Skip to main content

Tag: Grønland

AKKC skal lave fiskerimesse i Grønland i mange år

Hele otte gange har Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) afholdt Grønlands eneste jagt- og fiskerimesse. Forud for den niende PolarExpo-messe i Ilulissat i oktober, har AKKC og Avannaata Kommunia netop underskrevet en kontrakt på, at det succesfulde samarbejde forsætter mange år ud i fremtiden.

Det er ikke mange uger siden, at AKKC gennemførte fiskerimessen DanFish International i Aalborg med 13.000 besøgende fra 48 forskellige lande. En messe, som AKKC gennemfører hvert andet år i egne rammer og som genererer en omsætning på minimum 39.000.000 i Aalborg by og omegn.

Snart står den imidlertid igen i fiskeriets tegn i AKKC. Der er nok ikke mange, der forestiller sig, at det er AKKC, der står bag Grønlands eneste fagmesse inden for fiskeri og jagt. Men det er ikke desto mindre tilfældet, og når dørene åbner til PolarExpo – Fishing & Hunting 8., 9. og 10. oktober 2024, bliver det for niende gang. Her er det dog ikke i Aalborg messen foregår, men i Grønlands tredje største by Ilulissat, hvor hovedparten af befolkningen beskæftiger sig med fiskeri og fiskeindustrien.

En slags venskabsby
PolarExpo-messen sker i tæt samarbejde med Avannaata Kommunia og KNAPK, der er Grønlands fanger og fiskeriforening. Messen havde sin succesfulde ilddåb i Ilulissat i 2022, da den førhen var placeret i den grønlandske by Sisimiut. Fordelene ved at rykke messen til Ilulissat var blandt andet en større hotelkapacitet i byen samt lettere adgang for alt fra jollefiskere til havgående trawlere. Og faktisk var ilddåben så succesfuld, at udstillingsområdet i Ilulissat bliver udvidet med yderligere 50% i 2024.

Samarbejdet mellem AKKC og Avannaata Kommunia er allerede så stærkt, at AKKC-direktør Nicolaj Holm og borgmester Palle Jerimiassen har underskrevet en kontrakt på, at samarbejdet fortsætter langt ud i fremtiden – faktisk lige så lang tid som parterne ønsker.

  • Vi har et helt specielt og nært forhold til Grønland og de mange grønlændere, vi har samarbejdet med gennem årene. Vores samarbejde med Avannaata Kommunia er også hurtigt blevet noget helt særligt – man kan faktisk sige, at vi i AKKC ser Ilulissat som en form for venskabsby. Vi har så meget, vi kan lære af hinanden og bidrage med til hinanden, så derfor har vi nu lavet en aftale om, at begge parter ønsker at fortsætte samarbejdet i mange år endnu. Ikke mindst fordi vi også er gode til at lave forretning sammen, siger AKKC-direktør, Nicolaj Holm.

 

Vigtig begivenhed i Grønland
PolarExpo – Fishing & Hunting i Ilulissat tiltrækker besøgende fra stort set hele Grønland og det foregår både til lands, med båd til vands og fly fra luften. Ilulissat er den største by i Avannaata Kommunia, der dækker et areal på 522.700 kvadratkilometer, hvor f.eks. Spanien har et areal på 505.944 kvadratkilometer.

Selvom PolarExpo-messen er en noget mindre skala end den store, internationale DanFish-messe i Aalborg, har PolarExpo en enorm betydning i Grønland.  Det viste sig blandt andet ved, at grundlæggeren af Polar Seafood-koncernen, Jens Kristian Friis-Salling, der hører til blandt Grønlands rigeste personer, besøgte messen to dage i træk i 2022, hvor han fik en snak med de mange udstillere.

Ukuelig optimist og iværksætter der elsker det skæve, de nye løsninger, udviklingen og innovationen

Værdier som gensidig respekt, god opførsel, samarbejde, at se på ”bolden” og ikke på personen, er nogle af de høje krav Lise-Lotte terp, ejer af ProConsi International, stiller til sig selv og til dem, hun spiller sammen med – vi skal gøre os umage og gøre vores bedste

Lise-Lotte ser mennesket og opgaven, og er god til at få det til at komplimentere hinanden. Som menneske er hun udholdende og arbejder solen sort, når der er brug for det, og fortsætter med et glimt i øjet.

– Jeg er så også virkelig god til at holde fri, når jeg har bestemt mig for det. Jeg elsker naturen og de små ting i livet. Jeg er utrolig heldig med virkeligt mange gode og dygtige mennesker omkring mig og elsker et godt samarbejde med gode resultater.

En verden i forandring kalder på bæredygtige løsninger

I en verden, hvor fronterne trækkes op, bliver vi mere opmærksomme på det, der ”rør” sig. Uanset om det er krig, klimaforandringer eller pandemier. Vi bliver påvirket og ændrer adfærd i forhold til de påkrævede forandringer. Enten fordi der politisk bliver reguleret i vores samfund og/eller fordi vi har behov for at ændre vores tilgang til eksempelvis jordens ressourcerne, etiske levestandarder eller kriser.

Lise-Lotte fortæller, at hun gennem mange år har arbejdet meget med og i det arktiske. I særdeleshed med og i Grønland, grundet hendes egen opvækst og karriere i Grønland. Interessen for Arktis er enorm i dag. Mange lande har geopolitiske interesser og strategiske grunde for at gøre sig gældende i Arktis.

– I mit arbejde i det arktiske, møder jeg ofte det lokale behov, udtrykt i form af bæredygtige løsninger. Det er ikke altid udtalt i de vendinger, men indholdet er ønsket om bæredygtige løsninger mod mere selvstændighed og økonomisk formåen, fortæller Lise-Lotte.

Udenforstående er ikke altid tunet ind på bæredygtigheden i den lokale kontekst herunder forståelse af bæredygtighed for hvem og hvordan. Den klarhed og enighed er vigtig og væsentlig, supplerer Lise-Lotte:

– Jeg tror stadig på, at relationer skabt gennem tillid og respekt giver gode partnerskaber og at det bæredygtige er i alles interesse. For nogle kommer det som et krav fra beslutningstagere eller forbrugere, for andre er det et mål i sig selv. I et godt partnerskab får man italesat bæredygtigheden og hvordan den skal udmønte sig. Det er i praksis at bæredygtigheden skal virke, så er det også i den kontekst, at udviklingen finder sted.

Relationer og mennesker – nutidens og fremtidens ressource

Mennesker og relationer vil altid være vigtige for Lise-Lotte. Hun er helt klart en netværksperson.

– Jeg har mange relationer. Nogle af dem er jeg i meget kontakt med, andre møder jeg af og til og igen andre endnu sjældnere. Jeg bruger meget tid på relationer og jeg har aldrig spildt min tid.

Lise-Lotte har et stort udsyn og betragter verden som hendes arbejdsplads. Hun er passioneret om det vi kan sammen på kryds og tværs. Løsningen for en lokal erhvervsudvikling kan nemt ligge i et internationalt samarbejde og eksempelvis teknologisk videndeling. Det har hun oplevet utallige gange. Det forunder- lige ligger også her i at arbejde på tværs af kulturer, det være sig nationaliteter eller på tværs af forskellige typer af organisationer. Lise-Lotte smiler:

– Organisationer har også deres egen kultur. Det er så fascinerende.

I løbet af en arbejdsdag i hendes virksomhed, ProConsi International kan hun nemt have møder på internationalt niveau, drøfte muligheder med en lokal virksomhed og arbejde strategisk i et nationalt netværk.

– Jeg svinger godt mellem de tre niveauer og så mellem de konkrete projekter kontra policy. Mit omdrejningspunkt er strategi, ledelse og udvikling. Uanset om det er store internationale projekter eller mindre lokale konkrete behov, så er det vigtigt at de tre elementer er på plads.

Lise-Lotte er kreativt indrettet og hun får mange gode ideer henover en uge. Nogle af dem skal videre og andre noterer hun og gemmer, som hun siger:

– Det er i det tilfælde af at jeg skal bruge dem senere. Jeg kan roligt indrømme, at jeg har mange på lager. Det handler jo om at være kreativ, hvis man som jeg, er drevet af at tænke nye løsninger og skabe nyt. Det udviklende element er helt klart min passion.

Guldet for enden af regnbuen

At arbejde på tværs af forskningen, det private og det offentlige, kræver ofte håndholdte indsatser. Det kræver lidt mere, men til gengæld når vi længere og ofte mere innovativt. Forskningen har,

efter Lise-Lottes mening, den force at bringe ny viden til bordet. Samarbejdet mellem det private, offentlige og forskningen har på en og samme tid sine vanskeligheder og fordele i selve konstruktionen. Det er forståelsen og samarbejdet mellem de tre meget forskellige former for aktører. Her skal tre forskellige ”bundlinier” tilgodeses: Det offentlige/politiske har sin berettigelse i et demokratisk system baseret på folkets stemmer til kommunalvalg og folketingsvalg. Lise-Lotte fortsætter:

– Den private sektor taler business og økonomisk bundlinie og forskningen taler (ny) viden. Tre helt forskellige bundlinier og hvorfor giver et samarbejde så mening. Hvorfor gøre sig ekstremt umage i det felt?

Svaret, mener Lise-Lotte, ligger blandt andet i fordelene ved at ingen af parterne går efter den samme ”bundlinie”, men de bringer alle deres særlige viden og kompetencer til samarbejdet og på den måde kan der ske en forandring – en udvikling og parterne tilgodeses. Ingen kan i virkeligheden undvære hinanden. Her lig- ger ofte helt uudnyttede muligheder og potentiale. Udfordringerne ligger på samme tid i at parterne har forskellige tidsforløb indbygget. Det offentlige lever i politiske til-og fravalg indenfor en given valgperiode.

Det private har travlt og har brug for gode løsninger i et hurtigt tempo og forskningen har indbygget et langt tidsperspektiv fordi forskning netop tager tid til at forske. Løsningerne ligger i at oversætte værdiskabelsen løbende i processen og at forventningsafstemme og identificere det udbytte, der ligger løbende undervejs i forløbet frem til det endelige produkt.

– Jeg har ofte set guldet for enden af den regnbue – når det samarbejde lykkedes til gavn for alle parter, så går det op i en højere enhed.

Hvorfor starte egen virksomhed, når der er gode jobs i sigte?

Lise-Lotte har ikke startet egen virksomhed af nød. Hun har godt gjort det, fordi hun ikke kunne lade være.

– Min indre entreprenør trængte til at få luft, til at komme frit frem og til at udfylde en rolle i de mange ting, der skal gøres ”derude”.

Der er uendeligt mange muligheder lokalt, nationalt og internationalt og dem har jeg taget fat på, smiler hun og fortsætter:

– Formningen af fremtiden tilhører dem der går den vej. Vi skal arbejde og samarbejde endnu mere. Vi skal fokusere på udviklingen, på ny teknologi, på nye samarbejdsmetoder, videndeling og have fokus på bæredygtige løsninger. Som ukuelig optimist med et meget lyst livssyn, går jeg gerne den vej i samarbejde med dygtige mennesker, vigtige relationer og bæredygtige partnerskaber.

 

FAKTA

NAVN Lise-Lotte Terp

ALDER 53 år

UDDANNELSE Cand. Scient adm. fra Aalborg Universitet KARRIERE Jobs som direktør, sekretariatschef, minister- sekretær, direktionssekretær, bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem

ERFARING Har arbejdet i det private og det offentlige JANUAR 2023 Startede Lise-Lotte sin egen konsulent- virksomhed ProConsi International

BETROEDE HVERV Bestyrelsen Arctic Hub og bestyrelsen Nordsøen Fri Fagskole samt styregruppen AAU Arctic, Aalborg Universitet

 

ProConsi International

Telefon: 20737009

E-mail: lltproconsi@outlook.dk

www.proconsiinternational.com

 

 

Smuk grønlandsk kunst og kunsthåndværk på udstilling i Aalborg

I sensommeren åbner Kunsthal NORD i samarbejde med Det Grønlandske Hus i Aalborg en udstilling med fem kvindelige samtidskunstnere og designere, som hver især arbejder videre i forlængelse af, men også i opbrud, med den grønlandske kunsthåndværkstradition.

Frem til 1960’erne fylder kvindelige grønlandske kunstnere ikke meget i den grønlandske kunsthistorie. I stedet er unavngivne kvinder med deres hænder vævet ind i det bevarede kunsthåndværk: skinddragter, perlearbejder m.m. Kunsthåndværk hedder på grønlandsk ’kusanartuliat’ – noget der er lavet smukt. Modsat har vi ordet for kunstværker ’eqqumiitsuliat’, som betyder noget der er lavet mærkeligt. Allerede i ordene tillægges der bestemte værdier til de enkelte genstande. Op til 1960’erne var de smukke ting i høj grad tilknyttet kvindehænder, mens kunstværkerne, der kunne bryde forestillingen om det skønne, var stærkt knyttet til mandehænder.

På udstillingen viser vi værker af fem kvindelige samtidskunstnere og designere, som arbejder videre i forlængelse af, men også i opbrud, med den grønlandske kunsthåndværkstradition: Aviaaja Ezekiassen, Lisbeth Karline, Kristine Spore Kreutzmann, Jessie Kleemann og Coco Apunnguaq Lynge. Nogle er med til at definere en moderne grønlandsk kunsthåndværks- og designtradition er, mens andre tager afsæt i de mange følelser knyttet til det grønlandske kunsthåndværk i en undersøgelse af, hvad det egentlig vil sige at være grønlandsk i dag. Udstillingen viser derfor et bredt spænd af værker i krydsfeltet mellem grønlandsk kunst og kunsthåndværk.

Udstillingen kan ses på Kunsthal Nord fra d. 6. august til og med d. 1. oktober.

Udstillingsåbningen er fredag d. 5. august kl. 16-18, hvor vi vil byde på en festlig drink og Nina Sikkersoq vil være DJ for os.

Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, Aalborg Kommunes Billedkunstfond og NAPA – Nordens Institut i Grønland

 

 

Grønland hyldet med flot modeshow på Kofoeds skole i Aalborg

Annonce – På Kofoeds Skole i Aalborg samles mennesker af en helt særlig støbning. Der findes et helt specielt grønlandsk fællesskab og man lægger stor vægt på den positive tilgang. Skolen tilbyder et aktivt, udviklende og alkoholfrit socialt netværk for alle ledige og socialt udsatte mennesker, som vil være med i et fællesskab, hvor der er plads til alle

Tirsdag aften d. 20. november var en særlig aften på Kofoeds Skole Aalborg, der ligger i en hyggelig baggård inde midt i byens centrum, nærmere betegnet Ågade 23.

Levende lys i lange baner og en rød løber bød de heldige gæster velkommen. De heldige gæster var heldige, idet alle 51 billetter var udsolgt på 6 dage. Modeshowet har været under planlægning og udarbejdelse hele år 2018. Initiativet til arrangementet kom fra rådmand Mai-Britt Iversen, der selv har været medarrangør af begivenheden.

Forventningerne var høje fra publikums side. I invitationen havde man lovet, at alle sanser ville blive involveret. Før modeshowet gik i gang emmede stemningen derfor af latter, hygge og en kærlig forkælelse med hyldeblomst-lime drik med kirsebærtrøffel sponsoreret af Aalborg Chokoladen.

De fleste af modellerne til modeshowet var elever fra skolen.

Opbakning er vigtig

Selve modeshowet blev flot sponsoreret af lokale sponsorer, herunder lys og lyd fra Søren, friske råvarer i form af rejer og hellefisk fra Royal Greenland, professionelle frisører og stylister og et hav af frivillige personer, der enten gik model eller hjalp til bag kulisserne.

Indledningsvis sang foreningen Ikerasaq en smuk grønlandsk korsang, som netop handlede om en kvindes skønhed.

Der var omkring 35 indgange og hver indgang blev introduceret af ingen mindre end skuespiller Flemming Jensen, der blandt andet er kendt i rollen som Lunte fra Nissebanden.

Flemming Jensen har en særlig kærlighed til Grønland og det grønlandske folk og kultur. Det var tydeligt at Flemming Jensens viden om Grønland er mangfoldig og hans lune kommentarer undervejs gav anledning til mange grin og høj latter hos publikum.

Der var omkring 35 indgange, og hver indgang blev introduceret, med lune kommentarer, af ingen mindre end skuespiller Flemming Jensen, der blandt andet er kendt i rollen som Lunte fra Nissebanden

Fantastiske modeller med dejlig udstråling

Under modeshowet så man Kofoeds Skoles elever sammen med skolens frivillige som modeller, men også borgmester Thomas Kastrup Larsen var på podiet og talte varmt om grønlændernes betydning for Aalborg.

Rådmand Mai-Britt Iversen og byrådsmedlem Vibeke Gamst viste sig også som modeller på den røde løber og gjorde en flot figur blandt eleverne.

Undervejs i modeshowet blev gæsterne udsat for at lyset pludselig slukkede. Mystiske væsener dukkede frem fra mørket, og som en overraskelse blev der optrådt med traditionel trommedans, hvor elev Terkild Møller førte den grønlandske tromme med åndelighed og kulturel vingesus. Elev Else Johansen dansede smukt og indbydende, mens daglig leder Laila Jensen optrådte som den onde, grimme og særdeles skræmmende maske- danser.

Konceptet i modeshowet var netop at kombinere traditionel grønlandsk med det moderne grønlandske og det danske. Man må i høj grad sige, at det lykkedes skolens arrangører at komme i mål med deres ambition. Alle gæster var meget imponerede. Modeshowet var en hyldest til Grønland og en kærlighedserklæring til alt det smukke, der opstår i mødet mellem det grønlandske og det danske.

Indledningsvis sang foreningen Ikerasaq en smuk grønlandsk korsang, som netop handlede om en kvindes skønhed.

Aftenen sluttede med akustisk musik fra to frivillige Judithe (kendt fra X-Factor) og Ane G der sang og spillede til lækker servering af Artic Streetfood sponsoreret af den berømte kok Lars Jeppesen.

Lars Jeppesen forkælede gæster, elever og medarrangører med den lækreste mad, som uden tvivl satte et flot punktum og dermed forenede hele aftenen i en højere enhed.

Kofoeds Skoles butik holdt åbent for gæsterne, og rygterne ville, at der denne aften blev solgt for mere, end man havde turde håbe.

Skolens leder udtaler, at det i sig selv var en livsbekræftende oplevelse, at lykkes med dette flotte arrangement.

– Et flot arrangement, der viser, at man kan stå sammen i Aalborg. At byens politikere virkelig mener det, når de siger, at der skal være plads til alle og virkelig møder op og bakker op, når betydningsfulde events er på tegnebrættet – det skaber en glæde og en begejstring, som vi kan leve længe på, siger en stolt Laila Jensen.

FAKTA

Teamleder 
Laila Betina Jensen
Tlf: 41 73 30 60
Mail: lailaj@kofoedsskole.dk
www.menneskermedmere.dk

Åbningstider på skolen og i butikken:

Kofoeds Skole, Ågade 23, Baghuset,
9000 Aalborg
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 8.00-14.00
Onsdag og fredag kl. 8.00-13.00
Tirsdagsklub (tirsdag fra kl. 14)


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev