Skip to main content

Tag: Cocktail

Romantisk cocktail får kærligheden til at spire til Valentinsdag

Valentinsdag den 14. februar er lige om hjørnet, og dagen er som altid en oplagt mulighed for at skabe lidt ekstra romantik.

I år er ikke nogen undtagelse. For selvom det er lockdown, og dagen derfor ikke kan fejres på en romantisk restaurant eller en hyggelig bar, så er der stadig masser af muligheder for at gøre dagen til noget ganske særligt.

Med Hendrick’s Gin kan du nemt fremtrylle drinks, der smager skønt, og passer til enhver anledning. Så hvad med at mikse en lækker lyserød cocktail, der helt sikkert kan få kærligheden til at spire den 14. februar? Hendrick’s unikke smag kommer blandt andet fra et strejf af den smukke rose – og med rosen som symbol for Valentinsdag kan det ikke blive meget bedre.

Med nedenstående særlige Valentines-opskrift kan der kun opstå amoriner i luften – hvad enten den skal tilbringes med en partner, en god ven eller en ny flirt hver for sig virtuelt over Zoom.

Valentines cocktail: HENDRICK’s Clover Club
50 ml HENDRICK’s Gin
25 ml citronsaft
20 ml hindbærsirup
1 æggehvide

Kom alle ingredienser i en cocktail-shaker og ryst grundigt i ca. 1 min. Tilføj dernæst is og ryst shakeren igen til drinken er iskold. Hæld cocktailen igennem en cocktail-strainer og server i et smukt glas med din yndlingspynt på toppen.

Guide til varme vintercocktails

I de kolde vintermåneder følger der fester, hyggeaftener og gode stunder med venner og familie. Her er tre gode cocktails, der har ingredienser, der smager af jul og varmer på en iskold vinteraften

HOT GIN OLD FASHIONED

Det skal du bruge:

  • 50 ml Hendrick’s Gin
  • 10 ml sirup
  • 3 strejf Angostura bitter
  • 50 ml kogende vand med et twist af appelsin

Det skal du gøre:

Varm de tre første ingredienser i en gryde. Tilføj 50 ml kogende vand. Server i en kop og pynt med appelsin. Skal det være helt autentisk, så server i en metalkop – dog kan en almindelig tekop med hank også gøre det.

HOT SPICED APPLE

Det skal du bruge (til to glas):

  • 150 ml Hendrick’s Gin
  • 750 ml æblejuice
  • 2 stk. nelliker
  • 2 stk. knust kardemomme
  • 2 stk. stjerneanis
  • Et par enebær
  • Skal af en appelsin

Det skal du gøre:

Lad æblejuicen simre i en gryde sammen med krydderierne. Tilføj Hendrick’s Gin og server i en kop. Pynt med tre skiver æble og drys med muskatnød. Server gerne i en fin tekop, hvor æbleskiverne kan ligge på underkoppen – lige til at dyppe i den varme drik.

IRISH COFFEE

Det skal du bruge:

  • 4 cl. Tullamore D.E.W. whiskey
  • 10 cl. stærk friskbrygget kaffe
  • 2 tsk. letpisket flødeskum
  • 2 tsk. brun farin

Det skal du gøre:

Opvarm et Irish Coffee glas ved at fylde det med varmt vand, som hældes ud igen. Hæld Tullamore D.E.W. Whiskey i glasset. Tilsæt sukker og fyld næsten helt op med kaffe. Rør rundt, til sukkeret er opløst. Hæld forsigtigt koldt, letpisket flødeskum i glasset. Rør ikke rundt. Du får den fulde smags- og duftoplevelse ved at drikke den varme kaffe og irske whiskey gennem det kolde flødeskum.

Opskrifter fra Tullamore D.E.W.


APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev