Slagserien – Del 2: Aalborg Goju Ryu Karateskole
På Stolpedalsvej ikke så langt fra Aalborg Zoo ligger Stolpedalsskolen. Den tidlige aftenstund på hverdage lægger skolen lokaler til tre karateklubber: Aalborg Kenpo Karate, Aalborg Shinkyokushin Karate Skole og endeligt Aalborg Goju Ryu Karate Skole.
Vi zoomer ind på den sidste. Aalborg Goju Ryu Karateskole åbnede op for nye medlemmer d. 28. august. Der trænes hver tirsdag og torsdag i Stolpedalsskolens idrætshal, hvor karateskolens medlemmer øver bl.a. parader, slag, spark, stillinger, serier af disse mm.
Det er hårdt at træne de forskellige teknikker, og det er ikke lige ved første træningsgang, man gennemskuer systemet. Hvis man ligesom undertegnede har svært ved at se, hvordan Goju Ryu-spark eller -slag adskiller sig fra spark og slag i almindelighed, var det måske på sin plads at få en form for baggrundsviden om stilarten.
Hård/blød stilart med mentaliteten i fokus
Goju Ryu blev udviklet i slutningen af 1800-tallet og er en af karatens fire første stilarter, hvor de andre er Shotokan, Wado Ryu og Shito Ryu, der alle har deres ophav i Okinawa-præfekturets ørige i det sydlige Japan. ”Goju Ryu” kan groft oversættes som ”hård/blød stilart”, og bl.a. kontrasten mellem knyttede/åbne hænder fylder meget.
– Der er fokus på, at vi både har hårde, lineære teknikker, men også bløde greb og kast samt fokus på, hvordan man bevæger sig og bruger åndedrættet, siger Tobias Gerhardt-Pedersen, chefinstruktør i Aalborg Goju Ryu Karate Skole.
Ved Goju Ryu spiller det en specielt stor rolle, at man ved træning får den rigtige mentalitet omkring karate. Dette står dels i kontrast til visse nyere stilarter, hvor man interesserer sig mere for hurtigt at lære folk at slås, dels til fortidige forsøg på at sammenkøre stilarter.
– I 30’erne besluttede man sig for at udbrede karate til skoler og militæret i Japan, og man valgte derfor at strømline det til, at det skulle kunne bruges som motionsform på skolerne og til noget mere effektivt i militæret, som var hurtigere at lære og mere dødbringende, fortæller Tobias Gerhardt-Pedersen.
– Det var meningen, at al karate skulle ensrettes i sin tid, hvilket bl.a. cheftræneren for Shotokan stod for. Så kom 2. Verdenskrig, og det hele gik lidt i sig selv. Man trak sig tilbage til Okinawa og begyndte at træne mere traditionelt igen. Herefter har man så en masse forskellige karatestile, som alle udspringer af de fire originale.
Børster du tænder med venstre hånd?
Det var så det historiske overblik. Lad os nu tage nogle nøgleord.
Man træner Goju Ryu ved at øve forskellige kata’er, der er serier af teknikker, hvoraf nogle er udviklet for hundredvis af år siden. En kata kan foldes ud i forskellige forsvar og angreb, man øver med en makker; udfoldningen kaldes bunkai. Man øver stillinger, parader, knytnæveslag, håndkantsslag, cirkelspark m.m. Når man har fået styr på systemet, kan man begynde at træne frikamp, også kaldet kumite.
Pyha. Det lyder meget teknisk alt sammen. Ikke at man tænker over det, for der et naturligt flow. Men skal man kunne noget på forhånd, inden man giver sig i kast med stilarten? Søren Fiil Visby er instruktør på Aalborg Goju Ryu Karateskole og svarer på, om man bør have nogen forudsætninger for at lære stilarten.
– Det er lige før, det nogle gange er nemmere, at man ikke har. Man kan godt have nogle vaner, man skal til at aflære først, så det er superfedt at få nogen, der ikke har prøvet det før, svarer han.
Personligt har undertegnede intet forhåndskendskab til kampsport og føler ikke umiddelbart et udbytte deraf. Blot det at efterabe instruktørens skiftende brug af venstre og højre halvdel af kroppen finder jeg ganske besværligt, men jeg har ladet mig fortælle, at det er et spørgsmål om motorik. Nervebanerne skal lige dannes i hjernen, og det kommer med tiden.
– Man siger nogle gange, at man synes, det er svært at slå med venstre hånd. Men hvor tit børster du tænder med venstre hånd? Hvor tit skriver du dit navn med venstre hånd? Det gør vi aldrig, men lige så snart man træder ind her, tror man, det er en forudsætning, at man kan med begge arme, fortæller Søren Fiil Visby.
Lær i eget tempo, tilpas til egen krop
Goju Ryu er i dag et internationalt fænomen. Klubber, der dyrker stilart, er organiseret under IOGKF – International Okinawa Goju-Ryu Karate-do Foundation. Under IOGKF hører de nationale organisationer, bl.a. IOGKF Danmark med hovedsæde i Nykøbing Falster.
Instruktørerne tager med jævne mellemrum på træningsweekender ved andre klubber, så de kan udvikle sig selv og få redskaberne til også fremover at give den bedste træning. At finde gode instruktører er ikke svært, faktisk er der inden for Goju Ryu mange sortbælter at vælge imellem.
– Vi er megaprivilegerede i Danmark; vi har så mange højtgraduerede. En kæmpe fordel ved at træne vores stilart er, at vi i Danmark har de rigtigt gode. Ude i verden er der rifter om at få dem ud at træne, siger Søren Fiil Visby.
Undertegnede kan attestere, at instruktørerne på Aalborg Goju Ryu Karateskole er meget professionelle. Der bliver undervist på den enkeltes præmisser og taget hensyn til, at nogle er mindre øvede end andre, hvilket jeg var temmelig glad for. Og med tiden skal man nok få styr på stilarten, mener chefinstruktør Tobias Gerhardt-Pedersen.
– Alle folk kan lære det i deres eget tempo. Problemet er, at mange folk vurderer sig i forhold til andre, siger han.
– Vi har haft elever i tidligere klubber, som har været i 60’erne, da de startede, og de har sagtens lært og haft fornøjelse af at lære karate i deres tempo og tilpasse karaten til deres krop, fortæller Tobias Gerhardt-Pedersen.
Alle interesserede skal være velkomne til at lægge vejen forbi Stolpedalsskolen og møde op til gratis træning den første måned og se, om Goju Ryu karate er noget for dem.