Skip to main content

Tag: Byggefirmaet Staun

Juleindsamling til Skyggebørn stak af

Nu afsløres beløbet på december måneds indsamling til Skyggebørn: ”Vi havde en forventning om at kunne indsamle 50.000 kr., men opbakningen har været overvældende,” lyder det fra initiativtageren.

 

Nordjyllands største julekalender – eller måske Danmarks største? Sådan lød det, da medarbejdere fra Byggefirmaet Staun den 1. december monterede en julekalender på 12 gange 12 meter på hjørnet af Vesterbro og Hasserisgade i Aalborg.

 

Julekalenderen har skabt en masse positiv opmærksomhed i bybilledet. Hver dag i december har forbipasserende, bilister og cyklister fulgt med, når dagens låge er blevet åbnet med et beløb til et godt formål – nemlig Skyggebørn, der hjælper børn og unge i sorg.

 

”Vi havde en beskeden forhåbning om, at vi ville blive enormt taknemmelige, hvis vi kunne indsamle 50.000 kr. til Skyggebørn. Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi turde håbe på, at vi kunne stå med det resultat, som vi gør nu,” lyder det fra Henrik Staun, initiativtageren bag juleindsamlingen.

 

I takt med at virksomheder har tilkendegivet deres støtte til Skyggebørn, har flere vist interesse og et ønske om at støtte juleindsamlingen.

 

”Det har været nogle gode opkald og mails, jeg har modtaget fra flere store virksomheder, der har spurgt, om de kunne nå at være med i indsamlingen. Hertil har svaret været et stort selvfølgelig, for der er ingen grænse, når målet er at indsamle så mange penge som muligt til Skyggebørn,” siger Henrik Staun.

 

Tallene er nu gjort op, og det endelige resultat kan afsløres med en check på hele 108.650 kr. til Skyggebørn.

 

”Vi er yderst taknemmelige. Tusind tak for den store indsats og arbejde, der har været forbundet med at få indsamlingen op at stå på så kort tid. Pengene skal nu bringe glæde hos de mange børn og unge hos Skyggebørn,” siger Lotte Thomsen, der er partner og eventkoordinator hos Skyggebørn.

 

Hun fortsætter:

”Skyggebørn er en nonprofitorganisation, og vi modtager ingen offentlig støtte. Derfor er vi afhængige af økonomisk støtte fra virksomheder, fonde og medlemmer for at vi kan tilbyde børn og unge en gratis plads i en gruppe. Vi mærker stigende efterspørgsel, og flere har stor glæde af at komme, og derfor betyder det enormt meget, at vi kan modtage sådan et flot beløb, så vi kan fortsætte vores arbejde.”

 

Flere frivillige har været med til føre idé fra tanke til handling. Selvom det har krævet lidt ekstra timer i døgnet, har det nu været det hele værd.

 

”Henrik Staun fortalte om idéen i vores netværksgruppe, BNI Aalborg One, og derefter var vi en gruppe, der meldte os på banen. Vi har arbejdet i de sene aftentimer for at nå i mål med at få lavet og produceret kalenderen. Men det har været en sjov proces, og jeg må sige, at det har varmet at modtage så stor opbakning blandt sponsorerne, og vi nu står med et så flot beløb på checken. Det er det den søde juletid er til for. At vi kan sende en kærlig tanke videre,” siger Betine Brix fra Creativum.

Billedtekst: 

Henrik Staun overrækker check på 108.650 kr. til Lotte Thomsen og Marlene Ægidiussen Jensen fra Skyggebørn. Fra venstre: Kathrine Kanne fra SAND:PR, Kjetil Løite fra Fotograferne Vesterbro, Betine Brix fra Creativum, Henrik Staun fra Byggefirmaet Staun, Lotte Thomsen og Marlene Ægidiussen fra Skyggebørn.

Mere info om Skyggebørn

Skyggebørn er samtalegrupper for børn og unge i sorg, som har mistet én, der står dem nær eller har kronisk eller livstruende sygdom tæt inde på livet. Grupperne er inddelt efter alder – ikke efter årsagen, der har udløst sorgen eller hvor længe det er siden de har mistet.

 

Skyggebørns hovedafdeling ligger her i Aalborg og har derudover afdelinger i Aarhus, Esbjerg og København.

Skyggebørn er en nonprofitorganisation og modtager ingen offentlig støtte. Skyggebørn er derfor afhængige af økonomisk støtte fra virksomheder, fonde og medlemmer for at kunne tilbyde børn gratis plads i en gruppe.

 

Læs mere her: www.skyggeboern.dk

 

Nordjyllands største julekalender

Over 35 nordjyske virksomheder går hver dag i december sammen om at samle penge ind til Skyggebørn. På Vesterbro hænger nu ”Nordjyllands største julekalender,” hvor der åbnes en låge med en donation direkte til Skyggebørn. Den 24. december afsløres det samlede beløb. Og der kommer flere virksomheder til, som dagene går.

 

December er en måned, hvor vi bliver mindet om, hvor godt det er at have nære relationer. Men det er også en måned, der kan være svær for de mennesker – særligt børn og unge – der har mistet en forælder.

 

Derfor startede idéen med ”Nordjyllands største julekalender”, der netop har til formål at indsamle penge til Skyggebørn og sende en kærlig tanke til de børn og unge, der har mistet én, der står dem nært.

”Jeg har længe gået med tanken om at lave en indsamling til Skyggebørn med en julekalender, der skaber opmærksomhed i bybilledet. Da vi lige nu er i gang med at renovere en facade på Vesterbro, var det nærliggende, at vi kunne opsætte et stort banner med en julekalender på hjørnet af Vesterbro og Hasserisgade,” fortæller initiativtageren Henrik Staun, der er indehaver af Byggefirmaet Staun.

 

Den gode idé tog hurtigt form, og på under 14 dage kom hele indsamlingen i stand. Og over 35 virksomheder var klar til at støtte op om den gode sag.

”Jeg fortalte om idéen i mit lokale erhvervsnetværk, og så blev vi en lille gruppe, der har arbejdet frivilligt på at få idéen ud at leve. Både med hele konceptet, grafik til julekalenderen, kontakt til virksomhederne og tryk af det endelige banner, der nu er monteret i kæmpe skala på Vesterbro. Jeg er derfor meget taknemmelig for, at vi har fået det hele i stand på så kort tid, og så mange virksomheder har ønsket at bakke op om den gode sag, og flere kommer til,” siger Henrik Staun.

 

Skyggebørn er en nonprofitorganisation og modtager ingen offentlig støtte. Skyggebørn er derfor afhængige af økonomisk støtte fra virksomheder, fonde og medlemmer for at kunne tilbyde børn gratis plads i en gruppe. Derfor betyder donationer fra indsamlingen meget for foreningen.

”Indsamlingen går lige i hjertet hos os i Skyggebørn. Vi modtager ikke offentlig støtte, så vi er afhængige af, at virksomheder og private personer har lyst til at støtte os. Det gør virkelig en kæmpe forskel for alle de børn og unge, der kommer hos os og kan få hjælp til at tale om sorg,” siger Lotte Thomsen, der er partner og eventkoordinator hos Skyggebørn. Hun fortsætter:

”Sorg er et stort tabu i vores samfund. Hos Skyggebørn bringer vi de uudtalte ting på banen og taler om sorg uden filter. Vi afmystificerer de tunge emner og italesætter det, som andre ikke gør. Derfor er der så mange børn og unge, der er glade for at komme hos os, fordi vi er sammen om sorgen. Jeg håber, at julekalenderen på Vesterbro kan være med til at sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at vi taler om sorg og investerer i vores mentale sundhed.”

 

Julekalenderende har fået en ret central placering i Aalborg på hjørnet af Vesterbro og Hasserisgade. Banneret måler 12 x 12 meter og har fået 24 låger, der hver dag åbnes, og man kan se, hvilke virksomheder der har doneret og selve beløbet. Den 24. december kan alle tal regnes sammen, og det fulde beløb går direkte til Skyggebørn.

Hvis man får lyst til at støtte det gode formål, er der en QR-kode på banneret, man kan scanne og donere et valgfrit beløb til Skyggebørn og være med i lodtrækning om fine præmier som virksomheder har doneret. Senere i december kommer der også lidt andre ideer til.

 

 

Frivillige ildsjæle har arbejdet de sidste 14 dage på at stable Nordjyllands største julekalender på benene. Fra venstre: Kjetil Løite fra Fotograferne Vesterbro, Henrik Staun fra Byggefirmaet Staun og Kathrine Kanne fra SAND:PR. Betine Brix fra Creativum/APPETIZE var desværre forhindret.

 

 

 

For yderligere kontakt venligst:

  • Initiativtager Henrik Staun, direkte 20 66 13 13 og mail: henrik@staun.dk
  • Lotte Thomsen, Skyggebørn, mobil 30 70 33 11 og mail: lotte@skyggeboern.dk
  • Presseservice: Kathrine Kanne, direkte 20 26 79 81 og mail: kathrine@sandpr.dk

 

 

Mere info om Skyggebørn

Skyggebørn er samtalegrupper for børn og unge i sorg, som har mistet én, der står dem nær eller har kronisk eller livstruende sygdom tæt inde på livet. Grupperne er inddelt efter alder – ikke efter årsagen, der har udløst sorgen eller hvor længe det er siden de har mistet.

 

Skyggebørns hovedafdeling ligger her i Aalborg og har derudover afdelinger i Aarhus, Esbjerg og København.

Skyggebørn er en nonprofitorganisation og modtager ingen offentlig støtte. Skyggebørn er derfor afhængige af økonomisk støtte fra virksomheder, fonde og medlemmer for at kunne tilbyde børn gratis plads i en gruppe.

 

Læs mere her: www.skyggeboern.dk

 


APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev