Skip to main content

Tag: Byvandring

Sidste chance for at opleve Spritten i denne omgang

Byvandringer i Vestbyen bringer publikum indenfor i Sprittens gamle fabriksbygninger. Spritnyt samarbejde mellem Aalborg Historiske Museum og Kunsthal Spritten forener fortid og fremtid i Aalborg Vestby. Det sker på en speciel byvandring, der dels fortæller bydelens industrihistorie med gamle fabrikker og de mange arbejdere, og dels fortæller om fremtidsplanerne for den kommende kunsthal på det gamle Spritten-industriområde – ikke mindst den omfattende skulptur Cloud City.

 

Byvandringen begynder i 1800-tallet i det gamle industriområde i midtbyen ved Vesterå, som var kendetegnet ved mange mindre fabrikker. Selvom de er forsvundet i dag, så ligger den gamle industrihistorie stadig lige for øjnene af os, for man kan nemlig stadig se nogle af de tidligere fabriksbygninger i gadebilledet, hvis man kigger godt efter.

 

I sidst halvdel af 1800-tallet begyndte Aalborg at vokse ud over sine gamle købstadsgrænser. Den gamle købmandsby ændrede sig på ganske få år ret markant og var pludselig blevet til en moderne industriby med masser af rygende fabriksskorstene og tusindvis af nye arbejdere indvandret fra landet. I løbet af ganske få år mere end fordobledes byens indbyggertal fra omkring 14.000 til 31.500, og i første halvdel af 1900-tallet vokser byen for alvor mod vest.

 

Efter at have genopdaget den gamle industri i midtbyen bevæger publikum sig derfor efterhånden ud til de nye fabrikker og arbejdere i Vestbyen.

 

Her er et af højdepunkterne C. W. Obels Tobaksfabrik, der var en af byens største arbejdspladser i det 20. århundrede. Den lå oprindeligt i midtbyen ved den nuværende C. W. Obels Plads, men publikum møder den på Strandvejen i Vestbyen, hvor den senere flyttede ud. Her havde mere end 2000 mennesker deres daglige gang i midten af det 20. århundrede.

Arbejdere fra C. W. Obels Tobaksfabrik samlet i gården ved det store fabriksanlæg på Strandvejen/Badehusvej. Byvandringen i Vestbyen bringer blandt andet publikum forbi netop her.
Foto: Aalborg Stadsarkiv

 

Den store spritfabrik blev opført i årene 1929-31 i såkaldt funktionalistisk stil, hvilket var et særsyn i datidens Danmark. På de særlige byvandringer kommer man indenfor i nogle af bygningerne og hører om både fortidens fabrikshistorie og fremtidens kunsthistorie – og den nye kunsthal – som åbner i 2026.
Foto: Aalborg Stadsarkiv

Kunst rykker ind i den gamle kedelhal

Lige overfor den gamle tobaksfabrik lå en anden af Aalborgs store arbejdspladser – Spritten – og anden halvdel af byvandringen foregår inde på selve fabriksområdet, som stadig er bevaret. Fabriksbygningerne er opført i årene 1929-31 og er tegnet af Alf Cock-Clausen, og på byvandringen kommer man ind i de to gamle kedelhaller og tidligere værkstedsbygning.

 

Her fortælles historien om fabrikken, der med Aalborg Taffel Akvavit – også kendt som Rød Aalborg – i den grad har sat Aalborg på verdenskortet som snapsens hjemby.

 

Herefter vendes blikket mod fremtiden, og man kommer til at høre mere om fremtidsplanerne for Kunsthal Spritten, som er en del af det store Spritten-industriområde. For det er netop i de gamle kedelhaller, at Kunsthal Spritten i 2026 åbner som kunsthal for samtidskunst.

 

En del af kunsthallen bliver det nye og meget store kunstværk Cloud City af den verdenskendte argentinske kunstner Tomás Saraceno. Et kunstværk, som forventes at kunne blive et nyt varemærke og kendetegn for Aalborg nationalt såvel som internationalt.

 

Spritfabrikken lukkede i 2015 og i dag er det samlede fabriksanlæg Danmarks største industrifredning. Den betegnes som et af de 25 umistelige industriminder vi har her i landet, og byvandringen er en af de sidste chancer i denne omgang for at se området, inden transformationen til nyt kulturområde begynder og for en stund omdanner området til en byggeplads.

De gamle kedelhaller står stadig rå og uberørte. Det er her, at der blandt andet skal indrettes flere udstillingsrum og café i den nye Kunsthal Spritten. Det sker med respekt for de gamle rammer – der bygges derfor ikke nyt til, men det gamle transformeres nænsomt af tegnestuen Praksis Arkitekter, som bl.a. også står bag transformationen af Maltfabrikken i Ebeltoft.
Foto: Rasmus Hjortshøj for Kunsthal Spritten

 

 

 

Byvandringen afholdes flere gange i februar og marts, og billetter kan købes via nordjyskemuseer.dk.

https://billetter.nordjyskemuseer.dk/da/buyingflow/tickets/19955/

 

Byvandringer afholdes

 

Onsdag 14. februar 2024 kl. 15.00-16.30

Onsdag 21. februar 2024 kl. 15.00-16.30

Onsdag 28. februar 2024 kl. 15.00-16.30

Onsdag 13. marts 2024 kl. 15.00-16.30

Onsdag 27. marts 2024 kl. 15.00-16.30

Lørdag 16. marts 2024 kl. 13.00-14.30, kl. 14.00-15.30 og kl. 15.00-16.30

 

Magisk medicin, uhyggelige fortællinger og byvandringer – Sommerferie for børn og voksne

 

Sommerferien nærmer sig ude i horisonten, og hos Aalborg Historiske Museum har hele familien mange muligheder for at opleve historien sammen. Der er magisk medicin på det gamle apotek, spøgelseshistorier i den mørke Aalborgstue samt uhyggelige børnebyvandringer. Er man mere til helt almindelige voksne byvandringer – både de uhyggelige og de mere fredelige – er der også flere forskellige at vælge imellem.

 

I næsten 350 år lå der et apotek i stueetagen af Jens Bangs Stenhus. Nu kan far, mor og børn gå på opdagelse i det gamle apotek til en særlig familierundvisning blandt sjove krukker og flasker, som gemmer på magiske miksturer og salver. Apotekernes gamle sager, sære apparater og eksotiske medikamenter findes nemlig i dag i Apotekersamlingen, der ligger på loftet i Jens Bangs Stenhus.

 

Som en del af rundvisningen på stenhusets loft lærer man blandt andet at slå tabletter – helt som apotekeren gjorde i gamle dage – samt at lave brusende medicin med den magiske sodavandskande. Her vejer man de forskellige ingredienser af på apotekets gamle vægt, inden de blandes i kanden og magien opstår. Familierundvisningen ”Magisk medicin i det gamle apotek” henvender sig især til børn fra ca. syv år og op, som måske har en lille alkymist gemt i maven.

Direkte billetlink: https://nordjyskemuseer.dk/kalender/?month=&location=561&genre=

 

Uhyggelige fortællinger – på museet og ude i byen

I gamle dage troede man på mystiske væsener som fx spøgelser, hekse, trolde, underjordiske højfolk, elverfolk og varulve. På Aalborg Historiske Museum kan man høre nogle af de mange uhyggelige historier om disse væsener, og måske det ikke bare er gamle sagn og myter. Måske findes der rent faktisk spøgelser, hekse og elverfolk.

 

De underjordiske højfolk kan i hvert fald godt finde på at give mennesker mad og drikke med magisk virkning. Som regel er det en styrkende trylledrik i et sølvbæger eller en skoldkage af rugmel bagt i ovnens gløder – og de underjordiske højfolk har lovet, at der til disse uhyggelige fortællinger er smagsprøver til deltagerne. Der er også mulighed for at få lygtemandens lys og havfrueskind, så man er godt forberedt, næste gang man møder de mystiske væsener ude i den virkelige verden. Der er uhyggelige fortællinger på museet i uge 27 og 28, og de er tilrettelagt for børn fra seks år og op.

 

Museets mørke Aalborgstue er ikke det eneste sted, uhyggen breder sig. I uge 28 og 29 er det nemlig muligt at komme på uhyggelige børnebyvandringer. Aalborg ligner på mange måder en pæn, hyggelig og moderne by, men under overfladen er der masser af historier om spøgelser, hekse og uhyggelige fangehuller. Byvandringen er især for børn i alderen 9-12-år, som interesser sig for overtro, fantasy og bloddryppende fortællinger. Der er garanti for et godt gys undervejs, hvor børnene blandt andet hører om Fandens rede øverst oppe i Budolfi Kirkes tårn, om en hel heksebande, der huserede i Aalborg i 1600-tallet, og om bødlens uhyggelige arbejde på Gammeltorv med tortur og henrettelser i middelalderen.

Direkte billetlink: https://nordjyskemuseer.dk/kalender/?month=&location=159&genre=boern-familie

 

Byvandringer for de voksne

Sommeren igennem er der også byvandringer for de voksne. Emnerne spænder vidt, og der er noget for enhver smag og aldersgruppe.

 

Der er byvandringer i besættelsestidens Aalborg, hvor man kan følge i fodsporene på drengene fra modstandsgruppen Churchill-klubben eller man kan tage til middelalderen og blandt andet træde indenfor i det smukke Helligåndskloster. Man kan også blive klogere på solsidens seværdigheder i en særlig Nørresundby-byvandring eller opleve uhyggen med hekse, spøgelser og bloddryppende historier for voksne. Endelig er der den klassiske med highlights fra byens omskiftelige og spændende historie gennem 1200 år.

Direkte billetlink: https://nordjyskemuseer.dk/kalender/?month=&location=&genre=byvandring

 

 

Magisk medicin i det gamle apotek

På loftet i Jens Bangs Stenhus ligger Apotekersamlingen, hvor gammelt inventar fra 350 års apotekerhistorie er udstillet. Til særlige familierundvisninger kan børn selv prøve at slå tabletter og blande magisk medicin.

 

Byvandringer for børn

Aalborg Historiske Museum tilbyder flere byvandringer for børn – blandt andet for dem, der interesser sig for overtro, fantasy og bloddryppende fortællinger.

 

 

 

Byvandring i Aalborg

Aalborg gemmer med sin 1200-årige historie på mange spændende fortællinger. I sommerens løb kan man tage på flere forskellige byvandringer – hør blandt andet de uhyggelige med hekse, spøgelser og bloddryppende historier eller gå i fodsporene på drengene fra Churchill-klubben.

 

Sæsonen for de populære byvandringer skydes i gang

Oplev guidede ture med spændende historier fra besættelsestiden og middelalderen. Aalborg Historiske Museum åbner sæsonen for byvandringer med en helt særlig udgave. Den 9. april 1940 besatte tyske soldater Danmark, og på årsdagen – lørdag 9. april 2022 – viser museets guide rundt i Aalborg under besættelsen. Senere på foråret er der byvandringer i middelalderens Aalborg og en helt særlig klosterbyvandring, som begge kommer indenfor i det smukke Helligåndskloster midt i Aalborg.

9. april 1940 er en helt særlig dato i den nyere danmarkshistorie. Det er dagen for den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig. En krig, der var særdeles nærværende også i Aalborg, hvor der blev udført sabotagearbejde af lokale modstandsfolk, og hvor tyske soldater var et synligt element i bybilledet.

På årsdagen for besættelsen kan man på en særlig byvandring følge i fodsporene på de tyske soldater og de danske modstandsfolk i Aalborgs gader og se, hvor i byen de dramatiske begivenheder under krigen udspillede sig – Alt imens museets guide fortæller levende historier, så man næsten kan høre maskingeværerne i det fjerne.

 

Byvandring Aalborg under besættelsen
På årsdagen for den tyske besættelse af Danmark – den 9. april – kan man komme med på Aalborg Historiske Museums særlige besættelsesbyvandring, hvor man går i fodsporene på både de tyske soldater og de danske modstandsfolk og ser de steder i Aalborg, hvor de dramatiske begivenheder fandt sted.
Foto: Nordjyske Museer

En af Danmarks første modstandsgrupper var fra Aalborg

Den kendte Churchill-klub var en af Danmarks første modstandsgrupper. Den opstod ved Helligåndsklosteret i Aalborg, og ved byvandringen får publikum naturligvis den fascinerende historie om de modige, unge drenge fra modstandsgruppen.

Det startede med småting såsom at pille skilte ned og klippe ledninger over. Siden udviklede det sig til regulær sabotage, og hvælvingerne under Helligåndsklosteret blev brugt som skjulested for våben og ammunition, som drengene stjal fra tyskerne.

Vandringen kommer også forbi bygninger, hvor den tyske værnemagt holdt til under krigen, samt de steder, hvor der foregik sabotage og schalburgtage (modsabotage). Turen slutter ved Almenkirkegård, hvor man besøger den kendte modstandsmand Niels Erik Vangsteds grav.

Klosterbyvandring Aalborgs tre middelalderklostre
I middelalderens Aalborg lå der hele tre forskellige klostre i byen med hver sin klosterorden. Nu er det muligt at komme med på en særlig klosterbyvandring, som fortæller om de tre klostre og klosterlivet. Den slutter indenfor i Helligåndsklosteret, som regnes for Nordeuropas bedst bevarede Helligåndskloster.
Foto: Nordjyske Museer

Middelalderens Aalborg kan stadig ses

Med sin mere end 1200-årige levetid har Aalborg meget forskelligartet historie at byde på, så er man ikke til besættelsestiden, så er der andre muligheder for at blive klogere på Aalborgs historie.

En vigtig periode er middelalderen, og selvom Aalborg har forandret sig meget de seneste 500 år, så kan den stadig ses i bybilledet her i 2022. Gammeltorv, Budolfi Kirke og Helligåndsklosteret er alle eksempler på dele af middelalderens Aalborg, som stadig er en del af den moderne by.

Når Aalborg Historiske Museum inviterer på middelalderbyvandring, kommer publikum blandt andet indenfor i Helligåndsklosteret og ser de gamle rum, så det næsten er som at træde 500 år tilbage i tiden.

Byvandringen i middelalderens Aalborg begynder dog ved bredden af Østerå, hvor det allertidligste Aalborg opstod helt tilbage i vikingetiden. Den lille markedsplads voksede sig hurtigt til en større by, og allerede i begyndelsen af middelalderen tog Aalborg form og udviklede sig til en blomstrende by med kirker, klostre, købmænd og håndværkere.

Turen går videre ad middelalderens hovedstrøg Algade, og man kommer blandt andet til Gammeltorv, hvor handlende kom fra nær og fjern for at købe og sælge varer. Det var også på Gammeltorv, at bødlen henrettede forbrydere – enten ved hængning eller halshugning.

Religionen var også en vigtig del af livet i middelalderen, og Aalborg rummede ikke færre end fire kirker og tre klostre i løbet af perioden. På byvandringen kommer du med til både Budolfi Kirke, som kan spores tilbage til 1000-tallet, og til Vor Frue Kirke, som blev opført første gang i 1100-tallet. Undervejs får publikum også fortællingerne om byens klostre, og man slutter indenfor i Helligåndsklosteret, som i dag regnes for at være Helligåndsordenens bedst bevarede kloster nord for Alperne.

Fra kloster til kloster

Sæsonen for byvandringer skydes også i gang med en tredje byvandring, hvor der er særligt fokus på det religiøse aspekt af livet i middelalderen og byens klostre. Her går publikum nemlig så at sige fra kloster til kloster, mens det får historien om klosterlivet på godt og ondt i middelalderens Aalborg.

I løbet af middelalderen lå der i Aalborg foruden Helligåndsklosteret to andre imponerende klostre. De tre blev grundlagt på hver sin tid og havde hver sin klosterorden, og har derfor alle tre præget byen på hver sin måde.

På klosterbyvandring går publikum fra Vor Frue Kloster og Gråbrødreklosteret videre ad Østerå og Gammeltorv til Aalborg Helligåndskloster. Publikum får mulighed for at komme indenfor og se rum, der ikke umiddelbart er tilgængelige for offentligheden.

Undervejs på klostervandringen stifter publikum bekendtskab med de tre klosterordener. Man hører om deres særkende hver især, og om hvordan livet formede sig bag klostrenes tykke mure, samt hvilken betydning klostervæsnet havde for byens udvikling.

 

Billetter til museets byvandringer er eftertragtet, og de kan allerede nu købes vi museets hjemmeside www.nordjyskemuseer.dk

https://nordjyskemuseer.dk/kalender/?month=&location=&genre=byvandring

Uhyggen breder sig: Populære byvandringer er tilbage

Kom med til 1600-tallets Aalborg med hekse, spøgelser og bloddryppende historier

 

Nu kan man igen komme afsted på en uhyggelig vandring gennem Aalborgs mest skumle gader, hvor der fortælles bloddryppende historier fra byens fortid om alt fra bødlens arbejde til hekse, varulve og spøgelser – med garanti for et godt gys undervejs.

 

Det sker, når Aalborg Historiske Museum afholder sine populære og meget efterspurgte byvandringer Hekse, spøgelser og bloddryppende Historier. Her får man serveret historier om middelalderens drabelige halshugninger på Gammeltorv af forbrydere til hekse, der blev brændt levende på bålet, samt spøgelseshistorier, der kendes fra gammel tid. Aalborgs fortid gemmer nemlig på mange uhyggelige historier.

 

Bloddryppende halshugninger på Gammeltorv

På byvandringen får man ægte bloddryppende historier, når turen blandt andet går forbi stedet, hvor bødlens hus lå i middelalderen. Han arbejdede på Gammeltorv, hvor galgen stod. Det var her tyve, mordere og andre forbrydere blev hængt eller i særlige tilfælde halshugget af bødlen, ofte med alle byens borgere som tilskuere.

 

Sidstnævnte var en smule finere end hængning og gav mulighed for, at den dømte kunne blive begravet i indviet jord. Og at halshugning var en blodig affære, det vidner beretninger fra henrettelsen af Anders Hemmingsen i 1596 om. Da måtte der nemlig køres store mængder af sand ind på torvet for at opsamle blodet.

 

Et tegn på snarlig død

Der er også plads til de lidt mindre blodige historier fra Aalborgs mangfoldige fortid – men de er mindst lige så uhyggelige.

 

I aftenmørket er der nemlig frit lejde for byens spøgelser og overnaturlige væsener. Byvandringen er derfor også fyldt med spøgelseshistorier, som kendes fra gammel tid – blandt andet den uhyggelige fortælling om et spøgelsesbegravelsesoptog, som ifølge en gammel beretning blev set i Algade ved Budolfi Kirke.

 

Hvis man så et sådant optog, var det tegn på, at en person ville dø. Det drejede nemlig i retning af den gård, som ville blive ramt af døden.

 

Aalborgs hekse

Undervejs på rejsen tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, får man også historier om nogle af byens hekse, som endte deres dage på bålet.

 

Blandt andet så Peder Poulsen med egne øjne gennem et vindue en hekseforsamling, som udførte et særligt hekseritual. Sådan går historien i hvert fald. Sikkert er det dog, at Peder Poulsens vidneudsagn senere var medvirkende til, at Dorthe Jensdatter Kjærulf blev dømt for trolddom og brændt på bålet som heks i 1620.

 

Hvad enten der er tale om blodige halshugninger på Gammeltorv, spøgelser, der varsler død eller beretninger om hekseforsamlinger, så venter uhyggen med garanti bag det næste gadehjørne, når man føres igennem de mørke gader, mens der fortælles historier fra fortiden.

 

Man kan komme med på byvandringen Hekse, spøgelser og bloddryppende historier i hele juli måned – billetter kan bookes via nordjyskemuseer.dk. Det kræver ikke coronapas at deltage i byvandringerne.

 

Direkte link til billetsalg: https://nordjyskemuseer.dk/kalender/?month=&location=159&genre=udendoers

 

Billedtekst:

 

Hekse, spøgelser og bloddryppende historier

En beretning fra gamle dage fortæller om et spøgelsesbegravelsesoptog, som blev set i Algade ved Budolfi Kirke. Hør denne og andre spøgelseshistorier til de uhyggelige byvandringer med hekse, spøgelser og bloddryppende historier. Her ses en ægte ligvogn fra 1746, der har tilhørt Skipperliglavet i Aalborg. Foto: Nordjyske Museer

Efterårsferie fyldt med aktiviteter

I efterårsferien kan du lege dig gennem byen på særlige børnebyvandringer, møde vikingerne på Fyrkat, se cirkusartisten Katja Schumann optræde og meget, meget mere. Nordjyllands Historiske Museum tilbyder et væld af aktiviteter på mange af vores afdelinger i hele uge 42.

Der er aktiviteter følgende steder: Aalborg Historiske Museum, Aalborg midtby, Lindholm Høje Museet i Nørresundby, Vikingecenter Fyrkat i Hobro, Boldrup Museum samt Cirkusmuseet i Rold.

Aalborg: Børnebyvandring Leg dig gennem byen

Tid: Onsdag 14. oktober og lørdag 17. oktober 2019 kl. 13-14.30

Sted: Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg

Pris: 85 kr. inkl. 10 kr. i online administrationsgebyr. Billetter kan købes via www.normus.dk.

Alder: Ca. fra 5-10 år.

Aalborg er en gammel by, og selvom der i disse år bygges meget nyt, så er der stadig mange gamle huse og steder rundt omkring i byen. Nu kan de mindste også komme med på en byvandring. Den henvender sig især til de 5-10-årige.

Turen starter ved Aalborg Historiske Museum og slutter ved Aalborghus Slot. Undervejs kigges der på kalkmalerier, gås ad smalle gader og fingrene dyppes i de springvand, der ligger på vejen. Det hele slutter med et besøg i det mørke fangehul på slottet, hvor der både har siddet røvere og hekse.

Undervejs er der også sjove aktiviteter. Der sender blandt andet vand op gennem Danmarks smalleste gade, regnes med gamle mønter, blæses sæbebobler, og børnene får lov at smage gammeldags slik og lege gamle lege på voldene ved Aalborghus Slot.

Aalborg Historiske Museum står bag nogle helt særlige byvandringer for børn, hvor der blandt andet kigges på kalkmalerier og regnes med gamle mønter. Byvandringen ender i det mørke fangehul på Aalborghus Slot. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Aalborg: Bogstavjagt og oprør

Tid: 10.-17. oktober 2020. Hver dag kl. 10-17. Lukket søndag og mandag.

Sted: Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg

Alder: Fra ca. 4 år og opefter.

Pris: Voksne 40 kr. Børn og unge under 18 år har gratis adgang.

Aalborg Historiske Museum rummer mange gamle, fine genstande. Man kan blandt andet se genstande fra dengang Aalborg var en stor industriby med mange rygende skorstene, der er vægge fyldt med gamle malerier af Aalborg i 1800-tallet, og man kan træde ind i en gammel skolestue, som den så ud i 1920’erne.

I efterårsferien kan de mindste lede efter bogstaver, der er skjult de mest mærkeligste steder i museets udstillinger blandt de mange museumsgenstande. Når alle bogstaver er fundet, kan de sættes sammen til et ord – og gætter man rigtigt, så er man med i lodtrækningen om flotte præmier.

Fra ca. seks år og op.

Gør oprør!

Oprør er ikke kun for voksne, børn kan også være med. I museumsbutikken på Aalborg Historiske Museum kan man få et børne-oprørspas, som kan bruges, når man besøger museets nyeste udstilling Oprør i Nordjylland. Den fortæller om nutidige og moderne oprør såvel som flere hundrede år gamle oprør med skeletter og gamle sværd. Det særlige pas rummer en række opgaver, som kun kan løses i udstillingen. Når alle opgaverne er løst, udløser passet en lille præmie.

Fra ca. fire år og op.

 

Nørresundby: Håndarbejde på Lindholm Høje

 Tid: 13.-16. oktober 2020. Alle dage kl. 10-17.

Sted: Lindholm Høje Museet, Vendilavej 11, 9400 Nørresundby

Alder: Ca. fra 4-12 år.

Pris: Voksne 75 kr. Børn og unge under 18 år har gratis adgang.

Tirsdag 13. til fredag 16. oktober vender vikingerne tilbage til Lindholm Høje for en stund. Museumsgæster kan møde en levende viking, der vil sidde og arbejde med forskelligt håndarbejde og håndværk – og som museumsgæst kan manfå en snak om vikingernes tøj og udstyr.

Efter mødet med den ”levende viking”, har børn i alderen 6.12 år mulighed for at tegne sig selv som viking. Der trækkes dagligt lod blandt tegningerne, og vinderne får en gave fra museumsbutikken.

 

Hobro: Mød vikingerne på Fyrkat

 Tid: Lørdag 12. oktober 2019 til søndag 20. oktober. Alle dage kl. 10-16

Sted: Vikingecenter Fyrkat, Fyrkatvej 37 B, 9500 Hobro

Pris: Voksne 75 kr. Børn og unge under 18 år har gratis adgang. Bemærk, at en entrébillet gælder alle dage i efterårsferien.

I efterårsferien (10. til 18. oktober) er Vikingegården, som er en del af Vikingecenter Fyrkat i Hobro, fyldt med vikingeliv og aktiviteter for hele familien.

De mange vikinger kommer blandt andet for at udveksle erfaringer og lære af hinanden, og som publikum kan du i løbet af ferien opleve plantefarvning af uld og hør, fletning af kurve, fremstilling af glasperler, smedning, ildslåning, buebyggeri og meget andet. Nogle aktiviteter kan opleves hver dag, mens andre sker på udvalgte dage i ferien.

Publikum er velkomne til at selv at prøve de mange forskellige håndværk. Programmet kan se på www.nordmus.dk.

Vikingerne samles i efterårsferien på vikingegården ved Fyrkat Vikingecenter. Her er der aktiviteter for hele familien, blandt andet laves der glasperler, der flettes kurve, og man kan lære at skyde med bue og pil. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

 

Katja Schumann-show på Cirkusmuseet i Rold

Tid: Mandag 12. oktober kl. 13

Sted: Cirkusmuseet i Rold, Østerled 1, Rold, 9510 Arden

Pris: 50 kr. inkl. 10 kr. i online administrationsgebyr. Billetter kan købes via www.nordmus.dk.

Alder: Ca. fra 5-12 år samt forældre.

Mandag 12. oktober får Cirkusmuseet besøg af en rigtig cirkusartist. Her gæster Katja Schumann nemlig museet. Hun stammer fra den berømte cirkusfamilie af samme navn og har levet det meste af sit liv med og i cirkus.

Katja Schumann optræder med et helt særligt dyreshow, der inkluderer legesyge hunde, veltrænede geder og ikke mindst gåsen Kloge. Sidstnævnte er blandt andet kendt fra filmen Gooseboy fra 2019.

Der er garanti for god underholdning for børn og deres forældre – og andre barnlige sjæle – for Katja Schumann er kendt for kunne at træne sine dyr så godt, at de er fuldstændig trygge i manegen. Katja har hele 60 års erfaring i at træne og optræde med dyr, og det bliver derfor en leg at vise alle de kunster, som publikum kan opleve mandag 12. oktober.

Showet henvender sig især til børn i alderen 5-12 år, men det er en oplevelse, som samler hele familien.

På Cirkusmuseet i Rold kan man opleve Katja Schumann, som optræder med et særligt show fyldt med veltrænede geder og legesyge hunde. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

Bedsteforældre dage på Boldrup Museum

Tid 12.-16. oktober 2020. Aktiviteter kl. 11-15, museets åbningstid er kl. 9-21.30

Sted: Boldrup Museum, Ørnbjergvej 13, Boldrup, 9610 Nørager

Pris: Gratis adgang for alle.

Der er lagt op til familiehygge og sjove aktiviteter på Boldrup Museum i efterårsferien til museets traditionelle bedsteforældredage.

Fra mandag 12. oktober til fredag 16. oktober kan du således opleve museets ”husmand” Per Sørensen i fuld vigør. Allerede fra kl. 11 kan man komme med rundt og hjælpe med at fodre museets mange dyr. Der er både landhøns, kaniner, grise, får og mange andre gamle landbrugsdyr.

Ved middagstid er det tid at få stillet sulten. Ved museets lejrplads kan man bage pandekager – her har nogle af museets frivillige nemlig tændt op i bålet, lavet pandekagedej og fundet pander frem. Det er bare at gå i gang. På lejrpladsen er der også gammelt legetøj – blandt andet stylter og sæbekassebiler – som man enten kan lege med eller mindes de gode, gamle dage med.

Aktiviteterne slutter kl. 15, men museet har åbent hele dagen fra kl. 9.00-21.30.

Det er gratis at deltage i bedsteforældredagene.

Traditionen tro, er Boldrup Museum rammen om bedsteforældredage i efterårsferien. Her kan man blandt andet hjælpe med at fodre stedets dyr eller bage pandekager over bål. Foto: Nordjyllands Historiske Museum

 

 

 

Populære gå-selv-byvandringer i Aalborg

For øjeblikket er det ikke muligt at besøge Aalborg Historiske Museum eller opleve de utroligt populære byvandringer pga. coronasituationen. Men nu har museet lanceret det, som de kalder for gå-selv-byvandringer. Med mobilen i hånden kan man tage på byvandring, præcis når man vil, og opleve historien, der hvor den skete. Oplev Aalborg i Middelalderen eller Aalborg i krig

I første omgang kan man rejse tilbage til Middelalderens Aalborg og på egen hånd opleve byen, som den så ud for over 500 år siden. En del af middelalderbyen Aalborg er her nemlig stadig, hvis man kigger godt efter, mens andet ligger begravet under fødderne.

 

Nr. 9 på ruten er Gammeltorv med Rådhuset og Østerå i forgrunden. Maleri fra 1851.

Nr. 9 på ruten er fx. Gammeltorv med Rådhuset og Østerå

Gammeltorv var byens torv fra slutningen af 1200-tallet. På dette tidspunkt blev det blot kaldt ”torvet”, og det kom først til at hedde Gammeltorv, da Nytorv blev anlagt i 1604.

De handlende kom fra nær og fjern for at købe og sælge varer i en by, der havde gode kontakter med blandt andet de nordtyske købmænd fra Hansaforbundet. Saltede sild i tønder blev solgt i store mængder og var en af Aalborgs største eksportvarer. Fiskene blev fanget i Limfjorden, især om foråret, og saltet med godt salt fra Tyskland eller Læsø. På torvet blev der afholdt markeder, hvor man solgte dagligvarer som brød, kød, fisk, fjerkræ og grøntsager til byens borgere.

Det var også stedet, hvor borgerne afholdt byting under åben himmel, og et rådhus bliver omtalt første gang i 1431. Det lå på nordsiden af torvet, som det også gør i dag. Den nuværende bygning er fra 1762, men anvendes i dag kun ved særlige lejligheder som bryllupper.

 

 

Man kan også vælge at tage tilbage til Aalborg under besættelsen i 1940-45 med den gå-selv-byvandring, som kaldes Aalborg i krig.

På ruten gennem Aalborgs gader får man fortællinger om hvordan Churchill-klubben og andre møder den tyske besættelsesmagt med modstand.

Her ses det gamle rådhus med et naziflag under besættelsen. 

Den tyske besættelsesmagt beslaglagde en mængde offentlige bygninger og hoteller, der blev brugt til kontorer og indkvartering. Fra 1940-41 brugte tyskerne Aalborgs rådhus som militært hovedkvarter. Her holdt også feltgendarmeriet (militærpolitiet) til.

 

Nr. 17 på ruten er fx. Jens Bangs Stenhus: Mindeplade ved indgang mod Nytorv

Til minde om Christian Den Fjerdes Laug.

Lauget blev stiftet den 16. december 1942 i Duus´ Vinkjælder. Besættelsesstyrkerne fandt stort behag i den stemningsfulde og hyggelige vinkælder og besøgte den i stort tal. Dette harmede byens borgere og for at skabe et fristed for ”sande danskere”, stiftede man Christian Den Fjerdes Laug og erklærede vinkælderen for et klublokale, hvortil kun medlemmer af lauget kunne få adgang mod fremvisning af et medlemskort. Såvel de tyske som de danske myndigheder måtte godkende de meget specielle vedtægter og regler for medlemmerne.

Jens Bangs Stenhus blev udsat for schalburgtage af danske nazister 11. november 1944, samtidig med mange andre bygninger og forretninger i bymidten.

 

 

Læs mere om de to gå-selv-byvandringer her:

https://nordmus.dk/gaa-selv-byvandring-middelalderens-aalborg/

https://nordmus.dk/gaa-selv-byvandring-aalborg-i-krig/

 

 

Fotos: Nordjyllands Historiske Museum

Allehelgensaften byder på uhyggelig byvandring

Hekse, spøgelser og bloddryppende historier er i fokus, når Nordjyllands Historiske Museum inviterer til en helt særlig byvandring 31. oktober.

Når mørket falder på Allehelgensaften, breder uhyggen sig i de aalborgensiske gader. Det sker, når Nordjyllands Historiske Museum indbyder til en rundtur i de allermørkeste og blodigste afkroge af Aalborg.

Museumsinspektør fra Nordjyllands Historiske Museum, Inger Bladt, tager Allehelgensaften aalborgensere og andre historieinteresserede med på en helt særlig byvandring. Her fortælles uhyggelige historier fra byens fortid om alt fra bødlens arbejde til hekse og spøgelser, og der er garanti for et godt gys.
Publikum kommer blandt andet tilbage til begyndelsen af 1600-tallet, hvor alle troede på hekse og trolde. Her så Peder Poulsen med egne øjne en hekseforsamling gennem et vindue. Forsamlingen udførte et særligt hekseritual. Sådan går historien i hvert fald. Men sikkert er det, at Peder Poulsens vidneudsagn senere var medvirkende til, at Dorthe Jensdatter Kjærulf blev dømt for trolddom og brændt på bålet som heks i 1620.
Bloddyppende halshugninger på Gammeltorv
Publikum til denne særlige byvandring får også mere bloddryppende historier, når turen går forbi stedet, hvor bødlens hus lå i middelalderen.
Han arbejdede på Gammeltorv, hvor galgen stod. Det var her tyve, mordere og andre forbrydere blev hængt eller i særlige tilfælde halshugget af bødlen. Sidstnævnte var en smule finere end hængning og gav mulighed for, at den dømte kunne blive begravet i indviet jord. At halshugning var en blodig affære vidner beretninger fra henrettelsen af Anders Hemmingsen i 1596 om. Der måtte nemlig køres sand ind på torvet for at opsamle blodet.
Spøgelsernes aften
Allehelgensaften er også en aften, hvor spøgelser, ånder og andre overnaturlige væsner er i fokus. Byvandringen er derfor også fyldt med spøgelseshistorier, som kendes fra gammel tid.
Publikum får blandt andet den uhyggelige fortælling om spøgelsesligskaren, som ifølge flere gamle beretninger blev set i Algade ved Budolfi Kirke. Hvis man så en sådan ligskare, var det tegn på, at en person ville dø. Det var et ildevarslende tegn at se en spøgelsesligskare, for ofte drejede den i retning af den gård, som ville blive ramt af døden.
Ved byvandringen Allehelgensaften vil uhyggen med garanti vente bag det næste gadehjørne, når publikum føres igennem de mørke og skumle gader, mens det får historier fra fortidens Aalborg.

Tid og sted:
Tirsdag 31. oktober kl. 19.30
Aalborg Historiske Museum, Algade 48, Aalborg
Pris 50 kr. Billetter købes via www.nordmus.dk/kob-billetter

For yderligere information
Venligst kontakt museumsinspektør Inger Bladt på inger.bladt@aalborg.dk eller på tlf. 99 31 74 00.

Kulturen er fællesskab

Hvad er kultur? Hos FOKUS Folkeoplysning er svaret klart: Kultur er ensbetydende med fællesskab. Det er i hvert fald i allerhøjeste grad sandt hos Kulturklub Fokus

En kold aften i november er APPETIZE inviteret indenfor i Gug Kirke af Kulturklub FOKUS, der hører under FOKUS Folkeoplysning. Kirken lyser op i den mørke vinteraften, og indenfor er alle stole fyldt af glade ansigter, der skal nyde en aften i selskab med Jeppe Aakjærs poesi, med sangerparret Bente Kure og Leif Erntsen som kyndige guider.

En af de vigtige hjørnesten hos FOKUS Folkeoplysning er deres kulturklub. Den har 800 engagerede medlemmer, der blandt andet bliver inviteret til 6-7 gratis arrangementer per sæson. Denne sæson har budt på arrangementer, såsom et foredrag med biolog, Eske Willerslev, om menneskelig evolution og DNA fund, journalist, Peter H. olesen, om Aalborgs nyeste arkitektur og Signe Wenneberg om grøn omstilling. Manden i spidsen for Kulturklubben er Lars Bang Jensen, der arrangerer og afvikler de forskellige aktiviteter. Han har været tovholder for projektet i alle de 10 år, den har eksisteret. Mens fortællingen om Jeppe Aakjær er godt i gang i kirkerummet, så skynder vi os at fange Lars til en snak om, hvad kulturklubben egentlig går ud på.

 Klubhus i Gug Kirke

Selvom Kulturklubben bevæger sig rundt omkring i byens forskellige kulturinstitutioner, bliver de alligevel ved med at vende tilbage til Gug Kirke.

– Det har altid været et åbent hus, hvor der blandt andet her været jazzkoncerter. Samtidig er det et meget moderne byggeri, som de har taget til sig, de folk der bor der. Så vi holder af at komme her, fortæller Lars.

Han nævner, at Lars Lilholt for nyligt havde været på besøg og bagefter sagde: ”Det var vel nok fantastisk at være her.”

– Det er den typiske reaktion, når man inviterer nogen til at optræde her, at man oplever det som en stor ting. En lille gave kunne man sige – både til publikum og til de optrædende. Rummet fungerer til det, som det er skabt til. Her kan man være sammen, siger Lars.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at det er Gug Kirke, der er rammen om sæsonens sidste aktivitet.

– Mange af de folk, der er her, de opfatter det som vores hjemmebane, hvilket jo er lidt pudsigt, griner Lars.

Fællesskabet

Lars er egentlig uddannet socialrådgiver, men har aldrig arbejdet i den funktion. I stedet er det kulturen, der har været et gennemgående tema i hans arbejdsliv. For ham hænger det sociale og det kulturelle dog alligevel lidt sammen.

– Det, der tænder mig er, at man kan lave berigende fællesskaber. At man kan blive klogere og opleve sammen. Man kan også bryde isolation hos nogle mennesker, fordi man kan give dem en sammenhørighed. For nogle af dem som kommer her, er det kvalitetstid, fordi de hører med til den her flok og kender hinanden på kryds og tværs. man opbygger et fællesskab, siger Lars eftertænksomt.

– Vi har haft to meget fine udflugter i år. Når du samler folk til en busudflugt og er sammen med dem i 8, 10 eller 12 timer, så kommer de jo til at gnubbes. Hvis de senere mødes på Skråen, hvor der er 400 mennesker, er der allerede 40, der kender hinanden. Samværet starter ikke fra 0. Det kan starte fra 12 grader. Jeg bilder mig ind, at dem der optræder på scenen, kan mærke det. At her er der nogle mennesker, som har noget til fælles. så er man et andet sted, fordi man har en fælles reference, fortsætter han.

Folkeoplysning

Fordi Kulturklubben hører ind under FOKUS, skal der også være et folkeoplysende element i aktiviteterne, hvilket passer Lars rigtig godt.

– Det er vigtigt, at der er en markering i vores by af, at det nu er 150-året for Jeppe Aakjærs’ fødsel. Han var faktisk den mest læste forfatter i Danmark i en lang årrække, og hans sange har stadigvæk et stærkt liv, men der er også nogle andre sider af hans personlighed, som færre kender til. Han var kontroversiel i sin tid og blev smidt i arresten, fordi han anfægtede kirkens lære. Han var bestemt ikke en fodformet personlighed, og det er jo en historie, der bliver glemt i al pænheden. Der kommer det folkeoplysende ind, som Kulturklubben jo også er en del af, fordi man skal have noget ind mellem ørene, så man forstår det, man kommer fra og måske også forstår lidt om, hvor man er nu, fortæller Lars.

Engagerede medlemmer

Nogle af de mange, der er dybt engagerede i fællesskabet, er ægteparret Frede og Kirsten Kanstrup. De har været medlemmer siden 2010, hvor først Frede og derefter Kirsten gik på pension. Kirsten nævner bredden i programmet, for eksempel byvandringer, ture i naturen og foredrag, som en af de største grunde til, at hun meldte sig ind. De har begge været vant til frivilligt arbejde tidligere, og der<for var det kun naturligt, at de fortsatte med det i Kulturklubben.

– Fællesskabet i Kulturklubben er jo også, at folk giver en hånd med. Der er jo også mange, der kommer med forslag til aktiviteter, fortæller Frede.

De er begge enige om, at fællesskabet er noget af det vigtigste i klubben. At være sammen om fælles oplevelser og få ny fælles viden. Fordi der er et fastlagt program, får man også nye oplevelser, som man ellers ikke ville have fået.
Lars står på den anden side og skal samle alle trådene.

– Det er med at finde noget, der tiltaler den gruppe, vi prøver at tale ind i. Jeg får forslag fra medlemmer, for det beder jeg dem om. Så er det mit job at redigere i det og sige: ”Det prøver vi.” Medlemspakken er en buket, som folk helst skal synes lyder spændende. Det er jo et privilegeret arbejde at få lov til det, men man skal også helst have en ambition, når man har ansvaret for sådan et program.

Han fortæller, at det dog ikke kun er et spørgsmål om at vælge de rigtige aktiviteter, men også at finde det helt rigtige forum, som i dag, hvor Bente, Lars og Jeppe Aakjær virker helt rigtige i Gug Kirkes lokaler.

aftenens koncert startede med en fællessang af Jeg er havren, hvor det var svært ikke at få gåsehud. Den stemning ville måske ikke have opstået på samme måde på skråen eller et andet sted.

Respekt for gæsterne

– Man skal altid have stor respekt for sine gæster, for der mange af dem, der ved meget mere, om det vi nu snakker om, end du gør. Når man har det job, jeg har, så bliver man generalist, hvor man ved en smule om rigtig mange ting, men aldrig meget om én ting, fortæller Lars.

Det er tydeligt, da Lars går på scenen og introducerer aftenens arrangement, at respekten er gensidig. Han fortæller varmt og humoristisk og får hurtigt hele salen til at le. Det istemmer ægtepar- ret Kanstrup også;

– Han har en rummelighed og en tolerance, som gør, at folk føler sig godt tilpas, fortæller Frede.

Noget tyder i hvert fald på, at der gemmer sig et helt specielt fælleskab i Kulturklub FOKUS, på trods af at gruppen består af over 800 medlemmer. Det eneste de har tilfælles er en kærlighed og nysgerrighed til den fantastiske kultur, der findes lige uden for døren i hele Nordjylland.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev