Tag: featured

Kærligheden til blomster

Skrevet af Christina d. 22. april 2025. Uploaded i Forsidehistorier, Kultur, Kunst.

Thilde Maria Haukohl Kristensens forbindelse til blomster blev skabt allerede, da hun blev født. Hendes bedstemor havde bundet en mor og barn-buket med vel duftende roser, og det blev en poetisk start på et liv fyldt med blomster.

Thilde Maria Haukohl Kristensen er måske bedre kendt under kunstnernavnet Poppykalas. Siden hun begyndte som blomsterkunstner for omkring 10 år siden, har Thilde blandt andet samarbejdet med kæmpestore brands, udgivet en bog, begyndt at male og en hel masse andet. Fælles for det hele er kærligheden til blomsterne.

Gården i Faddersbøl

Thilde er vokset op i Skive, men hendes far boede i Thy, hvor hendes bedstemor var med til at ligge grundstenen for en livslang fascination og kærlighed til blomster.

– Der har altid været blomster i mit liv. Da jeg blev født, lavede min bedstemor en mor-datter-buket med nogle af de roser, der dufter.

Bedsteforældrene boede på en gård i Faddersbøl, og her brugte Thilde mange timer, når hun var hos sin far.

– Min mor og far blev skilt, da jeg var helt lille. Når jeg var sammen med min far, var jeg meget hos min bedstemor og bedstefar. Hun elskede blomster og arrangerede dem på alle mulige vanvittige måder. Der var ikke nogen regler for det. Det kunne en være direkte på jorden, eller hun kunne lave en væg fyldt med collage af rosenudklip fra magasiner. Jeg var jo lille, så jeg synes bare, at alt var stort og spændende. Hun malede på alt, for eksempel puder. Hun var ikke en klassisk gårdmandskone, men meget sprudlende og kunstneragtig, husker Thilde.

Der var ingen snærende rammer for kreativiteten på gården i Faddersbøl.

– Der var ingen regler. Sådan Pippi Langstrømpe-agtigt. Det var virkeligt skønt. Det er der, hvor hun har givet hendes kærlighed til blomster videre til mig. Hun har fortalt mig om dem – hvad de kunne, hvordan man kunne sætte dem sammen og sådan noget.

Fra kulturformidler til kunstner

Thilde fortæller, at det specielt var hendes far og bedstemor, det blev indgangen til det kunstnerliv, hun lever i dag. Inden Poppykalas så dagens lys, var Thilde først forbi et helt almindeligt arbejdsliv.

– Som man jo gør her i livet, har jeg taget alle mulige andre runder omkring forskellige uddannelser og arbejdspladser. Jeg skulle en tur omkring universitetet og har en bachelor i dramaturgi, som er teatervidenskab. Så har jeg en kandidat i moderne kultur og kulturformidling, som er formidling af de æstetiske fag, der jo faktisk også er billedkunst, musik og litteratur. På den måde er der jo ikke noget, der er spildt, kan man sige, smiler Thilde.

Efter universitetet arbejdede Thilde blandt andet på Betty Nansen Teatret i København, hvor hun var ansvarlig for kommunikationen.

Anker i Thy

For 11 år siden mistede Thilde sin far, som hun kalder sit anker i Thy. Inden begravelsen lavede Thilde kistedekorationen med sin faster, og det blev et skelsættende øjeblik.

– Det var en meget vild oplevelse. For det første fordi, han døde pludseligt, så vi var i dyb sorg. Blomster er et meget emotionelt medie, og vi har allesammen blomster, der betyder noget for os i forhold til forskellige begivenheder i vores liv. Min far har altid været solsikker for mig.

For Thilde er solsikken både stærk og lidt jantelovsagtig.

– Jeg synes, den er meget livsbekræftende, det der med, at den vender sig mod solen. Og den er jo bare en kæmpe fuckfinger til janteloven, fordi den kan blive fire meter høj. Det er jo ikke en klassisk blomst. Den er meget legende.

Sammen med fasteren tog Thilde først på det lokale grønttorv i Thisted, hvor hun kunne mærke, at solsikken var det helt rigtige valg. Derefter tog de ind i kirken aftenen før for at dekorere kisten.

– Det var et ritual, som faktisk er ret fint. Det er noget, man har gjort altid, fra vi havde blomsterbutikker. Der gik man jo bare ud og plukkede nogle flotte blomster og tænkte, at denne person skal have en smuk afsked, så vi skaber en ramme, som gør det lidt nemmere at komme igennem. Der fandt jeg ud af, hvor emotionelt et medie blomster er.

Gennem denne oplevelse fandt Thilde tilbage til behovet for den kreativitet, der var begyndt i hendes barndom hos bedstemoren i Faddersbøl.

– Så blev jeg faktisk gravid med Sonja, min ældste datter, en måned efter, at min far døde. Allerede der kunne jeg godt mærke, at nu skulle jeg i gang med noget andet, noget mere kreativt.

Da Thilde blev gravid igen med Iris, hendes anden datter, blev det også starten på et nyt arbejdsliv med blomster som omdrejningspunkt.

Starten på Poppykalas

Thildes kunstnernavn har hun selv fundet på.

– Der er ikke nogen forkert eller rigtig måde at sige det på, fordi det er et navn, jeg selv har sat sammen af to ord. ’Poppy’ betyder valmue på engelsk, og det er faktisk igen tilbage til min bedstemor, fordi det var hendes yndlingsblomst. På hendes gård havde hun fået plantet de meget bastante staudevalmuer, som har nogle store hoveder. Hun sagde, det var ligesom svajende balkjoler, der stod der i vinden. Så valmuen har altid været min bedstemor. ’Kalas’ er svensk og betyder fejring. Man bruger jo blomster til at fejre alle de forskellige stadier i vores liv, og til at skabe rammen, når vi engang skal herfra. Så derfor er det valmuefest – Poppykalas.

En af de første opgaver efter Thildes karriereskift kom igennem den københavnske interiørbutik Palermo Hollywood, der spurgte, om hun ikke ville lave nogle buketter til dem. Det ville hun gerne, og besøgte derfor Grønttorvet i København for første gang for at købe blomster.

– Jeg endte med at bryde sammen bagefter, fordi jeg blev så overvældet af al den der skønhed, der var derude. Der var så mange muligheder. Min mand og jeg havde lavet et budget, og det havde jeg jo bare overskrevet gange hundrede.

Selvom den nye karriere kunne være en smule overvældende i begyndelsen, hvor Thilde arbejdede på altanen i familiens lejlighed på Vesterbro, så havde fødslen af de to døtre tændt noget i hende, som ikke kunne stoppes.

– Med mit moderskab har jeg fået en meget stærk skabertrang, som jeg ikke har kunne lægge låg på. Der var ligesom noget, der skulle ud. Det var min fars død og så den fødsel. Liv og død.

Succesen kom hurtigt

Thilde startede med at lave buketter uden så meget pyntegrønt.

– Jeg tog det grønne af og lavede nogle forskellige niveauer, så det ikke var en fladmast barokbuket. Jeg gav det mit eget liv, og det fik jeg ret umiddelbar positiv respons på.

Næste opgave var en vintagebutik, der solgte en del designertøj. Her lavede Thilde en aftale med ejeren om et blomster-abonnement, så han fik en ny buket hver uge. Butikken blev besøgt af mange stylister fra for eksempel Ganni og Stine Goya, som fik øjnene op for Thildes talent for blomster. Derudover var Poppykalas også begyndt at blive populær på instagram, så Thilde fik nu henvendelser fra virksomheder som Normann Copenhagen, der gerne ville samarbejde med hende.

– Det gik meget stærkt, og det var fra ingenting til bare… Det var meget overvældende. Jeg havde jo valgt at arbejde med blomster, fordi jeg gerne ville en anden livsstil. Jeg ville gerne have det lidt mere afslappende, så jeg kunne være sammen med min familie. Det gik lidt anderledes, smiler Thilde.

Hun fik derfor hjælp af sin faster og fik ansatte nogle assistenter, så det hele kunne hænge sammen. Derefter voksede det støt i nogle år, hvor Thilde blandt andet har arbejdet med Gucci og Louis Vuitton. Tilstedeværelsen på instagram havde stor betydning for Poppykalas’ succes.

– Man kan sige meget om det her med Instagram og sociale medier, og at vi jo er lidt for afhængige af det. Men det skaber jo også nogle muligheder og åbner nogle døre, som måske ikke havde været der for nogle år tilbage.

Tilbage til Thy

Under corona købte Thilde og hendes mand en gård på Møn, hvor de fik hjælp af en bondemand til plante blomster på 6.000 kvadratmeter mark, der kan ses i bogen ’Poppykalas og de magiske blomster’, som udkom i 2023.

Det var også under nedlukningen, at Thilde begyndte at male. I dag er maleriet en stor del af hendes virke som kunstner, hvor hun er blevet repræsenteret af det aalborgensiske Galerie Wolfsen i de sidste par år.

– Corona er lidt et vendepunkt i mit liv, men det er det nok for mange. Til det bedre, for mit vedkommende.

Thilde og hendes mand havde længe flirtet med tanken om at flytte ud af byen, så flere af deres bekendte spurgte, hvorfor de ikke bare flyttede til Møn. Men Thildes hjemstavn kaldte på hende.

– Jeg kommer jo herfra, og har også familie heroppe. Min mand valgte at lukke sit firma, og jeg har jo altid været lidt en fri fugl, fordi jeg kan jo skabe hvor som helst. Jeg var på en solopgangsvandring med min fætter, hvor man følger solen stå op heroppe ude på heden. Jeg var helt høj, da jeg kom hjem, og så sagde min mand, Jens, ’Hvad så? Skal vi så flytte deroppe eller hvad?’ Jeg svarede, ’det tror jeg, vi bliver nødt til at prøve’.

På solopgangsturen mødte Thilde faktisk også Silke, som er en af de andre kunstnere, hun i dag deler arbejdsplads med. Værkstedet K3 var tidligere et snedker- og tømrerværksted, men er i dag arbejdsplads for flere lokale kunstnere og kommunikationsfolk fra Klitmøller.

– Det er jo vildt lækkert, at man har sin egen små rum, og så har man så også det her kæmpestore fællesrum, som vi sidder i nu. Vi er meget forskellige, men alligevel skabende alle sammen. Det er et fællesskab, der er ret unikt. Jeg har været vant til at arbejde meget alene, så det er virkelig dejligt, når man flytter hertil at være en del af et fællesskab.

Værkstedet har fællesspisning en gang om måneden, hvor Thilde har varme minder om den første, efter familien var flyttet til Klitmøller.

– Den første var ved et langbord udenfor. Jeg kan tydeligt huske, at det var meget generøst og inviterende. Det er jo ret unikt, når man kommer alene at blive taget imod på den måde. Der er så mange fællesskaber her, hvilket faktisk er meget rørende. Der er lidt et ekstra gear her, tror jeg.

Hjerte i stedet for hoved

For Thilde kommer kreativiteten indefra.

– Selvfølgelig kommer den fra mig. Den kommer jo fra min sjæl. Jo mere, jeg kan være autentisk mig selv, jo mere kommer det direkte fra min sjæl. Nu har jeg prøvet at skrælle noget af alt det stimuli af, der er i København. Det er også hardcore, fordi du kan ikke bare lige gå ud og stimulere dine sanser. Men her kan du gå ud på heden eller ud til havet. Jeg prøver virkelig ikke at have så meget hoved på, men mere hjerte og krop. Så holder jeg mig åben for den energi, der nu er.

For at kunne lave den kunst, hun gerne vil, er Thilde opmærksom på at få ordnet alt det praktiske, som administration om morgenen, så der er plads til mere kunstnerisk flow.

– Jeg arbejder meget med optimering af min livspraksis og kunstpraksis resten af dagen. Det er også derfor, vi er flyttet herop. Jeg kan for eksempel godt lide at være herovre om aftenen eller i weekenden, når der ikke er andre. Det er jo fedt, der er andre, men nogle gange har jeg også brug for at være i min egen energi, og se, hvad der kommer ud af det.

I 2023 udkom bogen ’Poppykalas og de magiske blomster’, der på en måde er en kulmination af de tråde, som Thildes arbejdsliv er bundet af. Bogen er en blanding af kunst og livshistorie, hvor blomsterne selvfølgelig er omdrejningspunktet.

Poppykalas og de magiske blomster’ er delt op i de fire årstider, hvilket er noget, der har stor betydning for Thilde.

– Moderne mennesker er blevet taget ud af de ritualer, vi altid har haft, fordi vi skal opfylde alle mulige mål, og præstere mere og mere. Men det er faktisk rigtig godt for os at være i de her ritualer, fordi det er noget, vi altid har været, og det er godt for os, fordi så har vi lidt mere flow i vores liv. Derfor følger bogen årstiderne og de forskellige stemninger, der er. Der er en masse smukke billeder, de fleste er nede fra Møn, som jeg har taget med en fotograf, der hedder Sarah Buthmann. Det er blevet en meget smuk bog, som jeg er meget stolt af, fastslår hun.

For Thilde er det ikke så vigtigt, om alle kender til hendes kunst.

– Det er mere vigtigt for mig at komme ud til dem, som har brug for det, jeg laver. Der er flere, der har skrevet nogle meget rørende historier om, hvordan de har læst bogen, og er blevet inspireret til at skifte arbejde, eller har brugt den i en sorgproces. Det store mål er at ramme de mennesker, der har brug for det.

Struktureret hurlumhej

Skrevet af Christina d. 22. april 2025. Uploaded i Comedy, Forsidehistorier, Kultur.

Psykolog, komiker og rytter – det kunne være starten på en klassisk vits, men i denne forbindelse er det bare nogle af de titler, som Danielle Dahlhus kan skrive på sit CV. Det kunne lyde som en ordentlig mundfuld, men Danielle, der er et selverklæret hurlumhej-menneske, vil ikke undvære nogen af dem.

Danielle Dahlhus er nok bedst kendt som stand up-komiker, hvor hun optræder rundt omkring i hele landet. Men det er langt fra det eneste job, som fylder i hendes arbejdsliv.

– Det er lige præcis det spørgsmål, jeg altid gruer lidt for, hvor folk spørger, hvad jeg laver, fordi det er lidt forskelligt, griner Danielle.

Seriøs og sjov

Udover en voksende karriere som standupper er Danielle også selvstændig psykolog, men det der ikke engang det eneste.

– Jeg sælger også stadig ind imellem heste og rejser fortsat meget til Island, hvor jeg har boet og arbejdet i perioder. Derudover har jeg forsket i søvn og arbejder stadig rigtig meget med det, så det holder jeg mange foredrag og oplæg omkring. Her forleden var der en større dansk virksomhed, der kontaktede mig, og der var jeg faktisk først i tvivl om det var stand-up, eller er det et foredrag om søvn.

Et par gange er Danielle blevet spurgt, om hun kunne levere både et fagligt oplæg og standup. Men på trods af, at hun godt kan se fidusen, er hun bange for, at det vil blive en tand for forvirrende.

– Jeg har været ude på konferencer nogle gange, og er blevet spurgt, om jeg også kunne optræde med stand-up om aftenen. Tanken er sådan set god, men jeg tænker, det er svært for folk at forholde sig til, at jeg om dagen står og er meget seriøs og nørdet, for at sige det som det er, og om aftenen skal de lige pludselig forholde sig til, at nu er det bare for sjov, smiler Danielle.

Kan man være sjov som psykolog?

Når hun laver stand-up i dag, inddrager Danielle ofte observationer og tanker fra sin faglige baggrund indenfor psykologi, men har tidligere tænkt meget over, om de to verdener skulle holdes helt adskilt.

– Der har jeg haft rigtig mange overvejelser omkring. Nu har jeg været i det her så længe, at meget af det er faldet på plads. Jeg har vænnet mig til tingene, men for mig har det aldrig selv været svært at adskille tingene. Jeg ved godt, hvornår jeg er psykolog og hvornår jeg er komiker.

Mens Danielle ofte joker om at være psykolog, kunne hun aldrig finde på at bruge noget, der er blevet sagt til hende i hendes rolle som psykolog.

– Det er heller ikke sådan, at jeg skal sige til mig selv, ’åh damn, jeg må ikke bruge det her’, for det strejfer mig slet ikke. Men i starten, også qua, at jeg sidder som selvstændig, havde jeg mange overvejelser omkring, hvorvidt jeg kunne risikere, at folk for eksempel ville være nervøse for, om ’tager hun mig seriøst, overholder hun sin tavshedspligt, og hvad er det egentlig for noget,’ hvis de fandt ud af, at jeg også er komiker ved siden at mit arbejde som psykolog. Men jeg ved, at jeg er professionel i de settings, så det må jeg stole på, at folk også oplever. Men jeg tænker ikke over det længere, og oplever det heller ikke fra andre.

Selvom Danielle er komiker, er det ikke ensbetydende med, at hun nødvendigvis er en specielt sjov psykolog.

– Det er faktisk først inden for det seneste halvandet års tid, at jeg er blevet en relativt sjov psykolog, uden at være specielt sjov nødvendigvis, fordi det er aldrig det, der er formålet med at have samtalerne. Tidligere var jeg mere afdæmpet, og jeg tror også, at jeg var påpasselig med at være sjov. Ikke kun fordi, jeg er komiker, men jeg tror bare, at jeg tænkte, det var hensigtsmæssigt at være meget seriøs. Jeg håber ikke, at jeg nogensinde har været decideret kedelig, og det tror jeg heller ikke. Men der var mange ting, jeg siger nu, som jeg ikke ville sige dengang. Det er ikke fordi, at jeg sidder og smider jokes afsted, men jeg bare er til stede på en mere afslappet måde. Jeg tror på, at det skaber et tryggere rum, når det ikke behøver at være så alvorligt. Det er ofte alvorlige ting, vi snakker om, så det behøver ikke være mere alvorligt, end det i forvejen er.

Ikke glad for skolen

Drømmen om at blive psykolog startede allerede i folkeskolen.

– Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke har været den, der var gladest for at gå i skole. Så at finde ud af man skal gøre sig rigtig umage for at komme ind på psykologi, var godt nok lidt belastende, griner Danielle.

– Men jeg var meget optaget af, hvorfor mennesker mistrives, og hvordan man kunne gøre det bedre. Jeg kan huske, jeg kiggede på de voksne og tænkte, der var mange, der var kede af at arbejde, og det hele var så surt. Så der startede det med en tanke om, at det ville jeg arbejde på at ændre, når den tid kom.

På trods af modviljen mod at gå i skole, brugte Danielle gymnasietiden på at arbejde sig til de nødvendige karakterer, så hun kunne komme ind på psykologistudiet på Aalborg Universitet. Her blev hun blandt andet undervist af Svend Brinkmann, der blev et forbillede.

Interessen startede på Zulu

Interessen for stand up startede længe før, Danielle fik ambitioner om selv at stå på scenen.

– Jeg har altid været vild med stand-up. Dengang jeg var barn, elskede jeg, når der for eksempel var Zulu Comedy Festival en gang om året, og der kørte en masse stand-up en hel uge i træk på Zulu. Jeg sad bare der og ville se mere og mere. Så det har jeg altid været vild med, og tænkte, at det ville jeg godt prøve en dag.

I gymnasiet var det dog sporten, der fik lov at fylde det meste.

– Jeg spillede rigtig meget sport, især håndbold og fodbold. Men jeg havde døjet rigtig meget med skader og fik at vide, ’du kommer ikke til at spille igen’. Det var en kæmpe ændring for mig, fordi hele min identitet nærmest lå der. Det var dét, jeg var god til. Jeg var ikke god til at sidde stille i skolen, men jeg var god til at løbe rundt på en bane. Da jeg ikke kunne det, efterlod det mig med rigtig meget tid og også en lille krise over, hvem jeg var uden sporten. Så fik jeg den idé, at jeg skulle lave stand-up, da jeg gik i 3g.

Danielle havde ingen anelse om, hvordan hun kom i gang med det, men hendes veninde havde en fætter, der var komiker. Han introducerede hende til konceptet open mic, hvor komikerne kan teste deres jokes foran et publikum.

– Jeg spurgte ham, ’kan du ikke hjælpe mig? Jeg vil gerne ned og optræde’. Så var han sød at tage mig med på det, der hed Le Bar Bat, der lå i Aalborg nede i gaden i sin tid. Det var dét sted, der var en gang om ugen dengang.

Standup førte til Aarhus

Mens standup er populært i Aalborg, er miljøet større i København og Aarhus. Derfor valgte Danielle at flytte til Aarhus for seks år siden.

– Man kan selvfølgelig bo i Aalborg og lave stand-up, men der ikke er så mange open mic-arrangementer, hvor man kan man komme ud og teste sit materiale. I Aarhus kan jeg reelt set have ni shows på tre dage for bare at teste, og det giver jo en helt anden mulighed for at udvikle sig. Det er også mere overskueligt at tage fra Aarhus til København for at optræde, så det var på grund af stand-up, at jeg flyttede.

Livet skal hænge sammen

At Danielle bruger meget tid på stand-up, betyder ikke, at arbejdet som psykolog fylder mindre. Dog har hun valgt kun at have klienter online for at få det hele til at hænge sammen.

– I perioder fylder det ene mere end det andet for også at have et liv, der hænger sammen. Og heldigvis har jeg også andet end kun arbejde, jeg går op i. Det er ikke sådan, at der er noget af det, der er vigtigere for mig, men i perioder har det ene mere fokus end det andet.

Danielle Dahlhus - privatfotos — FOTOS: Privat I Sara Mee Joo I Linda Lauva

Fik glæden tilbage

Det er vigtigt for Danielle, at standup bliver ved med at være sjovt.

– For ikke så længe siden holdte jeg faktisk pause fra standup i halvandet år, simpelthen fordi jeg bare var… Jeg kunne mærke, at nu var stand-up bare blevet arbejde. Det var ikke længere sjovt at optræde. Jeg tænkte, det var for ærgerligt, fordi jeg kan faktisk virkelig godt lide at lave stand-up. Så jeg blev nødt til at trække mig fra det, for at få glæden tilbage. Det var på ubestemt tid, indtil jeg kunne mærke, at nu kribler det simpelthen for meget, og jeg skal afsted igen. Det var dejligt at mærke det.

I øjeblikket forsker hun ikke, men er åben, hvis der skulle komme et spændende projekt.

– Hvis jeg havde været min egen erhvervspsykolog, havde jeg sagt, ’Ja, Danielle, du skal nok altid arbejde på at begrænse dig og holde fokus på det.’ Så det ved jeg godt, griner Danielle.

– Jeg er privilegeret i at ville rigtig mange ting. Men det kræver selvfølgelig også, at jeg holder fokus og husker på, at jeg kun har en begrænset mængde ressourcer og tid. Jeg kan ikke det hele, selvom jeg gerne ville.

Disciplin og hurlumhej

Selvom Danielle har et liv, der indeholder en masse forskelligt, har hun haft en disciplin, der har fået det hele til at lykkedes i stedet for at ende i kaos.

– Jeg plejer at sige, at jeg er et sindssygt struktureret hurlumhej-menneske. Det ser ikke nødvendigvis altid sådan ud, men jeg gik direkte fra 9. klasse til gymnasiet og så fra gymnasiet til universitetet, simpelthen bare fordi jeg vidste, hvad jeg gerne ville. Men samtidig ville jeg gerne være den, der var med til alle festerne. Så i bund og grund er det ligesom jeg er i dag, hvor jeg gerne vil mange forskellige ting. Jeg ved godt, at jeg ikke kan alting, men forsøger at bruge mig selv forskelligt, som det nu giver mening.

Selvom Danielle kan lide at have fart på, så har hun også lært at slappe af.

– Der er også tidspunkter, hvor jeg laver ingenting. Altså hvor jeg bare siger, at jeg ikke kan komme, fordi jeg skal slappe af. Det har jeg ikke altid gjort tidligere hen.

Det vigtigste er livskvalitet

Danielles mål med stand-up er ganske simpelt, at det skal blive ved med at være sjovt.

– Hvis du havde spurgt mig for tre år siden, havde jeg sagt noget andet. For der havde jeg tanker om, at jeg gerne ville opnå nogle bestemte objektive mål, som at jeg godt gad at være skriver på nogle programmer, lave turnéer med et one-man-shows osv. Det er ikke fordi, jeg ikke ønsker at lave show eller siger, at jeg ikke kommer til det. Men jeg har fundet ud af, at det, der er allervigtigst, er, at jeg synes, det er sjovt at lave stand-up.

Danielle tror på, at så længe det er sjovt, skal mulighederne nok komme.

– Hvis ikke jeg synes, det er sjovt at lave stand-up, kommer jeg ikke til at lave et one-man-show. Jeg laver det, fordi jeg synes, det er sjovt, og fordi jeg elsker at underholde. Jeg har prøvet at være der, hvor jeg tænkte: ‘Nå, nu skal jeg ud at optræde igen i aften’. Det gav mig ikke livskvalitet. Jeg tror heller ikke, jeg bliver ved med at udvikle mig som komiker, hvis jeg kun gør det for at arbejde. Selvfølgelig er det et arbejde for mig, men det skulle gerne være et, der giver mig mere, end bare, at jeg kan betale mine regninger.

Mere end én titel

Danielles liv ville nok ikke fungere lige så godt, hvis hun skulle fravælge enten comedy eller psykologi.

– Hvis jeg arbejdede så meget, som jeg nogle gange gør, bare med én ting, jeg ville dø fuldstændig i det.

Sandheden i den udmelding lærte Danielle på den hårde måde.

– Jeg har prøvet kun at forske, og det var skrækkeligt. Det blev så kedeligt, fordi jeg prøvede at bilde mig selv ind, at nu skal jeg være seriøs og ’rigtig voksen’.

Danielle trivedes ikke, og kom derfor frem til at man jo godt kunne være dybt seriøs og ambitiøs, og samtidig gøre plads til for eksempel comedy.

– Jeg insisterer på at være mere end bare én titel. Jeg tillader mig at have flere titler, som jeg kan træde ind i, men også ud af. Det gælder jo også i mit privatliv. Hvis nogen, der ikke kender mig, har en forventning om, at jeg hele tiden skal være sjov, bliver de nok skuffede. For det er jeg ikke. Jeg kan sagtens sidde og joke, når jeg er sammen med folk, men så gør jeg det netop, fordi jeg har lyst, og ikke ud fra en forventning fra andre om, at jeg skal være sjov. At være sjov på scenen er mit arbejde, men når jeg holder fri, er jeg bare mig selv – somme tider er jeg sjov, andre gange sikkert kedelig. Jeg er faktisk ligeglad med, om folk synes, jeg er sjov, når de møder mig privat. Men når jeg optræder, går jeg op i det. Der er det ret vigtigt for mig, griner Danielle.

AAU inviterer Nordjylland indenfor til Forskningens Døgn – videnskab for hele familien!

Skrevet af Catrine Knøsgaard d. 14. april 2025. Uploaded i Samfund & Erhverv.

Tag familien med til Forskningens Døgn på Aalborg Universitet, hvor videnskab bliver til oplevelser for både børn og voksne. Lørdag den 26. april fra kl.10.00 åbner AAU dørene for alle nysgerrige sjæle, der vil blive klogere på alt fra robotter og bæredygtighed til lokalhistorie, hverdagskemi og moderne forældreskab.

Glæd dig til en dag fuld af smil, eftertanke og wow-oplevelser, når forskere og studerende inviterer indenfor med inspirerende oplæg, fascinerende shows og hands-on workshops. Programmet byder på noget for alle – fra børnefamilier til voksne og seniorer.

Programpunkter:

Kl. 10-10.45: For småbørnsfamilier

Baby og barselsliv: Mød lektor Noomi Mathiesen til en uformel sænk-skuldrene samtale om forældreskabets op- og nedture. Få indblik i, hvordan moderne idealer påvirker familielivet – og hvorfor vi måske skal skrue lidt ned for ambitionerne.

Kl. 11.00 – 12.45: For børn fra 0. til 6. klasse og deres voksne (2 rul af hver workshop)

Kemishow: Oplev spektakulære eksperimenter og sjove, farverige reaktioner, når forskerne tryller med hverdagskemi.

Repair Camp: Giv nyt liv til gamle ting! Lær at reparere alt fra lommelygter til computermus – bæredygtigt og kreativt.

Kl. 13.00 – 14.00: For hele familien og teknikinteresserede

Robotterne er kommet – er du klar? Adjunkt Kristina Tornbjerg Eriksen og lektor Antonia Krummheuer gør dig klogere på, hvordan mennesker og robotter kan arbejde sammen.

Exoskeletter i aktion: Postdoc Rasmus Leck Kæseler demonstrerer robotteknologi, der kan hjælpe mennesker med styrke og bevægelighed.

Kl. 14.15 – 15.00: For voksne og seniorer

Stormen, der ændrede Limfjorden: Professor Bo Poulsen fortæller om den dramatiske storm i 1825, som brød igennem Limfjordstangen ved Agger Tange og ændrede landskabet for altid.

En dag fyldt med inspiration – for hele Nordjylland
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, da der er begrænsede pladser. Hele programmet kan ses online.

Se programmet og tilmeld dig her:

Velkommen til børn, forældre, bedsteforældre, studerende og alle andre nysgerrige til en dag i videnskabens tegn.

Et fantastisk håndboldliv

Skrevet af Christina d. 25. februar 2025. Uploaded i Forsidehistorier, Kultur, Sport.

I starten af februar vandt det danske herrelandshold endnu engang verdensmesterskabet i håndbold. Det var samtidig den sidste slutrunde for Aalborg Håndbolds Henrik Møllgaard, der har været med til at vinde flere medaljer til Danmark gennem karrieren.

I december blev det offentliggjort, at den igangværende sæson også blev den sidste som aktiv spiller for Henrik Møllgaard. Til sommer starter han nemlig som assistenttræner i den franske håndboldklub Paris Saint-Germain.

Nikolaj kan bare ringe

Selvom Henrik så småt kan ane slutningen på en lang og succesfuld karriere i horisonten, er det endnu ikke blevet vemodigt.

– Det er det ikke blevet endnu. Jeg har gået og skubbet det lidt foran mig, fordi jeg har faktisk ikke selv sagt, at det var min sidste slutrunde, siger Henrik med et glimt i øjet.

– Men jeg har karrierestop til sommer, og der kommer jo ikke flere. Så har jeg joket med, at Nikolaj Jacobsen bare kan ringe, for jeg står altid til rådighed. Men jeg ved jo godt, nede i maven, at det er slut. For når jeg stopper med at spille til sommer, er der ikke mere, og jeg stopper jo også med at figurere på de bruttolister, som Nikolaj må trække fra. Han kan ikke bare ringe til Gud og hver mand i fædrelandet. Så det er ikke underligt endnu, og jeg har det fint med, at jeg godt ved, at jeg har spillet min sidste landskamp. Men jeg tror, at det bliver noget andet, det med at stoppe med at spille til sommer. Der bliver det jo for alvor.

Et tilbud, der var for godt til at afslå

Det var egentlig planen, at Henrik skulle have forsat med at spille i Aalborg Håndbold efter denne sæson. Men tilbuddet fra den franske klub var for godt til at afslå.

– Jeg havde en idé om, at jeg måske skulle spille en sæson eller to mere. Det synes jeg også, at jeg har niveau til. Men vi har jo kigget på dåbsattesten i nogle år, og været bevidste om, at lige om lidt så slutter det. Men der har ikke været noget i mig, der trak for at komme væk fra banen. Jeg synes, at jeg får lov at lave det mest fantastiske i hele verden. Det, der har gjort ondt, er, at jeg resten af mit voksen- og arbejdsliv skal lave noget, jeg har mindre lyst til end det, jeg laver nu.

Henrik har heldigvis haft gode mennesker omkring sig, der har mindet ham om, hvor privilegeret det er, at han i 20 år har fået lov at lave præcis det, han helst ville.

– Så måtte jeg jo holde op med at have en lille smule ondt af mig selv. Planen var, at jeg gerne ville spille i hvert fald et enkelt år mere. Men så kom tilbuddet fra Stefan Madsen og PSG. Jeg ved godt, det kommer til at blive forfærdeligt at skulle stoppe. Men der er noget her, både fagligt, som tænder noget i mig, men også noget familiemæssigt, som gør, at der er noget at glæde sig til.

Familien skal med

Da Henrik havde fået tilbuddet fra PSG, var både hans kæreste og deres to døtre med til at tage beslutningen om, de skulle flytte til Frankrig.

– Med pigernes alder på nu 8 og 12 år, var vi nødt til også at tage deres mening med på råd og til overvejelse. Fordi det er en stor beslutning, og det er jo også deres liv.

Henrik Møllgaard har et godt kendskab til sin nye arbejdsplads, for han spillede for Paris Saint-Germain i 2015-18. Dengang havde han også familien med.

– Viola var 3 år, da vi sidst tog afsted, og var jo bare med mor og far på tur, mens Augusta er født dernede. Denne gang havde vi et behov for, at hvis de virkelig stejlede og ikke kunne se sig selv i det, måtte vi sige, at det er noget, vi synes kunne være fantastisk, men vi tror ikke, det holder familiemæssigt. De glæder sig, men lidt ligesom med mit håndbold, er det måske ikke helt gået op for dem endnu, hvor hårdt det også bliver. Så de taler stadig om alt det der fantastiske, de skal prøve, spise, se og opleve. Vi prøver selvfølgelig at bakke dem op i, at det bliver fantastisk, selvom vi godt ved, at det også kommer til at blive hårdt. Men vi tror og håber på, at det bliver et stort eventyr for familien, selvom den første tid bliver hård.

Henrik er ikke sikker på, de ville have sagt ja, hvis tilbuddet var kommet fra en anden udenlandsk klub. Paris betyder noget specielt for familien på grund af deres historie med byen.

– Nu vil det være en anden oplevelse for os som familie, fordi de vil kunne huske det resten af livet. De er levemennesker, og sætter pris på både mad og oplevelser, så det glæder jeg mig enormt meget til. Jeg glæder mig rigtig meget til den udfordring og den oplevelse, det bliver for os som familie. Vi bliver forhåbentlig endnu tættere knyttet, og specielt pigerne, der altid vil have det her sammen.

Familien er vigtig for Henrik, så han er glad for altid at have haft muligheden for at kunne prioritere dem højt.

– Jeg har været enormt privilegeret i mit spillerliv i forhold til, at der har været nogle rigtig flotte muligheder, vi har kunnet vælge, hvor det sportsligt har været meget ligestillet. Det har så gjort, at vi rent faktisk har kunnet prioritere at sige, at det er det familiære, som kommer først. Jeg tror meget på, at den base skal være i orden, for at jeg kan præstere.

Unikt sammenhold

På trods af, at Danmarks herrelandshold er dybt professionelle, når de træder ind på banen, så forholder det sig ofte anderledes udenfor. Udefra set kan landsholdslejren til tider ligne en lejrskole, på godt og ondt, hvor spillerne har et helt specielt sammenhold. Det bekræfter Henrik.

– Det har vi, og det er også en stor prioritet. Det med også at have fællesskabet, kammeratskabet og omsorgen for hinanden for øje, når man udvælger et landshold, er enormt stærkt af Nikolaj og ledergruppen, fordi det betyder faktisk noget, hvem der er med på tur. Selvfølgelig er der nogen, som via deres kvaliteter er selvskrevet, men når vi så begynder at komme ned, og der måske ikke er store roller tilbage, så er det faktisk vigtigt – kan man finde ud af at være afsted i fire uger og stadig være en fed kammerat?

Det er ikke altid så nemt at lade være med at surmule over, at man måske ikke fik så mange minutter på banen.

– Men hvis jeg kan få nogle af de andre til at blomstre, så er vi jo alligevel i gang med at prøve at vinde. Og det er en kunst, fordi det er en speciel konstellation at være afsted så lang tid. Vi kommer alle sammen fra store roller og meget fokus derhjemme, til måske at skulle udfylde en mindre rolle eller være backup for fx Gidsel eller Pytlick. Selvom jeg er rigtig dygtig derhjemme, skal jeg egentlig bare sidde og holde mig klar til, at Gidsel skal ud at puste i to minutter. Det er en rolle, jeg skal købe ind på. Jeg skal måske være lidt mere i fællesrummet, og indtage en anden rolle, end jeg egentlig havde lyst til, men jeg vil virkelig gerne fællesskabet og være en del af det danske landshold. Det tror jeg på, at man kan mærke, når man sidder derhjemme, at fællesskabet er unikt. Men det er virkelig også noget, vi passer og plejer, fordi vi tror på, der er nogle procenter i, at vi har det så godt sammen. Man skal huske at lægge noget ind i fællesskabet, siger Henrik.

Selvom fællesskabet er en prioritet, så fokuserer spillerne også på at vinde hver især, ligegyldigt hvad det drejer sig om.

– Vi er jo individualister, der er fanget i en holdsport, griner Henrik.

– Jeg vil da, stadig som 40-årig, ønske, at jeg havde spillet alle minutter. At det var mig, der var afgørende, og vi stod og kiggede på mig til sidst og sagde, ’det var godt, at du var her’. Men den rolle kan vi ikke alle sammen få. I en årrække har det været Mikkel, nu er det Gidsel og Pytlick. Det er der nogen bagved, som er nødt til at acceptere og købe ind på den rolle, og sige, at for det første skal jeg være klar, når de ikke lige rammer den. Resten af tiden skal jeg gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dem, fordi grundlæggende vil jeg allerhelst bare gerne vinde. Jeg gerne have, at det er mig, der får lov at vinde, men det vigtigste er egentlig, at Danmark vinder. Det er en rolle, man skal være villig til at købe ind på. Og den er svær, understreger Henrik.

– Så kan det godt være, at det er mig, der shiner i bordtennisturneringen eller i fællesrummet, og giver noget ekstra, for at vi alle sammen har en fed tur. På den måde, så tror vi på, at vi kan få mere ud af hinanden. Men det er en svær øvelse.

Når de ikke skulle præstere på håndboldbanen, blev der konkurreret flittigt i fællesrummet, da landsholdet var afsted til VM. Blandt andet i bordtennis, hvor Henrik med slet skjult frustration fortæller, at det var Magnus Saugstrup, der endte som vinder.

– Vi har et ranglistesystem, hvor man kan udfordre hinanden, og har prøvet efter bedste evne at lave en form for retfærdig turneringsstruktur. Men vi går meget op i det, og er jo konkurrencemennesker. Uanset om der bliver spillet kort brætspil, eller vi bare diskuterer – altså folk vil vinde! Hvis vi gik lige så meget op i håndbold, som vi gik op i alt det andet, og var lige så rygende uvenner, så ville vi aldrig vinde nogle landskampe. Måden vi taler om hinanden på, når vi snakker bordtennis og fodbold, altså vi er så modbydelige. Hvis vi gjorde det samme, når vi spillede håndbold – altså vi ville aldrig få gennemført en landskamp. Så det er måske meget godt, at vi har et eller andet, hvor vi kan få lov at være den der dumme lejrskole og bare boys på tur. Til gengæld, så prøver vi alt, hvad vi kan, for at bakke hinanden op og vinde, når vi træder ind på håndboldbanen.

Håndboldbanen er stadig magisk

Håndboldbanen er stadig et af de steder, hvor Henrik har det bedst.

– Der er mange ting i livet, jeg bliver meget mere nervøs for, end at skulle ind og spille håndbold. Jeg er mere nervøs, når jeg sidder udenfor. Det er noget af det værste, jeg ved. Så har jeg iskolde hænder, sveder, og har det fysisk skidt. Jeg er også meget mere nervøs, når jeg skal ud at spille paddle med folk, jeg ikke kender, hvor jeg gerne vil performe. Det er meget mere angstprovokerende for mig, fordi der er noget helt andet på spil. Men når det er håndbold, så tror jeg mere, der er sommerfugle i maven, hvor jeg glæder mig, og der er stadig det der magiske over det. Så jeg har sluppet det med at være nervøs for det. Puljen af kampe er ved at være så stor, at det flytter ikke så mange kommaer mere. Der er alligevel så meget at trække på erfaringsmæssigt, men også hvad jeg allerede har opnået. Det går nok. Solen står op igen i morgen, og pigerne har det godt.

Måske verdens bedste klub

Udover en enkelt pause har Henrik Møllgaard spillet over 400 kampe for Aalborg Håndbold siden 2010. Det har givet et nært forhold til den nordjyske klub.

– Nu er det jo blevet min klub, selvom jeg har været i flere topklubber. Aalborg Håndbold er landet et sjovt sted, fordi vi havde nogle år, hvor vi var virkelig gode, og rykkede os helt vanvittigt. Vi blev lige pludselig nogen, der blev lagt mærke til i Europa. Nu er vi jo et reelt bud på at kunne vinde Champions League og på den måde blive verdens bedste klub – i hvert fald for et kort øjeblik.

Henrik bemærker, at det var utænkeligt for Dansk Herrehåndbold for 10 år siden.

– Samtidig er Aalborg Håndbold vokset sig stor, men står på de samme værdier, som Jan Larsen startede den med ude i Vadum for 30 år siden. Det synes jeg er sjovt, fordi det er et underligt clash af ikke nødvendigvis storhedsvanvid, fordi vi følger det jo op med nogle flotte resultater, men at turde sige højt, at vi ville være verdens bedste, og vi ville vinde Champions League, at det er drømmen. Og så samtidig sige, at vi vil holde fast i vores nordjyske værdier, og stå fast på nogle ting, som vi ikke vil gå på kompromis med. Der er et sjovt spillefelt, som jeg virkelig synes er skægt at bevæge sig i, fordi noget af det bliver så diffust på en eller anden måde, fortæller Henrik.

Han understreger, at klubben både har gode resultater og en ansvarlig økonomi. Aalborg Håndbold har vokseværk, og der kommer tiden nye tiltag. Måden, det er gjort på, er med nordjysk fornuft.

– Men den bombastiske udmelding i sig selv er jo meget lidt nordjysk og meget lidt dansk. Det kommer jo også med nogle hånlige grin. Men jeg synes, at det er bakket op af så meget godt, og det har flyttet dansk håndbold helt vanvittigt meget, fordi vi bliver jo rent faktisk også udfordret hver uge herhjemme. De andre hold kan se, at når Aalborg Håndbold kan spille Champions League-finale, hvorfor skal de så ikke kunne turde drømme om det samme. Hvis de kan vippe os af pinden, så har de jo også kvaliteterne til at stå der om 2-3 år. Det er jo det, der driver det i øjeblikket, og det er fedt, at vi er blevet det flagskib.

På trods af, at Henriks karriere som aktiv spiller nok slutter til sommer, så glæder han sig til jobbet som assistenttræner.

– Det kunne jo være en forlængelse af et fantastisk håndboldliv, afslutter Henrik med et smil.

Fakta

Navn Henrik Møllgaard Jensen
Født 2. januar 1985 i Gredstedbro
Familie Kæreste med Christina + far til Viola og Augusta
Højde 197 cm.
Klub Aalborg Håndbold
Position Venstre back
Fremtid Assistenttræner hos den franske klub PSG efter sommerferien 2025

I Victors ånd

Skrevet af Christina d. 25. februar 2025. Uploaded i Samfund & Erhverv.

Da Maj Kær mistede sin 14-årige søn sidste år, der døde af meningitis, var der ikke noget, der gav mening. Det eneste, hun ikke var i tvivl om, var, at Victor skulle donere hans organer. På den måde kunne familiens største mareridt være med til at give andre familier et nyt håb for liv. Nu vil hun hjælpe andre familier, så de har den rette støtte, hvis de vælger organdonation.

Den 2. januar 2024 fik Maj den opringning, som alle forældre frygter. Victor, hendes 14-årige søn, var blevet akut indlagt på hospitalet, og havde mistet bevidstheden. Hun skyndte sig afsted til børneafdelingen, hvor Victor var blevet overført til.

– Jeg kom ind, og jeg tror, der stod 10-15 sygehusansatte omkring sengen og snakkede. De havde ikke gjort noget ved ham endnu, men var bare ved at finde ud af, hvad der skulle ske. Da jeg så Victor, vidste jeg, at der ikke var mere at gøre. Jeg kan ikke sætte ord på, hvorfor jeg vidste det. Der var allerede en erkendelse af, at han er væk, fortæller Maj.

De næste mange timer gik med, at lægerne scannede og undersøgte Victor. Her fandt de ud af, han havde blodpropper i hjernen, som skulle opereres. Det var i venteværelset under operationen, den endelige besked kom – der var ikke mere at gøre for at redde Victors liv.

– For mig var det jo bare alt det, jeg havde vidst, men jeg ikke håbede. Det blev lige pludselig til virkelighed.

Mens resten af familien brød sammen, sad Maj fuldstændig stille. Hendes erkendelse og sorg var jo begyndt flere timer før.

– Så jeg satte mig over til Victors far, og sagde, ’de kommer til at sige, at han er hjernedød, og de kommer til at bede om hans organer, og det synes jeg, vi skal sige ja til.’ Da jeg sagde det, brød han jo endnu mere sammen. Men der gik ikke mange minutter, før vi alle sammen kiggede på hinanden og sagde, at det var det, Victor ville.

En time efter sad de overfor fire læger, der gjorde klar til overlevere den svære besked.

– Der kunne man mærke en knappenål, der faldt til jorden, for de vidste jo ikke noget om den snak, vi havde haft. Så de sad jo overfor at skulle fortælle os, at Victor var hjernedød, og næste step var at spørge om organerne. Så der bypassede vi jo deres proces i den sammenhæng.

Til dette møde blev Maj og familien informeret om alle de tests, Victor skulle igennem for at kunne blive erklæret hjernedød.

– Det vil sige, når man har været igennem de tests, er der ikke nogen tvivl. Så er personen hjernedød, og man kan ikke komme tilbage. Det er ikke ligesom koma. Når hjernen dør, begynder kroppen også at dø. Så der er der ikke nogen vej tilbage. Da hun havde sagt det, og der blev stillet nogle spørgsmål, så kiggede jeg på dem og sagde, at vi gerne ville donere hans organer.

Vil sikre familier mere hjælp

Familien tilbragte de næste mange timer på sygehuset ved Victors side, mens den omfattende proces ved organdonation gik i gang rundt omkring dem. Maj har ikke andet end ros til det personale, de mødte den dag. Men hun ville have ønsket, der var mere støtte til den familie, som står på sidelinjen ved en organdonation og skal sige farvel til et menneske, de elsker højt.

Maj har efterfølgende snakket med personale på sygehuset, som også ønsker bedre muligheder for støtte.

– De synes jo også, at det er en sindssygt svær dialog at tage med de pårørende, hvis personen ikke har besluttet sig på forhånd. Noget af det, de har sagt, det er faktisk også, at det er svært, fordi de ikke kan tilbyde nogen form for hjælp. De sender nogle mennesker hjem efter den her proces, hvor der heller ikke er nogen hjælp, og der har ikke været noget tilbud til dem om at gribe dem.

Derfor har Maj stiftet foreningen Værdig, hvor formålet er at kunne sikre bedre vilkår for de familier, som siger ja til organdonation. Værdig blev stiftet sidste år, men har allerede fart på. Udover bedre hjælp til familier, der står på sidelinjen ved en organdonation, er der også et ønske om mere hjælp til forældre til et barn, der har det svært i livet.

– Vi vil jo give vores liv for vores børn, hvis vi kan, så derfor får de iltmasken først. Det gør selvfølgelig, at vi glemmer os selv som forældre. Derfor har vi et fokus i Værdig på at kunne hjælpe forældre, der er pårørende til et barn, som har det svært, lige meget hvad det er. Jeg forestiller mig, at vi skal være forældrenes guide i den proces, hvor de finder ud af, at der er et eller andet galt til, at de kan komme derhen, hvor de kan få den rette hjælp. Fordi i den mellemliggende periode er man bare i kaos, kamp og sorg. Det er selvfølgelig en anden slags sorg, end hvis man mister, men der er også bare enormt mange ting i den proces, som er hårdt, hårdt, hårdt som forældre. Jeg tror på, at forældre er den vigtigste ressource, barnet har for faktisk at opnå og få den nødvendige hjælp. Så vi bliver nødt til at passe på forældrene, som passer på deres børn.

Har valgt at være åben

Noget man ofte hører, når folk mister, er, at det kan være svært at forholde sig til for omverdenen. Man vil ikke rippe op i sorgen og ender måske med at tage afstand i frygt for at sige det forkerte. Men Maj har gjort alt, hvad hun kan for at imødekomme den forsigtighed, som andre kunne have, med spørgsmål om Victors død.

– Jeg tog valget ret tidligt om at være fuldstændig åben. Hvis jeg er fuldstændig åben, så håber jeg, at det gør det nemmere for folk.

Maj holder ikke noget tilbage, når hun fortæller sin historie. Derfor kommer der nogle gange store reaktioner, men det er vigtigt for hende at blive ved med at snakke om Victor.

– Jeg har siddet og krammet folk, som har grædt, fordi jeg har fortalt, hvad der var sket. Jeg har oprettet en Instagram-profil, og noget af det, som forældre og andre, der har mistet, fortæller, er netop, at ’Jeg vil så meget ønske, folk spurgte, og blev ved med at snakke om den person, der ikke er her mere.’ Fordi kærligheden ændrer sig jo ikke. Når du mister et barn, så bærer du det barn i hjertet stadigvæk. Det fylder lige så meget som det levende barn, du har ved siden af. Problematikken er bare, at du ikke kan fortælle noget om det barn, der ikke er der mere.

Sorgen rammer, når man for eksempel ikke kan dele historier om skolen, ligesom andre forældre kan.

– Det kan man ikke, fordi der er ikke noget at fortælle. Men det gør det ikke det mindre relevant for de mennesker, der har mistet at kunne mindes. Fortælle om de minder eller mindes på en måde, så den person stadigvæk bliver holdt i live. Fordi kærligheden fylder stadigvæk rigtig meget, og det er den eneste måde, man kan blive ved med at huske dem på. Der er jo mange, der har mistet, som er helt vildt bange for, at de glemmer.

Derfor betyder det endnu mere, når andre deler minder om Victor, som Maj ikke selv har været en del af.

– Du kan skabe nye minder ved andres fortællinger omkring dit barn, og det synes jeg er ret stærkt.

Som pårørende til en, der har mistet, behøver man ikke at være bange for at sige noget forkert.

– Jeg plejer at sige, du kan jo ikke gøre værre. Det værste er sket, så lige meget hvad du siger, kan du ikke gøre det værre. Du viser, at du prøver. Du prøver at forstå, og du viser en anerkendelse, en forståelse om, hvad der er sket. Det kan nogle gange være nok.

Drøm om at hjælpe

Da Victor døde, var Maj taknemmelig for, at de trods alt havde mulighed for at donere hans organer.

– Jeg sagde selv, at den, der får hans hjerte, må være den heldigste menneske i verden. Jeg kan huske, at vi sad på sygehuset på hver side af Victor. Vi var jo deroppe rigtig, rigtig mange timer. Der sagde jeg til hans far, ’Der sidder nogle forældre med deres barn på hospitalet lige nu, og fordi vi siger ja, så betyder det, at de ikke skal blive ved med at være der. Deres barn kan vokse op, få børn og børnebørn. På den måde giver det mening, det vi gør lige nu.‘ Hvis vi på den måde kunne hjælpe andre mennesker til ikke at stå i den situation, hvor de mistede en, var det, der betød noget for mig.

Maj fortæller, at Victors største drøm var at hjælpe andre mennesker, så derfor føltes det i hans ånd, at han også fik mulighed for at hjælpe i døden.

– Selv i hans død, var vi så – det lyder forkert – heldige, at det foregik på den måde, så han kunne give hans organer videre. For vi kunne også have fundet ham død i sengen om morgenen. For mig ville det være endnu mere tragisk, hvis der slet ikke var et eller andet, der kom ud af det – at hans død bare blev død. Men nu forhindrede vi andre i at stå i samme situation.

Det vigtigste er at tage stilling

Maj understreger, at formålet med Værdig ikke er at få flere til at sige ja til organdonation. For hende er det vigtigste, at man tager stilling, så det ikke er familien, der skal tage den tunge beslutning på sygehuset. For de familier, der siger ja, arbejder Værdig på at sikre den bedst mulige støtte både under processen med organdonation og bagefter. Værdig har for eksempel pårørende-grupper, hvor de samler erfaringer, som kan bruges til at forbedre forholdene for andre i fremtiden.

– Det sygehuspersonale, de gør jo et kæmpe stykke arbejde. Altså, virkelig! Jeg har dyb respekt for, at de overhovedet vælger at påtage sig en meget anderledes opgave, end den de ellers har. De gør alt, hvad de kan for at lykkes med organdonationen og give pårørende de bedste vilkår. Men de lever jo i en kontekst af nogle rammer, hvor der er en meget stringent medicinsk proces, som de selvfølgelig skal gå igennem. På pårørende-siden, kunne jeg godt tænke mig, at der også var en proces, der var den samme i hele landet.

Det kunne for eksempel være, om der skulle siges nogle ord i operationsrummet, inden lægerne udtager organerne.

– Så kan det godt være, at der er nogle til- og fravalg i situationen, for der er jo ikke nogen familier, der er ens. Men vi giver dem muligheden for at tage et valg, og vi stiller nogle forskellige ting til rådighed fra systemets side.

I dag får man ikke automatisk tilbudt en krisepsykolog. Det er én af de ting, som Maj gerne vil ændre på.

– Vi fik en præst, der kom. Jeg er overhovedet ikke religiøs, så for mig var det sådan lidt, hvad skal jeg bruge dig til? Og hun var jo vældig sød og rar, og det er ikke sikkert, at jeg ville have sagt ja til en krisepsykolog. Men jeg spurgte om det, og så sagde de, nej det kan du ikke få. Hvor jeg tænker, at jeg sidder kun her i alle de her timer og holder min døde søns hånd, for at jeg kan hjælpe nogle andre mennesker. Men den her proces, som man er igennem, når man tager det ja, er enormt hård. Jeg syntes, det er skræmmende, at der slet ikke i den dialog – politisk og samfundsmæssigt – bliver tænkt mere på de pårørende, fordi det er dem, der i sidste ende skal leve med det valg, som enten den person, der er død, har valgt, eller det de vælger. Der synes jeg simpelthen, at vi skal tage hånd om dem.

Maj har selv takket ja til organdonation.

– Derfor vil jeg gerne vide, at der er nogen, der vil tage hånd om mine pårørende og hjælpe dem igennem den proces.

De små ting betyder noget

Med Værdig håber Maj både at kunne hjælpe pårørende, der går organdonation igennem i dag, og forbedre forholdene for kommende pårørende.

– Det er jo ikke ting, der behøver at koste penge. Det er bare små justeringer i forhold til, hvad vi kan tilbyde de pårørende. Jeg ved, at sygepersonalet også vil sætte pris på, at de vidste, hvad der betyder noget for de pårørende, og vi kan sætte nogle rammer op. Så kan det godt være, der er nogen, som siger nej tak, men så har man haft muligheden. I stedet for, at de tænker, ’det skal vi ikke spørge om, fordi de er kede af det, eller det kan de ikke rumme’. Man jo ikke altid forudsige, hvem det er, der gerne vil det ene eller det andet.

Mens Dansk Center for Organdonation allerede arbejder med at forbedre processen omkring organdonation, så kan Værdig byde ind med en vinkel fra de pårørende. Det er noget, der gør Maj stolt, og hun er sikker på, at Victor hepper på hende.

– Der er ikke nogen tvivl om, at Værdig er Victors og mit projekt. Jeg føler, han lever videre i det, og det er sindssygt vigtigt at føle, at der er et højere formål med det, der skete. At kunne bruge de erfaringer, som jeg har, i stedet for at Victor – hele hans livshistorie og hans død – bare var væk. Bruge det til et eller andet, som måske kan inspirere og gøre en forskel. Og der er jeg sikker på, at han sidder et eller andet sted og tænker, ’sådan mor’.

Fakta

Navn Maj Kær
Beskæftigelse
– Stifter & Direktør i Værdig
– Founder & CEO i HeartCore Consulting
– Bestyrelsesmedlem i AKKC, Erhverv Norddanmark og Værdig
– Advisory Board medlem i Absent Wall
Familie Udover Victor er Maj mor til Elliot på 8 år
Bor med Brian, som er far til Elliot, i Kærby

Fakta om organdonation

Du kan registrere dig i organdonorregisteret på sundhed.dk
Du kan godt blive organdonor, selvom du har en kronisk sygdom.
Det er muligt at bestemme hvilke organer, du vil donere, i donorregisteret.
Det er også muligt at sige nej tak til at blive donor. Det vigtigste er at tage stilling.

Madglæde: Vive la France – Anders ”Ædedolken” Lang og Henrik Møllgaard laver fransk comfort food

Skrevet af Christina d. 25. februar 2025. Uploaded i Madglæde, Opskrifter.

[Indeholder reklame for JKE Design]

Kom med i vores helt egen TV-køkken hos JKE Design, hvor Henrik Møllgaard og Anders ”Ædedolken” Lang laver fransk comfort food: Croque Madame (Pariser Toast) og snegle i kryddersmør, i anledning af, at Henrik Møllgaard slutter sin aktive håndboldkarriere og rejser til Paris for at blive assistenttræner i sin gamle klub, PSG.

For at få den perfekte Croque Madame skal brødet steges i smør, og æggene spejles til perfektion. Det er her BORA M Pure kogepladen kommer ind i billedet. Den integrerede emfangsløsning fjerner effektivt os og stegeos direkte fra panden, så man kan koncentrere sig om madlavningen uden gener.

CROQUE MONSIEUR ELLER MADAM

To personer

INGREDIENSER:

Toast

Fire skiver franskbrød
Fire store stykker skinke
Emmentaler – nok til at dække brødet
Lagret cheddarost – nok til at dække brødet
Smør til at stegning

MORNAYSAUCE

INGREDIENSER:

50 g smør
50 g mel
½ liter sødmælk
1 stor spsk. grov dijonsennep
100 g revet parmesanost
Salt og peber efter smag

SÅDAN GØR DU

Smelt smørret i en gryde over medium varme.
Tilsæt mel og rør godt rundt, indtil det er en glat pasta og får en let brun farve. Lad det koge i et par minutter, sørg for, at det ikke bliver brunt.
Tilsæt mælken lidt ad gangen, under konstant omrøring. Fortsæt med at røre, indtil saucen begynder at tykne.
Tilsæt så den revne parmesanost. Rør indtil osten er smeltet og saucen er glat.
Tilsæt den grove dijonsennep.
Smag til med salt og peber.

BORA KOGEPLADE MED INTEGRERET EMHÆTTE

Slip for den store emhætte over kogepladen med kogeplader fra BORA, hvor emhætten er en integreret del af kogepladen.

Betjeningen er enkel og intuitiv så du kan koncentrere dig om madlavningen.

Vejl. pris 20.990,- inkl. moms

BORA FORHANDLES HOS JKE AALBORG.

TOAST

SÅDAN GØR DU

Tænd oven på 200 grader – evt. med grill-elementet tændt.
Steg brødet i smør på en pande til det er gyldent og lækkert.
Smør alle brødskiverne med mornaysovsen. Læg ost og skinke på to skiver og brug de sidste to som top med den smurte side nedad.
Stil dine toast på en bradepande, et ildfast fad eller lignende, der kan gå i ovnen. Smør toppen med et lag mornaysovs og riv så ost udover toasten indtil du skammer dig! Jeg brugte parmesanost.
Giv dem ca. 10-15 minutter, eller til ost og sauce bobler og begynder at blive brun.
Tryl den evt. lynhurtigt om til en Croque Madame ved at smide spejlæg på toppen.
Serveres straks.

SNEGLE SOM PÅ BISTRO I PARIS

INGREDIENSER:

24 snegle (evt. dem på dåse)
150 g blødt smør
2-3 fed hakket hvidløg
Et lille bundt hakket persille
Et hakket skalotteløg
En spsk. citronsaft
Salt og peber
Sneglepander og evt. sneglehuse

SÅDAN GØR DU

Start med at skylle sneglene i koldt vand.
Bland smørret med hvidløg, persille, citronsaft og en lille smule salt og friskkværnet peber.
Hvis du bruger sneglehuse, vil jeg anbefale at bruge en sprøjtepose da det gør det lettere at fylde sneglehusene. Du kan også bruge en sneglepande og så kan du bare bruge en ske.
Sprøjt først lidt af smørblandingen i bunden af sneglehuset, læg en snegl ovenpå og luk så sneglehuset til med smør.
Put alle sneglehusene i snegletallerkner. Sørg for, at de ligger, så smørret bliver i huset.
Stil dem i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 10 min.
Servers straks. Spises med et lækkert stykke brød – fx. flutes.

AKKC snart klar til Bassfest!

Skrevet af Betine Brix d. 21. februar 2025. Uploaded i Aalborg, Dans, Fest, Kultur, Musik, Show.

Sidste forår var Bassfest bankende udsolgt i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Og nu varer det ikke længe, før AKKC gentager dj-succesen. Det sker lørdag 22. marts, og denne gang er det med Faustix, Alexander Brown, Neptunica, Gelida og DJ Casper Ørum på scenen.

AKKC har endnu en gang samlet et sprængfarligt line-up med nogen af de bedste og mest anerkendte dj’s i verden. Sidste forår kunne AKKC melde totalt udsolgt til den store Bassfest, hvor efterspørgslen på billetter på selve showdagen fortsat var tårnhøj. Derfor gentager AKKC nu Bassfest-succesen, og nu varer det ikke længe, før fem topartister går på scenen samme aften for at levere et spektakulært liveshow med lyd, lys og legendariske hits. Det nordjyske publikum kan derfor glæde sig til et brag af en dj-fest, når artisterne Faustix, Alexander Brown, Neptunica, Gelida og DJ Casper Ørum slår dørene op til stor Bassfest i AKKC’s Europahallen lørdag 22. marts 2025 kl. 20.

Aftenens line-up
Faustix er en dansk dj og producer, som i over 10 år har gjort sig bemærket på den danske musikscene med hits som Revolution og Crying In The Sun. Men han hitter ikke kun på de danske hitlister – han er også en anerkendt dj i udlandet og har lavet musik med flere internationale artister som blandt andre Diplo, Major Lazer, Chris Brown, David Guetta og mange, mange flere.

Mange danskere kender den succesfulde danske dj Alexander Brown, som manden bag club-hittet Skub til taget. Han har arbejdet med store danske navne som Morten Hampenberg, Yepha, Stine Bramsen og Camille Jones. Musikken har også bragt ham til udlandet, hvor han har arbejdet med internationale artister som Busta Rhymes, Pitbull, Jack Savoretti, Fatman Scoop og Lil Wayne.

Gelida er en dansk dj, producer og sangskriver, der allerede har etableret sig i musikkens elite til trods for sin unge alder på bare 21 år. Han er kendt for sine festivalorienterede dance-hits, og bevæger sig konstant mellem variationer af forskellige genrer. Gelida er stifter af sit eget label, Rever Records, vært for sit eget syndikerede DJ-radioshow, Rever Radio, og har på rekordtid skabt et reach på mere end 1,5 millioner ugentlige lyttere på tværs af FM, DAB, satellit og streamingplatforme.

Den tyske dj og producer Neptunica har over 300 millioner streams på Spotify, og i 2022 var hans single Love is Gone en af de mest streamede sange efterfulgt af hittet Marble, som nåede Spotify Global Charts Dance. Han er en anerkendt dj, og har arbejdet med stjerner som blandt andre Harris & Ford, ItaloBrothers, LUNAX, Mike Candys, Jebroer og LIZOT.

Mange kender DJ Casper Ørum under kunstnernavnet DJ Vision. Han er en utrolig skarp og rutineret dansk show-dj med over 25-års erfaring i både ind- og udland. Han er eminent til at læse sit publikum, for han leverer ikke bare musikken – han skaber en kæmpe fest med sit publikum.

Billetter til Bassfest lørdag 22. marts 2025 kl. 20 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 & kl. 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk. Billetprisen er 325 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

Store nordiske forfatternavne gæster Aalborg til litteraturfestival

Skrevet af Betine Brix d. 18. februar 2025. Uploaded i Aalborg, Kultur, Litteratur, Oplevelser.

I april slår ORDKRAFT dørene op til dette års ord- og litteraturfestival. Programmet har i år et nordisk fokus, hvilket betyder, at publikum kan se frem til at opleve både danske og nordiske forfattersamtaler og debatter.

Den 3. april slår ORDKRAFT dørene op til dette års store ord- og litteraturfestival, som for 14. gang løber af stablen i og omkring Nordkraft i Aalborg. Nu er arrangørerne bag festivalen klar med et tredages program, der er tætpakket med højaktuelle forfatternavne:

– Vi glæder os til at afvikle endnu en spændende festival, hvor man selvfølgelig kan opleve en lang række aktuelle forfattere. Listen tæller blandt andet erfarne navne som Leif Davidsen, Maren Uthaug, og Jesper Stein, men publikum kan også glæde sig til at opleve debattører som tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, næstformand for Foreningen Norden Annette Vilhelmsen og kunstner Jonny Hefty på vores scener, fortæller Anine Schønwandt Kaas, der er projektleder for ORDKRAFT.

Festivalen skydes traditionen tro i gang med en officiel åbning med taler, som i år afholdes torsdag kl. 16 af blandt andet Aalborgs kulturrådsformand Jes Lunde, formand for foreningen Ordkraft Kirsten Boelt og Mogens Lykketoft. Efterfølgende uddeles ORDKRAFT Prisen og ORDKRAFT spireprisen 2025, ligesom der vil være musik ved Johannes Andersen og Niels Nørgaard.

Nordiske forfattere gæster Ordkraft

Det imponerende program byder foruden de danske forfattersamtaler og debatter på flere internationale af slagsen. Årets festival har nemlig et nordisk fokus, som betyder, at publikum kan glæde sig til både svenske, norske, islandske, færøske og grønlandske indslag.

– Man vil i år kunne opleve både forfattersamtaler, debatter og musiske indslag med nordiske aktører. Vi er naturligvis meget stolte af, at vores festival kan tiltrække den slags udenlandske kræfter, og vi håber, at det bliver til glæde for vores gæster, fortæller Anine Schønwandt Kaas.

Blandt de nordiske optrædende finder man blandt andet Katrine Wessel, Andrev Walden, Einar Már Gudmundsson, Lars Mytting, Mikael Neimi, Monika Fagerholm, Niviaq Korneliussen og Gunnva Jóhannisardóttir Kjærgaard.

Programmet for ORDKRAFT 2025 kan ses online på www.ord-kraft.dk, hvor det også er muligt at købe billetter.

Humor og hakkebøf på programmet i Drivhuset hos AKKC

Skrevet af Betine Brix d. 29. januar 2025. Uploaded i Aalborg, Comedy, Kultur, Show.

Det bliver de tre internationale komikere Nick Page, Garrett Millerick og Archie Maddocks, der sammen med værten Abby Wambaugh, går på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Centers (AKKC’s) Drivhuset lørdag 8. februar til en god omgang humor og hakkebøf med The Comedy Store.

The Comedy Store x Drivhuset er efterhånden blevet fast inventar som en del af AKKC’s årlige Drivhus-program, og lørdag 8. februar kl. 18 er der lagt op til en aften med en god omgang comedy af tre nye internationale komikere tilsat en lækker menu fra Restaurant AKKC by MEST.

Denne gang bliver det de tre komikere Nick Page, Garrett Millerick og Archie Maddocks, der går på scenen i Drivhuset, flankeret af den prisvindende amerikanske og København-baserede komiker Abby Wambaugh, der er vært til The Comedy Store.

Som altid i Drivhuset er der mulighed for at starte aftenen med en hyggelig omgang brætspilslounge fra kl. 16. Restaurant AKKC by MEST serverer kartoffelmos med hakkebøf af dansk gris/svampebøf med bløde løg samt hjemmesyltede rødbeder a part til middag, og fra kl. 19.30 går de internationale komikere på scenen.

Engelsk comedy, når det er bedst
Det kendte, internationale standup-koncept The Comedy Store foregår i Aalborg, som det eneste andet sted udover Bremen Teater i København, og er resultatet af et samarbejde mellem Live Nation og AKKC. The Comedy Store er beskrevet som fødestedet for alternativ comedy i Storbritannien og har været et springbræt og startskud for utallige standup-stjerners karrierer, såsom Michael McIntyre, Eddie Izzard og Jimmy Carr.

Lørdag 8. februar er det altså Nick Page, Garrett Millerick og Archie Maddocks, der deler ud fra den store comedy-hylde. Den britiske komiker Nick Page er kendt for sine utrolige, men sande historier om livet på kanten af kaos. Hans shows er spækket med jokes fra start til slut – ingen rekvisitter, ingen sange, bare rå humor. Som vinder af English Comedian of the Year har han optrådt på tre kontinenter og nået finalerne i Britain’s Got Talent.

Garrett Millerick er en anerkendt komiker, forfatter og instruktør, der for nylig optrådte på det populære amerikanske talkshow Conan. Han er også medvært på den succesfulde podcast Laughable sammen med Jayde Adams og Red Richardson, udvalgt af The Guardian som en af de sjoveste podcasts under pandemien.

Forfatter og komiker Archie Maddocks er blevet fremhævet i The Voice Newspaper som “Ones to Watch in 2025”. Han blev finalist i New Acts of the Year og English Comedian of the Year 2014, vinder af Bath New Act of the Year, og tidligere deltager i Soho Rising Festival.

Billetter til The Comedy Store x Drivhuset lørdag 8. februar 2025 kl. 18 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 & kl. 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk. Billetprisen er 275 kr. inkl. gebyr og inkluderer brætspilslounge, middag og comedy. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

Bliv mere sikker i din stil

Skrevet af Catrine Knøsgaard d. 28. januar 2025. Uploaded i Mode.

Vi søger 5 kvinder til en stylecoach-session, der ønsker at blive mere sikker i sin stil.

Fra Indre kerne til ydre udtryk

Stylecoaching handler om at finde sin personlige stilkerne – hvad enten det er Enkel, Klassisk, Casual, Feminin, Rå eller Boheme. Hver stilkerne repræsenterer en følelse og giver mulighed for at udtrykke præcis, hvem du er, gennem dit tøj.

Det bedste? Du kan mixe og matche stilarterne, når du først kender dit fundament. Det handler om at lytte til dig selv, dine behov og din egen følelse af stil – ikke om, hvad andre tænker.

Undgå fejlkøb

Når Tine Kalstrup, som er uddannet stylecoach, har defineret din stilkerne, kan du bruge det som værktøj til at forstå, hvad der virker for dig og hvorfor.

Med den viden kan du træffe mere sikre valg og undgå fejlkøb – alt sammen for at føle dig endnu mere tilpas i din stil.

Du får

Stylecoaching med Tine Kalstrup

Klip og styling af Sanne Brandi

Makeup af Louise Reetz fra louluxfashion

Gavekort på 2500,- til Kalstrup i Blokhus

Lidt om dig

For at give dig den bedst mulige oplevelse, vil vi gerne vide lidt om dig; gerne hvorfor du har brug for at blive mere sikker i din stil. Derudover vil vi gerne have tilsendt et billede, hvor du er iført et sæt tøj, som du føler dig godt tilpas i.

Vigtig info

Hvis du bliver udvalgt til en stylecoachsession, skal du forvente at afsætte en hel dag fra kl. 10.00 til 15.00. Det er vigtigt, at du har mulighed for at deltage i hele forløbet, hos Kalstrup i Blokhus, så vi kan give dig den fulde oplevelse.

Bemærk, at hele processen vil blive dokumenteret med billeder, som efterfølgende vil blive brugt online og i magasinet APPETIZE.*

*Ved deltagelse giver du derfor samtykke til, at billederne kan anvendes til disse formål.

Send din ansøgning her:

appetize@creativum.dk

Hvem er Tine Kalstrup:

Tine Kalstrup har siden 2013 arbejdet som certificeret Stylecoach og har tusindvis af rådgivende ekspeditioner og mange timers praktisk erfaring inden for stylecoaching bag sig. ”De mange stylecoach sessions, jeg har haft i butikken igennem årerne, har lært mig, hvor berigende og givende, de værktøjer, jeg arbejder med, er for den enkelte. Helt præcist er det igennem årene som stylecoach blevet klart for mig, hvor essentielt det er, at vi hver især har et sprog for: Hvem er jeg stilmæssigt? hvordan definerer jeg min egen stil? og hvordan vil jeg gerne min omverden afkoder mig? Og netop de seks stilkerner inden for stylecoaching skaber skabelonen, hvorudfra vi bevidst kan fundere vores udtryk.” forklarer Tine.

”Tøj er følelser, så essensen er at være bevidst om, hvilke følelser vi køber os ind i, når vi udvælger tøj til os selv. Magien opstår i det øjeblik, vi kan italesætte vores stil og ønskede udtryk overfor os selv – og garantien er bedre selvtillid samt kimen til aldrig mere at begå dyre fejlkøb.” fortæller Tine.

Hvem er Sanne Brandi:

Siden Sanne Brandi blev færdiguddannet som frisør i 2000 fra den 4-årige frisøruddannelse, har hun videreuddannet sig til stylingcoach i 2014 og opnået certifikat som Hårolog i 2018 i forbindelse med sit samarbejde med Hårologi. Sanne bestræber sig konstant på at videreudvikle sig inden for sit fag for at kunne give den bedste rådgivning og guide kunderne til de produkter, der passer perfekt til deres hår.