicus, opfordrer jeg dig til, at du enten kigger ned i butikken i Mølleå 5 eller online på https://botanicus-shoppen.dk, hvor der desuden er fri fragt ved køb over 350 kr.

Du kan læse mere om Botanicus og deres filosofi her: https://www.appetize.dk/botanicus-baeredygtighed-og-oekologi-til-krop-hud/ 

  • Derudover får du 15% af det beløb du køber for til et nyt køb en anden gang.
  • En nyhed i Botanicus er deres Shape of Beauty afdeling, hvor der tilbydes skønhedsbehandlinger, såsom behandling af botox og fillers, som udføres af uddannede og kompetente sygeplejersker og kosmetologer.

En oase af selvforkælelse

På en smuk efterårsdag møder APPETIZE Louise Ernø Filskov på Beaté Pacifiques lækre ambulatorium i Hadsund. Louise er nemlig den heldige vinder af en dag i selvforkælelsesens tegn og som travl mor til to små børn kan en dag med mor-wellness være tiltrængt

Det første, som møder dig, når du træder ind i Beauté Pacifiques ambulatorium, er en stemning der emmer af afslapning, ro og forkælelse. Her møder vi Louise, som er sygeplejerske, mor til to og som i øjeblikket er på barselsorlov med sit andet barn. Og med en hverdag, hvor baby er i centrum, har hun set frem til en wellnessdag, siden hun vandt APPETIZEs konkurrence.

Mor-wellness

– Det sidste år har jeg været på barsel, og alt er gået op i baby og babys behov. Så jeg tænkte på, hvor lækkert det kunne være at få et par timer med fokus på mine behov og at få lov at gøre lidt ud af mig selv. Så det er mor-wellness.

Louises hud er så naturligt fin og frisk, men alligevel fortæller Louise, at hendes hud har ændret sig og blevet mere uren efter en barsel med amning og en til tider afbrudt søvn.

– Det var helt klart forkælelsesdelen der lokkede mig til at deltage i konkurrence. At gå op i sig selv i stedet for, at alt går op i børn. Det er både alene-tid, mor-tid og samtidig får jeg indblik i, hvad jeg kan gøre for at forbedre min hud, smiler Louise, der er spændt på, hvad dagen bringer.

– Jeg har ikke så mange forventninger udover at få ro på, komme ned i gear, slappe af og bare nyde det. Jeg tror, det er vigtigt, at man især som nybagt mor også husker at gøre noget for sig selv og tænke, at nu har far børnene. Det er også vigtigt, at man giver slip. Og hvem har ikke lyst til at blive forkælet?

Louise griner lidt, da hun fortæller om udsigten til at blive puslet om på ambulatoriet.

– Jeg var helt oppe at køre, da jeg fik at vide, at jeg havde vundet. Jeg fik det at vide halv fire en fredag eftermiddag, og det reddede totalt min weekend, jeg tænkte bare jaa! Nu kan jeg flyve!

Med en travl hverdag er Louise ellers ikke den, der går vældig meget op i skønhed, hudpleje og makeup. Til hverdag bruger hun kun mascara og en dagcreme, men har aldrig brugt foundation. Det er derfor også med en vis spænding, at hun venter på kosmetikerens dom.

– Jeg er spændt på, om scanningen viser, at jeg har gjort for lidt for min hud, fortæller hun.

Kosmetiker Marianne Skov Jensen skal forkæle Louises hud med en behandling, som er meget populær på ambulatoriet.

– Det er en klassisk ansigtsbehandling med hudanalyse ved hjælp af vores ultralydsscanner. Ultralydsscanningen er både for min og for kundens skyld. Den giver mig et indblik i, hvilken hudtype Louise har, og hvilke slags produkter og behandlinger, der virker bedst til netop hendes hud.

Marianne fortæller, at ultralydsscanningen er en slags tilstandsrapport for huden. Og som ved køb af fast ejendom kan man blive ganske overrasket over tingenes tilstand.

– Jeg behandler en del, som bliver overraskede over resultatet af scanningen, fordi de har en forventning om, hvordan de skal pleje huden. Det sker tit, at de får et resultat, der viser, at deres hud har helt andre behov, end de havde regnet med.

Hos Beauté Pacifique bruges ultralydsscanningen til at vejlede meget præcist om hudpleje.

– Jeg oplever, at mange bliver motiverede til at passe bedre på deres hud, fordi de får en skræddersyet behandling til netop deres hud. For nogle er det også lidt et wake up-call, måske fordi huden er værre end man troede.

Hudpleje gør underværker

Mange tror fejlagtigt, at skadet hud ikke kan repareres, men Marian
ne fortæller, at man kan gøre meget for at forbedre selv solskadet hud. Ud fra hudanalysen sammensætter Marianne en række produkter, som hun anbefaler kunden at bruge. Og det helt særlige ved Beauté Pacifiques produkter er, at deres effekt kan måles objektivt via ultralydscanning og ses i spejlet. Derfor tilbyder ambulatoriet, at man efter nogle måneder laver en ny scanning for at se, præcis hvordan produkterne har virket.

– Der er så mange mødre, der kommer og fortæller, at deres hud ændrer sig under graviditet og amning. Der sker virkelig noget i huden, i håret og i kroppen. Mange oplever at få bumser, som de måske ikke har haft siden teenageårene, forklarer Marianne.

Graviditet og andre livsstilsændringer kan gå ud over huden, hvilket kan være generende. Dog er det ifølge Marianne meget normalt og kan forbedres ved hjælp af kost, livsstil og ikke mindst kan god hudpleje gøre underværker.

Marianne og Louise sætter sig sammen ved et lille bord i et af ambulatoriets undersøgelsesrum. På bordet står en ultralydsscanner, som Marianne holder mod Louises tinding, hvorefter et detaljeret billede af Louises hud dukker op på en skærm. Marianne fortæller, hvad billederne viser, mens Louise nysgerrigt følger med og stiller spørgsmål.

Efter hudscanningen sætter Louise sig godt til rette, så hun kan få en klassisk ansigtsbehandling bestående af rens og peeling af huden. Efterfølgende står den på afstressende ansigtsmassage og en ansigtsmaske afstemt efter Louises hud. Det foregår i et lille rum med dæmpet belysning og afslappende musik, og på lang afstand kan man fornemme, at Louise slapper fuldstændig af i sin lille boble af forkælelse.

Flere forkæler sig selv

Lea Amdi Gade er customer service manager på Beauté Pacifiques ambulatorium og ofte er det Leas stemme, man får i røret, når man ringer til ambulatoriet med spørgsmål.

– Der er mange, som har problemer med huden eller som har hudsygdomme, men vi har lige så mange, der kommer her for at få noget velvære og for at holde huden fin og smuk, fortæller Lea.

– Det, vi lover kunderne, er meget troværdigt, fordi Beauté Pacifiques resultater er videnskabeligt beviste. Vi er meget stolte af vores produkter, smiler hun.

Brandets troværdighed er vigtigt, når vi vil forkæle os selv, mener Lea – i hvert fald er flere og flere interesserede i at få lavet wellness- og skønhedsbehandlinger på Beauté Pacifiques ambulatorium.

– Generelt kan vi se, at tiden er til, at vi forkæler os selv og går meget op i os selv. Om det er krop eller ansigt, hud eller hår. Vi er et folkefærd, der går op i os selv, mener Lea. Hun kan desuden se, at visse behandlinger følger årstidernes skiften.

– Nu hvor vi går ind i efterårs- og vinterperioden, laver vi en del mikrosklerosering, der kan afhjælpe sprængte blodkar. Behandlingen er enormt effektiv, men kræver, at man ikke får stærkt sollys på huden umiddelbart bagefter. Om sommeren laver vi hårfjerning og lignende, så man kan være klar til de små sommerkjoler. Men langt de fleste behandlinger udfører vi året rundt, forklarer Lea.

Udover skønhedsbehandlinger tilbyder ambulatoriet hudlægekonsultationer og wellness-behandlinger, som den, Louise får lavet. De senere år er interessen for botox- og restylanebehandlinger steget, hvilket kan mærkes på ambulatoriet. I dag bruges botox ikke kun til behandling af rynker, men også som hjælp til mennesker, der lider af kraftig hovedpine. Men mange tænker sikkert stadig på et lidt oppustet og unaturligt udseende, år de hører ordene botox og restylane. Dog understreger Lea, at ambulatoriet ikke laver kæmpestore læber og kinder.

– Vores tanke er at hjælpe folk, der har nogle problemer og som kan have det psykisk dårligt på grund af deres udseende. Så vi laver ikke behandlinger for at hjælpe folk til et unaturligt udseende, men derimod for at hjælpe dem med noget, de er kede af. Vi har heldigvis en dygtig sygeplejerske, der siger nej til at lave de overdrevne behandlinger, fortæller Lea.

– Selvfølgelig skal man lære at elske sig selv, som man er, men der jo nogen, der har det rigtig svært med deres udseende. Og hvis de så får en behandling, der kan hjælpe dem med at få det bedre, så er det jo en stor glæde at give dem.

– Jeg kan godt forstå, at man vælger at gøre noget ved en skavank i stedet for at gå rundt og ærgre sig og bruge en masse energi på det. Nogle vil f.eks. være ked af at have en skæv mund, mens andre vil se det som charmerende og som noget, der giver karakter. Men hvis man er ked af det, kan jeg sagtens forstå, at man vælger at gøre noget ved det, selvom jeg egentlig synes, at vores egen naturlige skønhed er helt fantastisk. Botox- og restylanebehandlingerne er også den slags behandlinger, der aftager med tiden. Så det er ikke en beslutning for livet, når man vælger at få sådan en behandling. Man kan prøve det af, og se, om det giver den ønskede effekt – og om man personligt føler sig bedre tilpas. Så kan man jo vælge at fortsætte behandlingerne eller ej.

Lea fortæller, at hun altid selv har brugt nogle gode cremer, for forebyggende behandling er effektivt.

– Jeg kan vitterligt se, at god hudpleje har gjort underværker for min hud, smiler Lea.

Glem de gamle ar

Hvis du følger kendte og skønhedsbloggere på de sociale medier, har du måske hørt om behandlingen micro needling. Behandlingen ser lidt drabelig ud, men er super effektiv. Den foregår ved, at man får en smule bedøvelse, hvorefter en maskine med en masse nåle prikker bittesmå huller i huden.

– Den behandling er sindssygt god, hvis man har gamle ar, f.eks. hvis man har haft akne som teenager, og hvis man generelt synes, at huden mangler udstråling. Generelt skal man have flere behandlinger, men det er altså helt vanvittigt, hvad den behandling kan gøre for din hud. Det er enormt spændende, hvordan man kan forbedre huden med forskellige teknikker.

Selvom hudproblemer måske kan lyde som småting, oplever Lea, at behandlingerne faktisk gør en stor forskel for nogle af kundernes velbefindende. Hudproblemer kan nemlig påvirke selvtilliden.

– Det kan gøre meget ved en, hvis man er ked af sin hud. Jeg oplever, at folk bruger meget energi på at gå og tænke over noget, de selv synes er forkert eller som de skammer sig over. Det betyder rigtig, rigtig meget for både ældre og yngre mennesker, og det er jo noget, der kan påvirke en resten af livet, hvis man f.eks. har megen akne eller lignende. Og der har vi altså virkelig en effektiv behandling.

Lea taler passioneret om hudpleje og man forstår, at selvom skønhed og selvforkælelse er i centrum, handler det i sidste ende om at have det godt med sig selv. Og ambulatoriet får da også en del henvendelser fra mennesker, der oplever, at behandlingerne har gjort en kæmpe forskel.

– Heldigvis er der rigtig mange, som er søde til at skrive og ringe til os. De fortæller, hvad de har været igennem, at de har fået en behandling og at det faktisk har ændret deres liv. Det er jo fantastisk givende at have sådan et job! Som sagt har vi nogle hudlæger tilknyttet, og her på ambulatoriet kommer der mennesker, der har forskellige hudlidelser. Og det er bare fascinerende at se, hvad vores behandlinger og cremer kan gøre – både for udseende, velvære og i sidste ende livskvalitet.

– Jeg har selv arbejdet med kosmetik i mange år og jeg er stødt på virkelig mange lækre cremer, men jeg er aldrig stødt på en creme, der kan det, som Beauté Pacifiques produkter kan.

En guide i skønhedsjunglen

Det kan være vanskeligt at vide, hvor man skal spørge om hjælp, hvis man har problemer med sin hud. Derfor giver det mening, at ambulatoriet har ansat både hudlæger, sygeplejersker og kosmetikere. I hjertet af det hele sidder Lea, som vejleder kunderne over telefonen.

– Typisk ringer kunderne herned og fortæller om, hvilke udfordringer de har. Og så vurderer min kollega Tinna eller jeg, hvad der skal ske. Måske skal kunden have en hudscanning som den, Louise får. Vi kan også vælge at sende kunden videre til en af vores hudlæger, som så vurderer, om de fejler noget konkret. Vi har en bred vifte af muligheder, og det betyder, at vi kan vælge den allerbedste behandling til kundens behov. For har man problemer med sin hud, er det jo ikke sikkert, at man selv ved, hvilken behandling, man kan have størst gavn af, så man kan have brug for kyndig vejledning, forklarer Lea.

Intens afslapning

Louise får også kyndig vejledning, men først skal hun lige komme til sig selv efter Mariannes ansigtsbehandlinger har fået hende helt ned i gear.

– Hold op, hvor var det intenst! Lermasken prikkede sjovt på huden, men dampen gjorde det virkelig behageligt. Jeg nåede lige at tænke åh nej, skal jeg ligge her i syv minutter, men det var bare så dejlig en fornemmelse. Jeg er så afslappet, at jeg er fuldstændig sunket ned i sofaen nu. Jeg lå og slappede mere og mere af indtil man er så dybt afslappet, at det næsten føles, som om man skal vågne igen, fortæller Louise med et saligt smil på læben.

– Det hører jeg rigtig tit, smiler Marianne. Selvom det ”kun” er en ansigtsbehandling, ender man med at slappe fuldstændig af i hele kroppen. Der er mange, som lige skal i gang igen, men jeg synes også, at man skal nyde den ro, man har i kroppen, for det er ikke så tit, at man får lov at have sådan en fornemmelse.

Efter behandlingerne anbefaler Marianne nogle produkter baseret på Louises hudscanning. Louise får bl.a. anbefalet en fugtmaske, som man kan lægge før sengetid og lade sidde natten over. For hudpleje skal passe ind i ens personlige rutiner og livsstil, forklarer Marianne. Og for en travl mor til to som Louise, skal produkterne være effektive og ikke tage en masse tid at bruge.

– Når der går lidt mere tid og du ikke længere ammer, vil din hud falde lidt til ro. Årstiden har også rigtig meget at sige i forhold til din hudpleje. Her i efteråret vil jeg anbefale stort set alle at bruge vores X-tra dry skin fix, som er en ekstremt blødgørende og reparerende creme. Den er en go to-creme for tør efterårshud, og så er den så mild, at den må bruges selv til små spædbørn, der har tørre eller irriterede pletter.

Louise får forskellige produkter med sig hjem, men inden hun forlader ambulatoriet, må hun samle sig et øjeblik.

– Jeg føler mig helt slap men på en god måde, fordi man bare slapper så godt af. Jeg skal lige have et stykke chokolade og et glas vand for at komme helt til mig selv, fortæller Louise, inden hun med strålende hud, ny energi og et smil på læben skal hjem til familien.

Botanicus – Bæredygtighed og økologi til krop & hud

Annonce – Fordi detailhandlen er helt anderledes i dag end for bare ti år siden, er det vigtigt at skille sig ud og tilbyde en oplevelse, som det ikke er muligt at få andre steder. Netop den tankegang er dominerede Høghs Møbler. Med flere butikker både i Hjørring og Aalborg har Høgh Interieur på Møllegade 13 nu udvidet endnu engang

Ved sidste udvidelse fik butikken en marokkansk del med møbler og interiør fra det eksotiske land. Denne gang er det dog en helt anden branche, som Høgh inviterer ind i deres univers. Som det første sted i Danmark bliver det nu muligt at købe lækre, naturlige og økologiske produkter fra Botanicus. Den nye butik ligger på Mølleå 5, som en direkte forlængelse af Høgh, og slår dørene op for kunder onsdag den 21. marts.

Drømmen om Botanicus

Drømmen om Botanicus startede for tre år siden på en ferie i Prag. Her støder Rikke Høgh første gang på produkterne, som hun bliver dybt fascineret af. Sidste år er Rikke igen i Prag, og forholdet til Botanicus er kun blevet stærkere, hvilket resulterer i, at Rikke beslutter, at Høgh nu skal udvide med en Botanicus-afdeling. Umiddelbart kan det virke som et sjovt skift, men som Rikke fastslår:

– Vi er ikke bange for at prøve noget, vi synes er spændende og interessant. Vi begiver os ud i det. Jeg synes tit, man kommer til at kede sig i en butik, det gør man ikke her.

Til at styre slagets gang i den nye butik har Rikke allieret sig med den 21-årige Josefine Færch Thomsen. Josefine har en kæmpe passion for hudpleje og cremer og har også tidligere arbejdet inden for denne branche. Da Josefine var til samtale ved Rikke, blev hun spurgt om, hvad hendes drøm var. Svaret var klart: Hun ville være selvstændig. Denne mulighed har hun nu fået med Botanicus.

Udover Josefine, som står med ansvaret, kommer teamet i den nye butik også til at bestå af dygtige og kompetente salgspiger, en uddannet sygeplejerske og en kosmetolog. Det er fagligheden, der er i højsædet, og det handler ikke bare om at få noget over disken. Det handler om at kunne stå inde for det, man sælger. Josefine uddyber passioneret, hvordan at:

– Produkterne taler for sig selv. Man bliver afhængige af dem, og man kan bare mærke forskel.

Skønt Josefines unge alder er detailhandlen ikke fremmed for hende. Hun er kontoruddannet og har også arbejdet inden for modebranchen og creme-verdenen.

Josefine er en landpige, der går meget op i sundhed, kvalitet, skønhed og natur, hvilket netop er de kvaliteter, Botanicus står for.

Økologi, kvalitet og traditionelle opskrifter

Botanicus er ikke kun økologiske og naturlige produkter. Det er også historien om et ægtepar, der var med til at starte The Body Shop, men som havde et ønske om at gøre en forskel inden for hudpleje. Efter at have solgt deres part af det kendte firma startede de sammen med en af verdens førende botanister Botanicus. Deres holdning til hudpleje er, at jorden indeholder en masse mineraler, og derfor er der ikke nogen grund til at tilsætte alle mulige kemikalier til produkterne.

Botanicus har tre principper, de lever efter: økologiske produkter, traditionelle opskrifter og kvalitetsprodukter. Botanicus arbejder med økologiske planter og urter af den højeste kvalitet med et bredt udvalg af produkter. De organiske haver af Botanicus tillader ikke kommerciel gødning, kemisk sprøjtning eller andre vækststimulerende midler. Deres jord er rig og naturligt ren.

Planter, urter, frugter og grøntsager gror i Botanicus’ egne haver og er basis for produktionen af ekstrakter og olier. Ekstrakterne er lavet af friske urter, ikke tørre – som det ellers er tilfælde med mange kosmetiske produkter for andre virksomheder. Den korte afstand mellem haverne og produktionsanlægget gør, at de naturlige råvarer bliver behandlet med det samme. Alle de rå materialer kommer fra haverne og er klassificeret som økologiske.

Derudover er produkterne også parfumefri, uden parabener og ikke testet på dyr.

For Rikke og Josefine handler det om, at værdierne bag ved er i orden, at produkterne er lavet af ordentlige materialer på en ordentlig måde, og at de virker. De ville aldrig sælge noget, som de ikke kunne stå inde for.

Et multiprodukt, der emmer af kvalitet

Et af de produkter, som både Josefine og Rikke taler varmt om, er: Japanese washing grains facial cleanser. De beskriver det som et decideret multiprodukt, der renser fuldstændigt og giver en blød og lækker hud. Derudover er produktet bare ren kvalitet. Josefine fortæller om nogle af de måder, hvorpå produktet kan bruges:

  • Det kan blandes med vand, så bliver det til en rensecreme
  • Det kan blandes med olie, så det giver fugt, når man renser
  • Det kan blandes med olie og lidt salt eller sukkerkorn, og produktet kan nu bruges som en scrub til kroppen

Drømmer om Botanicus til hele Danmark

Rikke og Josefine tror så meget på Botanicus, at de ikke er i tvivl om, at butikken i Mølleå kun er startskuddet til flere butikker i Danmark. For produkterne er for alle. Det er både til unge og gamle, mænd og kvinder. Det er til dig med uren hud, til dig, der skal have noget kølende efter sport, dig, der går op i bæredygtighed og økologi, og som bare gerne vil gøre noget godt for din krop og din hud.

BOTANICUS
Mølleå 5
9000 Aalborg
Tlf. 22 12 89 24
Botanicus-shoppen.dk

Du kan også følge Botanicus på
Instagram: @botanicusdenmark
Facebook: Botanicus denmark


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev