Magasin i Danmark lever videre i bedste velgående
I øjeblikket spirer rygterne om Magasins fremtid, efter det i dag er blevet meldt ud, at britiske Debenhams står til at skulle lukke flere butikker. Derfor er det glædeligt at kunne melde dette ud: ‘Magasin i Danmark lever videre i bedste velgående – og i god form ‘
Som det forlyder i en pressemeddelelse er Magasin du Nord er en juridisk selvstændig enhed, så uanset hvad der sker med de nuværende engelske ejere, Debenhams, så fortsætter Magasin stolt og ufortrødent med at eksistere her i Danmark, som man kender Magasin i dag. Magasin har i Danmark en økonomisk sund, veldrevet og fremtidssikret forretning, som man forventer fortsat vil vokse og vækste i både deres fysiske stormagasiner og online.
Det ser Magasin frem til, ligesom man – som man længe har gjort det – ser frem til på et tidspunkt at operere under en ny ejer. Både medarbejdere, leverandører, samarbejdspartnere og kunder kan sove trygt om natten, og Magasin er, som altid, klar til at tage godt og sikkert imod alle deres kunder – både her i december op til julen og i de næste 150 år.