Skip to main content

Tag: camping

Nyt fra Nibe Festival 2021: Gigantisk opgradering af campingområderne

Der er styrket optimisme i Nibe – ikke mindst ift. sundhedsmyndig-hedernes positive og konkrete udmelding primo januar. En vaccineplan, som efter planen skulle nå mål inden Nibe Festival, giver tro på og håb om, at festivalen kan afvikles i den smukke Skalskov i dagene 30. juni – 3. juli 2021.

Derfor er det også med store forventninger og glæde, at det, efter mange måneders forberedelse, nu kan offentliggøres, at noget af det mere essentielle på en festival, nemlig campingområderne, får en gigantisk opgradering.

 

”Campen” flyttes, opgraderes og navngives

Meget mere gang i den, bedre service, muligheder for lejrområder, mere plads og meget mere fest. Dét bliver virkelighed, når ”Campen” i 2021 flyttes til øst for Skalskoven, og kommer til at hedde Camp Øst.

Det nye campingområde forbindes med festivalområdet med en drønhyggelig knap 500 meter skovsti fyldt med fuglekvidder, fed fornemmelse og festivalstemning.

Og selvfølgelig er det stadig gratis at bo i dét område – altså medmindre man foretrækker at leve campinglivet i caravanområdet eller bestiller et opstillet telt.

 

Luksus, rent og relativt roligt

Det er fællesnævneren for et andet nyt campingområde, Camp Vest, som bliver placeret på engen under ”Nibe-hækken”.

Området kommer bl.a. også til at huse Lux Camp, som i samme omfang bliver en smule udvidet og opgraderet på den ene og den anden måde. Resortet videreføres og Camp Karma videreudvikles i samme område. Derudover så rummer området flere shop-til-områder og muligheder.

Stadig i proces

”Vi har meget store forventninger til de nye campingområder, som kommer til at løfte ikke bare festivalen fremadrettet, nej helt sikkert også oplevelsen for vores mange overnattende festivalgæster. Og det er uanset alder, temperament og behov” – udtaler festivalleder Peter Møller Madsen.

Nu venter en tid, hvor der skal fintænkes og videreudvikles på de to nye campingområder. Fakta er ubetinget, at etableringen af Camp Øst og Camp Vest skal være med til at videreudvikle ikke bare campingområderne, men dermed også resten af festivalen.

 

Campingsalg og meget mere campingnyt følger

Frem til ultimo februar, hvor campingsalget efter planen sættes i gang, følger masser af campingnyheder. ”Vi er dybt taknemmelige over, at så utroligt mange festivalgæster ikke bare har valgt at overføre deres billet. Dem der bor på betalingscamps har stort set alle valgt at beholde deres plads. Det forpligter helt sikkert, og netop derfor er vi så glade for, at den her store opgradering sker netop i 2021”, afslutter Peter Møller Madsen.

 

De første offentliggørelser venter

Snart forventes det, at de første navne offentliggøres til Nibe 2021. Og der sigtes målrettet efter at videreføre den ambitiøse musikalske retning, som var sat, da Covid-19 satte en stopper for Nibe 2020. Det endelige program forventes at være på plads omkring 1. april.

Campingmesse bliver endnu større i 2020

Danmarks eneste specialmesse for camping sprænger rammerne og flytter ud af Aalborg. Udstillingsarealet udvides med 50 procent til 13.600 kvm i Gigantium og flere end 100 udstillere viser ferie- og friluftslivets mange herligheder.

 

Danmarks store specialmesse, CAMPING AALBORG, der afvikles for 11. gang af Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slår fra 10.-12. januar, teltpløkkerne ned et helt nyt sted. Specialmessen er vokset sig for stor til de fysiske rammer i AKKC, og flytter ud af byen og har valgt en ny fastliggerplads i det store idræts- og kulturcenter Gigantium i Aalborg Øst. Det samlede udstillingsareal øges med 50 procent til 13.600 kvm fyldt med alskens ferie- og friluftsherligheder. Flere end 100 udstillere vil være klar til at præsentere de mange tusinder besøgende for det nyeste inden for campingvogne, autocampere, telte og campingudstyr.

Hvad end du har en forkærlighed for primitiv vildmarkscamping eller foretrækker et mere bekvemt autocamper-liv, er der masser af inspiration at hente på Danmarks eneste specialmesse på feltet. Campingmessen, bliver det den hidtil største til dato, og afspejler tidens behov for det behagelige men simplere liv i naturens favntag. Og for at kunne få plads til de mange campingvogne, autocampere og telte rykkes messen for første gang nogensinde ud af de vanlige rammer i AKKC og ind i det store idræt- og kulturcenter, Gigantium, der blandt andet rummer en sportshal på 11.000 kvadratmeter.

Små og store campingvogne
– og alt derimellem

I rækken af udstillere vil blandt andre Aabybro Camping & Fritid præsentere en campingvogn af mærket Kabe til en værdi af svimlende 850.000 kr., som måler intet mindre end 12 meter. Fokus på specialmessen er dog langt fra kun på de ekstravagante campere, mange udstillere viser langt billigere muligheder og simplere løsninger til det herlige udeliv.

 

TV2-Mogens kommer forbi
Ud over at blive præsenteret for det nyeste inden for campingvogne og campingudstyr byder årets campingmesse på foredrag og præsentationer, hvor der er masser af inspiration af hente, mens der er planlagt konkurrencer og en større skattejagt for de yngste.

Tv-journalist Mogens Jørgensen lægger også vejen forbi for at underholde og sætte stemningen i vejret. Den folkekære journalist er særlig kendt for det præmierede TV2 Nord-program ”Mogens kom forbi”, hvor Mogens Jørgensen kører Nordjylland tyndt for at finde skønne, glade og livsbekræftende personlige historier.

CAMPING AALBORG finder sted fredag 10. januar kl. 12-18, lørdag 11. januar kl. 10-17 og søndag 12. januar kl. 10-17 i Gigantium på Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg. For yderligere information om messen kontakt messe- og udstillingschef i AKKC, Else Herfort, på tlf. +45 9935 5518.


APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev