Skip to main content

Tag: forsikring

Bliv klar til skiferien og undgå de typiske skiskader

Simpel træning kan forebygge de typiske skiskader, der hvert år resulterer i tusindvis af skiskader og ødelagte skiferier. Falcks ekspert i forebyggelse og træning giver her sit bud på, hvordan man igennem styrke-, konditions- og balancetræning minimerer risikoen for de hyppigste skiskader.

Når skiglade danskere drager mod alperne eller fjeldene, så glemmer de desværre alt ofte at forberede kroppen inden, hvilke resulterer i tusindvis af skiskader hvert år. Det er svært at garderer sig fuldstændig mod uheld, men de typiske skiskader som forstuvninger, vrid og overbelastning, kan ofte forebygges inden ferien ved at træne de muskelgrupper, som primært arbejder, når man står på ski. Skiferie er en fantastisk ferieform, men det er også hård fysisk aktivitet.

”Rigtigt mange skientusiaster glemmer, at man på en skiferie ofte er aktiv 4-6 timer om dagen i 5-7 dage. Det er rigtig mange timers belastning på kroppen, som de fleste af os ikke er vant til. Så kom i gang i god tid – det er godt givet ud. Ud over chancen for at forebygge skader, får du også mere overskud på pisten, hvilket i sidste ende giver en bedre ferie,” siger Jeppe Beck Olesen, Afdelingsleder for Forebyggelse og Træning hos Falck.

Squat, løb og stå på et ben
Skiformen kan opnås på mange måder og niveauer, det vigtigste er, at man forbereder kroppen og får trænet de forskellige muskelgrupper som ben, arme og skuldre:

  • Squat – Skiløb belaster både knæ, lår og hofte, derfor er squat-øvelser gode og effektive til at aktiverer en masse muskelgrupper på én gang. Du kan enten bruge din egen vægt eller bruge vægte alt efter ambitionsniveauet.
  • Løbetræning – Konditionstræning er fundamental for at kunne opretholde koncentrationsevnen og dermed øge udholdenheden. Konditionen trænes ved at få pulsen op og sved på panden. Det gøres fx gennem cykling, løb eller raske gåture.
  • Stå på et ben – Balanceevne er god at træne inden skiferien, da balancetræning forbedrer chancen for at afværge et fald. Balancen kan styrkes ved fx at stå på et ben imens man børster tænder, brug af balancebræt eller hoppe på et ben.

Lyt til kroppen
Det er ikke kun den forebyggende træning, der kan reducere risikoen for skader. Det er fx en rigtig god idé at varme op inden man hopper i skistøvlerne efter frokostpausen, hvor kroppen er blevet kold. Sidst, er det vigtigt, at man lytter til sin krop, når trætheden melder sig, da en træt krop reagerer langsommere på uforudsigelighed og øger risikoen for at få skader.

 

Coronaen er hård ved cykeltyve…

Marts, april og maj har givet danskerne en noget anderledes skadeshistorik end sidste år. Vi har fået stjålet færre cykler og haft færre ulykker, mens rejseforsikringen og skadeforsikringen på bygninger er blevet flittigt brugt

 

Det er svært at være cykeltyv, når der lockdown i Danmark. Det viser en opgørelse over skadesanmeldelser som LB Forsikring har lavet. Hos LB Forsikring, der har 400.000 medlemmer i deres fire forsikringsgrupper, Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring, Runa Forsikring og LB Forsikring til PFA har man sammenlignet skadesanmeldelserne for marts, april og maj 2020 med samme måneder i 2019, og her er det tydeligt, at der er nogle fordele ved at være sendt hjem.

-Det er ret tydeligt at se, at cykeltyvene har været ramt af nedlukningen, mens vi alle har været hjemme. Rigtig mange cykler bliver stjålet ved stationen eller i nattelivet, og det har der været lukket ned for, så vi har oplevet fald i anmeldelse på cykeltyveri på 34 % i marts, april og maj 2020 i forhold til 2019, siger Ulrik Erritsø, Medlemschef i LB Forsikring.

De mange hjemmearbejdspladser har også givet færre biluheld. I kategorien bilskader, der både dækker over ansvar og kaskoforsikring har man oplevet et fald på 17% i de tre måneder sammenlignet med sidste år. Desuden har mundheldet ”En ulykke kommer sjældent alene” vist sig ikke at holde stik, når det kommer til ulykkesforsikringer.

-Vi har oplevet et fald i anmeldelser til ulykkesforsikringen på 10% i perioden. Det skyldes naturligvis, at folk har været mere hjemme og mindre ude og lave ting. Det første lange stykke tid, lå de fleste fritidsinteresser også stille, så det er meget naturligt, siger Ulrik Erritsø.

Rejser og bygningsskader stiger voldsomt

To områder af skadesanmeldelser har dog oplevet voldsom vækst. Det ene er meget forventeligt rejseskader, mens det andet er bygningsskader. Et område mange nok havde glemt midt i en verdensomspændende pandemi.

-Vi har fået over 8000 skadesanmeldelser på bygningsskader i perioden. Det er en stigning på 32% i forhold til sidste år, og det skyldes i høj grad vandskader. Vi havde en meget våd vinter og tidligt forår, og det har givet mange skader på bygninger rundt omkring. Det er bare faldet lidt i baggrunden, fordi COVID19 pludseligt kom til at fylde næsten alt, siger Ulrik Erritsø.

Det er da også rejseskader, der er en direkte konsekvens af nedlukningen, der er den absolut største årsag til, at LB Forsikrings medlemmer har taget fat i selskabet.

-Vinterferie og påskeferie giver normalt lidt travlhed, men det vi oplevede da Danmark lukkede ned, var meget voldsomt. Det vi har haft mest travlt med, er klart afbestillingsforsikringer. Det eksploderede, og vi har fra marts til maj oplevet en stigning på 600 %, men du har tre år til at anmelde afbestillingen hos os, så vi forventer, at det tal vil stige en del endnu, siger Ulrik Erritsø og fortsætter:

-Den største stigning har dog været på hjemkaldelser. I 2019 havde vi lidt under 100, men fordi Udenrigsministeriet kaldte alle hjem, så er den steget med 2864%. Det tror jeg aldrig er sket med en skadeskategori før.

Se forskellen i skadesanmeldelser herunder


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev