Tag: center for papirkunst

Kunsten at leve i, af og med naturen

Skrevet af adminittp d. 5. november 2018. Uploaded i Krea, Livsstil.

– Fortalt i små papirklip

I en verden af papir har illustrator, forfatter og kunstner Theresa Maria Jessing en unik evne til at formidle meningsfuldheden omkring temaer som økotrend, tid til refleksion og værdien i lavt materielt forbrug

Theresa er allerede kendt af mange, men for noget ganske andet end papir. Theresa Maria Jessing er nemlig ‘Bonderøven’ Frank Erichsens kone og bor på Kastaniegaarden som DR ́s tv-seere har fulgt tæt de seneste 10 år.

APPETIZE er blevet inviteret til Djursland på Kastaniegaarden til en snak med Theresa om alt imellem himmel og jord.

Langbordet er fyldt med igangsatte projekter, arbejdstegninger og kastanjer fra haven. Vi sidder i Theresas charmerende arbejdsværelse. Væggene er klistret til med børnetegninger, som Theresa og Franks søn Johan (10 år) er mesteren bag. Mine øjne dvæler ved en tegning af et skelet. Skelettet er nøje proportioneret og optegnet sirligt med knogler og led. Ud fra leddene står der betegnelser som: glideled, kugleled og drejeled. Et deltaljeret studie af kroppen. Ved siden af skelettet en skoletegning, et portræt af Hitler med et sagligt og tvetydigt Mona Lisa-smil. Det er tydeligt, at der er et ungt, skævt talent med sans for detaljer og udtryk, der slægter sin mor på.

– Ja, han ligner helt sikkert mig. Han har en kæmpe fantasi og stor skabertrang. Han samler hele tiden noget op, og skynder sig op på værelset for at transformere det. Alma (8 år) er lige modsat, og ligner mere Frank. Modig og praktisk, og hun vil gerne være med, når der skal skydes eller slagtes. Hvorimod Johan er mere romantisk og blød. Han knytter sig til dyrene, giver dem navne, og tårnene triller, når der skal slagtes.

Samler du som Johan også din inspiration op ude i haven?

– Min kunst centrerer sig meget omkring naturen, og hvordan vi respektfuld lever med og i den. Der sker så meget inde i mit hoved, så jeg har brug for naturen, at være i for at genvinde fokus og prioritering.

Over Jorden Under

Theresa har netop lanceret en imponerende papirkunstudstilling: Over Jorden Under. Udstillingen skildrer et søskendepars relation, udspillet i hverdagens situationer på en bondegård ude på landet og med tidshorisonten, én dag fra morgen til aften. Skabt i stemningsfulde øjebliksbilleder og mikro deltaljerede scenarier i papir.

– Jeg vil gerne vise de parellel-eksistenser, vi lever i med naturen og dyrene. Så der kan skabes en helhedsforståelse for den verden, vi befinder os i.

Udstillingen kombinerer klassiske sort/hvid illustrationer med tredimensionelle papirobjekter udført i blæk og blyant på akvarelpapir. Theresa fortæller, hvordan hun har brugt forskellige papirkvaliteter. Noget skulle være tykt og bastant andet tyndt og fint, hun har endda hængt noget af papiret på tørresnoren, så det kunne få nogle vindtæsk og give et mere vildt udtryk.

Sammenlagt har det taget Theresa et år at skabe udstillingen. ‘Det var hårdt, men jeg er også enormt stolt af resultatet‘. Hun er derfor spændt på reaktionen – men nu må det kunne, hvad det kan, siger hun smilende.

Kom med indenfor i Theresa fortryllende univers og oplev udstillingen fra 21. september 2018 – 3. marts 2019 på Center for Papirkunst i Hune.

Ikke noget glansbillede

– Men det er ikke noget glansbillede, altid at være sin egen chef. At skulle have alle kasketterne på, kan være opslidende, for det er jo langt fra alle discipliner jeg behersker.

Theresa ser reflekterende ud af vinduet, mens hun krammer sin kaffekop. Siden 2007 har hun drevet virksomheden Sort Lakrids og udgivet flere bøger.

– Illustrationsbranchen er hård i Danmark, og det kan være svært at sælge bøger. Svarene er langsomme og omhyggelige. Men jeg kan ikke være andet end selvstændig, det er iboende i mig. Hendes blik flammer op.

– Jeg har nok altid haft det lidt svært ved at indordne mig efter andres definerede regler og rammer.

Moden var ikke den rigtige vej

– Vi synes, at du er dygtig med en masse potentiale, men du skal lære at sy! Ellers bliver du ikke optaget.

Det var meldingen, da den 22-årige Theresa, søgte ind på Koldings Designskole. Juryen, der optog elever, var imponerede over Theresas kreativitet og besluttede sig for at satse på hende, hvis hun lovede at lære at sy.

– Jeg lærte at tråde en maskine, men blev aldrig god til at sy, for jeg synes, det var SÅ forfærdelig kedeligt.

Alt kan lade sig gøre på papiret

– Jeg elskede idéfasen. Alt kan lade sig gøre på papir, men da det kom til eksekveringen, forståelse for stof, syning og tilpasning, ja, så sivede alt lyst og kreativitet ud af mig. Jeg havde ikke sans for stoffer og meget lidt interesse i mode. Egentligt søgte jeg nok ind på modelinien, da jeg elskede at klæde mig på i forskellige stilarter, siger hun og ryster på hovedet. Hun holdt dog meget af skolen, men var landet på den forkerte hylde. Alle mine klassekammerater var fremme i skoene, vidste hvad de ville, og var meget dygtigere end mig. Lærerne så min frustration, og lod mig helt utraditionelt kombinere tekstil- og modeuddannelsen, hvilket jeg var taknemmelig for.

Ulempen ved at hoppe mellem fagene var dog, at hun ikke kunne indstilles til en bachelor.

– Så da jeg var færdig, stod jeg uden papirer.

Den skarpe streg

Men hun lod sig ikke kue. Skabertrangen var intakt og ivrig efter at komme videre. Under sit ophold på Kolding Designskole havde Theresa fundet sin naturlige lyst til at fortælle gennem illustrationen. I flere år havde hun været inspireret og tiltrukket af børnebogsillustratoren Dorte Karrebæks hånd. Derfor kontaktede Theresa hende, og spurgte om hun kunne være interesseret i at blive hendes mentor.

– Jeg har nok altid været meget direkte. Hvis jeg møder folk, der interesserer mig, tager jeg gerne kontakten, og jeg er også af den opfattelse, at hvis man brænder igennem, og tager sig selv seriøst, så vil folk også gerne hjælpe, hvor de kan.

Ny linie. Ny start

Og Dorte ville gerne hjælpe den unge Theresa med at få en skarpere streg. Dorte boede på det tidspunkt i Spanien, så de aftalte, at hun ville sende Theresa opgaver via mail, som hun så ville give kritik på. På et tidspunkt mødtes de i København, hvor Dorte tog Theresa med på indkøbstur. Fyldte kurven med godt tegnegrej, maling og andre remedjer – og betalte for det. Det forpligtede.

– Nu tager du dig sammen, formanede Dorte. Fra nu af går du til croquis og dedikerer dig til at blive optaget på Kolding Designskoles Illustrationslinie. Og det blev hun. Samme skole. Ny optagelsesprøve. Ny linie. Ny start.

Theresa var taknemmelig for alt, hvad Dorte havde hjulpet hende med, at finde i sig selv. Skolen blev desværre bare igen en følelse af, ikke at være det rigtige sted.

– Jeg mødte hurtigt den velkendte frustration. Denne gang over, at der i min optik var alt for få konkrete tegneøvelser og ditto undervisning. Meget var computerprogramlære og opgaveskrivning. Jeg var der for at lære det basale i at tegne! Ikke sidde ved en computer og gøre det, jeg ikke endnu kunne på et stykke papir. Jeg havde fået blod på tanden til at skulle ud og virke.

Det blev startskuddet til hendes selvstændige karriere som forfatter, illustrator og kunstner i virksomheden Sort Lakrids.

Ude foran vinduet står hesten Solvej og græsser løs ved huset, for sådan er det her på Kastaniegaarden. Dyrene går frit. Hest, gæs, høns, kat og hund lever side om side. Den hvalpede formel1 labrador, er ved at lære at holde afstand til de oppustede gaser, der som en anden baggårdsbande regerer i gården, jeg fik også lige et hvæs med på vejen.

– De skal altså ikke blive alt for aggressive, siger Theresa. – Man skal gå med hurtige skridt mod dem, så fører man dem, hvis man går for langsomt mod dem, kan de godt finde på at jage dig.

Jeg holder dermed lidt behørig afstand, da jeg ikke helt ved, om jeg har samme autoritet som Theresa. Men de er godt værn mod uvedkommende.

Bagsiden af succesen

Har I mange problemer med uvedkommende? Theresa trækker på skuldrene.

-Jeg synes, der er mange, der går over min og Franks grænser ved at parkere udenfor og stå og filme ind i haven. Vi har måttet lukke af for den oprindelige nedkørsel, da den i sin tid ledte lige ned til foran husdøren. Det forhindrer ikke folk i stadig, at køre ned i gårdspladsen, men nu er der en større afstand til huset vi bor i, og det giver lidt mere tid til at overveje, om de skal stige ud, eller om det virker for privat. Derudover har de plantet en del frugttræer og nøddebuske ud til hovedvejen, da folk kører langsomt forbi og filmer.

– Der er ting vi ikke gør længere. Jeg vil for eksempel ikke længere ligge topløs i haven og tage sol. I tilfælde af, at der skulle være nogen som filmer og fotograferer – det er før sket.

Er det bagsiden af den succes, som Frank har med Bonderøven. At jeres frihed ikke er helt fri?

-Ja, det er da lidt et paradoks, siger Theresa vedkendende. Alt har konsekvenser, og det her er så nogle af de, som følger med i vores situation – men jeg synes, det er ærgeligt. Men sådan har det været i varierende grad igennem stort set hele vores forhold.

– Jeg så selv Frank på tv, og blev dybt fascineret af hans værdier og livssyn. Jeg fandt efterfølgende hans mobilnummer og startede med at stille nysgerrige spørgsmål af praktisk karakter. Theresa fik efter en tids korrespondance overbevist Frank om, at de skulle mødes. Spændt tog hun bussen fra Aarhus til Djursland med morgenbrød under armen, og trådte for første gang ind over dørtrinnet på Kastaniegaarden.

– Nogen ville nok synes, at stedet var lidt en bid at gabe over, men for mig var det bare et eventyr, og jeg var fra første øjekast helt vild med stedet. ‘Bonderøven’ startede på DR2 et år efter, at de blev kærester og hurtigt blev Frank TV-darling.

– Heldigvis er folkene fra lokalområdet som de altid har været omkring os, vi har ikke særstatus – og det skal vi heller ikke have. Vi er en del af flokken, som driver landbrug – dog efter vores egen devise. Det er det gode ved at bo helt herude på Djursland. Vi afholder os dog fra, at tage for meget ud, som firkløver offentligt. Børnene kan godt blive overvældet eller forvirrede over den særlige interesse, de bliver udvist. Vi tog dem for nyligt med til åbningen af min kunstudstilling. Jeg vidste, at det ville være som at entrere løvens hule. Vi havde på forhånd aftalt med Karen Bit Vejle, som ejer Centret, at vi måske gik lidt tidligere. Alt i alt, gik det fint, og det var en god oplevelse for os, men til sidst blev det dog nok, især for Alma, der ikke kunne overskue mere kindknibning og klappen på hår, af folk hun ikke kendte. Vi er bevidste om, at børnene ikke har valgt tv-programmerne, og det som følger med succesen omkring dem. Derfor er det især vigtigt, at de bliver skærmet for den opmærksomhed, der følger med, og at de har et hjem, som er totalt fredet og privat – og den ramme forsøger vi at give dem.

Vi laver så meget vi kan selv

– Er det ikke nogle gange for stille herude?

Theresa åbner lågen til køkkenhaven.

-For stille? jeg synes aldrig her er stille. Jeg drømmer faktisk om mere stilhed. Om et lille hus langt inde i skoven, jeg kan søge eksil i, siger hun drømmende og ser ud over markerne, der omkranser gården. Theresa går i i gang med at grave porrer og gulerødder op til aftenens fællesspisning med naboerne.

– Jeg skal lave forårsruller, det er en god måde at få flere grøntsager i børnene.

Laver du alt maden selv til hverdag?

-Så meget som muligt, men jeg køber bl.a. fillodejen til forårsrullerne, den dej har jeg ikke rigtig remedierne til at lave, men vi er på ingen måde fanatiske, så vi handler, det vi har brug for.

Fanatiske bliver vi aldrig

Det kan dog godt være svært at have lyst til milkshake fra MacDonalds, når man hedder Frank ‘Bonderøven’ Erichsen. Det blev sidste tur i drive in ́en for snart ti år siden. På en tur hjem fra Sjælland svinger Frank indenom en drive-in MacDonalds, for at få en milkshake, og SNAP, så er der en, som har taget et foto af ham og lagt det på sociale medier. Snart indeholder kommentarsporet ord som `hykler ́.

– Vi er på ingen måde fanatiske, siger Theresa grinende. De gør selv, hvad der er muligt, sjovt, interessant, og det som der ligger en undersøgelse i, men de er ikke ekstreme, på ingen måde. Theresa forstår godt, at folk har en holdning og forventning til dem, når de er i medierne, men er noget paf over hvor meget folk blander sig helt konkret.

– Folk kigger ned i min indkøbskurv, når jeg handler og kommenterer det de ser, eller skriver til mig, hvis de synes jeg gør noget, i deres op- tik, forkert. Det er noget underligt noget at bruge sin tid på – siger hun med favnen fuld af grøntsager.

– Jeg havde lånt en bæresele til Johan, da han var spæd, efter en venindes råd, hvilket fungerede rigtig godt for mig, da jeg genvandt mine armes brug. Så blev jeg kontaktet af en forening og flere private, hvoraf nogen kritiserede mit uansvarlige valg og sendte mig slynger og vikler. De mente det valg, jeg havde truffet, kunne skade mit barns fysiske udvikling. Som førstegangsmor var alt nyt, så jeg forsøgte mig med en af de tilsendte – og velmenende – slynger, men jeg følte mig utryg ved at bruge den, og det fungerede overhovedet ikke for hverken Johan eller mig. Jeg måtte derfor gå tilbage til den oprindelige løsning. Idag kan Johan da både gå og slå kolbøtter klatre i træer, som alle andre – så det gik! Viklerne forærede jeg videre til interesserede veninder – så de er derude i omløb, og gør andre mødre og børn glade.

Fakta om Theresa Maria Jessing

Alder 37 år
Opvokset i Agersted i Nordjylland
Familie Gift med Frank ‘Bonderøven’ Erichsen
Sammen har de børnene Alma (8 år) og Johan (10)
Karriere Forfatter, illustrator og kunstner.
Bor på Kastaniegaarden på Djursland, hvorfra hun driver sin virksomhed Sort Lakrids

Instagram: @sortillustration
sortlakrids.dk
Aktuel med udstillingen: Over Jorden Under
På Center for Papirkunst i Hune.
Vises i perioden 21. september 2018 – 3. marts 2019

Center for Papirkunst får national anerkendelse fra Kulturministeriet

Skrevet af adminittp d. 11. juni 2018. Uploaded i Kultur, Kunst.

Det nye Center for Papirkunst, som åbnede i Hune ved Blokhus i marts, er blevet tilgodeset med 125.000 kr. fra Kulturministeriets udlodningspulje.

Morten Marinus (DF), som er medieordfører og medlem af kulturudvalget siger: ”Det er rigtig dejligt at kunne bidrage med at løfte Nordjylland og Jammerbugten kulturmæssigt. Jeg har fulgt processen omkring selve opbygningen og fundet det utrolig interessant. Der er lagt et stort arbejde i det fra Bit Vejles side af. Da jeg fik muligheden for at prioritere Dansk Folkepartis andel af midlerne til kulturelle formål synes jeg, at det var meget naturligt at give dem denne håndsrækning”, siger Morten Marinus (DF).

Støtten skal blandt andet bruges til den første udstilling, som åbner til september. Her har centeret indbudt Theresa Jessing, som er en rigtig spændende papirkunster. ”Mange kender måske ikke hende for papirkunst, men mere som Bonderøven – Frank Erichsens kone”, siger Bit Vejle. ”Men hun er oprindeligt uddannet illustrator og har videreudviklet sit udtryk indenfor papirkunst. Hun laver en rigtig spændende udstilling med papir tableauer, som er 3D skulpturer i papir, som hun tegner på. Den har en bred publikumsappel. Det er både for børn, unge og voksne, og vi har valgt hende, fordi hun formår at formidle papirkunst i øjenhøjde. Vi er det eneste museum i de nordiske lande, og mange kender ikke til papirkunst. Vi vil gerne hjælpe folk på vej til at blive interesseret i at komme hos os. Publikum kan komme og lære, hvad det egentlig er papirkunst kan, og det vil vi gerne bruge Theresa Jessing til”, siger Bit Vejle. Udstillingen hedder: ”Over Jorden Under” og anskuer samspillet mellem mennesker, dyr og natur.

Udstillingen varer frem til marts 2019, hvor den skifter. Her vil du kunne opleve verdenseliten indenfor papirkunst, hvor en kinesiske papirklipper fra Institute of Fine Art v. Cafa University i Beijing udstiller sine værker”, afslutter Bit Vejle.

Tirsdag 12. juni kl. 10.00 gæster Morten Marinus Center for Papirkunst, og her vil Bit Vejle orientere om centeret samt præsentere udstillingen.

APPETIZE skrev tilbage i december en artikel om Bit Vejle og Centeret for Papirkunst, som du kan læse herunder:

Verdenskunst i Nordjylland

Der var engang… Hvor man, i skæret af de smukke store tunge gasoplyste gadelygter, imellem nattens nynnende vægtere og de enkelte hestevognes letgenkendelige melodi af knirkende eger og hestehove over toppede brosten, kunne se og fornemme en markant silhuet bevæge sig lydløst imellem de skæve små i de skrå stræder

En høj mager person i sin ulastelige lange kjolefrakke, og høje hat, kappens mørke skær sagte flagrende imellem bindingsværk og elmetræer, skærmende imod regn og kulde, og skyggebilledets lange ansigt med det skarpe hageparti og fremspringende krumme næse, på vej mod nye eventyr. Målrettet på vej mod nye sjæle at berige med sin tilstedeværelse af imponerende talent, sin sårbarhed, kreativitet og evne til at skabe magi omkring sig.

Vi lever i en mager tid for øjeblikket. Omgivet af fabriksklemt leverpostej, tomme kalorier der skriger ned til os fra alle hylder, udsultede tv kanaler på reprise, der leverer dåselatter og taletid uden talent. Men som den ægte himmerigshvide trøffel fra skovbundene omkring Alba i Italien, dukker der, på magisk vis, meget sjældne smykker op i mængden af simili, der får vores hjerter til at banke af glæde, benovelse, ærefrygt og fascination.

Dansk Kunst i Verdensklasse

Èn af dem er den danske Kunstnerinde, ud i psaligrafi, Bit Vejle. Jeg understreger den danske Kunstnerinde, fordi det er stort. Det er stort, når vi her hjemme skaber så smukke lysende stjerner, at de kan ses på hele klodens nattehimmel, og ikke blot her hjemme i Andekæret ved mørkets frembrud. En mere jordnær beskrivelse af psaligrafi ville være papirklip, men jeg ønsker ikke at være jordnær lige her. Bit Vejle svæver som en Tryllefe med sin magiske saks langt oppe over jordens overflade. Smuk og statelig som Ballerinaen, Det royale Ensembles ypperste solodanserinde, bevæger hun sig med sin ranke holdning, sine yndefulde bevægelser og sit elegante væsen, imens blikket og hendes mimik minder om den drilske lille alfespøgefugl Puk fra William Shakespeares forestilling En Skærsommernatsdrøm. Klangen i Bit Vejles sprog er harmonisk og blid som en klaversonate af Claude Debussy, og et strejf af 24 karat guldstøv.

Nu kan vi godt blive lidt jordnære igen, for der eksisterer intet snobberi eller påtaget arrogance. Bit Vejle er født på Fyn i Ejby, og tidligt i hendes barndom flyttede familien til Øster Svenstrup med hesteopdræt og en far der var Sparekassedirektør og Bit klippede iskrystaller og gækkebreve som altid blev afsløret af familien. Men på en tur i Tivoli, da hun var 16 år gammel, sad der en professionel papirklipper nede ved Tivolisøen og skabte det ene lille kunstværk efter det andet, og Bit blev slået af fascination og hendes mor så aldrig sin fine broderesaks igen. Siden den dag begyndte Bit at klippe de fineste mønstre i papir, og hun gemte dem som digte i skufferne. De blev lagt i pres under gulvtæpper og med sine hænder, sin mors saks, det blanke papir og sin fantasi begyndte hun at skabe den rene poesi og de fineste eventyr. Det blev som katarsis, som ren meditation og balance for hende. Fordybelse og renselse igennem små kunstværker, der hobede sig op og blev flere og flere, gemt væk for det blotte øje, som årene gik. En eventyrfortæller i sin helt egen liga. Det sidste hun tænkte på, inden hun lagde sig til at sove om natten. Hvordan hver lille fold, og hvert lille klip ville influere på hinanden; hvordan hun ville kunne få lige præcis dét udtryk frem hun ønskede, og dén lille historie. Bit var en nørd … det var ikke særligt cool at være papirklipper i sine teenageår, hvor alle andre jævnaldrende tænkte i øl og diskoteker, da rangerede Bits aller vigtigste passion på linje med en midaldrende støvet frimærkesamler.

Eventyrfortæller med en saks

Den klare vintersol springer frem og ind ad de store glaspartier og rammer det store ovale muselblå kunstværk, der pryder den hvide stuevæg hjemme i Hune nær Blokhus. Bit Vejle stiller sig ved siden af, og hendes armbevægelser bevæger sig som blide bølger i takt med eventyrerens fortællestemme henover væggen.

’Og lige dér nede i hjørnet’, Bit Vejle peger på en meget lille mus, ’sidder historiens hovedperson og fortæller, musen Frank’ og snart danser Bits stemme over det store smukke psaligrafi og vi bliver henført til den snobbede ravn Oscar von Bülow med guldvingerne og den ensomme svale sidder lige dér og fuglene Anna, Beate, Cecilie og Dorte. De sladrer evigt om fedekur, fordi ”nobody likes a skin- ny bird”. Rundt i kanten løber de flittige myre og det stopper slet ikke dér! Og Lundbye dirigerer Champagnegaloppen, hvis man ser ordentligt efter. Musikken som Bit Vejle lyttede til under tilblivelsen at dette store mesterværk. Det er ikke originalen der hænger på væggen, smuk og uden filter. Originalen er mere end 3 meter høj og tog 9 måneder at klippe. ’Om jeg bruger en lille skarp kniv sammen med min saks? – Nej’, Bit Vejle sender det lidt overbærende og drilske blik og smil ud i rummet.’Kniv er kun for tøsedrenge!’

Hvad der gemte sig under gulvtæpperne

Barndommen og den tidlige ungdom fløj stadig med saks i hånd, og efter at have studeret dansk på Aalborg Universitet, møder Bit Vejle en karismatisk, charmerende og dygtig norsk Professor i psykologi og pludselig befinder hun sig i Norge i en lang årrække, hvor de får nogle vidunderlige børn og Bit Vejle får en succesfuld karriere som journalist og programchef på NRK, alt imens flere og flere eventyr og kunstværker blev lagt ind under gulvtæpperne i det smukke hjem, i dvale. Men i 2006 bliver Bit syg og må ligge stille i mere end et år. Ramt af sygdommen ME, myalgisk encefalopati, hvilket dækker over kronisk træthedssyndrom, er alt hun magter, at holde sig i ro, at lytte til sin vidunderlige musik og begive sig ind i sin egen verden med saks og papir i hånd. Lige dér finder en norsk kollega, der kommer på besøg, hende. Som den lille mus i det smukke kunstværk hjemme på væggen i Hune, stikker snipperne frem under gulvtæpperne, og de sirlige kunstværker lister et lille blik op fra skufferne for at trække lidt frisk luft. Og rundt på gulvet, omkring den stol hvor Bit sad i øjeblikket og arbejdede, var drysset i hundredvis af små hvide ”snefnug”, som kagekrummer fra et fødselsdagsbord.

Den første udstilling

’Det var aldrig meningen at mine papirklip skulle udstilles. Men det lavede min kollega om på… Da det bankede på døren og jeg sad midt i alle snefnuggene, måtte jeg jo krybe til korset’. Kollegaen fik derfor, som en af de første, lov til at nærstudere denne skjulte skattekiste, og den første tanke blev at vise skattene frem til det Norske Kunstindustri Museum. De blev så begejstrede og ni måneder senere havde Bit Vejle sin allerførste udstilling. Det blev et tilløbsstykke uden lige. En helt speciel verden af skønhed og magi åbnede sig for alle at skue. Så uforståelig i sin finesse og detaljerigdom, sin sårbarhed, og sin sirlighed og samtidig så lige til og sanselig – det handler blot om at gribe skønheden og flyve med. Og det gjorde nordmændene, da de vandrede rundt i de smukke rum på Museet imellem de store fortællinger, indrammet i glasplader, så de frit kan hænge fra loftet, skabe de smukkeste skygger på de hvide vægge omkring, og ses fra begge sider som lysekroner af eventyr. Den store forskel på malerier og psaligrafi er jo at psaligrafi skaber de smukkeste skygger, og så er hvert et lille klip liv eller død… der er ingen mulighed for ’lige at male over’.

Med Saksen som Pensel

Udstillingen ”Med saksen som pensel” åbnede dørene, som en tryllenøgle, til H.C. Andersens museum i Odense, hvor Bit Vejle i 2010 havde sin soloudstilling, der før dét havde gået sin sejrsgang både i Norge og på Kunsten i Aalborg, hvor den trak mere end 9000 nordjyder til. Dét blev lige dér i de små krogede gader mellem de toppede brosten på Fyn at hun fik sit internationale gennembrud, og som den eneste nogensinde fik Bit samtidig lov til at klippe med H.C. Andersens egen saks. I sig selv en lille ud af kroppen oplevelse. At sidde med Mesterens egen saks, den han holdt i sine hænder og klippede sine berømte papirsilhuetter med, imens han underholdt byens bedre borgerskab i de højloftede stuer ved den buldrende kamin, eller rejsekammerater på vej – i Europa. Han forlod aldrig sit hjem uden sin pen og sin saks, og et bånd blev skabt mellem fortidens og nutidens mester lige dér. Samtidig lagde denne udstilling kimen til de to store udstillinger der turnerer verden rundt altid i dag. En i Skandinavien og en på verdensplan.

Musikken og Slow Art

I 2008 modtog Bit Vejle en forespørgsel på et kunstværk til Vinterfestspillene i Bergstaden inspireret af Sjostakovitjs‘ 1. pianotrio opus 8. Og at lytte til Bit Vejles imponerende tilgang til denne opgave, fortæller mig hvilken kunstnerisk og matematisk hjerne, det er jeg sidder overfor. Et fuldkommet fantastisk kunstværk, 5 meter langt og 1 meter højt blev skabt. ’Musik indeholder jo også matematik, ligesom psaligrafien gør’, og man kan læse værket fra første tone, hvordan bølgerne i kunstværket følger rytmen i musikken, hvordan de glider imellem de hurtige og de langsomme og bygges op som crescendo i musikstykket. Hér kan man se hvordan violinen har en stor rolle i denne del… ’ Bit Vejles fortælleglæde og store passion for både musikken og psaligrafien fylder rummet med stor intensitet. Intensitet som i en god fond skabt af de bedste ingredienser. Og de fleste af os kender begrebet Slow Food i dag. Det slog for alvor sit navn og sit koncept fast efter vi i årevis var blevet fodret med fastfood fra både restauranter og kølediske. Vi har så travlt. Bilder vi os i hvert fald ind. Konceptet var gammelt. At gode ting tager tid. Simremad og den beroligende duft af næring tilberedt med kærlighed.

Bit Vejle mestrer og lever Slow Art. ’Det er vigtigt vi gearer ned, finder et andet tempo. Hvis blot jeg kan få publikum til at skifte tempo og dvæle ved et af mine værker i få minutter, få mennesker til at trække vejret – langsomt – et kort øjeblik … Så vil jeg være glad. Tænke og reflektere. Give sig selv tid.’

Papirpoesi og dialog på kryds af kontinenter I Asien har man igennem utallige generationer forstået vigtigheden i at trække vejret, at være i nuet og kineserne begyndte at klippe i papir, før de overhovedet begyndte at skrive på det. Allerede 500 år før Kristi fødsel var det en kunstform in spe. Igennem årtu- sinder er det blevet betegnet som den nationale kunstform i Kina og selvfølgelig har denne side af psaligrafien derfor også været en

stor inspirationskilde for Bit Vejle med et stort ønske om at besøge arnestedet for sin passion. I 2010 indleder Bit Vejle et stort og meget ambitiøst projekt med den førende kinesiske kunstner indenfor kine- sisk papirklip, kunstprofessor Xiaoguang Qiao. Projektet får navnet Paper Dialogues. Med dragen som udgangspunkt og mytologien omkring disse eventyrlige og kraftfulde væsner, der både findes i den nordiske og kinesiske mytologi begynder et samarbejde på tværs af kontinenter og verdenshave, og kineserne fascineres dybt af Bit Vejles hvide, mere feminine og nuancerede udtryk, hvor det kinesiske er meget maskulint og altid holdt i farver. Yin & yang.

Professor Xiaoguang Qiao skaber i dialogen store voluminøse kunstværker med den dramatiske kinesiske drage som hovedperson, hvorimod Bit Vejle vælger at skabe syv store magiske drageæg. Syv drageæg der bl.a. fabulerer over den nordiske mytologi, om vores vikingetid og om kristendommen. Tre æg der tilhører fortiden, et der tilhører nutiden og tre der tilhører fremtiden. En buket af vores historie og vores fortid og et smukt kig ind i Bit Vejles liv og verdenssyn.

Filosofiske tanker med saks og papir

Det store nutidsdrageæg med det norske kongerige fyldt med nordlys, fjelde, dale – Grieg, Ibsen og Munk og det norske demokrati, og vores store privilegie – vores ytringsfrihed, og symboler på knæfaldet – at forstå noget er større end os selv. Håndfladerne der mødes på hver side af glasset – der igennem skabes dialogen, og nøglen til fred og kærlighed Alt det vi skal huske at tage med os ind i fremtiden. At vi tænker langsigtet, bruger vores visdom og naturens kræfter i fremtidens teknologi og husker at kundskabens træ består i mere end 1000 år. Vi møder fremtidens drage på skakbrættet og når dragevariationen manifesterer sig på et skakbræt, så skifter hele spillet karakter og tempo, ud af kaos skabes nyt liv. Det sjette drageæg symboliserer ved fiskestimen den kollektive bevidsthed. Dragefisken. At huske vores åndelighed og bringe den med os i vores bevidsthed og bruge den. I det syvende og sidste drageæg i den fantastiske dialog på tværs af kontinenter møder vi den lille fugl der sidder på det store fjeld. Den lille fugl lander en gang hver 100 år og kradser og skraber lidt i fjeldet. Når hele fjeldet engang er skrabet helt ned til jorden, så er der gået et sekund af evigheden. Hvilket drageæg vil vi skabe i fremtiden? Hvad vil evigheden afsløre og hvilke værktøjer vil vi bruge?

Ballerina Bulldog

At se dybden i Bit Vejles værker er en gave. Intet er tilfældigt. Hver en lille dråbe, hver en figur, hvert et sirligt lille klip har en historie. At mærke hver en lille vibration og forstå hvordan der ligger dyb visdom, underfundig humor og stærke holdninger i selv det mest sarte papirklip. Et motiv som går igen i mange af Bit Vejles historier er Ballerinaen, lige siden Bit var ganske ung. Ikke på grund af ballerinaens skønhed og elegance, men der imod på grund af hendes ufattelige råstyrke og kraft. Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards filosofi om vigtigheden i at tage ansvar for vores eget liv. At vejen deler sig, og vi må tage beslutningen om hvilken vej at gå, at vi får flere chancer til at tænke os om, når vejen deler sig igen – men vi kan ikke frasige os, og vi skal ikke frasige os, ansvaret for vores eget liv. Ballerina Bulldog er Ballerinaen der altid følges af en bulldog. Råstyrke og girl Power. Den rå banan. Ballerina Bulldog bærer på 22 powertools hun kan benytte sig af, når hun møder vanskeligheder. Bl.a. nøglen der symboliserer magt, Kronen – om vigtigheden i at være dronning i sit eget liv, terningerne er symbolet på at tage chancer, Ballerinaens vinger er hendes fantasi og nummeret 46664 er Nelson Mandelas fangenummer, symbolet på tilgivelse. Stærke symboler vi alle kan tage med os, og bruge i vores eget liv.

Center for Papirkunst åbner i Hune

Og nu åbner Bit Vejle et psaligrafi-museum og center for papirkunst lige her oppe i Nordjylland. D. 23. marts 2018 kl. 11. I Hune ved Blokhus. Nogle vil nok få associationer til den Grimme Ælling, når de ser denne røde murstensbygning, umiddelbart uden den helt store arkitektoniske sjæl … men indenfor vil en verden af ren magi og verdenskunst åbne sig for en. Med en kerneudstilling af Bit Vejles egne værker garneret med gæsteudstillinger, events, foredrag, et værksted hvor publikum selv kan prøve kræfter med saksen, en lækker cafe og en smuk butik, hvor man bl.a. vil kunne købe både kopier af flere af Bit Vejles værker, smukke kort, nogle af hendes mindre designs og hendes vidunderlige service i 28 dele, opkaldt efter datteren ”Celeste”.

Det er verdenskunst der nu får sit eget center ved Vesterhavet. Kunst der til dagligt bliver solgt fra en af de fineste gallerier i London, Adrian Sassoon, til beløb både imellem den halve og hele million. Med en kvinde ved saksen, så power fyldt med både elegance, styrke, humor, vid og fuldkommet formidabelt talent. Jeg er ikke i tvivl om at Hr. Andersen ville lette på sin høje hat og bukke dybt i ærbødighed for Fru Vejle, havde han mødt hende en aften på de toppede brosten, imellem de skæve bindingsværkshuse og elmetræerne i gaslygternes skær. Og fru Vejle hedder faktisk Karen Bit Vejle, men hun vil aldrig reagere hvis du kalder hende Karen.

Center for Papirkunst åbner i Blokhus

Skrevet af adminittp d. 9. marts 2018. Uploaded i Samfund & Erhverv.

Pressemeddelelse

Center for Papirkunst

Ilsigvej 2, 9492 Blokhus

Fredag den 23. marts

11:00 – 12:30 VIP + presse

13:00 – 17:00 Publikum (gratis entré)

Det er ikke hver dag at et kunstcenter i international klasse åbner i Danmark, men det er lige netop det, der sker nu. Den 23. marts åbnes dørene til Center for Papirkunst i Blokhus.

I Danmark har vi flere nichemuseer som f.eks. CLAY, keramikmuseum, og Glasmuseet i Ebeltoft, men det er tankevækkende at Danmark ikke har et specialmuseum hvor den unikke danske papirkliptradition og papirkunst, papirkunsthåndværk og papirdesign løftes frem og holdes i hævd. Nu åbner Nordens første Center for Papirkunst i Blokhus.

Det er den internationalt anerkendte psaligraf Bit Vejle og hendes datter Zeleste Vejle som åbner Center for Papirkunst i Blokhus i Nordjylland. 830m2 nyrenoverede lokaler med Core exhibition, skiftende udstillinger med anerkendte papirkunstnere, events, papir-atelier, butik og cafe – alt sammen med papiret som omdrejningspunkt.

Center for Papirkunst har fokus på Slow movement og Slow Art – langsomhedens kunst. Under et besøg i Center for Papirkunst vil man opleve papirkunst af international klasse, mulighed for fordybelse, ro og venlighed.

I centrets Papir-atelier kan børn og voksne selv udfolde sig kreativt med papir. Butikken bugner af eksklusive papirprodukter – fra papirgarn, håndlavede bøger, papirdesignprodukter til spiseligt papir. I cafeen serveres lokale specialiteter og smukke kager som selvfølgelig er pyntet med kunstneriske papirfinesser.

Læs mere: www.centerforpapirkunst.dk og INSTAGRAM #Centerforpaperart

Åbningsdagen:

Den 23. marts kl. 11:00 er 150 VIP fra ind- og udland inviteret til åbning af Center for Papirkunst. Gitte Ørskou åbner centret og bl.a. Benjamin Koppel og Morten Zeuthen underholder. Klokken 13:00 åbnes dørene for publikum. Gratis entré på åbningsdagen.

Bag Center for Papirkunst

Den almennyttige Fond for Psaligrafisk Kunst. Bestyrelse: Torben G. Jeppesen (Direktør for Odense Bys Museer); Anders Hjulmand (Advokatfirmaet HjulmandKaptain); Mogens Gade (BorgmesterJammerbugt Kommune)
Bit-Denmark ApS. Bestyrelse: Bit Vejle, Zeleste Vejle, Mathias Kolstad, Christopher Vejle.
Kunstnerisk Advisory Board: Else Marie Bukdahl (D. phil. adjungeret professor ved Aalborg Universitet og tidligere rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi); Anni G. Walther (Tidligere direktør for Utzon Centret); Anne Vilsbøll (Papirkunstner og forfatter).
Center for Papirkunst har modtaget støtte fra: SE Vækstpulje Nyfors; de kommunale kultur- og landdistriktsmidler ved Jammerbugt Kommune; LAG Lokale Aktionsgrupper

Om Bit Vejle

Bit Vejle er kendt for sine kunstværker i papir, der bliver udstillet på museer verden over. Derudover har hun skabt en række designs for bl.a. Georg Jensen og udsmykningsopgaver for kirker, museer og flagstores som bl.a. Hermès, Georg Jensen, Porsgrund Porselænsfabrik. I 2015 solgte hun ét originalt klip for NOK 453.000 gennem den engelske gallerist Adrian Sassoon.

Født 1958 i Ejby på Fyn. Opvokset i Jammerbugt Kommune i Nordjylland. Bosat 1984-2014 i Trondheim, Norge. I 2008 viste Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum i Trondheim hendes første separate udstilling bestående af 69 klip, skabt gennem 25 år.

Se: www.papercutart.no

Yderligere information: Bit Vejle, bit@papercutart.no, +45 21696740