Skip to main content

Tag: hotel

Besøg Hotel Amerika en perle i Hobro

At besøge det 4-stjernede Hotel Amerika er som at tage en rejse ind i en verden af ro og skønhed. Allerede på vejen gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Uanset årstiden er vejen til hotellet altid smuk

Indenfor mødes du af en hyggelig og afslappet atmosfære i dejlige lokaler, som indbyder til ro og nærvær. De 68 værelser og suiter er alle stemningsfuldt og komfortabelt indrettet – klar til at byde velkommen til ethvert ophold.

Den gode gæstekontakt

Hoteldirektør Peter Hansen fortæller:

– Hotel Amerika er et veldrevet sted, som gennem 20 år har budt velkommen til både erhvervsfolk og turister. Fælles for vores gæster er, at de besøger os for den gode hoteloplevelse med god mad og god service. Og den nærværende gæstekontakt er lige så vigtig for os som retterne, der går ud fra køkkenet.

Restaurant uafhængig

Med en kreativ tilgang er køkkenet på Hotel Amerika hele tiden i bevægelse mod nye smagsoplevelser. Menuerne er nøje sammensatte og alle med udgangspunkt i sæsonens råvarer og med inspiration fra den omkringliggende natur; Østerskoven og Mariager Fjord.

Maden står ikke alene. Passionen for vin er høj og vinene i vinskabet er nøje udvalgte og tilpasset sæsonens menuer. Jo, middag i Restaurant Uafhængig er en oplevelse i særklasse.

Firmaerne kommer igen

Hotel Amerika tilbyder konference- og selskabspakker. Faciliteterne, stemningen og mad i særklasse gør, at mange genbesøger hotellet til næste firmaarrangement.

Thomas Maribo, salgschef Hobro IK Fodbold siger:

– Vi er rigtig glade for vores samarbejde med Hotel Amerika, som vi anbefaler, når vores udebanehold gerne vil have en overnatning. På Hotel Amerika er vi sikre på, at vores gæster får et godt ophold fra start til slut. Vi har et stort højdepunkt på året, nemlig vores frivillige fest. Det er meget vigtigt for os at hylde de frivillige og det gør vi med fest på Hotel Amerika, som fuldt ud lever op til vores ønsker.

De gode stunder fejres

På hotellet fejres mange mærkedage; store og små selskaber. Med de smukke omgivelser, et højt gastronomisk niveau og et professionelt personale, er rammerne helt rigtige til en uforglemmelig dag. Tillader vejret det, bydes gæsterne velkommen på den store terrasse med udsigt til park og skov.

Spil golf og kombiner med lækker mad

Hotel Amerika er en del af sammenslutningen ”Golf & Gourmet”, som består af 3 golfklubber og 4 hoteller i området omkring Mariager Fjord. Konceptet er klart: Spil golf på flere baner og nyd efterfølgende en lækker middag.

Ud i naturen

Den smukke natur lige udenfor døren skal opleves. Gå på opdagelse ad de mange små grusbelagte stier, som blandt andet fører til Mariager Fjord og ned mod Hobro Havn. Er du til vandreture, kan Panoramaruten anbefales. Her går du blandt andet forbi den flotte cirkelbro ved Sildehagen, hvorfra du har mulighed for en dukkert i fjorden.

Der er masser af oplevelser i Hobro og omegn

Nyd den maritime stemning ved Kulturkajen og Lystbådehavnen. Se også området fra vandet med en sejltur med Svanen. Spændende historier og kulturarv danner grundlaget for mange af områdets kultur- og kunstoplevelser. Her kan blandt mange nævnes Kunstetagerne, Det Maritime Kulturcenter, Hobro Kunsten, Fyrkat Vikingemuseum, Lystfartøjsmuseet og Himmerlands Teater.

I centrum findes et varieret udbud af butikker med alt inden for tøj, sko, brugskunst m.m. Tag en pause og nyd en kop kaffe på en af de hyggelige caféer, inden turen går videre.

Hvorfor navnet Amerika?

I 1800-tallet vendte en mand tilbage til Hobro efter en årrække i Amerika. Han købte nogle grunde og opførte huse, som lokalt blev kaldt „Amerikanerhusene“. Besøg hos „amerikaneren“ blev med tiden ændret til, at man skulle besøge „Amerika“ og området fik deraf navnet.

I samme område opførte Dansk Blindesamfund i 1937 Solgavehjemmet – det første ferieblindehjem i Danmark. De udfordrende udendørsarealer med skrænter og smalle stier, bevirkede, at Dansk Blindesamfund måtte søge nye muligheder. I en årrække herefter fungerede stedet som flygtningecenter og senere familiecenter for kriseramte familier.

I februar 2003 købte de aktive forretningsmænd Ove Rasmussen og søn Jens Rasmussen grunden og de tilhørende bygninger. Ove, Jens og mange andre forretningsdrivende havde i mange år efterlyst et hotel i Hobro til kunder og gæster uden- bys fra. Allerede i juni 2003 kunne Ove og Jens påbegynde forandringen til hotel. Også Jens‘ hustru Hanne Rasmussen, som har stor erfaring fra restaurationsbranchen, indgik i samarbejdet. I november 2003 kunne Hotel Amerika åbne dørene og byde de første gæster velkommen.

Hotellet ejes af Ejendomsselskabet Amerika A/S, hvor ejerne er Ove Rasmussen og Jens Rasmussen. Hoteldirektør Peter Hansen er medejer af hotellet.

FAKTA

Hotel Amerika rummer 68 værelser og 5 konference-/selskabslokaler. • Parkering er gratis og lige udenfor døren. El ladestandere forefindes. • Beliggenheden er blot 10 minutters kørsel fra motorvejen.

 

Hotel Amerika

Amerikavej 48

9500 Hobro

www.hotelamerika.dk

 

 

Comwell Hvide Hus Aalborg – meget mere end et hotel

Uanset om du kommer fra syd eller nord, vil du med stor sandsynlighed passere Comwell, når du kører ind i Aalborg. Det prægtige hotel troner majestætisk frem på Vesterbro skønt omgivet af smuk natur i form af både kildeparken og skovdalen. Enhver aalborgenser, med respekt for sig selv, kender til Comwell Hvide Hus Aalborg, men få ved at hotellet faktisk er meget mere end et hotel, hvor man kan overnatte

Hotellet i den store hvide bygning åbnede i 1969 og har i mange år været et af Aalborgs kendetegn. Siden 2014 har hoteldirektør Mette Bonderup siddet ved roret, og hun har således ledt Comwell Hvide Hus Aalborg i knap 10 år, hvor hun har været vidne til hotellets rivende udvikling.

– Særligt de seneste år har vi oplevet, at Hvide Hus virkelig har rykket sig. I 2014 overtog Comwell-koncernen hotellet. På daværende tidspunkt var hotellet ved at være lidt slidt og trængte til en modernisering. Derfor lod vi huset gennemgå en totalrenovering indvendig. Nu fremstår hotellet markant mere moderne og tidssvarende, og det kan vi mærke har båret frugt, fortæller Mette Bonderup med respekt.

Meget mere end overnatning

De seneste år har Comwell Hvide Hus Aalborg oplevet en stigende popularitet. Denne fremgang viser sig ikke alene i form af flere overnatninger. Velredte senge med sprøde hvide lagner er nemlig kun en lille brøkdel af, hvad det populære hotel tilbyder. Afvikling af konferencer og selskaber hører til blandt husets spidskompetencer. Dertil kommer deres á la carte restaurant; Restaurant Vesterbro og ikke mindst deres bar; BAR V. Og det er over hele linjen, at hotellet oplever, at antallet af forespørgsler stiger.

– Efter corona oplevede vi et virkelig travlt år, og det ser ud til at travlheden fortsætter i samme tempo i 2023. Særligt i vores afdeling for selskaber ser vi en markant fremgang. Her har vi alt lige fra det lille hyggelige selskab på 20 personer til den store firma- fest på 400 personer, og vi tager imod alt med kyshånd, fortæller restaurantchef Kasper Wøldike med et glimt i øjet.

Konferencer til hverdag og selskaber til fest

Mona Wieben driver til dagligt hotellets konferenceafdeling. Hun arbejder på tværs af Comwells to nordjyske hoteller; Comwell Hvide Hus Aalborg og Comwell Rebild Bakker, der begge er drevet af Mette Bonderup.

– Comwell Hvide Hus Aalborg er et by- og konferencehotel, og det betyder, at konferencerne sammen med husets værelser fylder mest i hverdagen her på hotellet. Man kan sige, at hverdagen typisk står i forretningslivets tegn. Weekenderne derimod er fulde af liv på deres egen måde med selskaber og glade weekendgæster, forklarer Mona.

Restaurant Vesterbro

Hotellets restaurant; Restaurant Vesterbro er bestemt et besøg værd. Maden, der serveres, er på et højt niveau, og man vil opleve spændende retter og et personale, der gør alt, hvad de kan, for at deres gæster får en fantastisk oplevelse.

– Vi tilpasser vores retter efter årstiderne, og vi har altid fokus på de små detaljer. Det er dem, der sætter prikken over i’et og dem, der sætter os forrest.

Går den grønne vej

Når det kommer til hotellets mad har Marlene og hele koncernen generelt valgt at gå den grønne vej.

– Vi mestrer de grønne retter, og vi har taget et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at servere mere grønt og mindre kød. Det oplever man ikke kun i vores á la carte restaurant, men over hele linjen her på hotellet, beretter Marlene stolt.

Generelt har Comwell som koncern et stort fokus på økologi, bæredygtighed og ikke mindst på at formindske deres CO2-af- tryk. Det har resulteret i, at koncernen for femte år i træk netop har vundet ”Sustainable Brand Index Award“, hvilket betyder, at danske forbrugere opfatter koncernen som det mest bæredygtige brand i branchen.

BAR V

Hotellet er stolte af deres bar; BAR V. Barchef Sebastian Døssing og hans makker Anders Busted arbejder for at BAR V skal være det hyggeligste sted i byen. Et sted, hvor stemningen er afslappet, og hvor man kan nyde cocktails på et internationalt højt niveau. – Vi anser BAR V som et af hotellets flagskibe. I både 2019 og i 2022 modtog vi prisen for ”Aalborgs bedste cocktail bar” til Aalborg Awards. Det er vi utrolig stolte af, og det viser os, at det vi gør, er rigtigt, fortæller Sebastian.

Det er dog ikke kun i BAR V, man søger mod den afslappede stemning.

– Alt omkring os behøver ikke altid være så formelt. Vi ønsker, at alle vores gæster skal føle sig godt tilpas her på hotellet. De skal føle sig mødt af en rar og venlig stemning fra de tjekker ind i receptionen til de tjekker ud igen, og det gør vi alt for at imødekomme, afslutter Mette Bonderup.

Man behøver ikke at komme langvejs fra for at et besøg på Comwell Hvide Hus giver mening. Hvad enten du har brug for en blød seng at sove i eller blot ønsker lidt forkælelse i form af lækker mad og farverige cocktails i skønne omgivelser, står Comwells‘ medarbejdere klar til at give dig en oplevelse ud over det sædvanlige.

 

COMWELL HVIDE HUS AALBORG

Vesterbro 2

9000 Aalborg

Tlf. 98 13 84 00

www.comwell.com

 

International turisme hylder danske GoodiePack for corona-effektivt salgsværktøj

Den danske tech virksomhed GoodiePack.com hædres af internationale hotel- og turisme-eksperter, da virksomheden ifølge dem har skabt hotel-branchens mest effektive salgsværktøj, – og har opnået branchens bedste salgsresultater per gæst og per hotel. Ifølge eksperterne når ingen andre software-værktøjer GoodiePack til sokkeholderne.

GoodiePack.com lancerede i 2015, og siden da har flere tusinde virksomheder benyttet virksomhedens system. Virksomheden har set et behov for at gøre salg og service lettere i service-branchen, og har skabt et system, så virksomhederne kan tilbyde både salg og god service via gæster og kundernes egne mobiltelefoner – og eksperterne vurderer at GoodiePack har fat i det helt rigtige.

 

 

“Der findes en oplagt mulighed for mersalg og mere fokus på service i service-virksomheder over hele verden. Jeg ser et kæmpe potentiale! Vi har skabt et system, der skal være så let, at virksomhederne selv kan finde ud af det, selvom vi selvfølgelig hjælper dem i gang, – og så skal det selvfølgelig kunne køre automatisk, så virksomhederne kan arbejde smart. 

De sidste 4 år har vi arbejdet tæt sammen med vores kunder for at gøre systemet så effektivt, som muligt og vi har haft fokus på at lære, hvad det kræver at skabe de store resultater. 

Jeg kalder det vi har skabt en ‘own-device-service’, og her i en corona-tid, hvor alle helst vil røre ved deres egne mobiltelefoner, er behovet for information, service og salg vigtigere end nogensinde. Vi er derfor utrolig stolte af at eksperterne bag TH Awards har udvalgt os, som dén tech virksomhed, der kan gøre en forskel i hele branchen.”​ Fortæller Lisa Dalsgaard, Stifter og Direktør ved GoodiePack.com, som selv er nomineret i en række kategorier ved Nordic Women in Tech Awards, som hylder de dygtigste tech kvinder i Skandinavien.

 

TH Awards har udvalgt GoodiePack.com fordi virksomhedens salgs-værktøj har gjort en markant forskel for rejse- og turistbranchen både før og efter Corona-lockdown. GoodiePack har hotel-kunder, som opnår resultater som at hver 3. gæst køber ekstra services, kunder hvor gæsterne i gennemsnit lægger 35 EUR mere per gæst, og kunder som sparer medarbejdere og får gladere kunder fordi gæsterne føler sig velinformeret, og har alt relevant og aktuel info lige ved hånden i den goodiepack, de har fået tilsendt af hotellet.

Den danske tech virksomhed har nemlig skabt et salgs- og serviceværktøj, hvor hotel- og turismevirksomheder kan pakke relevant indhold i ét link, som sendes til gæsterne fx på sms før ankomst. Således skal gæsten hverken downloade eller logge ind for at tilgå indholdet. Indholdet er tilmeld personligt for den enkelte gæst, hvilket giver mulighed for hotellerne at give gæsten en personlig oplevelse før ankomst, et tidspunkt, hvor de fleste hoteller ikke har nok fokus på relation og mersalg. GoodiePack har virkelig fundet opskriften på mersalg i branchen, og er dén virksomhed og dét system med de største salgsresultater. – Hvorfor GoodiePack.com nu hædres af branchen ved Travel og Hospitality Awards i Birmingham i England.

­­Dommerne består af en gruppe rejse-entusiaster, bloggere og branche-eksperter, som er gået sammen for at fejre de virksomheder som gør det bedst inden for rejse- og hotel-industrien. Dommerne vælger dermed de bedst performende virksomheder på hvert kontinent Asien, Usa, Europa og Australien.

Fin nominering til Hotel Scheelsminde

PRESSEMEDDELELSE

Blandt kun fem nominerede til ”Årets Bo&Spis adresse 2017” i Danmark fremhæver Den Danske Spiseguides redaktør Aalborg-hotellets vellykkede og anerkendte satsning på etablering af gourmetrestaurant Bühlmann

Scheelsminde 3 - hovedb aften

 

Hotel Scheelsminde på den fine gamle proprietærgård i Skalborg har netop opnået en meget anerkendt nominering som ”Årets Bo&Spis adresse 2017” i Danmark af Den Danske Spiseguide, som en af kun fem nominerede.

”Scheelsminde er et veldrevet sted, der gennem flere generationer har været garant for den gode totaloplevelse, når forretningsmanden eller turisten kommer til Aalborg og ønsker en dejlig hoteloplevelse, god mad og god service,” forklarer Bent Christensen. Han er dansk topgastronomis grand old mand og redaktør for det kollegie af anonyme anmeldere, som Den Danske Spiseguide hele året sender rundt i landet for at rapportere om den øjeblikkelige standard på landets restauranter og hoteller.

”I de senere år har guidens anmeldere ikke kunnet undgå at bemærke, hvordan niveauet er yderligere skærpet på Scheelsminde. Bl.a. gennem etableringen af den eksklusive Restaurant Bühlmann, som vi giver tre stjerner og betragter som en af Nordjyllands absolut bedste gourmetrestauranter. Men også den velovervejede løbende nænsomme renovering og opgradering, som samtidig er foregået på det øvrige hotel. Et særdeles positiv udvikling på baggrund af ambition, som vi hos spiseguiden finder god grund til at fremhæve.”

Hotel Scheelsminde. Restaurant Bühlmann. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 11.05.16
Hotel Scheelsminde. Restaurant Bühlmann. Foto: © Michael Bo Rasmussen

 

 

Ny køkkenhave-satsning

På Hotel Scheelsminde, der har været under familien Bühlmanns kyndige lederskab i generationer, er det nuværende værtspar Anemette og Danni Bühlmann meget stolte men også ydmyge overfor nomineringen.

”Det er jo fire fantastiske kollegavirksomheder, som vi fremhæves sammen med. Vi er glade for, at det bliver bemærket, hvor dedikeret medarbejderstaben dagligt arbejder for at nå vores mål og give vores gæster en relevant og personlig topoplevelse, som den bør forventes i 2017. Erfaringerne, vi gør os i Restaurant Bühlmann, bestræber vi os dagligt på forplanter sig i al vores madlavning i huset – fra morgenmad over præstationerne i brasseriet med frokost og aftenåbning – til selskabsserveringerne i og udenfor huset,” forklarer direktør Danni Bühlmann. Han fremhæver desuden, at hotellet bl.a. i sin smukke, gamle park det seneste år har etableret flot køkkenhave med drivhus, hvori husets kokke selv dyrker mange af de kvalitetsgrøntsager og urter, der serveres på hotellet. En oase, der samtidig for gæsterne har udviklet sig til lidt af en attraktion ligesom f.eks. hotellets wellness-område.

 

Navnkundige mednominerede

Vinderen af Årets Bo&Spis adresse 2017 og en del andre priser afsløres ved et galla-arrangement på Hotel Frederiksminde den 29. oktober, hvor alle landets bedste etablissementer er repræsenteret, når årets spiseguide nr. 41 offentliggøres. De øvrige fire kandidater til denne pris er i øvrigt navnkundige Falsled Kro v. Faaborg, Malling Kro v. Aarhus, Dyvig Badehotel v. Nordborg og Frederiksminde v. Præstø.

Adskillige andre nordjyske restauranter er i øvrigt foreløbigt nomineret til nogle af de andre af spiseguidens øvrige gastronomipriser, der samtidig er på spil:  Det gælder Mortens Kro, Restaurant Tabu, Bistro 59 og Essens i Frederikshavn.

 

Vi ønsker held & lykke!

 

Hotel Scheelsminde. Restaurant Bühlmann. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 11.05.16
Hotel Scheelsminde. Restaurant Bühlmann. Foto: © Michael Bo Rasmussen

Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev