Tag: Erhverv

Creativum opruster med fastansat fotograf

Skrevet af adminittp d. 21. september 2023. Uploaded i Samfund & Erhverv.

Fotografen Johny Kristensen og reklamebureauet Creativum har i mange år samarbejdet på kryds og tværs. Nu har de valgt at cementere partnerskabet og Johny er fra primo september blevet en fast del af Creativum, hvor han kan forsætte med at servicere de kunder, som han tager med fra sine mange år som selvstændig.

’Jeg er glad for, at kunne tilbyde samme service som altid, bare under et nyt navn, siger Johny´

Betine Brix er ejer af Creativum, som står bag lokalmagasinet APPETIZE, er også glad for at Johny bliver en fast del af virksomheden.

’Lige siden Creativum overtog APPETIZE i 2015, har Johny været en af mine faste og mest benyttede freelancere. Johny er hamrende dygtig, og det er en kompetence, som jeg er glad for nu bliver en fast del af Creativum, fortæller Betine Brix, som er direktør og indehaver.

Pia, Hans og livsprojektet

Skrevet af adminittp d. 10. februar 2020. Uploaded i Aalborg, Reklame, Samfund & Erhverv.

Annonce – På Strandvejen i Aalborg ligger Havnehuset. Her genspejles fjorden i de store glaspartier, og den unikke kobberfacade lyser op langs havnefronten. På 1. sal har husets ejer og bygherre, City-Ejendomme Aalborg, kontor. Et familieforetagende, der har ordentlighed, tillid samt respekt for mennesker og bygninger som de bærende værdier.

Pia og Hans Andersen er ægteparret i spidsen for virksomheden, der har eksisteret siden 1991, og på en efterårsdag i strålende sol over Aalborg åbner de op om dedikation, visioner – og kærlighed

I kontoret er en rolig, let summende atmosfære, da Pia og Hans byder indenfor til en kop kaffe i de lyse lokaler. Fra hvor vi sidder, er der udsigt ud over havnen og Limfjordsbroen, og på vandoverfladen kan man ane en lille, sort prik.

– Det er en sæl, der er på besøg, fortæller Pia smilende. Der var en vinter, hvor der på et tidspunkt var to sæler, der flød forbi derude på en isflage. Det kunne vi sidde herinde og se.

Kaffen bliver skænket i fine, blomstrede kopper – helt ulig den standardiserede stil, der tit hører sig til i mødelokaler og konto- rer. Der er blik for detaljerne, og måske er det netop noget af det, der har gjort City-Ejendomme Aalborg til et navn, der går igen i hele byen. De er bl.a. kendt for renoveringen af Toldbygningen på Toldbod Plads, der modtog 3 priser – heriblandt ”Årets Facadepris” i 2007 – og som i det hele taget står smukt og monumentalt i tråd med, hvad der var tænkt som bygningens oprindelige udtryk ved opførelsen i starten af 1900-tallet. Ligeledes står de bag renoveringen af lokalerne på 2. sal i Østerågade 17, der nu huser designvirksomheden Shaping New Tomorrow. Renoveringen har ført til, hvad der i folkemunde betegnes som Aalborgs lækreste kontorer, og udover en gennemført indretning og en håndværksmæssig finesse ses også et ældre vægmaleri af Nytorv, som kunstner Simon Vejbæk Kinch restaurerede, og det er nu en integreret del af lokalernes samlede udtryk.

Bondepigen, bilerne og boligerne

Ovenstående er blot et udpluk af det væld af projekter, City-Ejendomme Aalborg er kræfterne bag, og det kræver selvsagt hårdt arbejde, tid og sammenhold at drive virksomhed som ægtefæller og familie.

– Jeg er vokset op med en far, der var selvstændig og bilforhandler, så jeg har været vant til atmosfæren af, at meget arbejde er nødvendigt. Når du driver virksomhed, så er der ikke noget, der hedder 8-16 og fri i weekenderne. Så det har aldrig været et problem for mig, at Hans har arbejdet så meget, som han gør, siger Pia.

Parret har kendt hinanden siden 1996, og det var med Pias ord ”Bondetøsen og Bondeknøsen fra landet, der mødtes og flyttede på stenbroen”. Tilsammen har de tre børn, hvoraf Mads på 22 år nu er ansat i firmaet.

Hans startede sin karriere som bilforhandler tilbage i 1983, men da muligheden bød sig for at købe en række ejendomme, begyndte et nyt karrierespor at tegne sig. Tiden gik. Erhvervet med biler var der stadig, men arbejdsmængden svarede nu til to fuldtidsjobs, og valget blev truffet om at hellige sig renoveringen af ejendomme og udlejning af samme. Pia er oprindeligt uddannet sygeplejerske, men da tiden med børnene blev for knap, valgte hun at sige sit job op og blev efterhånden mere og mere en del af firmaets projekter.

– Det, jeg brændte mest for som sygeplejerske, var alle de her ting med planlægning, kommunikation og empati. Jeg har det virkelig godt med kontakt med mennesker, og jeg fandt hurtigt ud af, at lejerne er dem, jeg brænder for. Det er dem, jeg mødes med, når vi indgår en aftale, og hvis jeg kan, er jeg også ude at fremvise. Jeg har den første kommunikation med dem, og når kontrakten skal gennemgås, så sidder jeg personligt med dem og får en snak.

At drive virksomhed med hjertet

Pia fortæller, at det til de første samtaler er vigtigt, at kommende lejere får et kendskab til både Hans, hende selv og firmaet. At de får kendskab til værdierne, og at de får en bevidsthed om, at når de lejer en lejlighed hos City-Ejendomme Aalborg, så er de en del af virksomheden og ikke blot tilfældige kunder.

– Det lyder måske lidt pladder-romantisk, men vi føler, det er vigtigt at få sagt, at det her med at møde lejerne der, hvor de er – Det er noget, folk skal kunne mærke. Det skal ikke bare være noget, man kan læse på vores hjemmeside. Vi skal have hjertet med i det, vi gør, og det er også det, vi prøver at integrere hos vores medarbejdere. Det gælder ikke kun os på kontoret, men alle vores medarbejdere.

Mellem de to ægtefæller er tingene delt fast op i firmaet. Pia tager sig af udlejninger og kommunikation, og Hans tager sig af de erhvervsmæssige ting og nye tiltag.

– Min rolle er meget at være ”problemknuser”, siger Hans. Det er en rolle, han har det godt med, og det betyder også, at der som oftest ikke er langt fra problem til løsning.

– Jeg er jo chefen her, og der er ingen mellemled. Så vi er generelt ret hurtige til at finde løsningerne i fællesskab med vores gode og dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere, samt at få fulgt op på ting. Det er i det hele taget meget vigtigt for os, at vi er skarpe og kvikke til at reagere. Hans fortæller om de årlige julekort fra nogle af lejerne. Om de, der startede med at være kunder, men som efterhånden blev til nære bekendtskaber – og om det helt essentielle ved ordentlighed.

– Vi har nogle kvalitetsnormer og nogle krav, vi står for, og derfor er det vigtigt for os at have samlet et hold af samarbejdspartnere, som forstår vores holdninger. Vi kan godt lide, at vores lejere bor minimum lige så godt, som vi selv gør. At når man får gæster, så skal de ikke op gennem en slidt opgang, fyldt med spindelvæv og et tapet, der falder af. Sådan en opgang har vi jo alle sammen set på et eller andet tidspunkt. Ligesom vi har set slidte lejligheder, der er utætte i taget. Så det er vigtigt for os, at vores produkter er tidssvarende og i en god stand. Det er klart, at der er forskellige kategorier, fordi nogle lejligheder er dyrere end andre, men uanset deres pris og størrelse, så skal tingene være i orden. City-Ejendomme Aalborg lever på service, siger både Hans og Pia flere gange.

– Det er essentielt, at vores medarbejdere får vores vision ”ind under huden”; nemlig visionen om, at vi vil være de bedste på vores område og altid vil have service og vores lejere/kunder i fokus. Vores firma ville ikke være, hvor vi er i dag, hvis ikke vi havde – og stadig har – dygtige medarbejdere. De er meget servicemindede og har en positiv tilgang til deres arbejde og de lejere, de møder i deres hverdag. Det er både i administrationen, hvor telefoner og mails besvares, og det er også dér, hvor vi møder lejerne fysisk – altså ”ude i marken”. Der kender byggeledere såvel som viceværter næsten dem alle og servicerer dem efter de værdier, vi har i firmaet. Det sætter vi rigtig stor pris på.

Parret oplever, at der i branchen kan være en tendens til at fokusere på antallet af boliger og lejere frem for kundetilfredshed. Selv føler de, at det absolut vigtigste er, at de passer på deres lejere, og at kommunikationen med dem er præget af tydelighed, respekt og imødekommenhed.

Pia fortæller om folks overraskelse, når de hører, at telefontiden er fra 8-16 hver dag – og at der derudover er en vagttelefon, man kan ringe på, hvis noget akut opstår. Flere og flere steder er det nemlig sådan, at telefontiderne ligger få gange om ugen, og det er en tendens, de begge ryster på hovedet af.

Den vigtige, gensidige forståelse

Når man sidder overfor Hans og Pia, kan man ikke undgå at få fornemmelsen af rummelighed. Der er klare principper, holdninger og stærke værdier – men der er også et blødt og varmt element mellem dem, som tydeligvis dækker hele deres liv sammen. De er ægtefæller, og de er også en familie.

– Der blev engang lavet en udsendelse på TV Nord med os, hvor de snakkede med børnene. Lea (parrets datter på 17 red.) siger til dem, at i weekenderne tager vi i sommerhus, og så spiser vi sammen. Det har nok været hendes måde at sige på, at far har rigtig travlt i hverdagen, men i weekenden, så spiser vi sammen, og det er vigtigt. For det har været et vilkår, at Hans jo arbejder rigtig meget, men der er også en stor forståelse og accept af det, og det har der altid været, fortæller Pia.

Hans nikker.

– Jeg synes, vi er ret gode til at slippe arbejdet, når vi har fri. Selvfølgelig er mails noget, vi hele tiden forholder os til, for vi har en regel om, at mails svarer vi på senest samme dag, eller dagen efter. Vi ved selv, hvor træls det kan være at vente længe på at få svar.

Hvert år tager de to afsted på en ferie alene. Det er en klar prioritet. Og midt i både firma og familieliv har de et solidt blik for hinanden.

– Pia er meget tolle, siger Hans. De ler lidt af det gode, nordjyske udtryk for noget stabilt og roligt.

– Hans kan jo også kun lave det, han laver, hvis der er forståelse og respekt for det på hjemmefronten. Det er jo sket, at der har været søvnløse nætter over en problematik på arbejdet, hvor jeg har sagt, at jeg syntes, vi skulle sætte os med en kop the og tale om, hvordan vi kommer videre. Hvis Hans har en bekymring, så er det også min bekymring. Så kan jeg ikke bare sige, at det må han selv finde ud af, siger hun.

– Jeg stiller nok mange krav til mange ting, både på arbejdet og derhjemme. Der er Pia mere den, der siger ‘det går nok, det hele’, siger han og kigger over på Pia.

– Altså, jeg har lært, at Hans hviler i at have gang i ting hele tiden. Og så duer det ikke, at jeg også har det. Men det værste, han kan gøre, det er at tømme køkkenskuffen søndag morgen, fordi han synes, den roder, og at jeg da lige kan få sorteret den. Der må jeg så sige til ham, at de ting skal bare lige så stille op i skuffen igen – for det skal jeg ikke, griner hun.

Modsætninger mødes, men krage søger også mage, slutter Pia. Der er ingen tvivl om, at de to supplerer hinanden på bedste vis – og at de sammen har skabt noget helt unikt.

Dansk LED-virksomhed bliver en del af stor LED-producent

Skrevet af adminittp d. 9. marts 2019. Uploaded i Aalborg, Samfund & Erhverv.

Nordjyske CO2LIGHT A/S har taget et kæmpe skridt i realiseringen om at blive en markant større spiller på det internationale LED-marked. Det sker efter, at den aalborgensiske belysningsvirksomhed nu er blevet en vigtig del af europæiske Ecobility Group, der allerede er etableret i både Holland, Tyskland og Spanien.

Beslutningen er ikke blevet truffet over natten, tværtimod. Forhandlingerne mellem partnerne har stået på hele efteråret, og inden jul var en rammeaftale på plads, hvor Ecobility Nordic A/S blev en realitet i december 2018. Cheferne for Holland og Spanien træder ind i den nordiske bestyrelse og omvendt for Ecobility Nordic A/S, som bliver en del af de øvrige bestyrelser.

Sammen med nye investorer er der pr. 1. april 2019 være en kapitalforhøjelse til 4 millioner kr.
Ecobility Nordic A/S betyder øget værdi for kunder i Danmark, Norge og Sverige
CO2LIGHT A/S er efter ønske fra Ecobility-investorerne omdøbt til Fusionsselskabet af 2018 A/S. Silbersonne/Silversun Lighting er samtidig blevet til Ecobility Spain.

– Vi har længe haft ambitioner om at blive en del af noget større. Selv om vi lige er startet på et nyt år, mener vi, at timingen er rigtig, da vi nu øger vores synlighed i markedet, centraliserer vores kompetencer og varelager, og dermed bliver en endnu stærkere partner inden for professionel industriel LED-produktion til installatører. Vi er i stand til at løfte langt større opgaver og kan tilbyde et endnu mere effektivt vareflow og bredere sortiment, og det kommer i sidste ende kun vores kunder til gode, understreger administrerende direktør, Per Kirk.

Internationalt partnerskab: Gevinst for kunderne

En sammenlægning kan forbindes med usikkerhed, men der er bestemt ingen grund til bekymring, forsikrer Per Kirk. Alle igangværende projekter, reklamationer og garantisager håndteres efter 1. april af Ecobility Nordic A/S og vil blive afsluttet professionelt i tråd med eksisterende samarbejdsaftaler.

Navneskiftet betyder intet i forhold til tidligere koncept, værdigrundlag og fokus på kvalitet. Det medfører blot yderligere tilføjelser af kompetencer og flere muligheder på tværs af landegrænser, da man allerede i de seneste fire år har produceret sammen. I stedet for 12 specialister på landsplan tæller man nu mere end 40 europæiske LED-specialister under samme fane. Det giver en større volumen (bedre priser til installatørkunder) og logistiske fordele for alle involverede parter.

– Vi hjælper naturligvis vores kunder og samarbejdspartnere i mål og behandler alle sager professionelt og effektivt. Etableringen med Ecobility Group er blot et kompetencemæssigt kvalitetsstempel og en videreudvikling af et veletableret brand i branchen, og det er vigtigt for os at fremhæve, at dette er sket med fokus på vore kunder og for at styrke vores men også deres forretning, afslutter Per Kirk.

Fra dansk til europæisk producent

Etableringsprocesserne er igangsat og i løbet af de næste måneder vil Ecobility Nordic A/S stille og roligt gå i luften, drifts- og markedsføringsmæssigt. Der vil stadig være professionelt designcenter i Aalborg, som fortsat vil servicere og supportere danske kunder nu med et langt større lager – både i Danmark, Holland og Spanien. Telefonnummeret er stadig 70 70 15 55.

Udviklingschef Peter Balling erkender, at en forandringsperiode er forbundet med store udfordringer, omfattende kommunikation og mange ekstra arbejdstimer, men han er ikke i tvivl om, at beslutningen er den helt rigtige for at blive en samlet europæisk og ikke kun dansk producent:

– Jeg glæder mig meget over denne aftale, der muliggør at have de helt store fabrikker med på rejsen, og jeg ser frem til de mange nye muligheder, som partnerskabet giver på et LED-marked, der stadig bliver mere og mere kompleks, fortæller han.

Hugger vi sten, eller bygger vi katedraler?

Skrevet af adminittp d. 10. februar 2019. Uploaded i Aalborg, Forsidehistorier, Samfund & Erhverv.

Der er rummeligt, lyst og roligt på kontoret, hvor vi sidder, men uden for lokalets fire vægge summer det af liv. Vi er i Aalborg Kongres & Kultur Center, og lyden af travle skridt, vogne der køres på gangene, brudstykker af samtaler, og den universelle lyd af menneskesummen har omgivet os, inden vi sætter os for at få en snak med stedets direktør, Nicolaj Holm.

I maj 2017 tiltrådte Nicolaj stillingen som direktør efter den folkekære Ernst Trillingsgaard, der i 32 år var manden bag, at AKKC fik en plads på både Danmarks- og verdenskortet. Et væld af internationale stjerner, Cirkusrevy, syngende træer og et hav af messer og konferencer har gjort, at centret den dag i dag er et af landets vigtigste event-steder.

Lige nu er der travlt. Der afholdes en større kongres, og alle har meget at se til. Alligevel er der på Nicolajs kontor en atmosfære af, at vi har tid nok.

– Hver dag tager jeg lige en tur rundt og siger godmorgen til folk. Der er faktisk rigtig meget her i huset, der er Management by Walking, og mit eget skrivebord er ikke bordet, jeg sidder mest ved. Man styrer simpelthen ikke et hus, hvor der er liv 24 timer i døgnet, ved at sidde bag sit skrivebord.

Nicolaj byder os på noget at drikke, inden han selv sætter sig til rette ved det store glasbord. En snak om bl.a. moderne ledelse, bæredygtighed, klima og familieliv har taget sin begyndelse.

– Jeg tror på en tankegang om, at tingene skal være i balance. Du skal uddelegere nogle arbejdsopgaver, men du må aldrig uddelegere mere ansvar, end folk kan bære. Den menneskelige bæredygtighed er på alle mulige måder udgangspunktet for, hvordan jeg tænker og praktiserer ledelse.

Netop begrebet menneskelig bæredygtighed taler ind i grundværdierne hos den 37-årige direktør, og snakken falder naturligt på emnet motivation.

– Vi bruger enormt mange timer af vores liv på at gå på arbejde. Og arbejder man i AKKC bruger man endnu flere timer, fordi der hele tiden sker noget. Der handler det for mig om, hvor værdien ligger henne.

Mit yndlingsbillede på det er de her to brødre, der tilbage i middelalderen sidder og hugger sten. De er tvillinger, men den ene ser markant mere træt og ældre ud end den anden. Når man spørger ham, hvad han laver, er svaret: ”Jeg hugger sten.” På den anden side sidder hans tvillingebror, der ser meget mere frisk ud, og med en stenbunke der er meget større. Da han bliver spurgt, hvad han laver, svarer han: ”Jeg bygger en katedral.”

Nicolaj forklarer, at det for ham er helt essentielt, at hver enkelt medarbejders motivation ligger sidstnævnte sted.

– For mig er det lykkes i det øjeblik, at alle medarbejdere går på arbejde for mere end kroner og ører – og sådan er det heldigvis også idag. Vi lever i … hvad … 80 år? Og de 45 år af dem lægger vi på vores arbejdsplads. Der skal simpelthen være anden værdi end kroner og ører.

At fejre sine fejl

Inden vi taler videre, rejser han sig for at finde en Pepsi Max i det lille kontor-køleskab.

– Det er min svaghed… Køleskabet er fyldt af dem og champagne. Og det sker faktisk ikke sjældent, at der bliver skålet i champagne i kantinerne, for man skal fejre sine succeser – og man skal fejre, når man er blevet klogere. F.eks. er jeg ikke den type leder, som skælder ud. Jeg er mere den type, der siger, ”Okay. Hvordan gør vi det så bedre næste gang?”. Når man har lavet en fejl – og dem laver jeg selv – så er man sin egen største kritiker. Du ved godt, hvad du har gjort forkert… så vi behøver ikke snakke så meget om det. Du skal selvfølgelig ikke lave den samme fejl tre gange, men det er kun, når vi laver fejl, at vi bliver klogere.

Han sætter sig igen, tager en slurk af colaen og fortsætter.

– Men selvfølgelig er man også nødt til at reflektere over tingene… og det går egentlig over i en ret væsentlig anden side af mig, for én ting er, at du som leder skal gå ind og analysere en situation. Finde ud af, at der ligger et problem, nå frem til en løsning og herefter implementere den. Men når man så er nået dertil, så er vi ikke færdige. Den fejl, man så ikke må lave, er at stoppe der, for næste skridt hedder refleksion. Den er for mig et af de vigtigste parametre som leder og som menneske generelt.

Privat har Nicolaj bopæl midt i Rold Skov, og netop naturen er nøglen til refleksion for ham.

– Når løsningen er fundet, skal vi tænke over bagefter, om vi har gjort det rigtigt. For mit vedkommende, så er vejen til dét at tage gummistøvler og jakke på, og så er det ud i skoven, mens jeg reflek- terer over, hvad der er at lære af en situation. Man skal altid være klar til at sige, hvordan kan jeg gøre det bedre? Når jeg siger det til mig selv, ligger der også en erkendelse af, at jeg ikke er perfekt.

At være modig i en ny rolle

Når Nicolaj fortæller, mærkes det tydeligt på ham, at han står ved sin egen menneskelighed – også som leder.

– Perfektionist er ikke et ord, man kan bruge om mig. Jeg synes altid, tingene kan blive bedre, men der er aldrig noget, der er perfekt, og man skal huske at stoppe på det rigtige tidspunkt. Engang imellem bliver man nødt til at sige, at nu er det godt nok. Ikke perfekt, men godt nok. For der er altid en cost-benefit. Nu har vi f.eks. Maroon 5 her senere på året, og jeg er da helt sikker på, at jeg kunne lave verdens mest unikke kulturoplevelse med jer og fire af jeres bedste venner. En koncert, som jeg har brugt et to-cifret millionbeløb på at købe, ja, men I ville få noget fuldstændigt unikt. Men det kan jeg ikke gøre, for der tipper cost-benefit delen, og billetterne ville jo koste halvanden mio. stykket.

Det sidste siger han med et glimt i øjet og belyser, hvordan det for ham også er vigtigt ikke at være bange for at tage de nødvendige skridt og holde fast i sig selv.

– Da jeg gik ind ad døren her var det med en meget klar aftale med både mig selv, min hjemmefront og bestyrelsen om, at var der noget, jeg ikke skulle, så var det at forsøge at være Ernst Trillingsgaard. Jeg har den dybeste respekt for Ernst, og for alt hvad han har skabt, og jeg synes, han har gjort det rigtig, rigtig flot. Men Ernst havde været her i 32 år, og jeg er yngre end han var, da han kom. Og det kan jo potentielt blive rigtig mange år, hvor man skal forsøge at være noget, man ikke er. Så jeg har fra dag 1 været mig selv og gjort det på min egen måde. Jeg gik ind i det her med en beslutning om at være Nicolaj, og når jeg går en dag går ud herfra igen, så er jeg stadigvæk Nicolaj.

Han funderer lidt, inden han går videre.

– Men jeg er meget ydmyg over for opgaven og det faktum, at jeg sidder i et hus, som man i Aalborg Kommune brugte et helt års samlede skatteudskrivning for at bygge, og som den dag i dag er et af de mest nytænkte kongres- og kulturcentre. Det har været meget naturligt for mig at sige, at huset skal føres videre på de store visioner, det er skabt med. Det er de visioner, jeg har arvet. Jeg skal ikke gøre det, som de gjorde – men jeg skal tage visionerne og gøre dem til mine egne i respekt for den historik, huset har.

I januar 2018 blev der skabt en ny 4-årig strategi i AKKC, som blev udviklet i samarbejde med alle medarbejdere i huset. Alle blev de spurgt om værdier og tankegange om strategiske målsætninger, og derfor er strategien noget, alle har ejerskab over, frem for at være noget der kun involverer bestyrelse og direktør. Den fik titlen ”Next Level Together” og kan ifølge Nicolaj ses i relation til den måde, et computerspil opfattes.

– Mange i min generation har spillet computerspil engang i mellem, og når man så kommer til enden af en bane, så går man videre til next level – men banen er jo stadig taget. På den måde kan man sige, at AKKC har nået virkelig, virkelig meget, og for mig handler det om at sige, at nu tager vi næste bane. At de store visioner og værdier skal føres videre, men på et endnu højere niveau. Jeg skal lige give den en ekstra skalle, for ellers ville jeg ikke leve op til de tanker, huset er bygget på.

Hvad der efterlades på børneværelset

AKKC blev i 2017 kåret som landets første bæredygtige event-sted. Og netop fokus på miljøet og det menneskelige ansvar for hvilke ting, det udsættes for, er en af Nicolajs mærkesager. Strøm fra vindkraft, affaldssortering og møbler af bæredygtigt træ er blot nogle af de ting, der er indført i centrets drift.

– Jeg har ingen affaldsspand på mit kontor – og det er der i øvrigt heller ingen andre, der har, for vi sorterer alt i sorteringsrum. Derudover er der verdensmålene (FN‘s verdensmål, red.), hvor vi arbejder meget detaljeret med nogle af dem og overordnet set med dem alle sammen. På den måde kommer vi hele vejen rundt, og vi er nede at kigge på de helt små ting, som f.eks. de nye uniformer, vi lige har købt, hvor skjorterne er miljøcertificerede.

Faktisk er bæredygtighed noget, der for Nicolaj kan oversættes ret godt fra nordjysk.

– Der skal ske noget. Det buldrer derudad med vækst og erhverv, og økonomien fejler jo ikke noget, men kloden har det ikke særligt godt. For mig er bæredygtighed egentlig bare et spørgsmål om helt almindelig nordjysk ordentlighed. Vi skal opføre os ordentligt over for de mennesker, vi lever sammen med. Vi skal opføre os ordentligt og fornuftigt i forhold til den verden, vi lever i, og så skal det – sagt på godt nordjysk – også hænge sammen. Jeg tror på, at vi skal leve et liv, der gør, at den regning vi lægger på børneværelset er lavere end den regning, vi selv modtog.

Familieliv midt i Rebild

– Der var en, der på et tidspunkt spurgte mig, ”Har du fået lov til at søge stillingen?” siger Nicolaj med et grin, da jeg spørger, hvordan man får en krævende direktørstilling til at hænge sammen med familien derhjemme. Hvordan jonglerer man forældrenærvær, en mange-timers arbejdsuge og den moderne verdens konstante krav om tilgængelighed på mobilen? Sidstnævnte spørgsmål besvarer han kort og kontant. For I Rold Skov er der nemlig intet mobilsignal, så vil man i kontakt med ham der, må man enten sende en mail eller ringe på fastnet-telefonen.

– Når man laver det, jeg laver, så kan det ikke lade sig gøre, med mindre hjemmefronten fungerer 100% som den skal – og det gør den. Jeg er gift med en tålmodig kone, og vi har en ung pige ansat til at hjælpe, så det betyder, at når jeg kommer hjem, skal jeg ikke støvsuge eller smøre madpakker. Så kan jeg sætte mig og læse med mine børn i stedet. Derudover bor vi jo i Rebild Bakker, så jeg har ikke specielt langt til arbejde – men jeg har stadig lige præcis den der refleksionsafstand, hvor der kan klares et par småting på vejen tankemæssigt. Jeg er heller ikke typen, der har fjernsyn. For mig handler det om det helt nære, når jeg er hjemme.

Han fortæller, hvordan naturen i høj grad er med til at skabe nærvær i familien, der foruden Nicolaj og hans kone Maria også rummer børnene Frederik og Ellen. I hjemmets bogreoler står der flere tusinde bøger, og også de bliver flittigt brugt som et samlingspunkt for hele familien, når der skal kobles af.

– Der er bare mange bøger hjemme hos os, og dem bliver der læst i – ikke mindst med børnene. Af og til har jeg også børnene med til forestillinger herinde. Og man kan sige; i virkeligheden har jeg det på mange måder ligesom andre børnefamilier, hvor man af og til kan være nødt til at tage et barn med på arbejde. Sådan kan det også være nogle gange, og så tager vi den derfra.

Interviewet skal til at slutte, og Nicolaj skal videre med sit fyldte program. Vi har talt om bæredygtighed på både menneskeligt, miljømæssigt og familiært plan. Vi har talt om livsglæde og arbejdsglæde, og vi har talt om visioner, der skal formes på ny og føres ud i livet. Og det ud fra perspektivet om, at mennesker trives allerbedst med at bygge katedraler. Hvor går Nicolaj Holm og Aalborg Kongres & Kultur Center hen herfra?

– Huset her skal være hele Nordens bæredygtige mødested. Både i forhold til messer og kongresser, men også i forhold til kultur. Vi skal længere ud internationalt og have flere internationale kongresser, og vi skal have flere af de store, spændende internationale navne. Så skal vi frem for alt være kendt som det grønne hus – altså, fokus på det bæredygtige. Det er visionen. Side-visionen bliver et projekt, jeg kommer til at sætte i gang her i 2019, der handler om at lave en endnu mere unik arbejdsplads for medarbejderne. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan skabe det, som medarbejderne selv synes, er Danmarks bedste arbejdsplads. Derudover har jeg en meget stærk vision om et øget samarbejde mellem de mange gode kulturinstitutioner i Nordjylland, for jeg tror, at hvis vi arbejder endnu bedre sammen, kan vi skabe noget, der er ret unikt.

Fakta om Nicolaj Holm

Alder 37 år

Uddannelse Cand. Mag. og M.A. i samfundshistorie og organisationskommunikation fra Aalborg Universitet

Civilstatus Gift med Maria, der er læge, og far til Frederik på 7 år og Ellen på 6 år

Livret Skipperlabskovs – og laver også gerne karbonader sammen med børnene

Glæder sig til to store internationale navne i AKKC denne sommer

Løvens Jyske Hule

Skrevet af adminittp d. 6. februar 2017. Uploaded i Reklame, Samfund & Erhverv.

Reklame – Efter en overraskende god start sidste år vil den kapitalstærke investorgruppe i Løvens Jyske Hule fortsætte med at skabe vækst i det nordjyske erhvervsliv i 2017. Det nye seriøse mødested for regionens investorer og virksomheder, der leder efter kapital til opstart, vækst eller generationsskifte, har allerede tiltrukket sig stor opmærksomhed

Der er ikke et nysgerrigt tv-kamera, og dørene er lukkede for uvedkommende. Med Løvens Jyske Hule er der skabt en seriøs platform, hvor nordjyske iværksættere, vækstvirksomheder og investorer kan mødes. Målet er at omsætte spændende idéer og vækstpotentialer til sunde forretninger. Bag projektet står Nordjyllands største rådgivningshus, Jysk Pension, sammen med revisions- og rådgivningsvirksomheden Revice og BusinessAalborg.

Til projektet er der knyttet en investorgruppe af jyske løver, der tilsammen repræsenterer en egenkapital på flere hundrede millioner kroner. Det er kompetente forretningsfolk med masser af erfaring og viden inden for erhvervslivet. Hos dem kan iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale søge hjælp til blandt andet startkapital, forretningsudvikling og generationsskifte.

I denne artikel kan du læse om baggrunden for initiativet, og om hvordan idéen er blevet omsat til handling. Du kan møde to af løverne, Ole Bæk ejer af OB Invest og direktør Mads Nygaard fra Louis Nielsen. De fortæller om deres bevæggrunde for at engagere sig i løvens Jyske Hule og om, hvad de håber at få ud af engagementet.

Sidder du med en spændende idé eller en virksomhed, der har brug for en hjælpende hånd, kan du også se, hvordan du kan ansøge om adgang til løvens Jyske Hule.

Fra idé til handling

Det er halvandet år siden, at idéen til Løvens Jyske Hule opstod. Jysk Pension havde en stand på en iværksættermesse, hvor statsautoriseret revisor Torben Toft Kristensen også var tilstede.

– Vi kom til at tale om, at der var mange iværksættere med spændende idéer, men som manglede forudsætningerne for at drive virksomhed, fortæller Brian Bundgaard, der er partner i Jysk Pension.

Han og Torben Toft Kristensen kunne se et potentiale i at matche iværksætterne med dygtige erhvervsfolk. På den måde kunne man få udviklet de bedste idéer til holdbare forretningsmodeller.

– Med vores baggrund i rådgivningsvirksomheder kendte vi mange erhvervsfolk med stærke kompetencer. Vi spurgte os selv, hvem vi gerne ville have med, hvis vi skulle sætte et drømmehold af business angels. Vi endte med at håndplukke 20, som vi inviterede til et møde, siger Brian Bundgaard.

På mødet blev erhvervsfolkene præsenteret for idéen om Løvens Jyske Hule, og cirka 75 procent af de fremmødte ville gerne være med.

– Det overraskede os, at tallet var så højt, for der stilles store krav til løverne. De skal ikke blot have penge, som de er klar til at investere. De skal også være aktive og spille ind med deres kompetencer. Hver løve har således skullet udfylde et 10-siders ansøgningsskema for at komme i betragtning til en adgangsbillet, forklarer Brian Bundgaard. Efterfølgende har lysten til at blive løve spredt sig, og derfor har man allerede nu en decideret venteliste med interesserede investorer.

– Vi har plads til i alt 15 løver, men normalt er der mellem 12 og 14. Idéen er, at der altid skal være en ledig plads. Så har vi mulighed for at tage en gæsteløve ind, hvis vi for eksempel savner kompetencer i forhold til ansøgerfeltet, siger Brian Bundgaard.

Ansøgere og løver

Aalborg Kommune er også gået ind i projektet. Torben Toft Kristensen fra revisions- og rådgivningsvirksomheden Revice og Brian Bundgaard fra Jysk Pension udgør sammen med John Büchler fra BusinessAalborg styregruppen i Løvens Jyske Hule. Projektet har været i gang i godt et år, og foreløbig har der været afholdt tre arrangementer.

– Vi får op mod 50 ansøgninger ind pr. gang, og så skærer styregruppen det ned til de seks bedste. Hver enkelt ansøger får en time foran et udvalg bestående af de fem mest relevante løver i forhold til ansøgerens projekt. Inden da har vi sendt de seks ansøgninger ud til alle løverne, der har underskrevet en generel fortrolighedserklæring, forklarer Brian Bundgaard.

Hans og den øvrige styregruppes holdning er, at ansøgerne ikke kan indsende for meget materiale. Idéer, opfindelser, nøgletal, regnskabstal, produktbeskrivelser, patenter. Det er alt sammen velkomment. Desuden er det vigtigt at få oplyst, hvad ansøgeren har behov for af blandt andet kapital, kompetencer og tid.

– Al arbejdet kulminerer den dag, hvor ansøgerne skal møde løverne. Vi organiserer det gerne sådan, at de seks ansøgere fordeler sig på to start up-virksomheder, to scale up-virksomheder samt to virksomheder, der står over for et generationsskifte. Scale up-virksomhederne har typisk kørt i to til fire regnskabsår, men har ikke kunnet låne tilstrækkelig kapital i banken til deres idé, siger Brian Bundgaard.

Ansøgeren har 20 minutter til at fremlægge sin idé for løverne, der derefter har 20 minutter til at spørge kritisk ind til projektet. Løverne voterer i 10 minutter, inden ansøgeren igen kaldes ind for at få løvernes endelige dom i de sidste 10 minutter.

Ved det første arrangement gik alle seks ansøgere videre i proces. Den næste pitch var et særarrangement under spilfestivalen Game Scope og kun for spilvirksomheder. Tre var udvalgt og en enkelt gik videre i proces. Ved den seneste pitch gik fire ud af i alt seks ansøgere i proces.

– Vi havde ikke forventet at udvælge så mange ansøgervirksomheder til videre proces, som det har været tilfældet. Men vi har simpelthen ramt spot on. De første bud fra løverne på medejerskab er afgivet, og de første aftaler er allerede ved at blive lukket. Vi taler om investeringer i millionklassen. Det er en chance, man som iværksætter ikke ville have fået, hvis man skulle stå med hatten i hånden nede i banken, siger Brian Bundgaard.

Investeringer og vækst

Målet med Løvens Jyske Hule er at skabe gode investeringer og vækst i nordjyske virksomheder.

– Vores erfaring er, at investorerne har haft svært ved at finde spændende projekter, og projekterne har haft svært ved at finde risikovillig kapital. Det problem gør vi noget ved med Løvens Jyske Hule. Her kan de to parter finde hinanden.

Brian Bundgaard glæder sig over den gode start, som initiativet fik i sæson 2016.

– Nu tager vi hul på 2017, og det ser ud til, at vi også tager sæson 2018 med. Næste gang vi omdanner Jysk Pension til Løvens Jyske Hule, bliver den 23. marts med ansøgningsfrist den 23. februar.

– Jeg er helt tryg ved, at vi får mange spændende ansøgninger at vælge imellem. Selvom vi egentlig har holdt en ret lav profil, så nyder vi allerede stor bevågenhed. Det skyldes blandt andet, at Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen lige fra start har vist stor interesse for projektet og blandt andet tog Løvens Jyske Hule med i Morgenbriefingen 2016 i Nordkraft foran 100 nordjyske erhvervsledere. Da gik vi med et slag fra at være et hemmeligt projekt til at blive meget kendt.

Det betyder, at Løvens Jyske Hule nu får ansøgninger fra snart sagt alle brancher, og det stiller store krav til løverne. Derfor prøver styregruppen også i rekrutteringen af dem at komme hele paletten rundt.

Etik og afkast

En af investorerne i Løvens Jyske Hule er den nordjyske erhvervsmand Ole Bæk, der i 25 år drev virksomheden Clean Care. Han solgte sin virksomhed i 2010 og virker i dag som investor gennem sit firma OB Invest.

– Jeg vil have mine penge ud at arbejde, og jeg har blandt andet været medejer af Newline, der producerer sportsbeklædning. Aktuelt har jeg en enkelt investering i Jydsk Værktøj, fortæller han.

Ole Bæk ser et dobbelt formål med de investeringer, som han foretager. Han vil gerne være med til at gøre en forskel og hjælpe en iværksætter eller virksomhed godt videre, men han ønsker også selv at gøre en god forretning. Han er i princippet åben over for alle brancher. Dog føler han, at han er blevet for gammel til apps og lignende teknologiske tiltag. Dem må de andre løver tage sig af.

– Heldigvis repræsenterer vi tilsammen et bredt felt af kompetencer og interesser, og det er der god brug for i en tid, hvor bankernes risikovillighed er historisk lav. Jeg oplever, at der er så mange iværksættere og virksomheder, der har prøvet banken og fået nej. Derfor går de i stedet til investorer som mig og de andre løver, og det kan have sine klare fordele. Udover kapital medbringer vi også erfaringer og kompetencer, og det kan bankerne ikke matche, siger Ole Bæk.

Når han vælger at investere i en virksomhed, er tallene ikke afgørende for ham. Han går først og fremmest efter idéen. Den er det vigtigste.

– Idéen behøver ikke nødvendigvis at være unik, men er den spændende, og kan jeg gøre en forskel, så har projektet vakt min interesse, siger han.

Ole Bæk medbringer også et sæt etiske spilleregler, når han skal vurdere en eventuel investering.

– De mennesker, som jeg skal arbejde sammen med, skal være ordentlige mennesker. Det er vigtigt for mig. De skal have de rigtige værdier, og de skal behandle deres medarbejdere ordentligt.

Han tror, at Løvens Jyske Hule først og fremmest kan række en hjælpende hånd til virksomheder, der har været i gang i et stykke tid, men som har brug for hjælp til at komme videre. Den vurdering deler han med Mads Nygaard, der er direktør i Danmarks største optikerkæde, Louis Nielsen, med 75 butik- ker og 800 ansatte.

En iværksætterfamilie

Det er et job, der i sig selv giver en travl kalender, men ikke desto mindre finder Mads Nygaard tid til at være en aktiv investor. Sammen med sin bror driver han blandt andet Nygaard Seed investment, der investerer i iværksættere.

– Jeg kommer selv fra en iværksætterfamilie, og da Brian Bundgaard fra Jysk Pension spurgte, om jeg havde lyst til at være med i Løvens Jyske Hule, blev jeg straks grebet af initiativet. Jeg kan godt lide at arbejde med iværksættere og den energi, som de har. De er klar til at opgive alt for at forfølge deres gode idé, siger Mads Nygaard.

Han har allerede deltaget i de første arrangementer i Løvens Jyske Hule, og han har set flere projekter, der tegner lovende. Men han er også bevidst om, at han skal være selektiv.

– Det er lidt som at stå ved en buffet. Man skal ikke spise sig mæt i det forkerte, for så er det ærgerligt, når de rigtige lækkerier bliver båret ind. Men det kan være hårdt at sige nej til en ansøger. Det gør ondt at slukke et andet menneskes drøm, men vi er også nødt til at være ærlige.

Mads Nygaard vil ikke nødvendigvis se gode tal. Forventningen om gode tal er mere interessant, som han udtrykker det. For ham er det vigtigt, at ansøgerne brænder for deres idé og selv tror på, at de kan køre den i mål. Det skal de overbevise ham om under præsentationen.

– Ansøgerne skal shine, når de står foran os løver. Jeg vil se et gennemarbejdet oplæg, der fanger min interesse, og som får mig til at tro på idéen.

Måske kan idéen udvikles til en holdbar forretningsmodel. Måske kan den bruges i Louis Nielsen-regi. Under alle omstændigheder vil Mads Nygaard have indflydelse, hvis han skal investere i idéen.

– Jeg vil ikke bare være bank. Det er bankerne bedre til. Jeg vil være medejer. Jeg går ikke ind i den daglige drift, da jeg allerede har et fuldtidsjob, men jeg vil bidrage med mine erfaringer og kompetencer. Det kan for eksempel være fra en plads i bestyrelsen.

Han understreger, at med ham får man en generalist og ikke en specialist. I sine år hos Louis Nielsen har han prøvet snart sagt alle funktioner. Han startede som virksomhedens allerførste optikerelev og har siden været omkring indkøb, markedsføring, retail, it og forretningsudvikling, inden han endte som direktør.

– Det har givet mig et bredt erfaringsgrundlag, og jeg er i princippet åben over for alle brancher. Det gælder også dem, der er drevet af den teknologiske udvikling. Jeg har blandt andet investeret i Artland, der er en spændende app henvendt til kunstelskere, siger Mads Nygaard