Skip to main content

Tag: Brødrene Price

Brødrene Price til kamp mod julens madspild

De kendte brødrene Price er ambassadører for organisationen Stop Spild Af Mad – og blæser lige nu op til kamp mod madspild i julen, hvor de løfter sløret for gode råd, og tips og tricks mod madspild, som de selv bruger i deres egen familie.

De kendte og folkekære brødre – James og Adam Price – er kendte for mange gode ting. James er mangeårig komponist og kapelmester ved Cirkusrevyen, mens Adam er forfatter og dramatiker og står bag prisvindende tv-serier, som ’Borgen’ og ’Herrens Veje’, hvoraf sidstnævnte netop har inkasseret seriens hovedrolleindehaver Lars Mikkelsen en Emmy som bedste mandlige skuespiller. Tilsammen er de to brødre også tv-værterne bag det populære madprogram ’Spise med Price’ samt ’Price inviterer’ på DR og er restauratører af restauranterne Brdr. Price i København, Herning og Aalborg.

I mange år har James og Adam Price været kendte ambassadører for Stop Spild Af Mad, Danmarks største organisation mod madspild.

Julen kan betegnes som årets største “madspildshøjtid” og tal fra Landbrug for Fødevarer viser, at i december smider danske husholdninger mad ud for 1,1 milliarder kroner. Derfor går brødrene Price nu til kamp mod julens madspild og løfter sløret for de gode råd, tips og tricks mod julens madspild, som de selv bruger i deres egen familie. Dette kan forhåbentligt være med til at inspirere danskere til en jul med mindre madspild.

“At forhindre madspild er noget, der ligger os meget på sinde,” fortæller brødrene Price. “Som to der elsker gode råvarer, og som lægger meget kærlighed i madlavningen, så forekommer det helt meningsløst, at så store mængder af mad i de overpriviligerede, vestlige samfund ender på bunden af skraldespanden til ingen verdens nytte. Er man glad for mad, så er julen jo ikke mindst en af højtiderne, hvor køleskabet og lagrene bugner, og da er det nærmest særlig vigtigt, at vi ikke ender med at smide en tredjedel ud af det, vi har købt bare fordi, vi overvurderer vores egen eller vores gæsters appetit – selv når “lænkehunden har fået dobbelt sul”.”

Brødrene Price har selv en fast familietradition, som også bevirker til at hindre madspildet i julen:

“I vores familie har vi en særlig tradition for at lave farseret julekalkun og der er lige så faste traditioner for, at måltidet fortsætter dagen efter. Hvorfor der er god grund til at lave rigeligt sovs! Det kolde kalkunkød kan sagtens spises med en lun sovs, og når vi er helt henne på tredjedagen, så kan der laves en fantastisk ragout, hvor det sidste kød kommes i den sidste sauce (som eventuelt kan tilføjes lidt mere fond), sammen med lidt udskårne rodfrugter og løg.”

Men meget kan også fryses til senere brug, mener brødrene Price:

“Er man blevet træt af kalkun på dette tidspunkt, så lav retten alligevel og frys den ned. Når du kommer stresset hjem en januar- eller februardag, så er det de færreste, der takker nej til en kalkunragout, der bare skal varmes op og serveres med en kartoffelmos til. Dette princip gælder naturligvis også for andestegen og dem, der endnu ikke har prøvet en biksemad på kold flæskesteg – så er det bare med at komme i gang.”

Ifølge en tidligere undersøgelse er Ris a la mande blandt de typiske retter, som danskerne har til overs fra julemiddagen. Her har brødrene Price også et godt råd:

“I forhold til Ris a la mande, så kan man jo vælge ikke at blande alt risengrøden med flødeskum fra start af, hvis man nu bliver mange om bordet og det er svært at regne den nødvendige mængde ud. Kold risengrød bliver jo til de mest fantastiske klatkager dagen efter, som kun tager et øjeblik at lave og er en fremragende dessert i sig selv.”

Velbekomme og glædelig Jul!

Fakta om madspild i julen:
I december smider danske husholdninger mad ud for 1,1 milliarder kr. I december køber en familie med 2 voksne og børn mad for 4.835 kr., hvoraf der ryger mad i skraldespanden for 676 kr.
kilde: Landbrug & Fødevarer

Typiske madvarer/retter, som danskerne har til overs fra julemiddagen:
Rødkål – 72,9%
Hvide kartofler – 64,3%
Ris a la mande – 58,7%
Flæskesteg – 55,9%
And – 45,5%
Brunede kartofler – 28,4%
Medister – 14,3%
kilde: Coop Analyse for Stop Spild Af Mad

_________________________

Undgå madspild i julen – flere gode råd fra Stop Spild Af Mad:

Undgå madspild til frokosten på arbejdspladsen:
Indtænk mindre madspild allerede fra starten, når din arbejdsplads begynder at planlægge julefrokosten. Jo tidligere i planlægningen desto bedre. Er I 70 mennesker på arbejdspladsen, skal I bestille mad til 70 og ikke til 90. Som gæst til julefrokosten på arbejdspladsen: Tag alt hvad du kan spise – men husk at spise alt, hvad du tager. Til en julefrokostbuffet er det en god idé at starte med små smagsprøver. Første gang du går op til buffeten, kan du tage små smagsprøver på tallerkenen, derved ved du næste gang, hvilke retter du helst foretrækker at spise. Gå hellere flere gange til julebuffeten og øs mindre op ad gangen. Her vil du opleve, at du også får mindre tendens til at overspise. Undersøg hvorvidt det er muligt at donere den gode og korrekt opbevarede overskudsmad (som ikke har været fremme på bordet) fra julefrokosten til lokale herberger, væresteder og lign. organisationer. Kom i kontakt med jeres lokale hjemløseorganisationer via www.stopspildafmad.dk

Undgå madspild derhjemme:

Gør klar til julen:
Gør plads til julen og få plads i dine køkkenskabe, køleskabe og frysere, få tømt ud og spist op – så der er rigelig plads til den gode julemad sidst i december.

Planlægning:
Husk ikke at købe meget mere, end du har brug for. Dette kan man undgå ved realistisk planlægning. Er I 6 mennesker til julefrokosten, så lad være med at købe mad ind til 9.

Lav mad med måde:
I julen ligger vi under for traditioner om, at der skal være rigtig meget mad på julebordet – mange variationer af julelækkerier, overflod af julemedister, leverpostej, sylte og hvad der ellers hører til. Det er naturligvis ædelt at vise gæstefrihed og overflod, men det behøver ikke at kamme over. Er I 6 mennesker til julefrokost, så lad være med at lave mad til 9.

Mindre størrelse tallerkener:
Stil ikke al mad frem på bordet på een gang. Stil gradvis frem, i takt med at det bliver spist. Mindre størrelse fade, skåle og tallerkener på julebordet er ikke kun godt for mindre madspild, det er også sundt for dit helbred og modvirker de ekstra kilo på sidebenene efter julen.

Kvalitet fremfor kvantitet:
Kvalitet fremfor kvantitet er en glimrende idé – jo bedre kvalitet madvarer du køber, desto sværere er det for dig at smide dem ud efterfølgende, fordi du har betalt så godt for dem. De penge, du sparer ved at minimere sit madspild, kan bruges på at købe bedre kvalitet fødevarer.

Husk rester:
Især op til julen fylder kødet mere i skraldespanden, end normalt. Husk at udnytte dine rester – en rest flæskesteg kan bruges i en flæskestegssandwich eller i biksemad – og en rest and kan bruges i salat med rødkål.

Planlæg at bruge rester:
Har du fået nok af julemaden 2. og 3. juledag, skal man fryse resterne ned. Fryser er din ven – og et glimrende redskab mod madspild. Husk at opdele maden og frys maden i mindre portioner. Rester af kød eller and, kartofler og andre grøntsager kan svitses på panden til biksemad, portionsopdeles og fryses ned. Har du er rest risengrød eller ris a la mande tilbage, kan du bruge det til at bage boller med. Bollerne fryses ned, så du har noget at glæde dig til i januar måned. Rester af sild kan røres op med creme fraiche og laves om til en sildesalat. Vin og fløde kan komme i isterningeposer og ned i fryseren – bruges efterfølgende i supper og saucer. Brød kan laves om til croutoner, brødchips eller fryses til senere. Selv krydderurter kan du fryse.

Lav en juledagbog:
Lav en juledagbog og skriv dine erfaringer ned fra julen i år, så du ikke begår samme fejl til næste års jul. Levner nogle af dine familiemedlemmer mad jul efter jul, kan du overveje at servere dem lidt mindre portioner.


Om Stop Spild Af Mad:

Stop Spild Af Mad bevægelsen har i år eksisteret i 10 år. Stop Spild Af Mad er Danmarks største organisation mod madspild målt på antal af gennemførte aktiviteter og projekter i hele værdikæden fra jord til bord, antal af danske og internationale medieomtaler, samt antal af følgere på de sociale medier. Stop Spild Af Mad bevægelsen blev stiftet i 2008 og har igangsat kampen mod madspild i Danmark og bragte Danmarks kamp mod madspild på verdenskortet. Stop Spild Af Mads formål er at arbejde bredt i hele værdikæden fra jord til bord nationalt og internationalt for at frembringe, finde og udbrede konkrete løsninger, som kan forebygge og minimere madspild. Se mere på www.stopspildafmad.org

Madglæde i generne

Fredag den 2. september havde jeg en aftale med James Price i hans nye restaurant, ”Brødrene Price”, midt i Aalborg. Jeg har glædet mig rigtig meget til mødet, da jeg efterhånden synes jeg kender ham lidt. Min mand storelsker alle ‚Spise med Price‘-progrAmmerne, og James har efterhånden tilbragt en del tid med at brage ud gennem fjernsynet i vores stue. Så jeg var rigtig spændt på at møde James og lære ham bedre at kende

Jeg møder James i restauranten på C.W. Obels Plads; klokken er 12, og restauranten summer af liv og glade frokostgæster. James tager imod mig lige så storsmilende og glad, som man kender ham fra tv. Fotografen får knipset de sidste billeder, og vi kan sætte os ned og begynde interviewet.

Hvorfor Aalborg?

James har været i Aalborg hele ugen med Cirkusrevyen, som han efterhånden har været en del af i 17 år.

– Jeg elsker Aalborg, forklarer James. Jeg er kommet her meget, både med Cirkusrevyen, men i begyndelsen af 1980’erne lavede jeg også Blokhusrevyen i seks år, og der var Aalborg jo også den nærmeste storby.

Jeg er selvfølgelig utrolig nysgerrig på, hvorfor brødrene Price har valgt at placere en restaurant netop i Aalborg. De har i forvejen to restauranter og en diner i København, så jeg synes, det er meget interessant, hvorfor netop Aalborg fik den første restaurant udenfor København.

– Jamen, for os var det nærliggende, at det skulle være Aalborg, fortæller James. Det hænger både sammen med den personlige kærlighed til byen, som både Adam og jeg har, og selvfølgelig de opfordringer, vi har fået igennem tiden. I restauranterne i København fik vi mange gæster fra Jylland, som spurgte: ’Hvorfor skal I kun ligge i København – hvorfor åbner I ikke noget i Jylland?’ Og så var Aalborg bare det oplagte valg for os.

James fortsætter og uddyber, hvorfor han og Adam så godt kan lide Nordjylland.

– Vi har en kærlighed til det nordjyske. Vi holder meget af landskabet og naturen – og så er Aalborg bare en rigtig hyggelig by med en god størrelse. Der er sket så meget de sidste 20 år, og så er det blevet en by, hvor jeg fornemmer, at folk er blevet rigtig gode til at gå ud, forklarer James.

james-price-2-copy

Hygge, personlighed og varme

Restauranten i Aalborg er utrolig hyggelig; der er en helt speciel stemning derinde, som man ikke kan undgå at bemærke. Man føler sig virkelig godt tilpas, og jeg er selvfølgelig lidt interesseret i at finde ud af, hvor meget James og Adam mon egentlig selv har været inde over indretningen.

– Da vi startede ud for fem år siden i Rosenborggade i København, var vi med helt nede på detaljeplan med farven på panelet – selvfølgelig i et samarbejde med vores indretningsteam, fortæller James. De ved meget præcist, hvad det er, vi gerne vil have, at restauranten skal udtrykke. Da vi i sin begyndte at tale om de her restauranter – som dengang kun var én restaurant – var det, at vi gerne ville have et sted, som føltes, som om man nærmest kom hjem til os selv og spiste. Hygge, personlighed og noget varme. Hele essensen var, at det ikke måtte være for fint og stift.

For James og Adam er det nemlig vigtigt, at stederne både kan fungere til hverdag og i festlige sammenhænge, hvilket jeg synes, de har klaret utrolig godt med restauranten i Aalborg. Væggene er fyldt med billeder, og da James fortæller om billederne, kan jeg ikke andet end at smile, for så bliver det da ikke mere personligt.

– Vores far var en ivrig maler i sin fritid, så alle de malerier, man ser i restauranten, har han malet, fortæller James med et smil, og fortsætter; Mor og far var jo begge ved teatret, så de gamle kostumetegninger, du ser på væggene, stammer alle fra de forestillinger, de lavede. Vi har selv fyldt rigeligt pænt op af det i begge vores hjem, så vi syntes jo, det var oplagt at dele det med andre og lade andre få glæde af det også.

Udover malerierne og kostumetegninger er der på væggene gamle spisekort, som James fortæller, stammer fra forældrenes rejser.

– Det er jo meget personlige ting, der er her; det er jo vores, forklarer James, og det var en stor del
 af indretningsfilosofien.

– Jeg elsker lokalet her i Aalborg. Man føler sig bare godt tilpas og pakket ind. Man kan sidde og putte sig og er ikke udstillet, så man behøver ikke at sidde og tænke over, om man har fået det rigtige par sko på. Her er man velkommen i et par shorts til at komme ind og sidde at hygge sig med noget god mad, siger James.

james-price-5-copyGøgler i blodet

Snakken om de personlige ting fra familien gør, at samtalen pludselig drejer sig ind på selve Price-slægten. Hvor den stammer fra, og hvordan den egentlig kom til Danmark:

– Familien kom til Danmark i 1795 fra England, og optrådte som kunstberiddere og med linedans og gymnastiske øvelser, griner James.

– De optrådte dengang på Bakken, og overhovedet af familien blev så glad for Danmark, at han ansøgte om borgerbrev, altså at blive optaget i København, hvilket lykkedes ham efter en del år. Dengang nærede man en del mistillid til rejsende artister og gøglere, forklarer James. De var nogle, der helst skulle hurtigt ud igen. Man mente, at de trak penge ud af landet, når de kom med deres forestillinger, og så rejste igen.

Price-familien fik dog lov at bosætte sig i København inden for voldene, og James Price (som den nuværende James er opkaldt efter) ansøgte om lov til at bygge et lille teater i 1805. Det var starten på Prices Morskabsteater, som lå lige over for Bymuseet i København på Vesterbrogade fra 1805-1845.

– Det lå der i mange år, fortæller James, og var en kæmpe attraktion især for pantominer. I 1843 åbnede Tivoli, der lå lidt tættere på byen. Dengang var Vesterbrogade langt fra byen – og noget af
 en rejse, så Tivoli åd simpelthen publikum, så Prices Morskabsteater var nødt til at dreje nøglen om.

Restauratør i familien

Det er spændende at høre James fortælle om, hvordan Price-slægten egentlig kom til Danmark, og meget interessant, at de startede på bakken, hvor James i så mange år har slået sine folder.

– Det er egentlig noget mærkeligt noget med de ringe, der sluttes 
på tværs af historien, siger James og fortsætter:

– Vi lavede et program, der hed ’Ved du, hvem du er’ – et stamtavleprogram for nogle år siden – og der kom vi to generationer længere tilbage. Og James’ (med Morskabsteateret) far hed John ligesom vores far, og var også kunstberidder og boede i London. Hans far hed Thomas Price og havde en lille landevejskro i 1700-tallet. Så allerede dengang var der en restauratør i familien.

Snakken om slægten fortsætter, og James forklarer, at dybest set var det egentlig et tilfælde, at de er endt i Danmark. Den del af Price-slægten, der kom til Danmark i 1795 forsvandt, og i begyndelsen af 1900-tallet var navnet Price ved at være væk i Danmark.

– Vores bedstefar er født i
 Riga, og kommer til København i
 1911 og møder vores farmor – gifter sig og får vores far. Året efter smutter han, og farmor og vores lille far blev i København, for farmor var københavner med stort K og skulle ikke ud på landevejene – og derfra er vi simpelthen opstået.

Det har været spændende at høre James fortælle med stor iver omkring slægtskabet, og morsomt at der på en eller anden måde er en sammenhæng med det, James beskæftiger sig med i dag.

Glæden ved god mad

Madglæde er i den grad noget, James har fået med hjemmefra.

– Nogle gange kan det falde lidt pudsigt ud, siger James. Hvis der er en ting, der fylder meget i barndomshjemmet, kan man også gå den helt anden vej og ikke ønske at have noget med det at gøre, men sådan er det altså ikke faldet ud for os. Vi har samlet det op og gjort det til en stor del af vores liv også.

Denne glæde ved god mad er noget, James har forsøgt også at give videre til sin 23-årige søn. Han er altid blevet inddraget i køkkenet, og i dag arbejder han også selv i restaurationsbranchen.

– Vi blev ikke taget med i køkkenet af vores far, sådan som jeg har gjort det med min søn. Vi blev ikke som sådan inddraget i at lave maden, men vi gik selv ud til ham i køkkenet, når han stod og puslede med noget, og spurgte selv ind til det, og så fortalte han i stor stil.

james-price-3-copyJohn Price, James’ og Adams far, arbejdede som sceneinstruktør 
og skuespiller og havde en meget stor passion for gastronomi. Han skrev blandt andet madartikler og sad i redaktionen til det daværende magasin ’Mad og gæster’, som James fortæller, var det første madblad herhjemme.

– Da man flyttede hjemmefra og pludselig opdagede, at alt det dejlige mad pludselig ikke var der mere, begyndte man virkelig selv at opsøge interessen for god mad. Jeg fandt bare ud af, at jeg ikke gad at leve af ketchup og pasta – der skulle ske noget mere. Så jeg tog telefonen og ringede hjem, og far forklarede, hvordan det var, man lavede den gode kylling i karry, fortæller James.

– Man fandt også ud af, at det at kunne lave mad giver en eller anden form for social kompetence. Det er superhyggeligt at kunne lave et godt måltid til sine venner og kære. For mig er det en måde, at kunne udtrykke sin kærlighed til andre på. Jeg elsker at invitere folk hjem og give dem god mad og på den måde forkæle dem lidt.

Price på tv

Som snakken går, føler jeg, at jeg kender James endnu bedre, og der er jo så meget mere end ham James, der brager ud gennem mit tv derhjemme. Men selvfølgelig er jeg da nødt til at få lidt at vide om det med at lave mad på tv. Adam og James har jo efterhånden lavet en del sæsoner, men hvordan opstod den ide egentlig – og hvordan er det mon at arbejde så tæt sammen med sin bror?

– Det er snart 10 år siden, vi startede med madprogrammerne, fortæller James. Jeg havde fået lagt kabel-tv ind i mit daværende hus, og der var en af kanalerne, som hver formiddag sendte fra den engelske kanal BBC Food. Jeg har altid elsket madprogrammer, men dengang levede de lidt en skjult tilværelse, så jeg slugte de programmer på BBC Food. De programmer var så anderledes end dem, vi havde lavet i Danmark. Det sidste, vi havde lavet i Danmark, var vist nok Meyer.

Jeg er helt opslugt af James’ fortælling og kan lige forestille mig ham sidde og nyde de engelske madprogrammer, og James fortsætter:

– En aften sad jeg og snakkede med Adam ude i mit køkken, om at det kunne være sjovt at lave et programforslag til Danmarks Radio, så det gjorde vi.

Efter en del møder og en del skepsis fra Danmarks Radios side blev programmerne endelig en realitet. Essensen var god mad med en underliggende fortælling om mad som en nedarvet gave fra den tidligere generation, samt brødrenes fælles passion for god mad.

– Vi lavede en pilotepisode, forklarer James, og ud fra den fik vi lov at lave en sæson, som blev sendt på DR2 med fine seertal. Men efter de to første sæsoner blev vi rykket over på DR1, og så eksploderede seertallet, fortæller James med et smil. Det var fuldstændig vanvittigt; vi havde seertal på en million på det første år. Efterhånden har det så fundet et mere fornuftigt leje, men nu er der jo også en forfærdelig masse madprogrammer.

Brødrene skal snart i gang med sæson 10, og vi kan glæde os til mere ’Spise med Price’ i vores tv.

Selvom Adam ikke er her i dag, går snakken jo stadig lidt på ham, for jeg tænker, at det må da egentlig være en særlig oplevelse at kunne få lov at arbejde sammen med sin bror på den måde.

– Adam og jeg har arbejdet sammen i mange år med tekst og musik, og startede allerede i slutningen af 1980’erne med at skrive revynumre sammen, og har gjort det lige siden. Der er otte år imellem os, så lige fra Adam var en 18-19 år gammel, har vi faktisk altid arbejdet sammen på et eller andet, fortæller James. Det er jo virkelig fantastisk at arbejde sammen med sin bror. Vi har en intuitiv fornemmelse, så vi kan springe en masse ting over, fordi vi bare kender hinanden så godt. Vores største fælles flade er nok humoren; vi kan more os og grine sammen, til vi ruller rundt på gulvet, fortæller James med det største smil på læben.

– Det er jo lykkeligt og
fantastisk at have sådan et forhold til hinanden. Det er jo ikke givet bare fordi man er søskende, behøver man jo ikke nødvendigvis at klikke.

Gode råvarer i Nordjylland

Tiden flyver af sted, og vi skal til at have rundet interviewet af, men der er lige et par spørgsmål mere, jeg er nødt til at få svar på. Jeg har tidligere læst, at James har udtalt, at for ham er det vigtigt med de gode regionale råvarer, så det må jeg lige høre lidt mere om.

– Vi har jo ikke været i Aalborg med restauranten så længe, men vi ønsker i den grad at udforske de regionale råvarer. Vi er nødt til at starte ud et sted, men vi vil meget gerne have endnu mere samarbejde med de lokale grossister for gode råvarer, fortæller James.

– Nordjyderne har sådan et dejligt lune, og jeg kan ikke lade være med at grine lidt. Det er jo svært at forklare præcis, hvad det er, siger James, – det er bare en måde at kommunikere på med en undertone af et glimt i øjet. Det er et specielt dejligt gemyt, man finder heroppe, som man ikke finder andre steder – og det sætter vi meget stort pris på.james-price-4-copy

Fakta om James Price

  • Født 20. november 1959
  • Familie Søn af skuespillerparret Birgitte og John Price
  • Børn Søn på 23 år
  • Bopæl København

APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev