Skip to main content

Tag: FOKUS Folkeoplysning

Kendt strikdesigner gæster Aalborg

Strikdesigner Lærke Bagger er kendt for perlebesat strik, som popstjernerne elsker. Det er glamour og kreativitet på højt plan, – og så er hun nordjyde. Nu gæster hun sin hjemby d. 17. august med et foredrag, der skal varme strikkere op til efteråret og til den kommende håndværk – og designfestival, Fiberfryd.

Mød en af Danmarks førende designhåndværkere

X-factor dommer Mette Lindberg og udenlandske navne som Miley Cyrus går med hendes design. Hendes strik tæller op til 25.000 perler, og brandet Lærke Bagger har 50.000 følgere på Instagram.

Lærke Bagger har på kort tid placeret sig som strikdesigner med opgaver i både ind – og udland. Hun er uddannet ved Designskolen i København og arbejder som freelance og som kreativ chefdesigner ved garnfirmaet Hjertegarn. Selvom Lærke bor i Købehavn, har hun ladet sig lokke ”hjem” for en stund. Invitationen kommer fra FOKUS Folkeoplysning og Garncafe Madsine.

– Vi har givet håndslag med Madsine om et tæt samarbejde, der skal løfte glæden ved kreativitet til nye højder i vores kulturhus på Strandvejen i Aalborg Vestby. Her har Madsine over sommeren fået nye butikslokaler i forlængelse af vores eventsal, og vores fælles netværk og naboskab giver os en masse muligheder – som for eksempel at få Lærke Bagger på besøg, fortæller Hanne Tambo, som er programansvarlig i FOKUS.

En fryd af fibre og fingerfærdighed

Aftenen med det nordjyske striktalent byder på inspiration til at udfordre sig selv, bryde regler og se, at man ikke behøver mestre håndværket 100% for at lave noget godt. Der er lagt op til godt strikkeselskab, når Lærke fortæller med fokus på sin designmæssige tilgang og forskellige metodiske greb. Hun medbringer strik, skitser og prøver og til sidst kommer alle deltagende selv til at prøve kræfter med en af Lærkes teknikker. Foredraget er en optakt til Fiberfryd Festival, en håndværk – og designfestival, som FOKUS og Madsine arrangerer d. 3. november for andet år i træk.

Sidste år trak Fiberfryd fuldt hus til en lærerig dag indenfor strik, hækling og broderi. Inden sommerens hedebølge viger pladsen for de lune sweatre, varmer FOKUS og Madsine Aalborgs kreative fingre op med events og navne, der hitter indenfor dansk håndarbejde. Lærke Bagger har også en workshop på Fiberfryd, men den er næsten allerede udsolgt, efter billetsalget åbnede til festivalen, så vil man møde Lærke, er det nu man skal slå maskerne op og fatte strikkepindene.

Nyttige oplysninger

Foredraget med Lærke Bagger finder sted d. 17. august kl. 17-19.

Adressen er eventsalen i stuen, FOKUS, Strandvejen 19, 9000 Aalborg.

Billetprisen er 275 kr. Medbring hvid strikkeprøve i glatstrikning eller ret strikket på pind nr. 5 (min). Prøven skal være min. 10 x 10 cm, aflukket og hæftet. Tag også en hæklenål med i samme størrelse som de pinde, der brugt til strikkeprøven.

Vil du sikre dig en billet til Fiberfryd Festival d. 3. november, kan du finde link til program og tilmelding på www.fokus-folkeoplysning.dk eller ringe tlf. 99301000. Billetsalget er åbnet.

Badehotellet & det danske køkken

TAK TIL ALLE JER DER VAR MED TIL AT SØRGE FOR EN FANTASTISK START PÅ VORES NYE APPETIZE-SCENEN SAMARBEJDE MED FOKUS FOLKEOPLYSNING

Vi er oven ud glade for at kunne fortælle, at vores premiereaften hvor vi, APPETIZE i samarbejde med FOKUS Folkeoplysning afholder nye og spændende events, var en fantastisk succes.

Vi startede flot ud fredag d. 20. april kl. 17.30 i Eventsalen på Strandvejen 19, med en samtale med skuespiller Merete Mærkedahl, kendt som stuepigen Otilia i Badehotellet og museumsinspektør, kogebogsforfatter og madkonsulent på Badehotellet Bettina Buhl. Der blev både fortalt sjove anekdoter og spændende hemmeligheder fra optagelserne på Badehotellet, og diskuteret hvorfor vi er så mange, der er vilde med den populære TV-serie.

Vi gik tæt på køkkenet og maden i tv-serien Badehotellet. Vidste du for eksempel, at Merete og de andre køkkenpiger faktisk selv tilbereder en del af den mad, vi ser i serien, og at de skulle lære at plukke en høne rigtigt?

Noget af det der ellers blev talt om var: Hvordan er det at være madkonsulent på en tv-serie? 
Hvordan er det som skuespiller at skulle arbejde i dette gamle madunivers? Hvorfor er det, at vi søger tilbage til det danske selvforsynende køkken?

Aftenen bød også på en lækker madoplevelse, selvfølgelig fra Badehotel-tiden, tilberedt og flot serveret af KaffeFair: Grydestegt kylling med skilt sauce, kogte kartofler, agurkesalat og rabarberkompot. Ved bordet blev der snakket livligt, og et af emnerne var: Hvad er ‚skilt‘ sovs? Der var vi jo så heldige at have Bettina Buhl til bords, og hun er også, som hun selv udtrykker det, „professor indenfor sovs“ og vi fik en fin fortælling om smørboller og andre former for sovsejævning…

Hold øje med appetize.dk og fokus-folkeoplysning.dk for at se, hvad vi ellers byder på af spændende APPETIZEscenen arrangementer, hvor der ofte vil være stærke personligheder og spændende emner. Som udgangspunkt er de personer, du møder til disse arrangementer, nogle du på forhånd har mødt i en af vores APPETIZE-udgivelser.

Bæredygtighed & godt håndværk

Annonce – Bæredygtighed og genbrug var tidligere associeret med en lugt af møl og timevis i genbrugsbutikken i håb om at finde det rigtige. Sådan er det heldigvis ikke mere og specielt ikke hos By RETRO

-Design & Yoga, der ligger i stueetagen af FOKUS Folkeoplysnings hus på Strandvejen i Aalborg Vestby

Under FOKUS Folkeoplysnings tag gemmer der sig mange spændende afdelinger, og en af dem er Kvindedaghøjskolen, der fusionerede med FOKUS i februar sidste år. De startede butikken By RETRO, der i begyndelsen havde plads i Niels Ebbesens Gade, og solgte de produkter, som kursisterne havde produceret. Konceptet er stadig det samme, om end i en lidt udvidet form på butikkens nye placering på en prominent plads ved indgangen til FOKUS-huset på Strandvejen.

Foto af Johny Kristensen

Unikt tøj til alle aldre

Når man træder ind af døren i butikken, bliver øjet straks fanget af stativet med tøj til familiens mindste medlemmer, der har sans for stil og mode. Bæredygtighed og genbrug behøver nemlig ikke at være kedeligt, men skal også tilfredsstille den kræsne forbruger. Her kan man også være sikker på, at man ikke møder andre i samme kimono, når man går ned af gaden, for hvert eneste stykke tøj er nemlig helt unikt.

Re-design i stedet for losseplads

Susanne Ballin startede Projekt RETRO i 2016, da hun var leder af Kvindedaghøjskolen.

– Vi kunne se, at der var et behov for at tænke nyt. Der var allerede kommet godt gang i nogle socialøkonomiske virksomheder i Aalborg, blandt andet KaffeFair, som vi lod os inspirere af. Vi satte os ned og skrev en ansøgning til Det Obelske Familiefond, som bevilligede os støtte til projektet. Dengang lå Kvindedaghøjskolen i Niels Ebbesens Gade, og da der blev et butikslokale ledigt, der passede præcist til vores formål, så etablerede vi butik, hvor vi kunne sælge de produkter, vi producerede i Kvindedaghøjskolen, fortæller hun.

Projekt RETRO dannede grundlaget for butikken og er stadig en stor del af By RETRO;

– Det går ud på, at vi får doneret stof og tøj af forskellig art, som folk synes er for pænt at smide ud. Så re-designer vi det og syer det om, fortæller Susanne og peger smilende på et sæt, der er syet om af et sengesæt fra IKEA. Der er også T-shirts, der er syet om til pigekjoler, herreskjorter, der har fået nyt formål og utallige andre eksempler på nytænkende og bæredygtigt re-design.

– Vi kan bruge det meste, alt efter hvilken stand det er i. Vi vil jo helst have rene eller nyvaskede produkter, og på noget af det kan vi måske kun bruge knapperne, eller hvis der er et pænt bånd på, så klipper vi det af, fortæller hun.

Hvis man har noget stof liggende derhjemme, så kan man kontakte Susanne på hendes e-mail, så vil hun formidle kontakten videre.

Det meste af det By RETRO modtager, kommer fra private bidragsydere, men derudover har de også en aftale med RenoNORD, der for eksempel leverer læder fra møbler, som ellers skulle have været på lossepladsen. Der er blandt blevet syet smarte lædernet af gamle lædersofaer. Også de er til salg i butikken.

Foto af Johny Kristensen

Unika til den kræsne forbruger

Tanja Kærgaard Jacobi er tilknyttet Projekt RETRO som designer, hvor hun har ansvaret for det kreative. Hver dag arbejder hun for at få re-designet det donerede, så det kan få nyt liv i garderoben hos kvinder i alle aldre.

– Jeg tager meget udgangspunkt i, hvad der er moderne, og som man kan finde i butikkerne. Hos os skaber vi det af genbrugsmaterialer, og på den måde laver det mere unikt, da der kun bliver skabt én af hver. Jeg synes, det er fantastisk at kunne skabe et bæredygtigt produkt, som andre kan få glæde af, fortæller Tanja.

Hun fortæller også, at deltagerne er involveret i hele processen, fra idé til tøjet hænger nede i butikken;

– Jeg præsenterer de muligheder, man kan lave, og den enkelte kursist finder så det projekt, som tiltaler vedkommende. Herefter bliver man sat i gang, og ja så kører dagen bare af sted med godt humør. Vi er løbende i gang med produkter, som matcher tidens trends og passer ind i butikkens sortiment. Vi tager ofte en snak om nye ideer, og om hvad der er moderne. På den måde bliver kursisterne også inddraget i den kreative proces, fortæller Tanja om en dag i projekt RETRO, som i dag hører under Daghøjskolen FOKUS.

Det giver noget helt specielt at arbejde med hænderne både for Tanja og deltagerne;

– Jeg elsker selv at skabe og forme med hænderne; at se et gammelt gardin blive forvandlet til en brugbar smuk ting giver mig en fantastisk følelse indeni. Det, at den enkelte daghøjskolekursist er med til at få en succesoplevelse og skabe noget med hænderne, som andre kan købe i butikken, er virkelig godt for både selvværd og selvtillid. At arbejde med hænderne er også en stor fordel, hvis sproget er en barriere. Her kan man med hænderne og enkelte ord beskrive, hvordan man griber tingene an, afslutter Tanja.

Foto af Johny Kristensen

Hele FOKUS i én butik

Selv om butik By RETRO – Design og Yoga startede før den blev en del af FOKUS, så er den blevet et billede på den overordnede filosofi og de mange forskellige retninger, der findes i huset. For eksempel har butikken fået det lækre tøj og udstyr fra YOGA HUSET Aalborg på hylderne.

Projekt Vi På Vrangen er også repræsenteret i butikken. Det er et projekt under daghøjskolens aktiveringsforløb Kreativitet og Vækst for sårbare unge i Aalborg Kommune. De har som en del af undervisningen taget portrætter af byens hjemløse og derefter fortolket dem til stregtegninger, som er blevet trykt på T-shirts og muleposer. Kreativitet og Vækst er også at finde andre steder i butikken i form af brugskunst fra deres fag bæredygtigt værksted; her er alt fra lysestager til billeder.

– Der er tre projekter under Daghøjskolen, der er leverandører til butikken. Så tager jeg tingene i kommission, og så får vi hver en procentdel, når tingene bliver solgt. Men det er primært lavet på baggrund af det socialøkonomiske Projekt RETRO, hvor det hele skal være bæredygtigt, men også med den tanke, at vi skal have nogle i aktivering, både på projektet og her i butikken, fortæller Susanne.

Butikken er blevet noget særligt for hende, fordi det giver kursisterne noget ekstra, at deres produkter rent faktisk bliver solgt og er efterspurgte. Hun oplever ofte en stor overraskelse hos folk, der besøger butikken for første gang, fordi de ikke forventer den høje kvalitet.

Interessen for bæredygtighed og godt håndværk er en tendens i tiden, hvilket de også kan mærke andre steder i FOKUS. I november sidste år afholdte de for første gang Fiberbryd, som er en håndværk – og designfestival. Derudover tilbyder de hold, hvor man kan lære møbelpolstring og meget andet, så hvis man selv har fået mod på mere bæredygtighed og DIY, så er der rig mulighed for det hos FOKUS.

Aalborg spiser sammen i KaffeFair

AnnonceI begyndelsen af marts inviterede KaffeFair på Strandvejen indenfor til en uofficiel fællesspisning, der blev den perfekte premiere for den socialøkonomiske café og restaurant. Her var lige præcis dét, som KaffeFair fremover vil tilbyde alle aalborgensere, nemlig hygge, fællesskab og rigtig god mad

Den nyeste KaffeFair har hjemme i FOKUShuset, der ligger i den ombyggede CW. Obel fabriksbygning. Mens FOKUS Folkeoplysning kunne holde åbningsreception i januar, måtte KaffeFair desværre vente med at åbne på grund af uheldige omstændigheder med manglende levering af brandglas. I skrivende stund skulle en åbning i midten af marts gerne være aktuel, så når dette nummer udkommer, er der åbent for gæster i de hyggelige lokaler på Strandvejen, hvor der er café om dagen og restaurant om aftenen.

Foto: Johny Kristensen

De rigtige rammer

På grund af udsættelsen af åbningen, er denne aftens fællespisning et mindre arrangement, hvor de inviterede bliver budt indenfor i varmen af Charlotte, der har været med som leder siden opstarten af KaffeFair i 2006.

KaffeFair er ikke kun en række caféer, men en socialøkonomisk virksomhed, som Charlotte er afdelingsdirektør for. I dag har KaffeFair afdelinger med både café – og kantinedrift fordelt over Aarhus og Aalborg. Det primære formål er at hjælpe mennesker, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet eller på anden måde har slået sig på livet. Med køkkenet som ramme for læring og hverdagsmestring får eleverne et venligt puf videre ud i beskæftigelse eller tilbage ind i fællesskabet.

KaffeFair har længe ledt efter en central placering i Aalborg, så Charlotte var lykkelig, da hun trådte ind over dørtærsklen i CW. Obels gamle fabrikslokaler, for her kunne hun se en fremtidig KaffeFair for sig.

– Jeg syntes, at her var nogle af de mest fantastiske rammer, vi kunne flytte ind i. Og så er det jo dejligt, at selvom vi er en 12 år gammel virksomhed, er det nu første gang, vi kan flytte ind i egne lokaler. Tidligere har vi altid boet til leje hos nogle, der har inviteret os indenfor, fortæller hun.

Charlotte byder velkommen | Foto: Johny Kristensen

Fællesspisning hver måned

Charlotte har ventet spændt på åbningen og kan næsten ikke skjule glæden over at se caféen fyldt med gæster.

– Der er snak og glade dage og ild i pejsen. Det er jo lige præcis det, vi håbede på, siger hun glad.

De nye lokaler betyder, at KaffeFair og FOKUS har mulighed for at realisere en plan, der længe har glimtet i horisonten, nemlig arrangementet ’Aalborg spiser sammen’, som denne aften er en forsmag på. Den første tirsdag i hver måned vil den store eventsal blive ommøbleret til to eller tre langborde, hvor der med plads til 200 spisende gæster, vil blive dækket op til god mad og samvær for en masse aalborgensere.

At det lige er blevet tirsdag er ikke helt tilfældigt;

– Tirsdag er ugens kedeligste dag, fortæller Bjørn, der er direktør for FOKUS Folkeoplysning, med et grin;

– Vi vil gerne gøre den lidt bedre, så man i hvert fald ikke skal tænke på at købe ind og hjem og lave mad. Nu er det jo kun en gang om måneden, men målet er, at det bliver hver tirsdag.

Foto: Johny Kristensen

Uforpligtigende fællesskab

Allerede når man træder ind over dørtærsklen denne aften, kan man indsnuse den skønne duft fra køkkenet, hvor kokkene er i fuld gang med at lægge sidste hånd på aftenens menu, der består af boller i karry og gammeldags æblekage.

Nogle kommer alene og andre kommer sammen med familie eller venner. I den ene ende af langbordet sidder veninderne Lone og Jonna, der kender hinanden i forvejen fra en madklub, overfor Merete, der er mødt op alene. Selvom de ikke kender hinanden i forvejen, går snakken lystigt over bordet, allerede inden skålene med mad bliver sat ind. De er alle tre enige om, at det er skønt at spise sammen med fremmede på denne måde, for det er hyggeligt at møde nye mennesker over et måltid mad.

Maden er omdrejningspunktet, men Bjørn fortæller, at en af fordelene også er, at det er et uforpligtigende fællesskab;

– Det er ikke en familiefest, hvor man er tvunget til at konversere hele dagen. Her kan man komme i en times tid, og måske snakke lidt med sidemanden. Derefter er det helt okay at sige; ”Nu skal vi altså hjem.” Så går man hjem med den lille oplevelse, at man har talt med et menneske, som man ikke kendte i forvejen.

Line og familie I Foto: Johny Kristensen

For alle generationer

I den anden ende af lokalet sidder Line med sin familie. De er i dagens anledning taget afsted hele tre generationer: Udover Lines mand og børn er her også bedsteforældre og Lines bror og kone samt deres etårige datter.

Line fortæller, at i aften først og fremmest er en hyggelig måde at være sammen med hele familien på uden at skulle have besværet med at lave mad.

– Det er ikke så tit, vi ser hinanden, så det er en god og hurtig måde at mødes, så børnene stadig kan komme hjem i ordentlig tid og sove, siger hun, og det er vel noget de fleste småbørnsfamilier kan nikke genken- dende til.

Både Line og hendes bror har mindre børn, og hun synes, det er dejligt, at der også er plads til dem hos KaffeFair;

– Jeg synes, at KaffeFair har ry for at være et rummeligt sted, hvor det er okay at børnene larmer lidt, og det er okay, at der er faldet lidt kødboller ned på gulvet, fortæller hun grinende.

Lines søn, Oliver på 2 år, og hendes niece, Emma på 1 år, er dog de perfekte restaurantgæster, og Line fortæller glad, at Oliver vist aldrig har spist så meget som i aften.

Hver gang til ’Aalborg spiser sammen’ bliver maden serveret kl. 17.30, så der netop er plads til, at man kan komme med sine småbørn uden at lave for meget rod i hverdagsskemaet.

Charlotte, som står i spidsen for KaffeFair, fortæller;

– Vi tilbyder maden til halv pris for børn under 12 år, men vi tilbyder ikke en børnemenu. For den mad, som vi spiser, det spiser de jo også. Der er dog tænkt meget over, at de retter, der bliver serveret, er nogle som børn kender. Men det gælder jo ikke kun børnene, vi andre synes jo også, at det er lidt trygt og rart at spise noget, vi kender.

Per og hans medarbejdere har travlt i køkkenet | Foto: Johny Kristensen

Ærlig mad

Per er uddannet kok og leder af køkkenet på Strandvejen. Han fortæller, at han og medarbejderne har glædet sig til i aften, for det har været en slags debut for dem. For ham symboliserer denne aften det, som KaffeFair gerne vil indeholde;

– Det er nede på jorden, og det er den ærlige mad, hvor man ved hvor råvarerne kommer fra. Hvor der ikke er langt fra jord til bord. Det er den hyggelige atmosfære, hvor man kan sidde og række hinanden et fad med mad, ligesom man gør derhjemme, selvom man ikke kender sidemanden. Det er godt for os danskere at bryde vores intimgrænse en gang imellem, afslutter Per med et glimt i øjet.

En glimrende aften hos FOKUS er slut, og gæsterne går herfra med fyldte maver og tilfredse miner. På vejen ud er der flere, der siger; ”Vi ses om en måned” eller spørger Per efter opskriften på hans version af boller i karry.

Boller i karry I Foto: Johny Kristensen

Opskrift på boller i karry

4 personer

Karry sauce:
½ l kraftig hønsebouillon
1 fint hakket æbler
1 finthakket løg
3 fed hvidløg
2 kviste timian
2 spsk. akacie honning
½ presset citroner
3 spsk. Ristede karry
½ l fløde

Jævnes med maizena og smages til med salt og peber.

Boller:
500 gr. Hakket svinekød
2 æg
1 fint hakket løg
100 gram hvedemel
1 dl mælk
160 gram fint reven rodfrugter

Tilbehør:
Kogte ris
1 stk grillet squash
1 stk grillet aubergine

FAKTA

  • Hvis planen holder fra skrivende stund, åbner KaffeFair på Strandvejen 19 d. 16. marts
  • Næste gang der er ’Aalborg spiser sammen’ er d. 3. april, hvor dørene åbner kl. 17.00, og maden serveres kl. 17.30
  • Prisen er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 12 år
  • KaffeFairs generelle åbningstider for restauranten vil være: Man-Fre: 10.00-21.00 – Lør:10.00-14.00
  • Tlf. 99301050. Eller læs mere på kaffefair.dk eller fokus-folkeoplysning.dk

Yoga i nye rammer

Da FOKUS Folkeoplysning inviterede indenfor til reception i deres nye hus på Strandvejen i Aalborg Vestby, var det også åbningsdagen for YOGA HUSET Aalborg. Et kærkomment tilbud for mange yogaentusiaster – at dømme efter tilstrømningen

På en kold vinterdag i midten af januar åbnede FOKUS for første gang dørene op for offentligheden til deres nye domicil på Strandvejen. Udover FOKUS’ sekretariat kan man blandt andet også finde KaffeFair, der åbner en stor café i stueetagen og dermed endelig vender tilbage til Aalborg centrum.

Åbningsdagen var velbesøgt, og mange var kommet for at få et kig på YOGA HUSET Aalborg, der har fået plads på førstesalen. De dygtige yogalærere afsluttede det officielle program med en smuk og intim optræden, og så gik turen ovenpå til det flotte yogahus.

Når man træder indenfor, skal man smide skoene, hvilket kun understreger det afslappede miljø. Blandt de velindrettede yogasale er små hyggekroge rundt omkring, der indbyder til, at man slår sig ned, trækker vejret ekstra dybt og lader hverdagen blive udenfor døren.

Yoga i hængekøjer

I dag er der ekstra meget liv på gangene, og et par veninder bemærker begejstrede duften af Rooibos te. De undrer sig dog over, hvad dælen man skal lave i salen, hvor der hænger en masse hvide hængekøjer fra loftet. Det ved underviser Charlotte Pape heldigvis en masse om. For to år siden blev hun uddannet i Aerial yoga, som hængekøje-yoga jo egentlig hedder, men har indtil nu kun undervist i det på ferier, fordi hun har manglet de rette rammer.

– Jeg havde ikke nogle steder, hvor de kunne hænges op, fortæller Charlotte, så hun sætter stor pris på den nye sal og glæder sig til sit første hold.

Charlotte startede som yogalærer i FOKUS i 2005, lige efter hun var færdiguddannet. Et af hendes første aftenskolehold eksisterer stadig og udover hun selvfølgelig er glad for, at deltagerne har lyst til at vende tilbage år efter år, nævner hun også forcen ved at få lov til at arbejde kontinuerligt med folk.

Charlotte fortæller, at det ikke kræver nogle specielle forudsætninger at begynde med hængekøje-yoga, udover at man husker sit indre legebarn.

– Aerial yoga er for alle, men man skal bare være okay med, at man for eksempel kan ende med hovedet nedad. Så er det til gengæld rigtig sjovt, afslutter Charlotte.

Man har næsten også lyst til selv at tage plads i en hængekøje, da Charlotte viser et par øvelser, der giver minder om barndommens legeplads, hvor der blev brugt utroligt meget tid på hovedet i klatrestativet.

Længe undervejs

I lokalerne over for YOGA HUSET er sundhedschef Pia Holm Thomsen i fuld gang med at tage i mod glade nye medlemmer, der skal registreres. På strømmen af mennesker er det tydeligt, at et yogasted med disse faciliteter har manglet i Aalborg.

To af de nye medlemmer er veninder og arbejdskolleger Christina og Christina. Begge har ventet spændt på, at YOGA HUSET Aalborg skulle åbne. Den ene Christina har erfaring med yoga fra flere forskellige steder, mens den anden er nybegynder og blev inspireret til at starte af veninden. De fortæller spændte, at de skal på deres allerførste hold allerede dagen efter. De vil gerne prøve lidt af hvert, men det er specielt Hot yoga-holdene, der trækker.

Da Pia får en ledig stund, fortæller hun, at FOKUS har en lang tradition for yoga, så det har længe været en drøm at finde de rette lokaler, hvor alle yoga-aktiviteterne kunne samles. Indtil nu har de forskellige hold været placeret rundt omkring på skoler og i FOKUS’ egne lokaler blandt bolde, stepbænke og andet motionsudstyr.

– Fordi yoga jo i høj grad handler om fordybelse og nærvær, havde vi en idé om, at der skulle være plads til ro i lokalet – en mere ”yogisk atmosfære”, fortæller Pia.

Da bygningen på Strandvejen dukkede op, åbnede der sig en mulighed for både at give KaffeFair en central beliggenhed og for at integrere YOGA HUSET Aalborg i et nyt hus, hvor folkeoplysning er omdrejningspunktet for det hele.

YOGA HUSET Aalborg hører ind under FOKUS Folkeoplysnings aftenskole, som, på trods af navnet, har aktiviteter hele dagen. Pia fortæller med et smil, at det er en udbredt misforståelse, at aftenskolen kun fore- går om aftenen, og første yogahold ligger da også allerede kl. 6.15 om morgen for dem, der har brug for en frisk start på dagen.

Yoga for alle

Yogalærerne hos YOGA HUSET Aalborg er alle engagerede og dygtige indenfor deres felt, så det var oplagt at spørge dem til råds, da de nye lokaler skulle indrettes.

– Vi har jo nogle undervisere, som er ekstremt engagerede. Jeg er selv ansvarlig for driften og for at få det hele op at stå, men har ikke forstand på yoga, fortæller Pia ærligt med et grin;

– Derfor er jeg 100 % afhængig af, at yogalærerne er med indover. Dette er i lige så høj grad også deres projekt, og de er engagerede og med, uden jeg har bedt dem om det.

Lige så vigtige som dygtige yogaundervisere er så har stedet jo også brug for engagerede yogaelever. Derfor er de lykkelige over den store interesse, der har været allerede før åbningsdagen. I skrivende stund er der cirka 100 medlemmer, der alle har meldt sig ind uden overhovedet at have set YOGA HUSET Aalborg.

– Vores budskab i hele FOKUS er jo, at vi møder folk, der hvor de er. Så der er ikke nogen, der er for runde, for lange eller for skæve. Der er plads til alle. Man behøver ikke være dygtig til yoga for at starte her. Jeg håber, vi er kommet ud med det budskab, og det er en blandt flere gode grunde til, at folk har lyst til at komme her. Der er selvfølgelig også et kvalificeret rum til dem, der har dyrket yoga i mange år, for der er hold for alle niveauer, afslutter Pia.

Pia er selv nybegynder og har indtil videre prøvet to forskellige introhold. Hun har en ny hofte, så de lange stræk i yogaen gør virkelig godt.

Godt med varme

Maj Ingemann-Molden, der er yogalærer, har været den erfarne konsulent på projektet og er fortsat meget involveret i YOGA HUSET Aalborg. Hun blev ansat i FOKUS for to år siden og sammen har de blandt andet startet byens første certificerede yogauddannelse. Første hold aspiranter dimitterede i november 2017.

Maj har dyrket yoga i mange år, men begyndte for alvor at arbejde med det, da hun faldt af hesten og brækkede ryggen i Australien i 2005. Yogaen hjalp med at stabilisere hendes rygmuskler og hjalp hende tilbage i fuld funktion.

Hun startede sin yogaundervisning med et dansekompagni i Melbourne i 2007. Planen var at blive i Australien, men for at gøre en lang historie kort mødte hun en nordmand i London, der ikke kunne flytte med til Australien. Efter et par år i England og København faldt valget på Aalborg, blandt andet på grund af det udviklingspotentiale Maj så for mere yoga her.

I London tog Maj en uddannelse som underviser i Hot yoga, og det er da også Hot yoga-salen, som hun stolt viser frem i dag. Det er ved første øjekast en helt almindelig sal, der dog er udstyret med varmepaneler i loftet.

– Hot yoga er virkelig et hjertebarn for mig, for jeg er selv sådan en ”stiv en”. Så jeg føler med alle dem, som ikke tror, de har en yogakrop. Der kan varmen gøre rigtig meget for at hjælpe til med at varme led og muskler op, fortæller Maj.

Så lyder det jo også uendelig rart at blive varmet igennem i disse kolde vinterdage, inden solen får ordenligt fat, og foråret spirer frem.
I YOGA HUSET Aalborg er der rig mulighed for at få arbejdet med både krop og sjæl, så det er bare at træde over dørtrinnet, uanset om man er erfaren yogi eller en nybegynder, der drømmer om at kunne nå sine tæer – nu hvor man har smidt skoene.

VIDSTE DU?

I YOGA HUSET Aalborg kan du selv vælge abonnementsform. Du kan tilmelde dig alt mellem 1, 2 eller 3 faste hold og tilvælge fri adgang til alle andre hold.

Dit abonnement løber fra måned til måned. Det betyder stor fleksibilitet, hvis du i perioder er ude at rejse eller dyrker anden aktivitet end yoga.

Det er unikt for YOGA HUSET Aalborg, at vi tilbyder fleksibilitet og fællesskab i én pakke. Du vælger selv hold, men er en del af et fællesskab, da du følger et hold, udvikler dig sammen med det og bliver holdt til ilden af de andre yogier.

Fællesskabet fortsætter udenfor salen i de hyggelige loungeområder.

Se priser og hold på www.yogahusetaalborg.dk

For både krop & sjæl

I snart 10 år har fitness været en fast hjørnesten hos FOKUS Folkeoplysning i form af FOKUS Fitness. Ligesom filosofferne i oldtidens Grækenland tror de nemlig på, at kroppen og sindet er to uadskillelige dele, som begge skal gives opmærksomhed for, at man kan være et menneske i balance

Fitness og moderne kunst

Så snart man træder ind af døren i centeret på Thistedvej i Nørresundby, er det tydeligt, at det ikke er et helt almindeligt fitnesscenter. Her er der ikke hårdt pumpende techno i højtalerne eller store spejlvægge, hvor man kan beundre sine voksende muskler. Her er i stedet en varm og hyggelig stemning med masser af moderne kunst på væggene samt plads til samtale og hygge.

Når man kommer længere ind, finder man det hyggelige caféområde, hvor man kan fortsætte snakken efter en givende motionstime. Det er også her, vi i dag skal mødes med Nanna, der er centerleder for hele FOKUS Fitness. Sammen med hende er Vibeke og Jørn – begge ivrige medlemmer.

– Jeg har en ryglidelse, der gør, at jeg har brug for at træne mine rygmuskler rigtig meget. Der er FOKUS Fitness fantastisk, for de tilbyder for eksempel boldtræning og vandgymnastik. Al type træning er godt, for jeg har ingen smerter, når jeg træner mine rygmuskler. Så længe jeg træner 1-2 gange om ugen, så er jeg fuldstændig smertefri, fortæller Jørn og fortsætter;

– Der er så stor variation, så det handler bare om at vælge de hold, der passer ind i ens arbejdstid. Jeg har skiftende arbejdstider, så jeg oplever mange forskellige instruktører med forskellige øvelser i løbet af kort tid. Det er helt fantastisk.

Vibeke træner to gange om ugen udover løbetræning, som hun klarer på egen hånd. For seks år siden blev hun ramt af en hjerneblødning, hvor hun fik en halvsides lammelse. Men med træning og vilje er hun kom- met tilbage. Hun fortæller selv, at man aldrig helt kommer sig ovenpå en hjerneblødning, men hun er i dag nået så langt, at man ikke kan mærke det på hende, når man møder hende.

Starten

Bevægelse har altid været vigtigt hos FOKUS Folkeoplysning, så bevægelseshold har længe været en fast del af programmet hos dag- og aftenskolen. For ti år siden overvejede de så, om konceptet skulle udvides.

– Vi kunne se, at der var et behov for en større fleksibilitet, så undervisningen kunne tilpasses en moderne livsstil. Idéen var at lave almindelige aftenskolehold men på den måde, at man kunne prøve nogle forskellige hold af. Kunne man ikke komme om tirsdagen i den ene uge, så kunne man komme om torsdagen i stedet. Den form for fleksibilitet var nyt, og det kombinerede vi med fri adgang til et motionsrum, fortæller Bjørn Salling, direktør i FOKUS Folkeoplysning.

Selvom det ikke skulle være et fitnesscenter i almindelig forstand, så faldt navnet alligevel på FOKUS Fitness, fordi det jo handlede om at holde sig i form.

– Vi havde en vision om et sundhedstilbud, som var meget anderledes end det, man fandt i de kommercielle fitnesscentre. Også fordi det havde et folkeoplysende afsæt, og der skulle være end stor bredde i de udbudte hold, der, udover almindelige træningshold, også bød på madlavning, foredrag og debatter, uddyber han.

Det hele begyndte så på Thistedvej i Nørresundby, hvor det første center åbnede i starten af 2008. Det har siden fået selskab af yderligere to centre, der er blevet etableret i tæt samarbejde med Himmerland Boligforening.

Det største center er i dag det, der ligger i Sundheds- og Kvarterhuset på Fyrkildevej i Aalborg Øst. Der er omkring 600 medlemmer alene i den afdeling, og halvdelen bor i nærområdet (der bliver kaldt Kildeparken).

– Ikke nok med at der er et sundhedsmæssigt perspektiv, så er der også et boligsocialt perspektiv, for det er blevet et samlingssted for mange af beboerne i området, fortæller Bjørn.

Høj faglighed

Medlemmerne hos FOKUS Fitness har vidt forskellige udgangspunkter. Nogle kommer for at holde formen ved lige, mens andre starter fra nul. Nogle kommer også med skader af den ene eller anden slags, og her er det specielt vigtigt, at instruktørerne har fagligheden i orden. Nanna er selv uddannet fysioterapeut, og det er en baggrund, hun har til fælles med mange af de ansatte.

Jørn sætter specielt stor pris på de fysioterapeut-studerende, der kommer i centeret.

– Når det er studerende, så kommer der rigtig mange nye øvelser ind, fordi de kommer jo lige fra uddannelsen, fortæller Jørn begejstret.

– De kommer med en nysgerrighed og nye øjne, fordi faget udvikler sig så hurtigt, tilføjer Nanna.

Hun fortæller, at der også er nogle, der kommer med en uddannelse som for eksempel fitnessinstruktører eller personlig træner. Det vigtigste er, at man har baggrunden i orden for det man skal undervise i.

Fælles om sundheden

Både Vibeke og Jørn nævner samværet med de andre medlemmer som en motivationsfaktor til at komme afsted til træning.

– I stedet for at stille sig ind i et styrketræningscenter alene, så får man gjort det, når man melder sig på et hold, siger Jørn.

– Jeg oplever, at når jeg underviser, så kender folk hinanden fra et hold tidligere på ugen. For eksempel havde jeg et hold i denne uge, hvor flere ømmede sig højlydt, allerede da vi varmede op, fortæller Nanna, mens Vibeke begynder at grine. Vibeke var nemlig en af dem, der havde været på et morgenhold to dage tidligere, hvor instruktøren havde lavet et nyt program.

– De havde en fælles erfaring, og det er jo det vi ofte gør; Vi sammenligner ”krigsskader for hele ugen”, fortæller Nanna grinende.
Så de ømme muskler bliver også en del af det, der skaber det gode fællesskab omkring viljen til at gøre noget godt for sundheden.

– Der skal være plads til at grine. Nogle gange kan træning godt blive gjort lidt helligt, specielt på de sociale medier. Det er næsten som om træning bliver en religion, og det kan jeg godt blive træt af. Jeg forsøger at gøre træning til noget hyggeligt i stedet, fortæller Nanna.

– Man er velkommen, også selvom man ikke er supermand. Man må gerne komme og være nybegynder, selv om de andre kan noget allerede. Jeg gør enormt meget ud af hos os, at der skal være plads til alle og alle niveauer på holdene. Jeg oplever, at det virker, fordi der er en omsorg for hinanden. Man hjælper og hepper på hinanden, når der er en, der pludselig lykkes med en øvelse, der har voldet problemer, fortsætter hun. Nanna fortæller, at en del af dem, der træner i FOKUS Fitness, står uden for det normale arbejdsmarked. Hos dem kommer træningen ofte til at være et fast holdepunkt i hverdagen, der dækker et behov for at have noget at stå op til og giver en daglig kontakt med andre mennesker. Tidligere forbandt man sundhed med fravær af sygdom. I dag er sundheden blevet noget man dyrker. FOKUS vil gerne gøre op med den fanatiske kropsdyrkelse og i stedet gøre motion til noget, hvor det handler om at have det godt i flere aspekter af livet, ikke kun det fysiske.

VIDSTE DU?

FOKUS Fitness har tre centre i Aalborg

Thistedvej 58, 9400 Nørresundby
Hadsundvej 180, 9000 Aalborg
Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg Ø

De ca. 1100 medlemmer kan vælge mellem ca. 70 ugentlige holdaktiviteter og fri adgang til 3 motionscentre.

[one_third padding=”5px 5px 5px 5px”]Vibeke

Alder 48 år
Arbejder som sygeplejerske
Træner 2 gange om ugen
Derudover løbetræning og er maratonløber[/one_third][one_third padding=”5px 5px 5px 5px”]Jørn

Alder 52 år
Arbejder som organist
Træner op til 5 dage om ugen
Yndlingshold er boldtræning og vandgymnastik[/one_third][one_third_last padding=”5px 5px 5px 5px”]
Nanna

Alder 33 år
Stilling Centerleder for FOKUS Fitness
Underviser i Yoga, vandhold, puls- og styrkehold af forskellig slags.
Uddannet Fysioterapeut
[/one_third_last]

Kommunen møder borgerne over valgflæsk

Som det første af mange eventsamarbejder mellem FOKUS og APPETIZE, hvor aktuelle mennesker bliver sat i stævne om, hvad der foregår i samfundet, kunne dørene d. 11. oktober åbnes op for arrangementet Meninger, Mandater og Moderne Valgflæsk. Her fik et par modige kommunalpolitikere mulighed for at stille spørgsmål til lokale meningsdannere og diskutere, hvordan kommunen møder borgerne og fremmer iværksætteri og beskæftigelse i Aalborg

Den socialøkonomiske virksomhed Kaffefair i Sundheds- og Kvarterhuset i Aalborg Øst husede arrangementet, hvor der undervejs blev serveret stegt flæsk og kartofler fra Egholm Folkefarm. Der var hyggelig stemning aftenen igennem med et engageret publikum, der også fik stillet en masse spørgsmål og bidrog til at fremme en god debat.

Her følger nogle brudstykker af aftenens diskussioner.

Tilbage til livet

Første time af arrangementet bestod i, at 1. viceborgmester Daniel Nyboe Andersen stillede spørgsmål dels til Josefine Passer, journalist og klummeskribent på Appetize, dels til Mikkel Salling Holmgaard, stifter af The Back to Life Project, om hvordan Aalborg Kommune bedst møder og hjælper borgeren.

Som det første spørger Nyboe efter Holmgaards baggrund for at starte The Back to life Project, der yder praktisk støtte til rehabilitering af borgere, som har lidt en fysisk skade. Holmgaard fortæller om sin egen oplevelse med som 19-årig at lide en skade af en så unik karakter, at kommunen ikke havde et tilbud, der passede ham.

[one_third padding=”0 2px 0 0″]

Daniel Nyboe Andersen

Født 14. august 1977
Civilstatus Kæreste, har tre børn
Bopæl Aalborg Øst
Uddannelse Bachelor i Humanistisk informatik
Karriere Medlem af Aalborg Byråd siden 2006, viceborgmester siden 2014, bestyrelsesformand for FOKUS Folkeoplysning og
for ReNoNord. Bestyrelsesmedlem i en lang række offentlige og private virksomheder og organisationer. Selvstændig konferencevirksomhed siden 2011
[/one_third][one_third padding=”0 2px 0 0″]

Mikkel Salling Holmgaard

Født 16. september 1986
Civilstatus Single
Bopæl Aalborg
Uddannelse Bachelor i CSR og Serviceøkonomi
Karriere Stifter og projektleder i The Back to life Project
[/one_third][one_third_last]

Josefine Passer

Født 13. januar 1966
Civilstatus Forlovet, har tre børn
Bopæl Nørresundby
Karriere Forfatter og freelancejournalist

[/one_third_last]

– Jeg tror, jeg blev mødt rigtig meget af det her med, at ”Du må da hade systemet fuldstændigt!”, og det synes jeg ikke, jeg gør. Jeg synes, vi i Danmark har et fuldstændig fantastisk system om ikke andet i intentionerne, fortæller Holmgaard.

– Jeg blev mødt af en kommune, der gerne ville prøve at stille et tilbud op til mig – de havde det bare ikke.

Han besluttede sig for at vende tilbage til skole igen efter blot sytten dages sygemelding og arbejdede på sin rehabilitering uafhængigt af kommunen og systemet, som han valgte fra.

– Det var ikke sådan, at jeg stoppede med at blive dansker og skulle aflevere mit pas – det var ikke på den måde! Folk var stadig rigtig flinke, men jeg modtog faktisk aldrig penge eller hjælp fra Aalborg Kommune. Jeg valgte faktisk at gå hele vejen udenom det.

Det skal være en oase, ikke en jagtzone

Som det næste spurgte Nyboe ind til Passers erfaring med systemet. Passer stiftede bekendtskab med det for første gang under krise-Danmark, hvor hun ønskede at få arbejde på et reklamebureau, hvilket hun mødte udfordringer med.

Hun fik en god jobkonsulent, men blev introduceret for et omfattende system. Hun prøver at gengive et møde med jobkonsulenten.

– ”Ja, jeg kan se, vi har nogle paragraffer, og vi kan gøre sådan og sådan, men du skal have gået hjemme så og så lang tid, for at vi må kalde dig ind til næste samtale, og så skal du gå endnu i nogle måneder, og hvis du så har gået i X antal måneder, så kan du få lov til at møde en, der eventuelt kan noget.” og jeg sidder der og tænker ”Hvad skal jeg gøre for at få dit job?” fortæller Passer.

Hun advarer mod tonen i samfundet, og hvordan kommunen møder borgerne.

– Det må ikke blive en jagtzone. Det skulle gerne være en oase, hvor folk kommer ind og føler, at de bliver hjulpet, og derfor synes jeg, at tonen er vigtig, og så skal de også have evnerne, og det betyder også, at mange af de her konsulenter og sådan nogle, de skal ud og skabe noget netværk, så de også har noget at tilbyde.

Passer så gerne, at kommunen gjorde mere for at møde folk udenfor kontorerne og være sammen med borgerne.

– Kom ud når solen skinner! Gå en tur ved fjorden i stedet for! Walk and talk! Skab nogle rum i huset, der kun er til gode oplevelser. Så skaber man altså også nogle borgere, som pludselig siger, ”Hey, der er nogle, der virkelig gerne vil hjælpe mig!”

Først bliver brevene skrevet, siden bliver de oversat

Tonen i samfundet bliver et omdrejningspunkt for diskussion. Holmgaard kommenterer på succesen i The Back to Life Project i forhold til den måde, man omgås hinanden på.

– Jeg tror, at vi på vores projekt er rigtig gode til at bryde den formelle distance, der er. Vi er på krammere, vi er på fornavn, og vi bliver bedste venner. Vi bliver alle de her ting i vores arbejde, så der tror jeg helt sikkert, der er noget omkring tonen, fortæller han.

For Passer ligger der en problematik i indholdet af skrivelser fra det offentlige, hvor sproget efter hendes opfattelse er for Djøf-agtigt.

– Og det skal det ikke være. Det skal være menneskeligt. Og med de breve, der bliver sendt ud; Der er mange, der ikke forstår, hvad der overhovedet står i de her breve, pointerer hun.

Nyboe bider mærke i omtalen brevene og nævner et kommunalt tiltag, der hurtigt får latteren til at brede sig på Kaffefair.

– Et symptom på det, som i begge to fortæller med folk, der har svært ved at læse deres breve over tiden: Vi har faktisk haft flere projekter og har også projekter nu, hvor en del af det er, at vi rent faktisk har kommunale medhjælpere ansat rundt omkring til at hjælpe konkrete befolkningsgrupper med at læse deres breve, fortæller han.

– Det er jo fuldkommen sindssygt! udbryder Passer.

– Du har fuldstændig ret. Det er også derfor, at jeg nævner det som et symptom. Er det ikke fantastisk? Vi har først har nogen til at skrive nogle breve, og derefter har vi nogen anden til at oversætte dem og få folk ned på kommunen, fortæller Nyboe.

Et sted til de skæve profiler

Senere på aftenen fulgte anden runde, hvor det denne gang var borgmester Thomas Kastrup-Larsen, der skulle snakke iværksætteri med Kathrine Skovsgaard fra By Skovsgaard og Sven Buch, der er udviklingschef i Himmerland Boligforening.

Talen kommer hurtigt ind på det nu hedengangne iværksættermiljø Byens Rum, der havde til huse på østre Havnegade, og som lukkede ned 31. april. Skovsgaard var formand for Byens Rum, der skulle rumme ”de skæve” eller ”de kreative” profiler, hvilket Skovsgaard understreger ikke skal forveksles med noget alternativt.

– Det var et seriøst erhvervshus, og mange af virksomhederne, som også lever til dels i dag, de havde været i gang i mange årtier, fortæller hun.

– Vi havde virkelig alt. I en sæson havde vi møbelsnedkere i et lokale. En halv sæson senere var det to modedesignere og en keramiker – så fik vi lige pludselig en stor, kæmpe ovn ind, og ved siden af var der så graffitimalere, og så rykkede de lokale kaffedrenge ind med deres kaffebar, og så ville de til at lave kaffe.

Skovsgaard erfarede i sin tid, at de fleste af virksomhederne i iværksættermiljøet ikke følte sig godt nok rådgivet af Aalborg Kommunes Erhvervsafdeling, der ikke kunne tage stilling til de typer virksomheder, der henvendte sig fra Byens Rum.

– De oplevede decideret, at det var waste of time. Der sad aldrig nogen, der i uanset hvad felt, det var – fordi det ikke var det firkantede felt – der kunne vejlede dem, og det er jo vanvittigt, at vi har et erhvervscenter, som bare siger: ”Det er kreativt; det forstår vi os ikke på,” for hvad fanden er kreativt? Det er så alt det andet.

[one_third]

Thomas Kastrup-Larsen

Født 3. februar 1973
Civilstatus Gift, har tre børn
Bopæl Aalborg
Uddannelse Kandidat i Politik & admini- stration fra aalborg Universitet
Karriere Borgmester i Aalborg, rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Leder AOF Aftenskole. Konsulent på Aalborg Universitet[/one_third]

[one_third]

Kathrine Skovsgaard

Født 29. maj 1984
Civilstatus Single
Bopæl Aalborg Midtby
Uddannelse NLP Trainer – autodidakt eventmanager
Karriere Opstartede Events By Skovgaard i 2012, medstifter af Byens Rum og af Iværk- sættermødet i 2013. Founder af AaMAZE-festivalen i 2014, af Aalborg Pride i 2015, af Consulting by & agency by Skovsgaard i 2016 samt af Skovsgaard Holding ApS i 2017[/one_third][one_third_last]

Sven Buch

Født 14. januar 1960
Civilstatus Gift, har tre børn
Bopæl aalborg
Uddannelse Byplanarkitekt fra arkitektskolen i Aarhus 1987
Karriere Udviklingschef i Himmerland Boligforening. Tidligere ansat bl.a. i COWI, Kuben Management og Aalborg Kommune[/one_third_last]

Et dårligt brand

Kastrup-Larsen kunne tidligere på aftenen nævne, at Aalborg Kommunes erhvervsråd har afsat en del midler, bl.a. til et iværksætterhus. Han spørger Skovsgaard om, hvad hendes oplæg ville være til, hvad huset skulle indeholde.

Hun giver først sin prognose for, om huset vil gøre nogen forskel.

– Det bliver ikke bedre, Thomas. Når jeg laver rundspørgen i miljøet i forhold til, hvad det reelle behov er, så er behovet for det meste, at man finder nogen i øjenhøjde, der kan hjælpe en videre, siger Skovsgaard.

Da borgmesteren senere spørger ind til, hvad der så kan gøres for at fremme iværksætteri, lyder Skovsgaards respons:

– Jeg tænker i hvert fald, at på baggrund af de erfaringer, vi har med Byens rum, så er opskriften: giv nogle rammer til nogle mennesker, som i forvejen drømmer om at vækste og gøre noget. 1/10 vil komme og sige, ”Er jeg god nok? Må jeg gerne have lov at være en del af det her?” Folk kommer med en ydmyg indstilling. ”Hold da kæft, hvor er jeg beæret over, at jeg får adgang til det her!” Så folk vil værne om noget, fordi man får lov at skabe sit eget miljø. Det gør du ikke, hvis det er kommunalt.

– Så kommunen skal faktisk holde sig væk? spørger Kastrup- Larsen.

– Ja, det tror jeg. Jeg tror, det er ligesom et dårligt brand, svarer Skovsgaard.

Latteren runger fra publikum og efterfølges af en klapsalve.

Huse, der skal rumme fremtiden

Buch fra Himmerland Boligforening kan godt se berettigelsen af steder som Byens Rum.

– Det med at have en befolkning i Aalborg og nogle mennesker og nogle miljøer, der vil noget, det er én ting. Men en anden ting det er også at finde de rigtige steder og miljøer at udfolde sig i, og det er så lykkedes i en periode i Byens Rum, mens det var der, siger han.

Himmerland Boligforening er netop i gang med et renoveringsprojekt i Aalborg Øst, hvor man blandt andet ønsker at skabe et interessefællesskab omkring selvstændigt arbejde blandt beboere på Fyrkildevej. Buch svarer på Kastrup-Larsens spørgsmål om, hvad boligforeningen håber på kommer op at stå.

– Det er jo lidt a la Byens Rum, men bare med udgangspunkt i de miljøer, hvor man ved, at her sker der noget; Her bor der nogle mennesker, som beskæftiger sig med kreativ virksomhed i et eller andet omfang, svarer Buch.

– De kan hjælpe hinanden, understøtte hinanden samtidig med, at det miljø også er i kontakt med de øvrige beboere.

– Det er jo vigtigt at sige, når man laver almen bolig, at vi laver jo boliger for alle, så man skal ikke være iværksætter for at blive boende.

Han kommenterer i den anledning på den fremtid, unge går i møde rent arbejdsmæssigt.

– Der er ingen tvivl om, når du kigger frem, at de børn, der vokser op nu i Aalborg Øst, de skal vænne sig til et arbejdsliv, hvor man i nogle perioder vil være lønmodtager, i andre perioder vil man være iværksætter. Det tror jeg bliver et issue.

Netværk er vejen

Reklame

Hvordan bliver man bedst en aktiv medspiller i den danske samfund, når man kommer hertil fra en helt anden kultur? For Mohamed Dahir var svaret at komme ud på arbejdsmarkedet, hvor kollegaer og kunder blev det vigtigste bindeled til at knække det svære sprog

I Kvickly i Aalborg Vestby arbejder Mohamed Dahir på 27 år. Han er oprindeligt fra Somalia og kom til Danmark som flygtning for to år og syv måneder siden. Efter opholdet på et asylcenter skulle Mohamed videre til en sprogskole. Han kom sideløbende i forløbet FOKUS FlexPraktik, der hører under FOKUS Folkeoplysning.

FOKUS FlexPraktik har fokus på at hjælpe flygtninge ind i det danske samfund. Det gør de ved at finde praktikpladser, som er tilpasset deltagerens ressourcer, udfordringer og individuelle mål. Praktikken handler overordnet om at give deltagerne erfaring med det danske arbejdsmarked og hjælpe dem videre ud i jobs. Det mål suppleres med undervisning i dansk kultur og samfund. I undervisningen indgår også mange virksomhedsbesøg. De får mulighed for at stille alle de spørgsmål som bliver vækket af besøgene, møder danskere i forskellige jobfunktioner og har det hyggeligt undervejs. Og så er det jo, at man lærer bedst og bliver mest motiveret.

Succes med sprogpraktik

Mohamed kom i sprogpraktik i Kvickly for et års tid siden. For ham var det først der, at han virkelig lærte at tale dansk og ikke på skolebænken.

Han skulle blandt andet hjælpe til i Frugt og Grønt-afdelingen, så der var masser af kundekontakt lige fra begyndelsen. Praktikken var det helt rigtige forløb for ham.

– Det var godt. Det hjalp mig til at lære dansk, komme tæt på danskerne, forstå kulturen og komme tættere på arbejdsmarkedet. Det betyder rigtig meget. Jeg har også fundet nye venner her, fortæller Mohamed muntert.

Han synes selv, at han er blevet taget rigtig godt i mod af kollegaerne i Kvickly. Kunderne har også været søde, selvom han nævner, at det kunne være lidt skræmmende, at de spurgte om hjælp, da han startede i butikken.
Dengang var det danske sprog stadig meget nyt, men han blev sat sammen med en fast makker, hvor lektien var, at han skulle lære et nyt ord hver dag.

– I sprogskolen lærte vi grammatik, men på arbejdsmarkedet lærte jeg
 at bruge sproget. For eksempel, så retter mine kollegaer mig, når jeg udtaler et ord forkert. Det sprog jeg har lært, det har jeg lært her, fortæller
 han og peger ud mod butikken.

– Det er ligesom at være på sprogskole og på arbejde på samme tid.

Stolt af at være selvforsørgende

Det er en tydeligt stolt Mohamed, der sidder her i dag. Han er specielt glad for at være blevet selvforsøgende.
– Jeg synes, jeg er heldig! Kunderne er søde, og jeg har søde og hjælpsomme kollegaer, fortæller Mohamed med et smil så stort, at man ikke kan undgå at blive smittet af den oprigtige glæde.

Fritiden blev indtil for nylig brugt på at spille fodbold, men det satte en operation desværre en stopper for. I stedet spiller han badminton, hvor det går lidt mere roligt, som han fortæller med et grin. Nu hvor han ikke kan spille fodbold selv, så følger han selvfølgelig med i AAB’s kampe på stadion i stedet.

Humørbombe

Da praktikken var slut, valgte Kvickly at ansætte Mohamed i løntilskudsordningen. Anders Boelt, der er souschef, peger specielt på Mohameds glade væsen og gåpåmod, som de vigtigste faktorer for, at de valgte at beholde ham.

– Som du kan se, så er han jo altid smilende. Han er en humørbombe. Han har haft nemt ved at lære det danske sprog. Jeg er imponeret over, at han har lært det så hurtigt, fortæller Anders.

Kvickly har et godt samarbejde med FOKUS FlexPraktik og Anders nævner, at det da ikke er alle praktikker, der går lige så nemt som med Mohamed. Andre kan have svært ved at knække sprogkoden, men en succeshistorie som Mohamed motiverer til at give plads til andre praktikanter.

– For nogle er det jo meget grænseoverskridende at skulle tale et andet sprog. Hvis jeg selv blev kastet ud i det, ville jeg nok have det på samme måde, fortæller Anders med et smil.

Men generelt oplever han, at praktikanterne bare er glade for at være beskæftigede.

Måske videre til uddannelse

I første omgang vil Mohamed gerne blive i Kvickly.

– Meget gerne. Jeg har hjælpsomme kollegaer og en sød chef, så jeg har det godt, siger han.
 Måske er der også en uddannelse i hans fremtid. I hvert fald nævner han, at han muligvis godt kunne tænke sig at blive elektriker på et tidspunkt. Anders Boelt fortæller, at det falder godt i tråd med Kvicklys håb om at give praktikanterne en introduktion til arbejdsmarkedet, som gerne må føre til uddannelse på et tidspunkt.

Integration med folkeoplysning

Hanne Jeppesen er underviser og vejleder hos FOKUS FlexPraktik.

– Hovedformålet med FOKUS Flexpraktik er, at flygtningene bliver selvforsørgende og godt integreret i det danske samfund. Vi finder sprogpraktikker til deltagerne. De er hos os to gange om ugen, og så er
de på sprogskole de andre tre dage, fortæller Hanne.
 Når deltagerne kommer til dem, så tager de en samtale for at vurdere det bedste forløb for deltagerne. Dette sker i samarbejde med Jobcenter Integration. Deres undervisning gør deltagerne jobparate, og den største ambition er god integration, hvor der er plads til nærvær.
FOKUS FlexPraktik er en del af FOKUS Folkeoplysning, hvilket de for nyligt er begyndt at bruge aktivt. Deltagerne kan nemlig komme på aftenskolehold, for eksempel holdet ”Kor i dagslys,” hvor de synger sammen med andre aftenskoledeltagere. Hanne nævner også to unge mænd fra Eritrea, der har været til et madlavningskursus, hvilket endte med at blive en stor succes. Det giver deltagerne en anden adgang til den danske kultur og foreningslivet, og Hanne fortæller, at de er spændt på at arbejde videre med denne udveksling.

Det der gennemsyrer FOKUS FlexPraktik er en filosofi om, at netværk er vigtigt og vejen frem til at finde ståsted i den danske kultur og skabe et sundt fundament for at finde og fastholde et arbejde.

Solstrålehistorier

Flere af deltagerne på FOKUS FlexPraktik er enten kommet i job eller startet på uddannelse efterfølgende. Nogle er blandt andet startet på VUC, hvor de tager en 9. eller 10. klasse, fordi de ønsker at tage en erhvervsuddannelse.

Hanne smiler, da snakken falder på Mohamed. Han er et af stjerneeksemplerne på, hvordan det kan gå, når det går rigtig godt, og Hanne fortæller, at dem er der heldigvis flere af. I det hele taget er motivationen høj, men nogle har desværre oplevelser med i bagagen, som gør at de skal have lidt mere hjælp, for at kunne komme ud og være selvforsøgende som Mohamed.

Der handler det for Hanne og hendes kollegaer om at se hele mennesket og hvordan deres kompetencer bedst kommer i spil. Derfor er der også indsats for både mental og fysisk sundhed, hvor flygtningene tilbydes et forløb i FOKUS Fitness, som også er drevet af FOKUS Folkeoplysning.

Det lyder ikke til at være det nemmeste job i verden, men for Hanne giver det en stor arbejdsglæde, når hun kan se deltagerne lykkes, og hun mærker deres glæde ved at blive en integreret del af det danske samfund.

Når velvære begynder ved 32 grader

Reklame – Bagerst i Idrætsbyen i Vejgaard gemmer der sig en fantastisk perle. Allerede inden man træder ind i FOKUS Fitness’ lokaler, kan man lige ane det, der gør denne adresse speciel. Udover alle de almindelige træningsfaciliteter, som træningssal Og maskiner, har de nemlig også et varmtvandsbassin, der danner rum for en hel række populære bevægelseshold

FOKUS Folkeoplysning har et slogan, der lyder: ”Vi bevæger Aalborg”. Men hvad de færreste ved er, at bevægelsen, som både kan være mental og fysisk, også kan foregå i et varmtvandsbassin på 32 grader. De forskellige bevægelseshold i vand er her populære blandt aalborgensere og tiltrækker selv de mindste borgere i byen, nemlig babyer og småfolk. Men hvad sker der egentlig, når vi smider uldsokkerne, trækker i badedragt eller badeshorts og stiger ned i bassinet? Kan man overhovedet få pulsen op og få andet ud af oplevelsen end lidt runken svømmehud og en duft af klor i næsen?

En stor udfordring

For de fleste er stranden og svømmehallen en kilde til masser af gode timer i vandet. For andre har synet af vand, været en FOKUS Varmtvandsbassin 3kilde til livslang angst. Rigtig mange døjer nemlig med vandskræk og har måtte kigge med fra sidelinjen, mens familien har boltret sig i bølgen.

To af dem, der valgte at tage konsekvensen, er Karin og Anette, der tog springet og meldte sig på holdet, der hedder Fra vandskræk til vandhund. Begge er bedstemødre, og det var specielt et ønske for Anette om ikke at give vandskrækken videre til børnebørnene. Hun ville være med til at lære dem, at vand kan være en kilde til glæde, så derfor måtte hun arbejde hårdt med at komme over sin egen vandskræk.

Karin gik egentlig til almindelig vandgymnastik hos FOKUS, men døjede meget med sin vandskræk;

– Jeg turde godt gå ned i vandet, men jeg ville ikke have vand i mit ansigt eller i mine ører, fortæller hun med en mine, så man ikke har svært ved at forestille sig, hvor ubehageligt det var for hende.

Så da der blev oprettet et hold, hvor formålet var at få bugt med vandskræk, var Karin hurtig til at melde sig til. Hun husker tydeligt den første øvelse, hvor de skulle puste i vandet. Det var en stor udfordring, men med de to træneres hjælp, blev angsten med tiden vendt til leg og glæde.

Ingen af dem kan pege præcis på, hvor deres vandskræk begyndte. Karin fortæller dog om en voldsom oplevelse, da hun som barn gik til svømmetræning i Friluftsbadet.

– Da jeg var ca. 7 år, gik jeg til svømning ude på Friluftsbadet. Jeg ville ikke i vandet, fordi det var så koldt, så træneren skubbede mig bare i. Jeg har aldrig badet siden, kun soppet, fortæller hun.

Første gang var da hun meldte sig på træneren Dorte Stenners vandgymnastikhold. Dorte kan tydeligt huske Karins første tur i vandet, og fortæller, at det var tydeligt, at det ikke var behageligt for hende.

FOKUS Varmtvandsbassin 4Fra vandskræk til vilde hvaler

På det nye hold var der to trænere, nemlig Dorte Stenner og Susanne Hjortsberg, der sørgede for trygge rammer for de syv deltagere på holdet. Det har ikke altid været nemt, for som de fortæller, så er det livslange traumer mange af deltagerne bærer rundt på. Lige så langsomt blev utrygheden vendt, og Karin og Anette fortæller stolt om øjeblikket, hvor de, med egne ord, blev til vilde hvaler og dykkede under vandet for første gang.

De er alle fire enige om, at omgivelserne har en stor betydning for succesen på holdet. Vandet i bassinet er varmere end i en almindelig svømmehal, og derfor noget mere behageligt. Samtidig er her kun det hold, man er sammen med, i stedet for en masse larm, der forstyrrer. Men de to trænere har selvfølgelig også stor betydning, og både Anette og Karin har kun ros til de to;

– De så ikke vores svagheder, de så kun muligheder, fortæller de samstemmende.

De små vandhunde

Efter snakken med de to seje ”vilde hvaler”, er det tid til nogle helt andre vandhunde, nemlig babysvømning. baby-Fitness er den uhøjtidelige mødregruppe for både mor og far, hvor forældre og baby sammen får en oplevelse med andre forældre og babyer. Her er der plads til at udfordre de små kroppe i det varme vand, men i en tryg stemning. Det lille bassin danner samtidig ramme om erfaringsudveksling og grin mellem de voksne.

FOKUS tilbyder babysvømning om eftermiddagen og aftenen, så det betyder, at begge forældre har mulighed for at deltage, hvilket mange på aftenens hold har benyttet sig af. Dorte Søgaard er aftenens instruktør og hilser glad på både forældre og børn i bassinet. Hun har en lille dukke med som stand-in for en baby, men låner også den ægte vare en gang imellem, og det er tydeligt, at hele holdet føler sig trygge og godt tilpas i selskab med Dorte.

FOKUS Varmtvandsbassin 2

Det er da også svært ikke at blive i godt humør af alle de pludrende babyer. Ligesom hos vandskrækkerne er deltagerantallet lavt, så der er plads til, at alle bliver set. Nogle af øvelserne vækker stor begejstring hos de mindste, som for eksempel da der bliver hældt en kasse farvestrålende bolde ud i vandet, som børnene er ivrige efter at få fat i.

Jesper er far til Frederik på 5 måneder og fortæller at valget faldt på babysvømning, da de gerne ville give deres fælles glæde ved både vand og sport videre til Frederik. Det var også en god måde at give ham ny stimulation og samvær med andre børn. For børnene spejler sig i hinanden, hvilket bliver tydeligt, da en af de små bliver utilfreds efter en tur under vandet, og en anden straks sætter i et skrål for fællesskabets og sympatiens skyld. Det er vist en situation, som de fleste småbørnsforældre kan nikke genkendende til.

Plads til alle

Når man besøger varmtvandsbassinet på 32 grader, varmes man altså langsomt op. Men den mentale varme begynder allerede i omklædningsrummet, hvor mennesker mødes, og der er plads til alle. Stemningen er uhøjtidelig og munter. Og skulle man lige frem komme i festhumør, kan man springe med på holdet Puls og Power i vand, hvor tempo, latter og bevægelse får fuld skrald. Her er det også Dorte Søgaard, der er vært, og hun fortæller med stor stolthed, hvor seje hendes holddeltagere er:

– De er megagode. De er vanvittige, fortæller Dorte grinende,

– Det er næsten jo hårdere jo bedre. Man gør jo, som man kan, og det er det gode ved det. Har man en dårlig dag eller en skade, der driller lidt, så kan man altid passe på sig selv nede i vandet. Jeg har selv døjet meget med mit knæ og kunne ikke rigtig foretage mig noget på land. Så begyndte jeg at gå med i vandet, og det har virkelig hjulpet, fortæller Dorte.

Det er nemlig ikke kun til babysvømning, at Dorte er med i bassinet. Det er hun på alle sine hold og dermed også til Puls og Power. Hun vil ned til de andre og give den gas, og mener også, at det giver lidt til holdånden, at hun går igennem det samme som dem. På kanten går hun glip af vandmodstanden, som både er med til at gøre øvelserne hårdere og til at skåne evt. dårlige led og andre skavanker. Derfor er der plads til alle lige meget hvad udgangspunktet er.

Kulturen er fællesskab

Hvad er kultur? Hos FOKUS Folkeoplysning er svaret klart: Kultur er ensbetydende med fællesskab. Det er i hvert fald i allerhøjeste grad sandt hos Kulturklub Fokus

En kold aften i november er APPETIZE inviteret indenfor i Gug Kirke af Kulturklub FOKUS, der hører under FOKUS Folkeoplysning. Kirken lyser op i den mørke vinteraften, og indenfor er alle stole fyldt af glade ansigter, der skal nyde en aften i selskab med Jeppe Aakjærs poesi, med sangerparret Bente Kure og Leif Erntsen som kyndige guider.

En af de vigtige hjørnesten hos FOKUS Folkeoplysning er deres kulturklub. Den har 800 engagerede medlemmer, der blandt andet bliver inviteret til 6-7 gratis arrangementer per sæson. Denne sæson har budt på arrangementer, såsom et foredrag med biolog, Eske Willerslev, om menneskelig evolution og DNA fund, journalist, Peter H. olesen, om Aalborgs nyeste arkitektur og Signe Wenneberg om grøn omstilling. Manden i spidsen for Kulturklubben er Lars Bang Jensen, der arrangerer og afvikler de forskellige aktiviteter. Han har været tovholder for projektet i alle de 10 år, den har eksisteret. Mens fortællingen om Jeppe Aakjær er godt i gang i kirkerummet, så skynder vi os at fange Lars til en snak om, hvad kulturklubben egentlig går ud på.

 Klubhus i Gug Kirke

Selvom Kulturklubben bevæger sig rundt omkring i byens forskellige kulturinstitutioner, bliver de alligevel ved med at vende tilbage til Gug Kirke.

– Det har altid været et åbent hus, hvor der blandt andet her været jazzkoncerter. Samtidig er det et meget moderne byggeri, som de har taget til sig, de folk der bor der. Så vi holder af at komme her, fortæller Lars.

Han nævner, at Lars Lilholt for nyligt havde været på besøg og bagefter sagde: ”Det var vel nok fantastisk at være her.”

– Det er den typiske reaktion, når man inviterer nogen til at optræde her, at man oplever det som en stor ting. En lille gave kunne man sige – både til publikum og til de optrædende. Rummet fungerer til det, som det er skabt til. Her kan man være sammen, siger Lars.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at det er Gug Kirke, der er rammen om sæsonens sidste aktivitet.

– Mange af de folk, der er her, de opfatter det som vores hjemmebane, hvilket jo er lidt pudsigt, griner Lars.

Fællesskabet

Lars er egentlig uddannet socialrådgiver, men har aldrig arbejdet i den funktion. I stedet er det kulturen, der har været et gennemgående tema i hans arbejdsliv. For ham hænger det sociale og det kulturelle dog alligevel lidt sammen.

– Det, der tænder mig er, at man kan lave berigende fællesskaber. At man kan blive klogere og opleve sammen. Man kan også bryde isolation hos nogle mennesker, fordi man kan give dem en sammenhørighed. For nogle af dem som kommer her, er det kvalitetstid, fordi de hører med til den her flok og kender hinanden på kryds og tværs. man opbygger et fællesskab, siger Lars eftertænksomt.

– Vi har haft to meget fine udflugter i år. Når du samler folk til en busudflugt og er sammen med dem i 8, 10 eller 12 timer, så kommer de jo til at gnubbes. Hvis de senere mødes på Skråen, hvor der er 400 mennesker, er der allerede 40, der kender hinanden. Samværet starter ikke fra 0. Det kan starte fra 12 grader. Jeg bilder mig ind, at dem der optræder på scenen, kan mærke det. At her er der nogle mennesker, som har noget til fælles. så er man et andet sted, fordi man har en fælles reference, fortsætter han.

Folkeoplysning

Fordi Kulturklubben hører ind under FOKUS, skal der også være et folkeoplysende element i aktiviteterne, hvilket passer Lars rigtig godt.

– Det er vigtigt, at der er en markering i vores by af, at det nu er 150-året for Jeppe Aakjærs’ fødsel. Han var faktisk den mest læste forfatter i Danmark i en lang årrække, og hans sange har stadigvæk et stærkt liv, men der er også nogle andre sider af hans personlighed, som færre kender til. Han var kontroversiel i sin tid og blev smidt i arresten, fordi han anfægtede kirkens lære. Han var bestemt ikke en fodformet personlighed, og det er jo en historie, der bliver glemt i al pænheden. Der kommer det folkeoplysende ind, som Kulturklubben jo også er en del af, fordi man skal have noget ind mellem ørene, så man forstår det, man kommer fra og måske også forstår lidt om, hvor man er nu, fortæller Lars.

Engagerede medlemmer

Nogle af de mange, der er dybt engagerede i fællesskabet, er ægteparret Frede og Kirsten Kanstrup. De har været medlemmer siden 2010, hvor først Frede og derefter Kirsten gik på pension. Kirsten nævner bredden i programmet, for eksempel byvandringer, ture i naturen og foredrag, som en af de største grunde til, at hun meldte sig ind. De har begge været vant til frivilligt arbejde tidligere, og der<for var det kun naturligt, at de fortsatte med det i Kulturklubben.

– Fællesskabet i Kulturklubben er jo også, at folk giver en hånd med. Der er jo også mange, der kommer med forslag til aktiviteter, fortæller Frede.

De er begge enige om, at fællesskabet er noget af det vigtigste i klubben. At være sammen om fælles oplevelser og få ny fælles viden. Fordi der er et fastlagt program, får man også nye oplevelser, som man ellers ikke ville have fået.
Lars står på den anden side og skal samle alle trådene.

– Det er med at finde noget, der tiltaler den gruppe, vi prøver at tale ind i. Jeg får forslag fra medlemmer, for det beder jeg dem om. Så er det mit job at redigere i det og sige: ”Det prøver vi.” Medlemspakken er en buket, som folk helst skal synes lyder spændende. Det er jo et privilegeret arbejde at få lov til det, men man skal også helst have en ambition, når man har ansvaret for sådan et program.

Han fortæller, at det dog ikke kun er et spørgsmål om at vælge de rigtige aktiviteter, men også at finde det helt rigtige forum, som i dag, hvor Bente, Lars og Jeppe Aakjær virker helt rigtige i Gug Kirkes lokaler.

aftenens koncert startede med en fællessang af Jeg er havren, hvor det var svært ikke at få gåsehud. Den stemning ville måske ikke have opstået på samme måde på skråen eller et andet sted.

Respekt for gæsterne

– Man skal altid have stor respekt for sine gæster, for der mange af dem, der ved meget mere, om det vi nu snakker om, end du gør. Når man har det job, jeg har, så bliver man generalist, hvor man ved en smule om rigtig mange ting, men aldrig meget om én ting, fortæller Lars.

Det er tydeligt, da Lars går på scenen og introducerer aftenens arrangement, at respekten er gensidig. Han fortæller varmt og humoristisk og får hurtigt hele salen til at le. Det istemmer ægtepar- ret Kanstrup også;

– Han har en rummelighed og en tolerance, som gør, at folk føler sig godt tilpas, fortæller Frede.

Noget tyder i hvert fald på, at der gemmer sig et helt specielt fælleskab i Kulturklub FOKUS, på trods af at gruppen består af over 800 medlemmer. Det eneste de har tilfælles er en kærlighed og nysgerrighed til den fantastiske kultur, der findes lige uden for døren i hele Nordjylland.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev