Denne sommer er noget særligt. APPETIZE, JKE Design og Anders ”Ædedolken” Lang er gået sammen om at bringe smag, design og gastronomi i fokus. I hjertet af JKEs smukt designede funktionskøkken på Skalborg Bakke, vil de skabe uforglemmelige madoplevelser og lækre opskrifter, der er perfekte til hverdag og fest.
Martin fra JKE Design og Anders ”Ædedolken” Lang har sammen kreeret to udsøgte retter, der vil gøre enhver sommeraften på terrassen til noget særligt. Med en ret til kødelskere og en vegetarisk mulighed, er der noget for enhver smag.
Martin vil også dele sin viden om køkkendesign og demonstrere, hvordan JKE’s køkkener kan forvandle madlavningsoplevelsen. Seerne får et kig ind i de nyeste trends inden for køkkendesign og praktiske råd til at optimere deres eget køkken.
Grydebrød
OPSKRIFTEN ER TIL 4 PERSONER
INGREDIENSER:
1 l hvedemel 0,5 l vand 2 tsk. salt Gær (En klat på størrelse med en stor ært)
SÅDAN GØR DU
DEJ Rør vand, salt og gær sammen i en skål. Vend melet i, og rør rundt med en ske indtil du får en ensartet masse. Dæk skålen til med husholdningsfilm eller et viskestykke, og sæt den i køleskabet i minimum 8 timer.
BRØD Stryg godt med mel ud på dit bord. Tag dejen ud på bordet, og ’fold’ dejen sammen et par gange på hver led. Smør skålen med madolie. Læg dejen tilbage i skålen, og lad den efterhæve 3-5 timer ved stuetemperatur.
TILBEREDNING
Stil gryden, du vil bage brødet, ind i ovnen og tænd den på 250 grader varmluft. Sikr dig at det er en gryde, der kan holde til det – især låget og håndtagene. Meningen er, at ovn og gryde skal være rigtig varme FØR dejen kommer ind.
Når ovnen er varm lægges dejen i gryden og låget sættes låg på. Bag brødet i 30 min. Tag låget af gryden og bag brødet i yderligere 15 min. Derefter har du et lækkert, sprødt grydebrød.
Confiterede hvidløg
INGREDIENSER:
5 hele hvidløg Olie – jeg bruger smagsneutral olie (fx solsikkeolie) Frisk timian
SÅDAN GØR DU
Pil alle hvidløgsfeddene, tag de pillede hvidløgsfed og et par kviste timian og kom det op i et glas, der kan tåle at gå i ovnen. Hæld olien over hvidløgene, så de lige er dækket. Bag herefter hvidløgene i 1-1,5 time ved 150 grader. De confiterede hvidløg opbe- vares på køl og de kan holde sig længe. Men det sker sjældent, at de får lov at stå ret længe i køle- skabet, før glasset er tomt.
Smør brødet med de confiterede hvidløg.
Stegning af bøf
INGREDIENSER:
400 g rib eye Salt Smagsneutral olie Evt. smør, hvidløg og timian
SÅDAN GØR DU
Find et godt stykke marmoreret rib eye hos slagteren og få dem til skære det i en god tykkelse. Hellere én bøf til deling, end to mindre bøffer. Her i huset er alle bøffer under 300 g i kategorien pålæg.
Kødet tages gerne ud en times tid, før det skal steges og drysses med lidt salt. Det er en fordel, at det ikke er helt køleskabskoldt, når det steges. Inden stegning duppes kødet tørt med lidt køkkenrulle.
Bøffen kan steges på en stegeplade – alternativt en god støbejernspande.
Smør bøffen med en smule olie. Pladen eller panden varmes godt op og kødet lægges på den tørre, glo-hede pande og steges i et par minutter på hver side. Salt gerne kødet igen under stegning.
Lad kødet trække i 10 minutter og steg det herefter igen – jeg vil have en rigtig god stegeskorpe på min bøf. Anden gang kan du med fordel stege den i lidt smør, et par fed hvidløg og timiankviste.
Skær kødet i skiver, når det har trukket, og drys med flagesalt.
Salat med hjemmesyltede rødløg, langtidsbagte cherrytomater og bagte tomater
INGREDIENSER:
Feldsalat Langtidsbagte cherrytomater Bagte tomater Syltede rødløg Lille bakke friske cherrytomater Burrata Balsamico-glace eller almindelig balsamico Frisk basilikum Salt og peber
SÅDAN GØR DU
Læg salaten på et fad. Læg osten i midten og placer de bagte tomater på stilk omkring osten. Fordel de langtidsbagte cherrytomater og de friske tomater på fadet. Pynt med syltede rødløg og hæld balsamico-glace over salaten. Drys med salt og peber og top gavmildt med basilikumblade.
Langtidsbagte cherrytomater
INGREDIENSER:
1 stor bakke cherrytomater Salt og peber Evt. olie
SÅDAN GØR DU
Skær tomaterne i halve. Læg dem med snittet opad på bagepapir og drys med salt og peber. Bag ved 150 grader i ca. en time indtil det meste væde er fordampet.
Hvis de skal gemmes, kan der hældes smagsneutral olie over, når de lægges i et skoldet glas.
Hjemmesyltede rødløg
INGREDIENSER:
4 rødløg 3 dl lagereddike – jeg bruger klar eddike, da jeg synes, det er pænest 1 dl vand 1 dl sukker 2-3 tsk peberkorn
SÅDAN GØR DU
Skær løgene i tynde skiver og kom dem i glas med skruelåg. Kog eddike, vand og sukker op. Når det koger og sukkeret er opløst, tilføjes peberkorn. Hæld eddikeblandingen over løgene i glasset. Sæt låg på og sæt løgene på køl. Når løgene er kolde, er de klar til brug. De syltede løg kan holde sig på køl.
Bagte stilktomater
INGREDIENSER:
Tomater på stilk
SÅDAN GØR DU
Tomaterne lægges i et fad med stilk og bages ved 200- 225 grader i cirka 15-20 minutter til de sprækker og får lidt farve.
Annonce – Læsø er indbegrebet af ø-ferie. Øen ligger midt i Kattegat og det betyder, at der skal sejles. 90 hyggelige minutter tager turen med Læsøfærgen, som sejler fra Frederikshavn. Når færgen ankommer i Vesterø, er det første, som møder alle gæster, synet af en kilometerlang og børnevenlig badestrand. Så er ferien ligesom i gang på den gode måde.
Læsø er Danmarks yngste ø, og naturen er for det første dermed helt unik og for det andet suverænt førstevalget, når både gæster og tilflyttere skal fortælle, hvorfor de holder af at komme på Læsø. Læsøs placering og historie har også haft stor betydning for udviklingen af øen. Fiskeriet fylder fortsat meget, især med landingen af jomfruhummere fra de lokale fiskekuttere til Læsø Fiskeindustri, og så har Læsø to hyggelige havnebyer med både fiskekuttere og lystsejlere.
Naturen har også givet Læsø de to ting, som nu har bragt øen på UNESCO’s tentativliste til verdensarv: tangtage og saltsydning. Middelalderens saltsydning førte nemlig til en afskovning og en fattigdom, som gjorde det nødvendigt at finde andre byggematerialer, og her fandt man anvendelse for de store mængder ålegræs, som blev anvendt til de helt unikke tangtage.
Læsø er fra naturens side også velsignet med et af landets absolut bedste spisekamre. Havet, jorden og skoven giver gavmildt de skønneste råvarer og gør det til en kulinarisk fornøjelse at være både kok, gæst og læsøbo. De lokale spisesteder tilbyder naturligvis også retter med lokale råvarer; her er kød fra kvæg og lam, som bruges til naturpleje, her er jomfruhummere og fisk fra de lokale fiskere, her er kantareller fra klitplantagen, og her er frugt og grønt fra de mange små lokale producenter.
Læsø besøges årligt af rigtigt mange mennesker, og alle nyder godt af både masser af plads, masser af ro, og så også de mange muligheder for oplevelser. Læsø er et helårssamfund med et godt handelsliv, og her er både supermarkeder, byggemarked, fiskehandlere, specialbutikker, mange spisesteder og en række gode overnatningsmuligheder lige fra sheltere til hoteller og sommerhuse.
Læsø byder også på ganske mange aktiviteter indenfor både kunst, kultur, sport og gastronomi, lige fra små lokale markeder over havnefester til store festivaler, som for eksempel Jomfruhummerfestivalen, der hvert år trækker tusindvis af besøgende. Her sker noget fra forår til efterår, og det allerbedste overblik fås via Turistkontoret og visitlaesoe.dk, som samler alt fra åbningstider og aktivitetskalender til seværdigheder, overnatningsmuligheder og et væld af temasider.
Herunder kan du få en forsmag på noget af det, som har gjort Læsø til en populær destination – uanset om man kommer på en endagstur eller på en længere ferie.
TANGTAGENE PÅ LÆSØ
Intet andet sted på jorden bor man i huse med metertykt ålegræs, som er tvundet, spundet og bundet fast på tagtømmeret. Det, der i dag er en fantastisk kultur- arv, er formentlig opfundet af kvinderne på Læsø omkring 1720 – måske inspireret af arbejdet med at spinde uld. Med ålegræs får man verdens mest bæredygtige og holdbare tag. I gamle dage var det kvindearbejde, for kvinderne passede gårdene, mens mændene som søfolk var bortrejst i lange perioder.
Nu har tængemanden Henning og hans folk overtaget opgaven, og når der arbejdes på et tag, er øens gæster velkommen til at kigge på og spørge alt det, de vil.
LÆSØ SALTSYDERI
Fra 1100-tallet og ca. 500 år frem var saltsydningen læsøboernes vigtigste indtægt og den første storindustri i Danmark. I 1991 genoptog man saltsydningen efter de gamle metoder fra middelalderen. Vandet hentes i brønde langt ude på Rønnerne og hældes i store jernpander over et ildsted. Når saltlagen er mættet, krystalliserer saltet, og det skovles op i store kurve til afdrypning, inden det tørres.
Flere gange om dagen fortæller saltsyderen historien om saltet, og her er en helt særlig stemning, når vandet syder og det damper fra panderne. Der er gratis entré. Det er også for børn, som tilmed kan syde deres eget salt med god instruktion fra saltsyderen.
ANNAS HØJSKOLE
På Østergård Kultur B&B afholder Annas Højskole ugekurser om foråret og efteråret. Der er strikke-, foto-, yoga-, tegne-, og sundhedskurser. Anne Hjernøe underviser på sundhedskurset, og fortæller, at ture i Læsøs natur er hendes yndlingsbeskæftigelse, fordi her er så stille og smukt – det virker som mental hygiejne. Anne nyder roen og det uberørte, og hun synes, at vekslingen mellem løvskov og nåleskov, strandenge og hav er skøn, og så bliver man sjældent forpustet, fordi Læsø er flad som en pandekage.
STORHAVEN
Storhaven er en hyggelig besøgsgård med masser af dyr – små geder, bløde kaniner, kattekillinger, hunde, minigrise, påfugle, ænder og æsler m.m. I caféen serveres der hjemmelavede madtærter, og særlig kendt er Storhaven for sin hjemmelavede Læsø Is af bær og frugter fra øen. Du må ikke snyde dig selv for deres egen solbær-softice, som er helt fantastisk.
Ø-SKATTEJAGT
Er det svært at trække børnene med ud i naturen, så prøv en Ø-skattejagt. Her skal man på fem lokationer løse nogle opgaver, og belønningen er en flot medalje. Den mest populære opgave er Nisseruten i skoven, hvor børnene skal tælle nisserne. Det går der sport i, og ingen klager over, at turen er for lang.
Man kan også gå Nisseruten uden at være på skattejagt.
CAFÉ BUCH, ANTIK & RETRO
Et spise- og aktivitetssted med minigolf, hoppepude, guldgravning, svævebane og legetårn. Her er dyr at kigge på som kameler, kænguruer, alpakaer, egern og æsler. Her serveres kød og fisk fra producenter på Læsø – bøffer fra Galloway-kvæget, der har lavet naturpleje på Rønnerne, og fisken er fra de lokale fiskehandlere.
BADESTRANDE
Der er skønne badestrande ved både Østerby Havn og Vesterø Havn. Stranden fra Vesterø Havn og sydover appellerer særligt til børnefamilier, fordi der er lavvandet langt ud fra kysten. Her nyder børnene at pjaske rundt i det lave lune vand. Et godt tip er også at gå på opdagelse på den lange ø ”Stokken”, der ligger i Sydvesten. Her må du vade over med al dit habengut, og belønningen er en smuk strand, som du har næsten for dig selv. På de meget varme dage kan Storedal på nordkysten være et godt bud eller Hvidebakker, der ligger længere mod øst, og som er mange læsøboers foretrukne strand.
SLAP AKTIVT AF
Er du vant til heste og en øvet rytter, vil du helt sikkert fascineres af at tølte udover Rønnerne på de islandske heste, der er så populære på Læsø. Er du nybegynder, kan du også få en stille og rolig ridetur eller måske bare en trækketur. Der er flere steder, der tilbyder ridning og rideferie.
Du kan også spille golf på Læsøs 18-hullers bane med havudsigt, vandre langs stranden eller i skoven, cykle, spille tennis eller paddel. Der er flere vandreruter, og de seje kan gå Læsøs Ø-camino på 66 km.
FANNEMANDSFÆRGEN
Færgen ”Peter Fannemand” er nok Danmarks mindste færge, og den kan fragte dig tørskoet over Fannemandskanalen. Her er der ingen reservation eller betaling, og den sejler, når det passer dig; du skal nemlig selv trække dig og familien over. Og du kan tilmed tage din cykel med! Du finder den i det sydvestlige hjørne af Læsø. Fra Stokkens P-plads kører du til højre ad Fannemandsvejen. Når du besøger Læsø, kan du jo undersøge, hvor navnet stammer fra!
HAVAKTIVITETER
Stokken er et ideelt sted til både SUP, kitesurfing, kajak og måske en sejltur i en lille gummibåd. Her er du beskyttet af den lange ø Stokken og kan derfor ikke drive til havs. En god tur for nybegyndere i kajak er fra Vesterø Havn til Stokken langs med stranden. Ønsker du mere udfordring, kan du begive dig til fyrtårnsøen Nordre Rønner, som ligger 8 km fra land, eller en tur imellem Østerby og Vesterø. Vil du gerne have lidt instruktion, kan du tage med på en guidet kajaktur i Vesterø med Læsø Adventure.
SAFARITUR PÅ RØNNERNE
Det har i mange år været en tradition for læsøboerne at tage på traktortur på Rønnerne. Du kan også komme afsted; Rønnerbussen arrangerer en 2-timers safaritur på Rønnerne med afgang fra Læsø Saltsyderi. Rønnerne er et helt unikt område, og du får en oplevelse for alle sanser og tilmed en god fortælling. Du kan også vælge en tur med hestevogn, som Krogbækgaard arrangerer. Her er plads til 15 personer ad gangen og det går stille og roligt ud over det smukke område.
UDVALGTE ÅRLIGE EVENTS PÅ LÆSØ
HAVETS DAG: SØNDAG I PINSEN
LÆSØ RUNDT MOTIONSCYKELLØB: 8. JUNI 2024
LÆSØ TRAIL, 10 KM OG HALVMARATON: 3. LØRDAG I JUNI
SOMMERFEST I BYRUM: 1. LØRDAG I JULI
LÆSØ LIVE KULTURFESTIVAL: TIRSDAG TIL TORSDAG I UGE 28
HAVNEFEST I ØSTERBY: FREDAG OG LØRDAG I UGE 28
LÆSØ JAZZ: 17. JULI 2024
KAJFEST I VESTERØ: LØRDAG I UGE 29
LÆSØ GOLFUGE: 21.-27 JULI 2024
LÆSØ KUNSTFESTIVAL: MANDAG TIL FREDAG I UGE 30
LÆSØ JOMFRUHUMMERFESTIVAL: FØRSTE LØRDAG I AUGUST
LÆSØ ULTRA: 3. LØRDAG I SEPTEMBER
TANGHUSENES DAG: SØNDAG I UGE 41
FAKKELOPTOG I VESTERØ: MANDAG I UGE 42
LYS I MØRKET: 1. WEEKEND I NOVEMBER
KONTAKT
Læsø Turist- og Erhvervskontor Havnepladsen 1 i Vesterø 9940 Læsø
Linda P’s onemanshow “Slutty Mary”, blev opført på Aalborg Kultur og Kongrescenter d. 18. april, hvor publikum blev taget med på en personlig og, til tider, tåkrummende rejse gennem emner som selvindsigt, morskab, og fejring af kvindelighed i alle dens former.
Scenen var smukt indrammet af hvide stofstykker med lys, hvilket skabte en stjerneeffekt, der gav en intim atmosfære i salen. Linda P, iført en simpel sort t-shirt og sorte leggings, med en rodet knold, trådte ind på scenen til lyden af en høj bas, og fra det øjeblik hun indtog rummet, greb hun publikums opmærksomhed og holdt den fast hele vejen igennem.
I løbet af forestillingen berørte Linda P en række følsomme emner. Hun dykkede ned i sin egen refleksion over sin nye “morkrop”, og udforskede processen med at acceptere ikke at kunne date på samme måde som før. Forholdet til hendes eksmand blev også udforsket med ærlighed og dybde, hvor hendes datter Nanna blev nævnt som en kilde til både glæde og udfordringer.
Et særligt fokuspunkt i forestillingen var overskriften “Slutty Mary”, der refererer til en ældre kvinde i Lindas’ gamle nabolag Boulevarden i København. Da hun en dag mødte kvinden, blev en samtale om synet på kvindekroppen, selvopfattelse og selvrepræsentation en spirende start på Linda P’s nye show.
Det særlige ved dette var, at kvinden beskrev sig selv som en kvinde, der drak tomatjuice og tilfredsstillede mænd, hvor Linda P stod tilbage med tanken “Vi kaldte hende sgu da altid bare Slutty Mary”. Gennem dette ikoniske navn udforskede Linda P ideen om selvaccept og frigørelse fra samfundets forventninger og fordømmelse.
Som sædvanligt var Linda P ikke bange for at udfordre grænser og bevæge sig under bæltestedet. Hendes beskrivelse af en uheldig aften ude med vennen Jeppe fik publikum til både at grine og krumme tæer i sympati. En aften i byen med champagne og østers, endte med mavekramper, toiletbesøg og et opkald til alarmcentralen – det var ingen hemmelighed, at der ikke kom nogle mænd på krogen den aften.
Forestillingen kulminerede i en kæmpe festscene, hvor Linda P omfavnede sin kvindelighed og fejrede sig selv fuldt ud. Med rødvin i hånden og t-shirten svingende over hovedet, viste hun en ægte sejr over selvfordømmelse og en fuld accept af sig selv og sin krop.
“Slutty Mary” formåede at balancere mellem alvor og humor på en måde, der gjorde det til en tankevækkende oplevelse for publikum. Her gjorde Linda P’s autentiske tilgang og ærlighed det let for publikum at forbinde sig med hende og hendes historie.
Alt i alt var “Slutty Mary” ikke blot et comedyshow, men en rejse gennem menneskets kompleksitet, selvaccept og fejring af livet i dets fulde omfang. Linda P formåede at skabe et rum, hvor publikum kunne reflektere over deres eget liv, samtidig med at de blev underholdt af hendes historie.
Loppefund, genbrug og gør-det-selv er nogle af fællesnævnerne hos de to veninder Bianca Dybro og Mette Helena, der er kendt fra ’Nybyggerne’. Deres unikke venskab er drevet af deres fælles passion for indretning, design og vintage loppefund.
Det hele startede med en notifikation på Mette Helenas telefon for fire år siden. Beskeden kom fra Bianca Dybro, og blev starten på et venskab, der syntes at være adskilt af geografi, men forenet af en fælles passion for genbrug og æstetik.
– Jeg husker, at der stod: ‘Hey, har du ikke hentet den der papkasse, jeg har sendt dig? Den ligger nede på posthuset’, siger Mette Helena.
– Ja, for jeg havde ikke fortalt dig om det, vel?, tilføjer Bianca.
– Nej! Jeg havde jo hverken fået notifikation eller påmindelse om, at der var kommet noget. Så du gav mig et pakkenummer, og så slæbte jeg den her kæmpe papkasse med hjem, fortsætter Mette Helena.
– Ja, den var stor, griner Bianca.
Mette Helena griner med;
– På det tidspunkt tænkte jeg nok mest, at det var lidt underligt, at en eller anden random dame i Jylland havde sendt mig en papkasse.
Siden da har relationen udviklet sig, og et hav af papkasser er blevet udvekslet mellem de to boligindretningsentusiaster. For influencer og TV-vært Mette Helena er Bianca Dybro nu ikke længere en ’random dame i Jylland’, men er blevet en af hendes tætteste veninder, som hun deler inspiration med og giver shout outs til i sine tøjprøvnings-videoer på Instagram.
– Jeg lagde jo mærke til, at mine følgere var meget interesseret i tøjet, og de ville også gerne eje det. Det var helt utroligt, at Bianca kunne finde alt det tøj og bare ville sende det til mig, fortæller Mette Helena.
Siden da er det ikke kun tøj, men også andre områder, som boligindretning, nips og interiør, de to kvinder har fundet fælles interesse og passion for. I dag rejser de ofte på tværs af landet mellem København og Aalborg for at undersøge alskens loppemarkeder og genbrugsforretninger. Til trods for, at deres indretning og stilistiske valg er forskellige – Bianca er til det lyse, minimalistiske og stilrene, mens Mette Helena til det farverige, kunstneriske og ekspressive – finder de to konstant inspiration og sparring hos hinanden.
Loppemarkeder, loppemarkeder, loppemarkeder
Med tiden har Bianca og Mette Helenas venskab udviklet sig til mere end bare et bånd mellem to mennesker – det er blevet et partnerskab, et fællesskab og en kilde til utrolig kreativitet og energi, som de to tager med sig på loppemarkeder landet over.
Design, genbrugsfund og loppemarkeder har spillet en afgørende rolle i denne udvikling, da det har været en fælles passion, der har forenet dem og givet dem utallige muligheder for at udforske deres kreative side sammen.
Selvom veninderne ikke havde mødt hinanden på daværende tidspunkt, har deres nysgerrighed og åbenhed overfor hinandens stilarter skabt et fundament, som ikke kun påvirker dem, men også en efterhånden stor gruppe af mennesker på tværs af Danmark.
Gennem årene har de delt utallige oplevelser med loppefund, designmøbler og kunstneriske elementer. Deres evne til at se skønhed i det usædvanlige har styrket deres venskab og inspireret deres indretning. Når de beskriver hinandens stilarter, kan man se, hvordan de formår at forene deres forskellige æstetiske udtryk på en harmonisk måde.
– Jeg har haft rigtig mange farver i mit hjem og skiftet ud, men det blev simpelthen for besværligt. Nu er alt lyst, så det hele passer sammen. Mette Helenas indretning passer jo også godt sammen, men det er på en anden måde. Der er meget kunst og designermøbler og nogle meget dyre ting, du har derhjemme, fortæller Bianca.
– Ja, jeg ved ikke lige, om det hele ligefrem er dyrt, griner Mette Helena.
– Bianca har jo en fornemmelse for god stil og gamle sager, og der er jo noget befriende over, at det hele er så hvidt og passer sammen. Hjemme ved mig, der drukner ting, hvor Bianca er bedre til at skille sig af med det igen.
Selvom boligindretning er meget forskellige hos de to, finder de meget inspiration i hinandens tilgange til æstetik og indretning, som de især bruger, når de tager i genbrugsbutikker og på loppemarkeder sammen landet over.
Tip til det gode fund
Bianca og Mette Helena har selvfølgelig en masse gode tips til at gøre et kup på et loppemarked eller i en genbrugsforretning.
– Gør det konsekvent og ofte. Det nytter ikke noget, at du kun kommer om lørdagen, hvor alle andre også kommer. De bedste dage at gå i genbrug i Aalborg og nærområdet er tirsdag og onsdag, fordi der er flest frivillige, og mest mulig opfyldning af nye ting. Men jeg gør det jo, fordi jeg synes det er skide sjovt. Det er jo skattejagt, starter Bianca.
– Hvis man spotter noget på et loppemarked, man gerne vil have, så synes jeg, at det kan betale sig at spørge ind til alle mulige andre ting på bordet først. Så forvirrer man sælgeren lidt i forhold til, hvad man er interesseret i – og de vil oftest tro, at det første du spørger om, er det, du er mest interesseret i, så det sætter de dyrest. Men det du spørger om senere, kan du måske få for en femmer, fortsætter Mette Helena.
Og så har en sund portion ’girl math’ aldrig skadet en god genbrugsjagt, mener Bianca.
– Nogle gange finder man noget i en genbrugsforretning, der koster lidt meget. Hvis jeg nu finder en trøje til 200 kroner, så kan jeg godt tænke, at det er lidt meget, men så finder jeg bare en masse ting til en femmer, så opvejer det for enhedsprisen, og så virker det lige pludselig ikke så dyrt alligevel, griner hun.
Sommerhusprojekt blev fundament til venskabet
Siden 2020 har Bianca og Mette Helena styrket deres venskab ved at dele idéer, projekter og glæden ved at finde unikke skatte på loppemarkeder og genbrugsbutikker. Deres fælles interesse for genbrug og vintage har ikke kun bragt dem tættere på hinanden, men har også åbnet døren for et utal af kreative muligheder, som de har udforsket sammen – og som især manifesterede sig, da Mette Helena købte et sommerhus på Sjælland, der med Biancas ord var ved at falde fra hinanden.
Og det kom hun til at gøre noget ved hurtigt. En arbejdsweekend blev til flere, og Mette Helena siger, at det nok ikke havde stået uden Biancas hjælp.
– Det viser sig, at Bianca er det mest flittige menneske, jeg nogensinde har mødt. Du er simpelthen så arbejdsom og har en helt utrolig energi til bare at få ting fra hånden. Men det var bare jordens dårligste køb. Alt skulle rives fra hinanden. Men takket være at Bianca kom hen i den arbejdsweekend blev det pludselig til et fællesprojekt.
– Og så kom der flere arbejdsweekender og folk til, tilføjer Bianca.
Samarbejdet omkring sommerhuset blev ikke kun en lejlighed til at forbedre et faldefærdigt hus, men også en mulighed for at styrke deres venskab og udforske deres fælles passion for indretning og design. Løbende blev der rekrutteret flere folk til projektet – blandt andet blev det høje antal af kvindelige medlemmer opvejet ved, at Mette Helena gik på jagt efter potentielle arbejdsmænd til sommerhusrenoveringen på Tinder.
– Jeg tror, der kom fem-ti stykker til den første arbejdsweekend, hvor alle hjalp til med at rive gulvet op. Om aftenen drak vi os fulde og havde en fest. Der er faktisk kommet et kærestepar, der har været sammen i et års tid nu, fra sommerhusgruppen, siger Bianca.
– Det var virkelig et unikt fællesskab, der opstod, siger Mette Helena.
– Jeg har altid drømt om at have sådan en kæmpe Beverly Hills-vennegruppe, og det har vi jo fået nu.
Det er tydeligt hos dem begge, at der ligger en stor passion og nysgerrighed for sådanne projekter, men det er også givende, når man deler det med nogen, og kan være med til at inspirere andre.
Fra Instagram til Jelling
Sommerhusrenoveringen blev ikke blot en praktisk opgave, men også en kreativ udfordring, som de to veninder omfavnede med åbne arme. Bianca blev hurtigt tovholder og såkaldt „sjakbajs“ for arbejdet med hendes evne til at organisere og motivere alle omkring sig.
– Altså nogen mener jo, det nærmest er en sekt, vi har lavet. Men vi er i hvert fald verdens bedste sekt, og der er plads til mange flere, udbryder Bianca med et smil.
– Vi er 30 mennesker, der skal afsted på Jelling festival, og det er alle de her mennesker, vi har lært at kende gennem Instagram og Tinder, og er kommet til lidt sporadisk henover de forskellige arbejdsweekender, som vi nu er i lejr med, fortæller Mette Helena.
Som fællesskabet nærmer sig næste destination, Jelling Musik-festivalen, er det med en følelse af samhørighed og glæde over de succeser, de har opnået sammen. Mens de måske slipper for malerpensler, hammer og søm for en stund, vil de stadig være forenet i deres kærlighed til musik, venskab og fællesskab.
For Mette Helena og Bianca handler det ikke kun om at renovere huse eller skabe det perfekte hjem – men om at skabe minder, dele glæder og styrke båndene mellem dem og deres venner. Som de fortsætter deres rejse, vil der altid være plads til flere i deres unikke og livlige fællesskab.
Endnu flere fund på skattekortet
I lyset af deres unikke rejse fra Instagram-bekendtskab og papkasser til uadskillelige veninder og genbrugspirater på skattejagt indenfor indretning og design, er det tydeligt, at Mette Helena og Bianca har skabt mere end bare et venskab. De har skabt et fællesskab, der inspirerer og motiverer ikke kun hinanden, men også deres følgere og venner fra hele landet og på sociale medier.
Gennem deres fælles passion for genbrug, loppemarkeder og design har de to veninder formået at skabe en kreativ oase, hvor selv de mest uventede skatte kan findes og værdsættes. Deres venskab er ikke blot et resultat af fælles interesser, men også af en dyb respekt og beundring for hinandens unikke stilarter og personligheder.
Som de fortsætter deres rejse sammen, ser fremtiden lys ud for Mette Helena og Bianca. Deres venskab og samarbejde er en konstant kilde til glæde, inspiration og kreativitet, og det er tydeligt, at deres bånd kun vil blive stærkere med tiden, og er med til at gøre en forskel for andre.
Som de siger, så er der plads til mange flere. Og med deres åbenhed, begejstring og kærlighed til genbrugskultur, design og gør-det-selv projekter er der ingen tvivl om, at deres fællesskab kun vil fortsætte med at vokse og blomstre i årene, der kommer.
Henrik Hvid Hansen er 3. generation i designvirksomheden Bent Hansen Møbler, der har været igennem en transformation fra en helt traditionel polstrervirksomhed til i dag at være et møbelbrand, der sælger møbler i hele Europa og USA. Virksomheden er specielt kendt for deres Primum-stol, som Henrik har designet.
Mens mange nok kan genkende Bent Hansens møbler, så er det måske knap så kendt, at virksomheden har dybe rødder i Aalborg, hvor Henriks farfar startede som møbelpolstrer lige efter 2. Verdenskrig.
– Min farfar var faktisk på valsen inden 2. verdenskrig, fordi han ikke syntes, at han var ret dygtig. Han ville ikke været bekendt at lave møbler til kunder, og ville derfor ud og lære, så han rejste ned igennem Europa. Når man var på valsen, rejste man fra by til by, bankede på og spurgte, ’Har I noget, jeg kan lave?’ Så fik man lidt penge og overnatning for arbejdet.
Da farfaren kom hjem igen til Aalborg, startede han et værksted i en baggård på Vesterbro og fik hurtigt et rigtig godt ry, for han var, med Henriks ord, virkelig dygtig.
– Altså, virkelig dygtig, og han fik en fin bette forretning op at stå. Efter nogen tid flyttede værkstedet ned i Bispensgade. Det var der, hvor min far kom i lære.
Da Henriks far, Bent Hansen, i 1966 blev en del af virksomheden, som stadig bærer hans navn, flyttede de i større lokaler nede i Slotsgade.
– Det var på det tidspunkt, hvor jeg begyndte at komme der som dreng. Det var fuldstændig fantastisk. For mig var det et magisk sted, hvor der var mange svende, der stod og lavede alt muligt forskelligt. Min far var der selvfølgelig, og min farfar arbejdede også stadigvæk. Det var bare fantastisk for mig at se alt det her, som jeg syntes var kreativt.
Nysgerrighed i håndværket
Selvom hans far arbejdede meget, så husker Henrik ikke tilbage på virksomheden som noget, der fyldte på en negativ måde. Der lå heller ikke et pres for, at Henrik selv en dag skulle overtage.
– Faktisk tværtimod. Det var mere det med min begejstring, der skubbede mig ind i faget, og det var mest min farfar, jeg blev inspireret af. Det var jo en polstrervirksomhed, hvor der var svende ansat og jeg kunne godt lide det liv, der var på værkstedet. Det var jeg meget fascineret af. Der blev lavet mange møbler, og der var ikke to af møblerne, der var ens. Det var møbler, der skulle ompolstres eller total renoveres. Både min far og farfar sagde stort set ja til hvad som helst, når vi snakker opgaver og de gik til opgaven med hud og hår. De tog sig også af reparation af møblernes træ, sæder og hynder. Der var mange dygtige snedkere rundt omkring i Aalborg, og min far og farfar arbejdede sammen med rigtig mange af dem. Specielt min farfar gav udtryk for, hvor spændende det var, at nu skulle denne her opgave løses. Det smittede virkelig af på mig.
Rum til at lege
Farfaren var god til at dele sin erfaring med barnebarnet.
– Min farfar var rigtig god til at fortælle. Jeg kan huske, han sagde ting som, ’du skal lukke dine øjne, og så skal du forestille dig det. Og så på en eller anden måde, så smelter det sammen til noget.’ Det er et fag, hvor det ligger meget til den enkelte håndværker, hvor dygtig du er. Du kan jo lave dit møbel, som du vil. Det er i hvert fald sådan, jeg ser og husker tilbage på det nu. Der var et rum til at lege og på en eller anden måde fri fantasi. Det tiltalte mig meget, husker Henrik.
– Der var den der nærhed på værkstedet, og jeg tror også, det var noget af det, der dragede mig som knejt. Der var masser af tid, der var skæg og ballade, og alt det, der var på sådan et håndværker-værksted før i tiden.
Drømte om møbeldesign
Virksomheden startede som et møbelpolstringsværksted, men Henrik drømte tidligt om at designe sine egne møbler.
– Allerede fra jeg var teenager, og måske også før, var jeg inspireret og interesseret i forskellige former og farver. Det var slet ikke noget, der lå til min far og faktisk heller ikke min farfar. Ikke nye produktioner og design på den måde. De var håndværkere, og rigtig, rigtig dygtige. Så jeg blev rimelig hurtigt klar over, hvor jeg ville hen med det. Jeg ville rigtig gerne skabe nogle ting og tegne.
Da Henrik var 16 år, kom han i lære som møbelpolstrer i familievirksomheden. Mens han selv ikke var i tvivl om, at det var det rigtige valg for ham, så stod det anderledes til med hans far.
– Min far var lidt mere betænkelig. ’Jamen, er du sikker på, at det er det, du gerne vil?’ Han var mere bekymret for fagets fremtid. Men jeg ville rigtig gerne lave møbler og designe. Det var bare det, jeg ville, slår Henrik fast.
Mens Henrik drømte om at designe møbler, så lå farens prioriteter i første omgang et andet sted.
– Der lå nok det her med, at jeg gerne ville ind og sætte mit præg på det. Efter jeg var udlært, tog jeg ud at rejse i et par år. Da jeg kom tilbage, ville jeg rigtig gerne en masse ting, men det havde min far ikke behov for. Så arbejdede jeg på møbelpolstrer-værkstedet i en del år, hvor jeg snittede nogle møbler og prototyper ved siden af. Så det var faktisk først dengang, hvor jeg overtog værkstedet helt, at det virkelig tog fart med designdelen. Min far kunne godt se, at det var det, jeg gerne ville. Og han syntes også, at det var rigtig fedt, at jeg havde det her drive, og han kunne også godt se, at der var noget der lykkedes, for vi solgte også nogle af de ting, jeg lavede. Men fokusset var stadigvæk på det håndværksmæssige.
Henrik har selv tre børn, hvor han er meget opmærksom på, at de ikke skal føle sig presset til at træde ind i virksomheden, ligesom han heller ikke selv blev det.
– Der er aldrig nogen af dem, der har vist interesse. Jeg tror, det er virkelig vigtigt, at hvis man vælger at være selvstændig i dag, og går ind i en familievirksomhed, så skal man virkelig ønske det.
Et fag med mange traditioner
Da Henriks farfar blev færdig som håndværker hed det ikke møbelpolstrer, men ’Sadelmager og Tapetserer’.
– Det kom jo fra, at man startede helt tilbage i tiden med at lave sadler. Og tapetserermester kommer fra, at man havde gobeliner og stoftapeter i de finere hjem, som også var en opgave for en møbelpolstrer.
Henrik har stadig det laugsbrev, som farfaren fik, da han startede sin virksomhed.
– Det er fra ’Aalborg og Nørresundby – Sadelmager og Tapetsererlaug’, hvor han blev optaget i 1948. Dengang, når man blev selvstændig, var det en selvfølge, at man også skulle være medlem af lauget. Ellers kunne man for eksempel ofte ikke få lov til at købe materialer af en underleverandør. På den måde var jo ikke så nemt bare at starte op, fortæller Henrik.
Det skal være god kvalitet
Henriks håndværksmæssige baggrund betyder meget for hans tilgang til møbler i dag.
– Det, der ligger helt inde i marven – i min DNA, er, at det vi skal lave af nye ting, det skal være af god kvalitet. Det med at reparere og restaurere, synes jeg virkelig, er en rigtig fin ting. Jeg synes også, det er ærgerligt, at det er kommet dertil, at mange ting bare bliver smidt ud. Men i mange tilfælde, hvem kan reparere det? Altså, hvis man bare tænker på en smed for eksempel. Nogle gange, har vi brug for en eller anden, der lige kan lave en prototype eller svejse et eller andet. Men der er ikke nogen smedeværksteder, hvor man kan gå ind fra gaden, og sige ’Kan I lave det her?’ og så komme tilbage en uge eller 14 dage efter for at hente produktet. Langt de fleste af dem har store produktioner. Der er mange håndværk, der er helt forsvundet og det er ærgerligt efter min mening.
Henrik er også ked af den kultur, der findes i dag, hvor det hele helst skal være fuldstændigt ens og fejlfrit.
– Det er vigtigt, det her med, at man bevarer ting. Det synes jeg virkelig, det er. Jeg kan rigtig godt lide, at ting får lidt patina. Jeg synes, på mange områder, at vi lever i et perfekthedssamfund, hvor alting skal være snorlige. Jeg synes, det er rigtig spændende at arbejde med naturmaterialer, men det er også på mange områder en udfordring. Nu ved jeg noget om møbler, men som forbruger ved man ikke altid ret meget om for eksempel læder, stof, træ eller linoleum, om hvad vi kan forvente?
– Det er klart, at hvis man giver 10.000 kroner for en spisebordsstol med ren anilin-læder, og køber seks, så vil de jo aldrig være 100% ens. Det er det, jeg synes, er spændende at arbejde med. Men der er også udfordringer i det, fordi hvad forventer kunden? Og det er også det samme med træ. På et egetræ eller et bøgetræ sidder der grene. Hvor der sidder en gren, er der gerne en knast. Hvis man bestiller 10 stole i egetræ, vil de aldrig nogensinde være 100% ens. Hvorimod, hvis man arbejder med laminat, kan man lave det fuldstændig ens. På den måde er det noget nemmere at arbejde med laminat.
Der skal være liv
Henriks eget hjem bærer præg af en kærlighed til kunst og design, men netop også, at det ikke behøver at stå snorlige.
– Der er nok nogen, der vil sige, at der er en kælling fra hver by. Der er kunst på væggene, og jeg tror ikke, der er én ens stol omkring spisebordet. Jeg kan godt lide, at der er liv. Det betyder rigtig meget for mig. Det må også godt være forskelligt.
Henriks interesse for møbler er selvfølgelig også noget, som han tager med hjem.
– Der er en britisk designer, som har lavet nogle virkelig fede ting. Hans afgangsprojekt fra designskolen i London er rigtig spæn- dende. Han lavede en stol, der hedder Thinking Man‘s Chair. Den har jeg også derhjemme. Den er fed, synes jeg.
Stadig håndværker
Mens virksomhedens produktion er flyttet til forskellige fabrikker i Europa, så har Bent Hansen Møbler stadigvæk værksted og kontor på Kaolinvej i Aalborg. Værkstedet i huset bliver ikke brugt i samme grad som tidligere, men Henrik laver indimellem en prototype eller en mockup af et nyt møbel, hvis der er problematikker med udformningen, der skal løses.
– Jeg kan godt lide det med at gå ud på værkstedet og tage fat i noget, frem for bare at sidde og kigge ind i en skærm. Jeg er ikke så god til at sidde en hel dag ved en computer, fortæller Henrik.
Mens Henrik har mange administrative opgaver som virksomhedsejer, er det stadigvæk i håndværket og skabelsesprocessen, at glæden ligger. Det kan dog knibe med at have tid til det hele.
– Selve designarbejdet bliver der længere og længere imellem, fordi jeg synes ikke, at jeg har tiden og overskuddet til det. Men jeg arbejder meget tæt sammen med de designere, vi har samarbejder med. Det er en rigtig spændende proces. De er dygtige og virkelig energiske, så det kan jeg rigtig godt lide.
Primum
Stolen Primum, som Henrik designede i 2012, er blevet et stykke dansk designhistorie. Det er formen på stellet og måden, som betrækket er konstrueret på, der gør Primum til noget specielt for Henrik, fordi det både bærer præg af hans personlige udtryk og det, som de er rigtig gode til i virksomheden.
– Formgivningen er jo et udtryk, og en del af det, jeg rigtig godt kan lide selv. Hvis det skal være ærligt, kommer det indefra, og så fører man det over på papiret. Jeg fandt tidligt ud af, at det udtryk jeg har, er noget med runde former, hvor tingene på en eller anden måde kommer til at harmonere med hinanden pro- portionsmæssigt. Det er det, der dryppede ned i den stol der, fortæller Henrik.
Bent Hansen Møbler har i mange år været dygtige til at sy og skære i læder og stof, så derfor havde Henrik den ekspertise, der skulle til for at designe et anderledes betræk.
– Jeg var så fascineret af det her med at kunne sy ét betræk. Det var det, der var hele min idé. Det skulle være noget, der bare kunne hives på og lukkes. Der skulle jeg have en åben konstruktion, fordi der ikke skulle være så meget inde under læderet. Det var meget groft fortalt måden, det startede på. Det er også det, der gør, at der er så høj siddekomfort i den, fordi betrækket kan bevæge sig. Det er kun på sædet, at det er limet fast. Der er ikke nogen mennesker, der er ens, men langt de fleste sidder godt i den stol, fordi hele ryggen tilpasser sig, når du sætter dig ned.
I et produktionssamfund som vores, er der ofte fokus på at strømline processen, når man for eksempel skal lave møbler på en fabrik, så de bliver så enkle som muligt at producere. Det gælder ikke for Primum, hvor det gode design og håndværk kom i første række.
– Det, jeg synes, der er så fedt ved den stol, er, at den er meget kompleks at lave. Der er ikke tænkt på, at denne stol skal være nem, hurtig, og billig at lave. Det er i stedet noget med, hvordan kan vi spænde buen i forhold til, hvordan vi laver et løst betræk. Det er jeg virkelig stolt af. Og så, at det er lykkedes.
Man kunne godt tro, at for en fagmand, hvor komforten står højt på prioriteringslisten, kan det være frustrerende at sidde i en rigtig dårlig stol.
– Hvis så bare, at det er godt for øjet, gør det ikke noget, griner Henrik.
Både det æstetiske og komforten tæller for Henrik, når han kigger på møbler.
– Det er det helt klart. Jeg tror, vi alle sammen har oplevet, at der kan være utroligt smukke møbler, man ikke sidder godt på. Og så er der også nogle møbler, man sidder virkelig, virkelig godt i, men så skal man gerne have lukket øjnene. Når både komfort og æstetik stemmer overens, er det allerbedst. Så er det fuldendt, smiler Henrik.
Kartoflen er ofte en udskældt fødevare. Det har resulteret i flere myter, men faktisk giver kartofler god mæthed for få kalorier og kan bidrage til en sund og klimavenlig kost. Derfor kan du godt lade kartofler – f.eks. kogte eller bagte – indgå i din kost, gerne flere gange om ugen.
Flottenheimer-kartoflen – opskriften er til 2 personer
Ingredienser:
2 bagekartofler Ca. 100 g pulled pork Gammel knas ost Gammel knas creme Creme fraiche 200 g bacon Purløg
Sådan gør du
BAGEKARTOFLER Grillen varmes op til ca. 200 grader. Kartoflerne pakkes ind i sølvpapir og lægges på grillen i ca. en time, afhængig af størrelsen på kartoflen.
PULLED PORK Anvend gerne en rest pulled pork. Her er brugt ca. 50 g pr. kartoffel, men tilsæt efter behag.
DRESSING Et par skefulde creme fraiche blandes med et par skefulde Gammel knas creme. Hertil tilsættes ca. en pakke stegt bacon i skiver eller tern og purløg. Smag til med peber.
Anretning:
Kartoflen skæres op og Gammel knas ost rives i bunden. Tilføj herefter en skefuld dressing, top med pulled pork og derefter mere dressing. Til slut lægges et par skiver bacon på. Drys med purløg.
Bagekartoffel med symfoni af løg – opskriften er til 2 personer
Ingredienser:
2 bagekartofler 1 løg 1 stort rødløg 1 skalotteløg Purløg Hvidløg Smagsneutral olie Ca. 2 dl eddike Evt. peberkorn og laurbærblade 1 dl mel Salt & peber
Sådan gør du
BAGEKARTOFLER Grillen varmes op til ca. 200 grader. Kartoflerne pakkes ind i sølvpapir og lægges på grillen i ca. en time, afhængig af størrelsen på kartoflen.
SYLTEDE RØDLØG 2/3 af rødløget skæres i skiver og fyldes i et passende glas. Ca. to dl eddike koges op og hældes over løgene så de dækkes. Tilføj evt. peberkorn og laurbærblade for ekstra smag. Stil på køl i ca. en time brug. Kan med fordel laves på forhånd.
RISTEDE LØG Et løg skæres i skiver og vendes i en blanding af mel og peber. Friteres på en pande med varm olie til de er godt brunede. Overskydende olie absorberes på et stykke køkkenrulle.
CONFITEREDE HVIDLØG Den ønskede mængde hvidløg pilles og hældes i et glas der kan gå i ovnen. Hæld olie over så hvidløgene er dækket. Giv dem ca. halvanden time i ovnen på 150 grader. Omrør et par gange undervejs.
DRESSING Det resterende rødløg og et skalotteløg hakkes fint og blandes med fire spsk. creme fraiche. Smages til med salt og peber.
Anretning:
Kartoflen skæres op og en håndfuld confiterede hvidløg lægges nederst. Herpå lægges et par spsk. dressing og toppes med syltede rødløg, ristede løg og purløg.
De frække historier fra Ugens Rapport har enorm succes igennem Søren Rasteds podcast, Den Grå Side, der i øjeblikket tager rundt omkring på scenerne i Danmark. Denne Boomer Humor Tour er 7. gang Rasted er rundt i hele kongeriget.
Den grå sides livekoncept er, ligesom den populære podcast-serie af samme navn, oplæsning af gamle erotiske noveller, eller indlæg om man vil, fra nogle af de gamle Ugens Rapport-blade. Ugens Rapport kan jeg huske helt tilbage fra min barndom i 1970’erne. Fy føj, hvor vi syntes, at det var det mest ulækre og sjofle blad man kunne finde. Dengang fandtes porno faktisk også i børnehøjde, som Linje 3 så fint fortæller i et af deres shows. Efter min mening var det måske også en tand for tilgængeligt for børn og unge dengang – men det er en anden historie.
På scenen i Aalborg lagde værten Søren Rasted ud med en opvarmning i form af en fællessang. Sangen gik på melodien ”Jeg plukker fløjlsgræs” og I får her lidt af sangen:
Velkommen piger – velkommen drenge LGBT plus – og intet køn Vi favner alle – og glemmer ingen Men Gud må bede – sin sidste bøn
For det bliver klamt, sygt – og under lavmål Liderligt dumt – og lidt psykisk hårdt Men spænd nu selen – lad dig forføre Af boomer humor – fra fars Rapport
+ 4 vers mere i samme stil.
Så er man jo ligesom i gang!
Efterfølgende blev aftenens gæster, eller panel om man vil, præsenteret. Alle tre gæster er kendte standup’ere, nemlig Tobias Dybvad, Lars Hjortshøj og Christian Geo Heltboe, bedst kendt som Geo.
Tobias Dybvad og Lars Hjortshøj har allerede været med som gæster tidligere, men Geo, som er opvokset i Aalborgforstaden Gug var debutant.
Geo skulle lægge ud og fik til opgave at læse højt for salen – der blev kommenteret godt undervejs fra både Tobias og Lars, hvilket gjorde fortællingen ret morsom i stedet for sjofel – hele salen morede sig over de undrende kommentarer på hvor vidt de forskellige sjofle scener kunne være sande eller opdigtede. Tobias skulle på som oplæser nr. 2 og det var et indlæg omkring ”Grimme kællinger”. Søren Rasted beklagede på forhånd omkring den bodyshaming, der ville finde sted i oplæsningen. Her spillede Lars Hjortshøj en dejlig dame, mens Geo vandrede stolt rundt på scenen med en dildo hængende i buksen.
Komik på højeste plan
Anden halvleg startede med Lars Hjortshøjs oplæsning, der omhandlede en mands manglende potens og hvordan et besøg af en blikkenslager kunne sætte gang i sexlivet. Til fortællingen fremførte Tobias Dybvad og Geo et udmærket skuespil. Flere gange kom jeg til at tænke på det gamle DR1 koncept ”Hatten rundt” fra 1997. Det var improvisationsteater med komik på højeste plan.
Endelig kom vi til aftenens special guest og det var ingen ringere end TV-vært, skuespiller og filminstruktør Jarl Friis-Mikkelsen. Jarl er en gennemmorsom gut på 72 år, der fra start var ”på”. Han fortalte kort om filmen ”Op på fars hat” og rollen som Carlo – vi husker vel alle ”Yes, det er far” og sætningen ”Cut, Elly”. Hans stemme som Carlo er virkelig morsom, og da han halvvejs gennem sin oplæsning blev bedt om at læse det sidste af fortællingen op med Carlos stemme gik salen amok og der blev virkelig hulket af grin. Det var absolut aftenens højdepunkt.
Det var første gang jeg skulle opleve ”Den grå side” live og jeg var opsat på at få en aften, hvor jeg skulle sidde og være rød i hovedet af flovhed over sjofel snak. Men så galt var det slet slet ikke. I forhold til hvad tidens standup’ere byder på af fortællinger og “beskidte” ord var det her intet.
Det her koncept er virkelig sjovt og specielt fordi det for det mest var nogle virkelig gamle historier, der blev læst op. Sproget var anderledes i 70’erne og 80’erne og det syntes publikum var temmelig morsomt.
BOOMER HUMOR TOUR 2024
Aalborg Kongres og Kultur Center, fredag 12. april kl. 20.00
Vært: Søren Rasted
Aftenens gæster: Lars Hjortshøj, Geo og Tobias Dybvad
Special guest: Jarl Friis Mikkelsen (+ Carlo fra filmen ”Op på fars hat” fra 1985)
Der er i den grad lagt op til store liveoplevelser, når Andreas Odbjerg, Thor Farlov, PRISMA, URO, Kalaset, Martin Kanstrup, Magtens Korridorer, Mumle og Lydmor indtager scenerne til årets festival i Skalskoven.
Andreas Odbjerg
Der kan efterhånden ikke herske nogen tvivl om, at Andreas Odbjerg, som lørdag d. 6. juli spiller Nibe er en af landets absolut største popmusikere.
Sange som ’føler mig selv 100’, ’i morgen er der også en dag’, ’hvad skal verden med sådan en som mig’, ’smugryger’, ’hjem fra fabrikken’, ’STOR MAND’ med Tobias Rahim og ’Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig’ med Ida Laurberg har siden 2019 været vidnesbyrd om, at de ord og melodier som Andreas Odbjerg nedfælder, ender på hitlisterne, på dansegulvene, i radioen, på festivalscenerne og over anlægget i parken på en solskinsdag med vennerne.
Magtens Korridorer
Hvis Magtens Korridorer ikke fandtes, måtte vi opfinde dem. Men de findes – mere end nogensinde!
Med deres dansksprogede potente rock, ligefremme attituder og samlende hits, og en fandenivoldsk og progressiv energi, er Magtens Korridorer et unikt liveband, der sætter liv i barrikaderne, inviterer alle til stemningsfuld fest og giver frirum fra trivialiteterne.
Efter et Nibe-år i 2023 uden Magtens Korridorer, så er de danske rockhelte heldigvis atter klar til endnu en gang ’picnic´ i Skalskoven.
Thor Farlov
Thor Farlov overraskede alle da han i slutningen af 2020, solodebuterede med surprise-albummet, ’Nye Minder’. Med funklende anmelderstjerner fra Soundvenue, GAFFA og Politiken, cementerede det tidligere Citybois-medlem sine tårnhøje ambitioner som sangskriver og artist på egen hånd.
Med de disco-house inspirerede singler, ’Solen Op’ og ’Italien’, blændede Thor Farlov i 2023 op for en ny lyd ovenpå 2022-udgivelser som hitsinglerne ’Kompromis’ og ’Ovenpå’, og ikke mindst det anmelderroste debut-album, ’Nye Minder’.
PRISMA
Den danske duo PRISMA, bestående af søstrene Sirid og Frida Møl Kristensen, har siden 2021 taget dansk musik med storm med rockskæringer som ’I Never Wanted To Meet You’ og ’Bangs’ samt deres EP ’Inside Out’. Det har ført til imponerende shows i både ind- og udland.
PRISMA har ikke kun imponeret nationalt, men har også erobret internationale scener, hvor de blandt andet har kunne opleves på toneangivende internationale festivaler som WayOutWest og Dockville.
2024 tegner derfor til at blive endnu et spirende år for PRISMA, et årsom bringer dem tilbage til Nibe.
URO
De seneste år har URO formået at bryde igennem med sin ærlige og sjælfulde urbane popmusik, der fortæller hjerteskærende sande historier fra hans fortid, men som også kigger ud mod en lys fremtid. Især de reflekterende og raffinerede tekster gør URO til noget helt særligt.
URO kickstartede sin karriere tilbage i 2020 med EP’en ’I storslået kinddans, med livet som indsats’, hvor man bl.a. kan finde hitsinglen ’Når Jeg Blir Til Jord’. Sidstnævnte sang blev P3’s Uundgåelige i 2020 og har over 4 millioner streams og er siden efterfulgt af bl.a. ’Føles Godt’, baskeren med Mekdes.
Kalaset
Støvet har nærmest lige lagt sig, efter Kalaset spillede deres sidste koncert som punktum for deres imponerende 2023, der også bød på bandets anden P3’s Uundgåelige med storhittet ’Tag Mig Som Jeg Er’. Og for kort tid siden har Kalaset også modtaget Gaffa-prisen 2024 for Årets Nye Danske Navn.
Kalaset emmer af ung energi og kraft, som udspilles i en skarp vokal og et fængende band. Med catchy melodier og tempofyldte numre inddrages tilskuerne i Kalasets musikalske univers. No doubt about it – Kalaset tilhører den stensikre succesfulde fremtid på den danske musikscene.
Martin Kanstrup
Martin Kanstrup begyndte for få år siden at uploade små videoer på sin Facebook og har på kort tid fået mere end 30.000 følgere på sin side. Telefonen begyndte at ringe med forespørgsler, og Martin Kanstrup har i 2022 solgt over 4.500 billetter i kulturhuse, spillesteder og forsamlingshuse med sit show ’Thybo or not Thybo’.
Entertainer, troubadour og spillemand: Flere betegnelser passer på musiker og komiker Martin Kanstrup fra Thy. Vær klar til fællessang, sjove anekdoter og finurlige sange på thybomål, og kom med på en lille rejse i Kanstrups liv med dagligdagens små og store udfordringer.
Mumle
Bag Mumle finder vi Julia Kathrine Hansen. En fremadstormende 19 år gammel Haderslevpige
Mumle bliver inspireret af de mennesker, hun omgås i sin hverdag; de ting der sker for hendes veninder, de ting de taler om i gruppen, den måde de taler med hinanden, men også af tv-serier med sjove stereotyper eller ting hun falder over når hun sidder og stener, kickstarter fantasien og inspirationen hos Mumle.
Glæd dig til at lytte med i hendes univers og oplev sange som ’Det Modsatte’ og ’Moonwalkman’.
Lydmor
Lydmor (aka Jenny Rossander) står aldrig stille i sit musikalske virke og udtryk. Sidst hun var på tour var det i akustiske klæder – og nu vender hun sig atter mod de elektroniske toner i en excentrisk blanding af alt, hvad der udgør Lydmor. Komplet med drama, sårbarhed og fuld smadder på sanseintrykkene.
For andet år i træk laver Lydmor intim hårdtpumpet nattefest på Den Lille Fede.
Plakaten til Nibe 2024 indeholder derudover pt. disse artister:
The Chainsmokers (US), James Blunt (UK), Ronan Keating (IRL), Ukendt Kunstner, Rasmus Seebach, Suspekt, Benjamin Hav & Familien, D-A-D, Martin Jensen, Artigeardit x Lamin, Tim Christensen, Jonah Blacksmith, Infernal, Ude Af Kontrol, KrebsFalch, Gobs, Benny Jamz, Guldimund, Saint Clara, Malte Ebert, Zar Paulo, Pil, Angående Mig og Pauline.
Festivalbilletterne til alle dage, fredag og lørdag er allerede væk, men man har stadig chancen for at købe dagsbilletter til onsdag og torsdag.
Da Counter-Strike blev lanceret, var professionel esport stadig et fremmedord, og computerspil var mest noget, man gjorde for sjov på teenageværelset og i klubben efter skole. Siden da er Counter-Strike blevet en millionindustri med professionelle spillere og turneringer, der trækker tusindvis af seere fra hele verden. Dertil følger præmiesummer og lønninger, som kunne gøre selv en professionel golfspiller en smule misundelig.
Jacob Winneche er tidligere professionel e-sportsudøver og arbejder i dag som blandt andet ekspertkommentator indenfor Counter-Strike. Det hele startede i de tidlige teenageår, hvor han blev introduceret for Counter-Strike af sin fætter.
Blandt verdens bedste
Jacob blev hurtigt så bidt af spillet, at andre interesser, som fodbold og håndbold, blev droppet, så han kunne bruge tiden på at blive så god som muligt til det populære skydespil.
Han blev mildt sagt mere end bare god, og da professionel Counter-Strike var i hastig vækst, tog han springet og flyttede til Los Angeles lige efter gymnasiet, for at spille sammen med verdens bedste.
– Jeg tog Handelsgymnasiet, HHX, på Turøgade, og da jeg var færdig med det, tog jeg et sabbatår. Men der gik ikke mere end en måned, før jeg fik en fuldtidskontrakt, og så har jeg levet af Counter-Strike lige siden.
I dag lyser Jacob stadig op, når han skal forklare, hvorfor lige præcis Counter-Strike er så fedt.
– Spillet er bygget sådan op, at mens man kan gøre meget som individuel spiller, så er det i bund og grund et holdspil, hvor man er fem spillere, der hele tiden skal være opmærksomme på alt, der sker, bevæge sig rundt og kommunikere. Det er et spil, man aldrig bliver færdig med at lære. Man kan altid blive bedre. Det synes jeg, er fedt. Det er ikke noget, man bliver træt af eller føler, at nu har man gennemført det. Du kan altid blive bedre.
Jacob stoppede som professionel spiller, da han var 21 år, men er blevet i branchen og arbejder nu som ekspertkommentator og streamer.
Pensioneret som 21-årig
Jacob er vokset op syd for Aalborg, og bor i dag i Nørresundby.
– Jeg er vokset op på landet, i noget der hedder Flamsted ved siden af Vårst, Fjellerad og Gunnerup, som er et lille lokalsamfund lidt syd for Aalborg. Vi blev hentet med bus om morgenen klokken halv syv, for at nå i skole til kl. 8. Jeg har boet i Nordjylland hele livet, stort set, på nær et enkelt år, hvor jeg var i USA og boede i Los Angeles i forbindelse med min spilkarriere.
Jacob valgte at stoppe som professionel spiller tidligt, hvor det eneste, han var sikker på, var, at han ikke havde lyst til at spille professionelt mere.
– Jeg stoppede min karriere, mens jeg boede i Los Angeles og spillede for Team Liquid. Så skulle jeg hjem og finde ud af, hvad jeg så ville. Der kom tilbud fra andre hold, men jeg kunne mærke, at det gad jeg ikke. Det havde jeg ikke lyst til.
I tiden som spiller havde Jacob deltaget i flere store turneringer, og nu spurgte nogle af dem, om han havde lyst til at prøve rollen som ekspertkommentator i stedet, hvor han skulle stå i et studie før og efter kampe. Da Jacob ikke havde andet i horisonten, besluttede han, at det ikke kunne skade at prøve det af, og tog derfor imod opgaven.
– Så blev det egentlig sjovere og sjovere, og jeg fik flere og flere tilbud fra større og større turneringer.
Det har nu været Jacobs levevej de sidste 7-8 år, og han er blevet en af verdens førende Counter-Strike-eksperter. Faktisk har han været nomineret som Esports Analyst of the year tre gange til Esport Awards, hvor de bedste indenfor e-sport bliver hædret.
Skyd din modstander og vind
Siden 2012 har udgaven af Counter-Strike heddet Counter-Strike: Global Offensive (CS:GO), men for nylig kom der en større opdatering, så nu hedder det Counter-Strike 2.
– I bund og grund er det jo et skydespil. Simpelt: Skyd din modstander og vind. Så er der en masse lag oven i det.
Der er fem spillere på hvert hold, som kæmper mod hinanden.
– De fem spillere bevæger sig rundt konstant. Jeg kan godt lide at kalde det et live spil skak, hvor du hele tiden skal tage beslutninger. Nærmest hvert andet sekund er der en ny beslutning, du skal tage. Går du rundt om hjørnet her, og hvordan går du rundt om hjørnet? Svinger du fuldstændig ud, eller titter du lige hovedet frem og kigger rundt? Hver spiller skal i løbet af en runde måske træffe 20-40 beslutninger samtidig med, at man kommunikerer det, og hele tiden prøver at være i synergi med sine holdkammerater. Når du kommer op på et højere niveau i Counter-Strike, er det et live spil skak på et ekstremt højt niveau. Det er også der, hvor man kan skille fårene fra bukkene. Mange er dygtige til skyde-delen, men man skal også være en god holdkammerat, være god til at kommunikere og træffe de rigtige beslutninger i pressede situationer. Det er der mange, der ikke kan.
Det største øjeblik
Jacob var med, da Counter-Strike voksede og blev kæmpestort, og husker tydeligt, hvordan det føltes at spille for et publikum.
– Jeg var med fra starten, hvor man fik en t-shirt for at spille. Man tog til lokale events, hvor, hvis man var heldig, der stod 20 mennesker bag en og så med over skulderen, når man spillede. Det var en fed følelse.
Da sporten voksede og Jacob blev bedre, begyndte han at spille i større arenaer.
– Den største oplevelse, jeg har haft, var i New York, hvor jeg spillede for et amerikansk hold, Team Liquid. Der var vi på hjemmebane og spillede kvartfinale. Vi fyldte Barclay Arena op, en kæmpe basket-arena i New York. Der var 10.000 fans, vi var i kvartfinalen, og der stod 14-14 på den afgørende bane. Jeg var alene mod tre spillere i en runde, hvor vi selvfølgelig burde tabe. Men jeg vandt runden, så vi kom foran på 15-14. Man skal bruge 16 runder for at vinde. Da jeg vandt den runde én mod tre til 15- 14, der kiggede jeg op og kunne se 10.000 mennesker, der bare rejste sig op og gik amok. Det er sådan en følelse, der stadigvæk sidder tilbage i kroppen. Den glemmer jeg aldrig. Det er heller ikke noget, man kan få andre steder, det adrenalinsus ved at gøre noget så stort foran så mange mennesker. Det var en fed oplevelse.
Skjuler sig bag skærmen
Bagsiden ved Counter-Strike er de til tider voldsomme reaktioner, der kan følge med. For Jacob er en del af forklaringen, at man kan skjule sig bag skærmen. I fodbold kan fans få afløb for frustrationerne blandt de andre fans på tilskuerrækkerne.
– Når du er på et stadion, står der trods alt folk omkring, som kan se dig, og hvordan du skaber dig. Det får mange mennesker til at holde sig lidt i skindet. Men online kan du gøre lige, hvad du vil. Selvom man kan vænne sig til meget, kan det være hårdt for psyken for dem, der modtager de hårde kommentarer.
– Det er noget, man lærer at deale med og abstrahere fra, men det er aldrig sjovt. Det er klart én af de ting, der kan få en til at overveje, hvorfor gør man det. Hvorfor skal jeg bruge min tid på at deale med sådan noget? Jeg gør jo bare mit arbejde. Det lærer man tidligt. Specielt som spiller. Hvis du taber kampe, hvor du burde vinde, og folk har spillet penge på, at du vandt, så får du mange beskeder fra mange sure drenge, der har tabt nogle penge på fars kreditkort, og skal fortælle, at de har tabt deres penge. Det er en farlig cocktail.
De professionelle spillere bliver udsat for et stort pres, men klubberne gør, hvad de kan, for at passe på dem.
– Klubberne gør meget for at prøve at beskytte spillerne. Der er jo mange 17-18-årige i dag, der spiller på allerhøjeste niveau. Det er klart, at der har du ikke vanvittig meget livserfaring, og du er måske ikke vant til at deale med presset og er ikke vant til at deale med folk, der kalder dig alle mulige ting. Så det er noget, man prøver at beskytte dem fra. Omvendt, så er det også spillere, der er vokset op i det. Hvis du er professionel som 18-årig, spillede du også som 13-årig, og så er du blevet udsat for alle de her grimme ting i løbet af din rejse til det punkt. Så jeg vil sige, at en 18-årig professionel e-sportspiller er på det punkt måske markant mere modnet end en fodboldspiller. Når man for eksempel spiller U16-fodbold, er der ikke så meget opmærksomhed kontra the real deal. Hvorimod en 17-årig Counter-Strike-spiller på højeste niveau bliver bare smidt ind for løverne med det samme.
Hårdt arbejde betyder mest
Jacob er ikke et sekund i tvivl om, hvad der har været vigtigst for hans succes.
– Jeg har altid arbejdet hårdt. Jeg tror ikke, at mit talent har berettiget til at være så god, som jeg var. I min bedste periode var jeg måske en top-15 spiller i verden individuelt. Jeg var virkelig dygtig og kunne gøre forskellen også. Jeg var en af stjernerne på holdet. Men jeg tror aldrig, at jeg har haft talent til at være deroppe. Det har altid været hårdt arbejde. Jeg arbejdede rigtig hårdt, og trænede meget individuelt. Også meget mere end mine modstandere og mine holdkammerater. Det gjorde, at det manglende talent blev opvejet igennem hårdt arbejde. Det kan man komme langt med, også i et spil som Counter-Strike. Så jo, der har været et talent. Men jeg var måske en af dem, der, hvis jeg ikke havde arbejdet hårdt, havde haft en markant mindre rolle på holdet, end jeg havde.
Bag det hårde arbejde lå også en stædighed, som gjorde, at Jacob havde svært ved at slappe af. Specielt, hvis holdet havde tabt.
– Det var en straf nærmest. Hver gang vi tabte kampe, vi ikke skulle tabe, eller vi havde en dårlig kamp, ville jeg straffe mig selv. Så ville jeg træne to timer individuelt efterfølgende. Mange af holdkammeraterne skulle bare væk. Du ved, ind og se fjernsyn, eller lave noget andet. Helt fair! Og det var nok også noget af det, der gjorde, at jeg stoppede så tidligt, som jeg gjorde. Jeg havde kørt mig selv rigtig, rigtig hårdt i den periode, hvor jeg spillede.
In the loop
Jacobs job kræver, at han følger med i det meste. – Jeg ser enormt meget Counter-Strike. Det er en stor del af mit
job. For at forberede mig til turneringer, så kigger jeg jo på hol- dene, og hvem der kommer. Og du ved, jeg kigger på deres tidligere kampe, historikken og sådan nogle ting. Så min forbere- delse til turneringer er ved at være til andre turneringer. Så jeg er hele tiden in the loop.
Jacob spiller og streamer ved siden af, hvilket også er en del af hans arbejde. – Det gør jeg, fordi jeg synes, det er sjovt. Det gør jeg også, fordi jeg tror, det hjælper mit arbejde, at jeg stadigvæk er in touch med spillet. Jeg kan se, når noget sker på serveren, før det egent- lig sker, fordi jeg har været der selv. Det er der nogle af mine kol- leger, der ikke gør. Jeg tror på, at man sagtens kan være dygtig til det, jeg laver, uden at spille spillet. Men jeg tror, man kan være endnu bedre og lige få det ekstra niveau, hvis man også kan det selv.
Hvordan ser arbejdslivet så ud for en tidligere pro CS-spiller?
– Min arbejdsuge er typisk 60, 70, 80 timer. Nogle gange også mere. Så er der ikke tid, lyst eller overskud til noget som helst andet end Counter-Strike. De sidste 7-8 år har jeg haft mellem 160 og 200 rejsedage om året, så det er hver anden dag i princippet, at jeg er væk og ikke hjemme. Fra 21. januar til 1. april har jeg i alt halvanden uge hjemme. Så det kommer meget i perioder og meget i stimer. Der er ekstremt meget arbejde. En normal uge for mig er aldrig normal. Når jeg er hjemme, kan en hjemmeuge se ud på én måde, og når jeg er afsted, så ser en arbejdsuge ud på en anden måde.
Det store drive er et tveægget sværd
Da Counter-Strike kom til at fylde alt, fik det store konsekvenser for Jacob.
– Som ung har jeg altid været meget sporty, og elskede fodbold, håndbold og cykling. Så droppede jeg alt det for at spille computer, fordi det var det, der tog over, og blev en stor, stor gut. Jeg var oppe og veje 130 kilo, da jeg var størst. I den periode har jeg altid fulgt med i cykling og sport og fodbold, og jeg har altid elsket sport. Jeg elsker, elsker, elsker konkurrencedelen i sport. Men jeg var også nået et punkt med 130 kilo, hvor jeg ikke kunne dyrke den selv overhovedet. Jeg kunne ikke engang gå en tur. Det var forfærdeligt. Så tabte jeg mig, og kunne begynde at dyrke sport igen, og det har jeg gjort lige siden. Det er en klassisk livsstilsændring, hvor jeg i dag ikke kunne forestille mig, at jeg ikke dyrker sport fem, seks gange om ugen, hvor jeg blandt andet cykler meget, træner op til en Ironman, tager i fitness og sådan nogle ting. Det er bare en del af mit liv og min hverdag, og en del af det, der gør mig glad. Så det fylder halvdelen. Den ene halvdel er arbejde og e-sport, og den anden halvdel er træning og venner.
Jacob er ikke en, der ikke gør noget som helst halvt.
– Ja, det er nogle gange lidt et problem, kan man sige, griner han.
– Når jeg først sætter mig noget for, så er det all in. Når det ikke er 100% mere, så mister jeg hurtigt interessen. Så gider jeg ikke, og vil hellere finde noget andet, som jeg kan gøre det 100% indenfor. Jeg er meget målrettet, men det kræver også, at jeg bliver stimuleret på en måde, hvor det er noget, der interesserer mig, eller nogle målsætninger at indfri. Det er det fede ved cykling og Ironman, at du altid kan blive 10 sekunder hurtigere. Det gælder også Counter-Strike, at man aldrig bliver færdig med at lære. De ting, hvor der er et mål, og når du når det mål, så kan du ikke rigtig komme videre, det siger mig ingenting. Det skal være noget, der kan holde mig til ilden i lang tid.
Jacob har et liv, hvor arbejdet fylder alt, og sådan bliver det nødt til at være, hvis han skal være med i toppen.
– Arbejdet kommer først og sådan er det i den her karriere. Det sekund jeg begynder at sige nej til turneringer, spørger de en anden, og så er det ham, de spørger hver gang. Man er brandvarm, når man er varm, men så snart man ryger ud i kulden, er man væk. Hvis jeg skal have en karriere, og smede mens jernet er varmt, så bliver arbejdet nødt til at blive prioriteret først nu.
Jacob har efterhånden lært at navigere i et presset arbejdsliv og har et medfødt drive, der gør det svært at slappe af. Han ved dog, at der en hårfin balance.
– Jeg flirter med stress. Det en konstant balance. Hvis stress er her, fortæller Jacob og holder hånden op,
– Så ligger jeg hele tiden og kysser grænsen. Så jo, det er hårdt, og man skal passe på sig selv. Der er mange af mine kollegaer, der har knækket nakken på det. Jeg kan mærke, når jeg kommer derud, hvor det bliver for meget, og så er jeg god til at fjerne noget andet, og lige komme ned i gear.
Samtidig er også det høje gear, der har bragt Jacob til det sted, hvor han er i dag.
– Det er også det, der driver mig, så det er jo et tveægget sværd.
Måske er det derfor, at netop Spanien er Jacobs yndlingsland at rejse i.
– Det er bare lækkert og varmt. Folk tager det stille og roligt, og det er en god kontrast til mit liv. Det er meget stille og roligt i Spanien, og det tager den tid, det tager. ’Mañana mañana’, og hvad de ellers siger. Jeg elsker siesta. Jeg synes, det er et fedt koncept. Det med, at man bare tager fri midt på dagen. De gør alt det, jeg ikke kan finde ud af. Det synes jeg er fedt. De har alt det, jeg ikke har, afslutter Jacob.
Fakta
Navn Jacob ’Pimp’ Winneche Født 31. juli 1995 Opvokset På en landejendom i Flamsted syd for Aalborg Bopæl I Nørresundby Civilstand Single Søskende Storesøster, der er selvstændig korrekturlæser Favorit CS-spiller Dev1ce fra holdet Astralis
På Kathrine Elmers CV står der blandt andet vejr-vært, pilot og psykolog. Det kunne tage pusten fra det de fleste, men Kathrine er ikke god til at sidde stille og har altid været mere handlekraftig end de fleste. For nylig var hun i Løvens Hule på DR med virksomheden PorSenTech.
Da Kathrine Elmer stod på Lindholm Høje som 12-årig, og så et jagerfly lande i horisonten, stod verden stille. Hun fortalte sin mor, at hun ville være pilot. Moderen reagerede, som de fleste andre ville, og tænkte, at i morgen var der nok andre drømme. Men Kathrines skæbne blev beseglet den dag.
Fløj før kørekortet var i hus
Kathrine er vokset op som efternøleren i en børneflok på fire. Familien boede i Lendum, hvor forældrene havde en Dagli‘Brugsen.
– Så jeg er jo opvokset som Brugsens den mindste, smiler Kathrine.
Med på Lindholm Høje var Kathrines storebror, som muligvis også gik med en drøm om at få luft under vingerne. Han startede i hvert fald til svæveflyvning, og efter at have plaget længe, fik Kathrine endelig lov at komme med, da hun blev 14 år. Allerede som 15-årig kunne hun flyve alene i det lille svævefly.
– Der sidder normalvis kun én person deri. Der er jo også en skoleflyver, hvor man kan være to. Men så sidder man i den, og kan søge efter det, der hedder termik. Det er varme luftbobler, der stiger til vejrs, og det er også det, vi ser rovfuglene gøre. Når de kurver rundt, er det fordi, de bruger termik, altså varme luftbobler. Derfor kan man faktisk flyve flere timer i en svæveflyver, fortæller Kathrine.
Da Kathrine fik sit certifikat til svævefly som 16-årig, gik der kun et år, før hun var i gang med næste skridt, nemlig at få et motorflyvercertifikat, som hun faktisk fik før kørekortet.
– Det var meget vigtigt for mig, griner hun.
Kathrine gik målrettet efter en fremtid som pilot.
– Jeg vidste, hvad jeg ville være. Hele vejen igennem. I første omgang undersøgte jeg alle mulige muligheder for at blive civil- og militærpilot. Jeg havde også søgt ind som militærpilot, men fik at vide, at jeg var lige lovlig ung. For jeg var jo ikke engang 18 år. Så sagde de, at jeg skulle søge ind igen nogle år efter. Men det kunne jeg jo ikke vente på, og så startede jeg med en civilpilot-uddannelse i stedet for i Roskilde.
Fik erfaring i Afghanistan og Pakistan
Skolen i Roskilde var en del af SAS på det tidspunkt, så det var forventet, at man fortsatte med at flyve for dem efter, man var færdig med uddannelsen. De mente dog, at Kathrine var en smule for ung til at flyve kommercielt, så hun skulle have noget erfaring først.
– Så fik jeg job ved et firma, som fløj for FN og Røde Kors. Der kom jeg ud på en mission, hvor vi fløj for FN i Afghanistan og Pakistan.
Katrine fløj i regionen fra 1999 til 2000, hvor Taliban regerede i Afghanistan, og Bin Laden og hans soldater befandt sig lige omkring Kandahar-området. Der var både gode og dårlige oplevelser. Kathrine husker blandt andet et indisk fly, der blev kapret af terrorister og placeret i Kandahar. Her skulle hun blandt andet flyve journalister ind, der dækkede forhandlingerne mellem gidseltagerne og myndighederne. Da der blev udvekslet et gidsel i bytte for olie til en motor i flyveren, der giver strøm, når man er på jorden, var det Kathrines opgave at flyve gidslet ud af Afghanistan.
– Det var en ret vild oplevelse. Vi fik en diabetiker med tilbage, som var i chok, så vi fik ham ud af Afghanistan. Det var jo i 1999, før 11. september, hvor terroristerne fik 24 timer til at forlade Afghanistan. De fik ikke de penge ud af det, som de gerne ville. De ville have nogle terrorister løsladt oppe fra Kashmir-området, og det fik de så. Bin Ladens lejre var også lige i nærområdet, og det viste sig faktisk, at én af dem, som de fik løsladt, var bror til en af dem, der fløj ind i tårnene. Så det, der er lidt interessant, det var jo, om det her var en testflyvning. Altså, i forhold til, hvordan passagerne ville reagere, fortæller Kathrine.
Stærkt sikkerhedsnet
Kathrine var 22 år, da hun tog afsted, og fik nogle store oplevelser med sig hjem. På trods af sin unge alder, var hun ikke bange for særlig meget og sprang hellere end gerne ud i nye eventyr.
– Jeg tror, det bunder i, at jeg har et ret godt sikkerhedsnetværk i forhold til, at mine forældre og familie altid har støttet mig. Jeg tror, at når man føler sig så sikker i alt, hvad man gør, så ved man også altid, hvor man skal søge hjælp, hvis noget går galt. Det gør, at man tør hoppe ud i rigtig mange ting, fordi man er helt sikker på, at man bliver samlet op, hvis der skulle ske noget. Så jeg har nogle fantastiske forældre, som har støttet mig hele mit liv.
På trods af, at hendes forældrene måske kunne være nervøse på hendes vegne, så havde de ingen intentioner om at stå i vejen for Kathrines drømme.
– De ved, at de nok ikke kunne stoppe mig. Altså, de har da haft deres bekymringer. Min mor har tænkt sine tanker, hvor min far har kommet med sådan en god kommentar, at ’Det er godt nok mange år, du kan bekymre dig, så.’ Han syntes lige så godt, at min mor kunne give slip på det, for ellers er det mange år at bekymre sig.
Et anderledes studiejob
Mens Kathrine var afsted mødte hun flere FN-observatører, der havde haft nogle meget voldsomme oplevelser. Som pilot var Kathrine ikke det samme sted så længe af gangen, og hun oplevede flere gange, hvordan det hjalp FN-observatørerne, at de kunne fortælle, hvad de havde set til en fremmed.
– Det gav noget. Og den effekt og det at kunne hjælpe på den måde, syntes jeg, gav rigtig god mening. Derfor meldte jeg mig som frivillig offerrådgiver ved Dansk Røde Kors, da jeg kom hjem.
Kathrine blev mere og mere interesseret i psykologi, men syntes, at hun manglede noget teoretisk viden. Derfor endte hun med at søge ind på Københavns Universitet. Efter at have fløjet for Cimber Air og Sterling, fik hun job hos et selskab, hvor hun fik en næsten fast rute til New York hver weekend, så ugedagene var frie til at studere.
– Så jeg havde et fint fritidsjob. Lidt ligesom at stå på en café, men bare at flyve flyvemaskine. Jeg var ikke særlig social, fordi jeg studerede og læste, og når de andre gik ud og spiste, så var jeg jo den kedelige, som gik på værelset. Det var meget det, jeg viede mit liv til i rigtig mange år.
Da Kathrine var færdig på universitet og fik sin autorisation som psykolog i 2010, fortsatte hun som pilot, og arbejdede derudover for SOS International med krisehåndtering og krisesamtaler.
– Når man har en rejseforsikring, og man oplever noget svært i udlandet, så kan man jo få en krisepsykolog i røret, som man kan få talt med.
Hårde historier gav eftertanke
Der var mange forskellige opgaver i Kathrines nye job. Blandt andet efter terroraktionen i Nice, hvor hun var med til at bygge et krisecenter op.
– Jeg oplevede rigtig mange forskellige episoder med mennesker i krise. Der var nogle, der blev gasset i en autocamper og mistede alle deres ejendele. Piger, der blev drugged, og folk, der faldt i søvn ved et stearinlys og vågnede op i flammer. Der var selvfølgelig også trafikuheld og overfald. Jeg fik en masse erfaring og begyndte at reflektere rigtig meget over det, vi er udsat for. Sammen med pilotfaget er også meget safety awareness hele tiden.
Da Kathrine var på vej hjem efter at have trænet brandøvelser i simulator, sad hun ved siden af en blind mand i Kastrup Lufthavn.
– Han fortalte mig om alle de her rejser, og alt det hans telefon kunne hjælpe ham med. Det eneste, jeg tænkte på, var, tænk, hvis han havde en brandalarm i sin mobiltelefon. Så ville han jo også være sikker på den måde.
Det blev startskuddet til en idé. Ikke længe efter skulle Kathrine hjælpe et par, der havde haft en voldsom oplevelse.
– Kort tid efter har jeg så det her par, der ikke når ind på en campingplads i Frankrig, men må overnatte på en rasteplads i stedet for, hvor de bliver gasset af bedøvelsesgasser og frarøvet af alle deres ejendele. Kvinden forklarer meget levende, hvordan oplevelsen har været, og igen tænker jeg, at hvis deres mobiltelefon kunne have advaret dem, så var det aldrig sket.
Kathrine undersøgte mulighederne for at gøre idéen til virkelighed, men teknikken var der ikke endnu, så idéen blev lagt i skuffen.
En ny begyndelse
I 2020 ramte corona, hvor Kathrine, ligesom de fleste andre piloter, mistede jobbet hos Norwegian, hvor hun havde været i fem år.
– Vi vidste ikke, hvornår vi kom ud og flyve igen. På det tidspunkt var vi jo heller ikke sikre på, at vi kunne give hinanden en krammer.
På grund af de usikre fremtidsudsigter forlod Kathrine flybranchen efter 21 år som professionel pilot, men holder dog stadig alle sine certifikater gyldige. Derefter fik hun job hos et livsforsikringsselskab, og startede på en EMBA på CBS.
– Så var det, at jeg sad sammen med de her innovative typer, og blev inspireret af deres energi. Jeg syntes også, at jeg var havnet i forsikringsselskabet uden, at det havde været et rigtigt valg for mig. Og det er jeg nok ikke så god til, fortæller Kathrine.
Hun begyndte igen at overveje idéen om en sensor, der kunne sidde i et mobilcover og advare om for eksempel uønskede stoffer i drinken eller farlig røg. Denne gang kom idéen ikke tilbage i skuffen, for Kathrine søgte patent og sagde op i forsikringsselskabet.
Hun ville selv kunne styre sin tid, og søgte derfor om lov til at oprette psykologpraksis i Brovst, hvorefter hun flyttede fra København til Blokhus. Huset i Blokhus havde Kathrine allerede for at have en base, der var tæt på forældrene, mens hun stadig boede i København.
Et naturligt valg
Tiden på landjorden medførte endnu en ændring, som forøgede lysten til at komme tilbage til hjemstavnen.
– I 2021 blev jeg gravid. Lige pludselig kunne det jo godt lade sig gøre, fordi man står på jorden og ikke har jetlag og kosmisk stråling og hvad nu end der foregår oppe i luften. Så fik jeg jo den sødeste lille dreng. Det ændrer også hele perspektivet. Det gør, at jeg ikke har lyst til at være væk 20 dage om måneden. Jeg vil gerne have en dagligdag, hvor jeg er sammen med min søn. Så det bliver jo et naturligt valg.
Kathrine har haft stor glæde af forældrene, der også bor i Blokhus og tager stor del i hende og sønnens hverdag.
– De har været helt fantastiske. De har passet ham til nu, hvor han er startet i børnehave, så han har ikke engang gået i vuggestue. Min mor bliver 80 i år, og min far er 84. Min mor kravler på gulvet og leger hest med ham.
Blev frustreret af symptombehandling
Kathrines bror bor også i Nordjylland, mens en af søstrene bor i Nordsjælland. Kathrines anden søster døde af en hjernetumor i 2013, og ligger begravet på kirkegården i Hune. Kathrine møder mange i krise igennem sit arbejde, men har heller ikke selv været forskånet.
– Det er 11 år, siden vi mistede hende. Somme tider føles det som i går, og somme tider føles det som 20 år siden. Tid er en mærkelig størrelse. Men når man sidder som psykolog, ved man også, at der er ikke nogen familier, der bliver skånet. Man kan jo godt føle, at hvorfor er det altid min familie? Man har det lidt som om, at det kun går ud over en selv. Men det er jo ikke tilfældet. Vi er mange, der lider både sorg og kriser i livet, og jeg er selvfølgelig heller ikke forskånet.
Arbejdet som psykolog betyder meget for Kathrine, så selvom hendes virksomhed nu har fået ekstra meget vind under sejlene på grund af Løvens Hule, så kommer hun ikke til at lukke sin psykologpraksis i Brovst.
– Mange vil jo have, at man er fuld tid hele tiden. At du dedikerer dig til, at du laver ikke andre ting ved siden af. Det, der var vigtigt for mig, det er, at jeg har et etisk ansvar for alle de klienter, jeg har startet op. Jeg kan ikke bare stoppe med dem i morgen. Det kommer jeg ikke til. Er du ikke klar over, hvor mange mennesker, jeg så skal brænde af? Det er jo ikke etisk ansvarligt overhovedet. Derfor fik jeg jo også det med, at der ikke er nogen, der skal fortælle mig, hvad jeg må røre ved og ikke røre ved i min virksomhed. Sådan noget er vigtigt for mig, at man er ordentlig hele vejen rundt. Så min virksomhed er vigtig. Det er helt sikkert. Og jeg giver alt, hvad jeg overhovedet kan. Men jeg har altså stadigvæk min psykologpraksis ude i Brovst. Selvfølgelig kan jeg ikke sige, hvad der sker om 5 år. Men det er da i hvert fald ikke noget, jeg stopper med i morgen.
For Kathrine er det vigtigere, at hendes produkt bliver udbredt, end at hun selv sidder i spidsen for virksomheden.
– Når du sidder som psykolog, laver du meget symptombehandling, men løser ikke problemet. Det er jo lidt det med alle de krisesamtaler, jeg har været vidne til. Jeg laver symptombehandling, når skaden er sket. Men vi manglede noget til at løse problemet.
Kathrine ville lave et produkt, der kunne advare ved gasoverfald, hvis man falder i søvn ved siden af stearinlys, eller hvis der er puttet stoffer i ens drink.
– Hvis vi bare kan afhjælpe en smule derude, så synes jeg, vi er godt på vej. Lige nu er der ikke noget alternativ.
Vejrvært ved et tilfælde
Da Kathrine kom hjem fra FN-opgaven i Afghanistan og Pakistan 2000, fik hun arbejde for flyselskabet Cimber, og flyttede til Sønderborg. Efter 11. september i 2001 blev der sat en dæmper på flytrafikken.
– I den periode fulgte jeg med i vejret, for det gør man som pilot. Man synes faktisk, at vejret er ret interessant, med isobar, trykkurver, og alt det her. Jeg synes, det er fantastisk. Da jeg gik på pilotskole, havde jeg Jesper Theilgaard som underviser. Så jeg vidste, at på DR var Jesper Theilgaard, og han var jo meteorolog, men jeg kunne ikke lige forstå, hvad Peter Tanev, Charlotte Autzen og de værter, der var på TV2-vejret, havde af baggrund.
Kathrine lod det ikke blive ved tanken særlig længe og ringede derfor til TV2 for at få svar.
– Så ringer jeg derind, og får at vide af, hvad jeg tror er, den fine receptionist, ’jamen, vi har altså ikke behov for nogen lige nu.’ ’Nej, det er ikke det, jeg spørger om,’ siger jeg så. Så kommer jeg en lille smule op og diskutere med hende, fordi hun bare afviser mig. Og jeg er bare super nørdet lige med det på det tidspunkt. Jeg synes, det var superinteressant at få at vide, hvad de krævede af deres værter. Hvad var det, deres formidlingsgrundlag var, når de står og fortæller mig om vejret. Til sidst siger hun så, ’jamen, hvorfor er du så interesseret i vejret?’ Så siger jeg, ’jamen, jeg er pilot, og jeg synes bare, det er meget interessant,’ fortæller Kathrine.
– Hver eneste gang du er ude at flyve, så læser du jo vejret, og hvilket tryk du har, og fortæller noget omkring det vejr, der kommer ind, og temperaturerne, og over vand og land og alt det her, ikke? Altså, fænomenerne. Så selvfølgelig er det bare en meget, meget stor del af vores liv.
Receptionisten var i virkeligheden chef for vejrafdelingen, og tilbød Kathrine at komme ind og følge Peter Tanev en dag.
– Da jeg kom ud og fik den her rundvisning, blev jeg præsenteret som Kathrine, der søgte job på vejret, og så sagde jeg ikke noget. Altså, den kommunikation gik stadigvæk galt. Til sidst, da vi var færdige, så sagde Charlotte, som chefen hed ’Igen, vi har ikke behov for nogen lige nu, men det kunne måske være en deltidsdeling i forhold til det, at du er pilot.’ Jeg svarede, at det kunne godt tænkes. Jeg var kun deltid som pilot, fordi der var krise efter 11. september. Så blev jeg ringet op, der var casting, og så kom jeg ind, og fik jobbet.
Kathrine var på TV2-vejret i et par år, og derefter 3 år på TV Danmark. Da de stoppede med at lave vejrudsendelser, stoppede Kathrine sin TV-karriere og begyndte på psykologi-studiet i stedet. I dag er hun glad for erfaringen, hun fik med sig.
– Jeg har aldrig drømt om at stå på TV. Jeg har aldrig haft de tanker, eller ambitioner, eller noget som helst, og det var 100 procent tilfældigt. I dag er jeg jo glad for det. Det hjalp mig måske også en lille smule, når man går ind i Løvens Hule. Så man måske ikke bliver helt så overvældet, at man stadigvæk kan tænke, når man står i sådan en presset situation, afslutter Kathrine.
Fakta
Navn Kathrine Elmer Født 13. december 1976 Opvokset Lendum Bor i Blokhus Familie Alenemor til en søn på 3 år job Ejer af virksomheden PorSenTech og praktiserende psykolog i Brovst
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.
En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.
Hjemmesidens brug af cookies
Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvender vi cookies som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.
Hvor længe bliver cookies gemt?
Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet. Alle vores cookies' levetid fremgår i vores cookiepolitik.
Sådan afviser eller sletter du cookies
Du kan altid afvise alle -/tredjepartscookies fuldstændig ved at ændre indstillingerne i din browser på din computer, tablet eller telefon. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du afviser alle -/tredjepartscookies, vil der være funktioner og services, du ikke kan anvende på hjemmesiden (fordi disse er afhængige af cookies). Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.
Hvordan sletter man cookies?
Cookies du tidligere har accepteret, kan sagtens slettes. Hvordan du sletter disse afhænger af den browser du bruger (Chrome, Firefox, Safari etc.) og på hvilken enhed (mobil, tablet, pc, mac). Det er typisk under Indstillinger - Sikkerhed og Privatliv, men kan variere fra browser til browser. Hvilken enhed/browser bruger du - klik på det relevante link:
Du ændrer dit samtykke ved enten at slette cookies fra browseren eller ved at ændre dit oprindelige valg i menuerne til venstre.
Nødvendige cookies
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden.
Tredjepartscookies
Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, herunder hvor ofte du besøger siden, og hvilke sider du kigger på. Det gør vi for at kunne optimere design, brugervenlighed og styrke effektiviteten af hjemmesiden. Derudover bruger vi oplysningerne til at give dig personaliseret indhold og udarbejde markedsanalyser.
Vis detaljer
Navn
Service
Formål
Udløb
_ga
Google Analytics
Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet til analyse og rapporteringsformål.