Skip to main content

Tag: featured

Tiden er ved at være inde til Connor McGregor vs Floyd MayWeather!

Så er vi lige ved at være der! Connor McGregor og Floyd Mayweather vil gå head to head i ringen natten til søndag. Bokselegenden Floyd Mayweather med 49 wins og 49 kampe med 26 knockouts vil møde den irske McGregor, som har forandret UFC (Ultimate Fighting Championship) og er blevet en verdensstjerne i mellemtiden. Det er den mest omtalte kamp siden Muhammad Ali vs. Antonio Inoki juni 1976.

Der florerer mange forudsigelser, om hvem der vil vinde rundt på de sociale medier. Dog er Mayweather storfavorit hos både bookmakers og publikum. Vi har også lavet nogle små prognoser til, hvordan kampen kunne gå hen og ende.

  1. Mayweather vinder på point efter 12 runder
  2. McGregor vinder på Knock-Out
  3. McGregor bliver diskvalificeret for brug af MMA


McGregor er bare en lille smule større end Mayweather, og han er UFC fighter, hvilket betyder, at han er vant til at tage knæskaller, albuer og fødder i hovedet og på kroppen. Kan Mayweather slå hårdt nok til at vinde mod en mand, der har så høj smertetærskel og udholdenhed? Mayweather har ikke lavet et knock-out i over 20 år, og er 11 år ældre end McGregor. Vi tror på, at McGregor vinder over Mayweather – men hvem tror du vinder?
Kampen kan ses på payper-view og koster 499,-.

[poll id=”2″]

Weekendens event: Metropol bringer festen ud i byrummet

Glæd dig til weekenden – Aalborg kommer til at syde og boble af liv og musik.

Metropol, som er en del af ’Aalborg Festivals’, vender tilbage for andet år i træk. Musikfestivallen er Aalborgs svar på ’Distortion’ og er en to-dags festival, der kommer til at bestå af otte fester rundt i byen. Fredag er der fest på flere kendte spillesteder i Aalborg, og lørdag flytter musikken ud i byrummet, hvor der opstilles scener på Louiseplads og Danmarksgade.

PROGRAM METROPOL 2017
FREDAG 25. AUGUST
20:00 – KAROLINELUND
GULDDRENG + MOSES: ”ANDREAS”
22:00 – STUDENTERHUSET
MØGELMOSE B2B MATHIAS LUND, KORNUM B2B MAX PUXI + WHOMADWHO (DJ-set) + CATZ N’ DOGZ (P)
22:00 – PLATFORM 4
BENAL + STRANGLR + SHAKY HANDS + FRANK GOODFELLAZ + KEIS KHATIB
22:00 – SKRÅEN
STIGMA + BOGFINKEVEJ
22:00 1000FRYD
EPIC VINYLS FROM BRAZIL + BLACKBOSSA + FULGEANCE

LØRDAG 26. AUGUST
15:00 – LOUISE PLADS
Metropol Gadefest: AV AV AV + NODE + MARWAN + TOM AND HIS COMPUTER + EMIL LANGE + FARVEBLIND + RUNGE + FABIAN MAZUR
15:00 – SKOLEGÅRDEN, DANMARKSGADE/BOULEVARDEN
Metropol Gadefest: TOOMANYLEFTHANDS & FRIENDS
23:55 – STUDENTERHUSET
KENTON SLASH DEMON + TOBY DETERMINED + RUNGE
Hele programmet for Metropol 2017 kan ses på: https://metropolfestival.dk/program

Ud over det officielle program for Metropol bliver der også afholdt en gadefest på Boulevarden, som kalder sig for ’Støj på Boulevarden’. Festen starter fredag kl. 17:00, hvor en del af gaden bliver forvandlet til et party og chillomåde. Her bliver der mulighed for at slappe af og nyde festen med lækker mad, kolde drinks og DJ.

Nyt dansk onlinekoncept skaber personlig stil uden om det frygtede prøverum

Sved på panden, bekymringer og opgivenhed. Mange danske kvinder bliver angste blot ved tanken om at træde ind i et prøverum, hvor den slanke ekspedient lurer lige ude på den anden side af forhænget. Samtidigt er plus size-segmentet i hastig vækst. Det tager den nye danske virksomhed AnnoAnno nu konsekvensen af og tilbyder personlig styling, mulighed for at prøve tøjet i eget hjem, omkostningsfri levering og tilbagelevering – og det helt uden om butikkernes prøverum.

Antallet af danske kvinder, som falder under kategorien ’Plus Size’, er stigende. Over de seneste 25 år er der kommet 150 pct. flere kvinder, som har en BMI over 25, til.

Det er samtidigt en gruppe, som ofte har svært ved at finde deres garderobe i highstreet-butikkerne, og for hvem det at stå i et prøverum derfor sjældent er en fornøjelse.

Det tager det nye danske online koncept AnnoAnno.dk nu konsekvensen af og lancerer et onlinekoncept dedikeret til plus size kvinder. Kvinder, som stadig vil have en lækker garderobe, mange valgmuligheder samt personlig rådgivning og styling, men som gerne vil være fri for at stå i et prøverum i den lokale butik.

Inspireret af amerikansk succeskoncept

Konceptet bag AnnoAnno er, at kunderne udfylder et spørgeskema online om deres tøjstil, behov, ønsker og kropsform. Dernæst går en række kendte danske stylister, der er fortrolige med danske kvinders stil, på jagt i sortimentet for at finde de fem stykker tøj, som matcher den enkelte kundes kriterier og former.

Den nye garderobe kommer med posten, så de enkelte dele i ro og mag kan prøves hjemme i stuen, og kunden beholder kun de ting, som vedkommende forelsker sig i.

”Det er helt simpelt, og i USA er det et koncept, som mere end en million amerikanere benytter sig af, hver gang de skal have fornyet garderoben. Herhjemme er det dog et helt udyrket marked, og det selvom behovet for at få den fulde shopping-oplevelse uden at skulle tvinges ind i et prøverum, bestemt er der,” siger Thomas Hørslev, medstifter af AnnoAnno.

En stor, men overset, målgruppe

AnnoAnnos målgruppe er udelukkende kvinder, der bruger fra størrelse 42 og op. Men det passer også på mere end 33 pct. af alle de danske kvinder.

”Vi kalder faktisk bare vores målgruppe ’kvinder’. For uanset størrelsen, så vil alle jo bare gerne se godt ud i lækkert tøj. De traditionelle størrelser dominerer markedet, og der har modebranchen ikke rigtig fulgt med sine kunder. Se bare på Copenhagen Fashion Week, hvor vi har kunnet følge masser af fantastiske modeshows, men ikke ét af dem var med fokus på plus size,” siger freelance stylist Birgit ”Birger” Axelsen, der bl.a. tilknyttet AnnoAnnos indkøbs- og stylistteam.

Heldigvis er tendensen ved at vende, og AnnoAnno har derfor kunnet “plukke” i de lækreste kollektioner, ovenikøbet med overvægt af danske brands, som blandt andet Junarose, Studio, Zizzi og My Little Curvy Love.

“Kvinder med kurver er jo ikke ens, og det er utroligt vigtigt at have kendskab til de kvinder, vi styler. Vi skal kende kropsformen og gerne vide, hvilke kurver, den enkelte kvinde gerne vil have fremhævet, og hvilke, der gerne må træde lidt i baggrunden. På den måde håber vi at kunne ramme kvindens præcise stil/behov og finde det tøj, som hun slet ikke vidste, hun gik og drømte om,” slutter Birgit Axelsen.

AnnoAnno.dk slog dørene op den 21. august og åbner i resten af Europa til december.

I kamp mod kræften

En gruppe kvinder fra Nibe har sat sig for at lave en kalender til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Her vil 12 lokale kvinder være modeller for en dag og fortælle deres personlige historie om kræft, for at bryde tabuet

Når man kommer tæt på elefantindhegningen i Aalborg Zoo og står mindre end en meter fra de imponerende dyr, så går det op for en, hvor store de egentlige er. Man kan næsten ikke undgå at have lidt sommerfugle i maven.

Dagens model, Bettina Vittinghoff Svendsen, har tidligere udtrykt sin nervøsitet ved at stille sig foran kameraet, men det forsvinder som dug for solen, da hun står foran elefanterne. Bettina er nemlig tidligere dyrepasser, så hun føler sig rigtig godt tilpas blandt de store dyr.

Betinna fik konstateret leukæmi i 90’erne, som hun heldigvis er erklæret rask for i dag. Det var dog desværre en hård omgang, så Betinna måtte sige farvel til karrieren som dyrepasser til fordel for at arbejde, der ikke var så fysisk krævende.

Hun er en af de 12 modeller, der alle har været berørt af kræften på den ene eller den anden måde. Nogle er erklæret raske, mens andre stadig er under behandling. En er pårørende og har mistet sin mor til kræften. Det er derudover kvinder i alle aldre. Den yngste er bare 13 år og har kræft i benet.

De fem kvinder bag projektet kalder sig The Sild’li Ladies og er alle forretningsdrivende i Nibe.

Se mere om kalenderen her: www.kalenderforlivet.dk

Modellen bliver gjort klar til turen ind til elefanterne
En snabel kan blive rigtig lang, når der er godbidder på spil
Betinna sammen med elefanterne

Fotografen må tage billeder fra den anden side af hegnet

Hov – hvad er det for en kasse?

Fra på fredag kan du i centrum af Aalborg opleve de 15 ”kunsthaller” (KN1-15), der er placeret på pladser og torve i byen.  Det nye og innovative udstillingskoncept består af 15 store udstillingskuber. ”Kunsthallerne” er en af de mest markante tiltag i forbindelse med Aalborgs nye kunstfestival, der løber af stablen 12. august til 10. september. Her er formålet at bringe professionel samtidskunst ud til alle.

Kort over placeringen af de 15 nye ”kunsthaller” i Aalborg

Hver af de 15 ’kunsthaller’ kommer til at indeholde en installation eller soloudstilling, som er skabt af en af de 15 inviterede kunstnere eller kunstnergrupper. De hvide kuber måler 240 x 240 cm, og de er forsynet med ét stort vindue og en lille, skjult dør. På taget er der en solfanger, som driver neonrør i loftet, således at ”kunsthallerne” lyser op om natten. Udstillingskuberne bliver tilgængelige 24/7 i hele perioden, og vil være bemandet et par timer om dagen, så det er muligt at komme ind og opleve værkerne. Håbet er at de 15 udstillingskuberne skal medvirke til at udvikle kunsten og opfattelsen af den i Nordjylland.

Ginfestival i Salling Super

Torsdag d. 26 oktober afholdes der Aalborg ginfestival på Helmuth. Hvis ikke du kan vente så længe på din G&T, er der allerede i dag ginfestival i Salling. Til ginsmagningen i Salling Super kan du få inspiration og gode tilbud. Der er mulighed for at smage mere end 30 forskellige gin fra både Danmark og udlandet.

For at deltage i arrangementet skal du købe et gin & tonic glas fra Lyngby Glas til 50 kroner. Bagefter kan du tage glasset med hjem igen. Ginfestival i Salling Super foregår fra kl. 13.00-18.00.

 

5 grunde til at drikke gin

Alkohol er selvfølge ikke sundt, men ifølge stylist er der stadig gode grunde til at drikke gin.

  1. Det kan hjælpe på ondt i leddene
  2. Det kan bekæmpe sygdom
  3. Enebær er vanddrivende, og kan derfor hjælpe på din nyrefunktion, væskebalance og oppustet mave
  4. Det kan holde din hud sund
  5. Hjælpe på fordøjelsen

SØGES: Har du en læsehund?

Biblioteket søger læsehunde

Aalborg Bibliotekerne søger sunde, rolige og venlige hunde, som vil arbejde frivilligt på biblioteket en times tid om ugen, som ”læsehund”.

Læsehunde har eksisteret i flere år, hvor de landet over har lagt pels og ører til en god historie fortalt af børn, der mangler lidt selvtillid på læsefronten. Idéen er, at en hund ikke dømmer eller driller, når man kløjes i bogstaverne og læser forkert. Den sidder bare og lytter og nyder selskabet.

Da hunde ikke selv er gode til at læse, retter vi nu henvendelse til deres ejere i håbet om at få en eller to læsehunde tilknyttet til Aalborg Bibliotekerne.

Få en certificeret læsehund

Hunden vil få sin ugentlige gang på biblioteket, men for at blive certificeret læsehund, skal hund og ejer på et gratis dagkursus, der afholdes af Foreningen Læsehunde.

Næste kursus afholdes i Middelfart d. 30 september. Her introduceres man til arbejdet i foreningens læseteams, og hunden adfærdstestes og vurderes i forhold til egnethed.

Har du en børneglad og tålmodig hund, og kunne du tænke dig at gøre en god gerning for børn, som trænger til lidt opmuntring i forhold til læsningen, kan du læse mere og tilmelde dig på www.laesehunde.dk

Det er Foreningen Læsehunde, der varetager det administrative og konkrete omkring  bibliotekets kommende læsehunde, men interesserede er velkomne til at kontakte Aalborg Bibliotekernes Mette Schønning Lybæch (mette.schoenning@aalborg.dk) for nærmere.

 


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev