Skip to main content

Tag: Boligklumme

Boligklumme: Unikt lampeunivers

Der er en tendens lige nu inden for designverdenen, som jeg virkelig holder af, og det er brugen af store smukke glas- og krystallysekroner, i alle farver og variationer. Med et væld af forskellige skærmtyper, overdådige størrelser samt påhængte prismer.

Allerede for 25 år siden blev jeg introduceret for dette spændende univers i Italien. I Venedig hænger lamperne i forretninger, helt unikke og skulpturelle. Muranoøen, der er kendt for sin gamle tradition med glasproduktion og selve håndværket, glaspusteri, er helt unikt. Specielt når de helt store lamper skal blæses, kan der være tale om, at der kun er få i verden, som har lungekapaciteten og evnen til ældgamle kunst, der stammer helt tilbage til Romerriget.

Jeg har besøgt messer i Milano, hvor der var fyldte haller kun med pompøse lamper. Milano byder på mange spændende showrooms, og leverandørbesøg hos producenter, der ligeledes har gamle traditioner inden for glasfremstilling og de sætter virkelig en ære i deres erhverv.

Førhen var vores mindset og designudvikling herhjemme slet ikke på samme niveau, når det gælder dette designudtryk og slet ikke det farverige univers, som det også kan være. Vi har været til de enkle linjer og det mælkehvide glas, som vi i norden, i forvejen, havde tradition for med PH lamper og lignende designs.

For mig er der noget helt unikt over dette univers, hvor håndværket er i centrum. Nu har tendensen bredt sig til stort set hele verden, hvor man kan se de smukkeste lysekroner på de dyreste hoteller og restauranter i Dubai, gallerier i New York og på kæmpe kontorer og forretningsdomiciler. At verdens storbyer prydes af kæmpe glas-installationer, er selvsagt en fryd at se.

I mit indretningsvirke har jeg fornøjelsen af, at arbejde tæt sammen med Anker & Co, et københavnsk belysningsfirma, der er banebrydende inden for lysindretning. De er de heldige udvalgte, som har indgået i samarbejdet vedrørende agenturet i Norden på Barovier & Toso.

Det Italienske designfirma, Barovier & Toso, som har hovedsæde og rødder i Venedig, laver nogle af de smukkeste glaslysekroner i verden. Deres historie med at lave lamper strækker sig helt tilbage til år 1295. Ligeledes er deres referenceramme helt bemærkelsesværdig, idet de har berøring med alle kundetyper over hele verden.

Barovier & Toso har haft en stålsat filosofi omkring deres lamper og virksomhed, som de har udviklet og finpudset gennem de 725 år virksomheden har eksisteret, alt imens de har formået at skabe unikke tidsløse lamper, der holder en livsalder, også på tværs af trends og tendenser.

Hvis du er typen der sætter pris på kvalitet og unikt håndværk, så er dette eksklusive brand måske noget du lige skal kigge nærmere på, vel vidende, at en investering af en sådan en lampe kan ændre din boligs visuelle fremtoning markant.

Alternativt, hvis du ligesom mig har forelsket dig i looket, men ikke er indstillet på den helt store investering, så skal du måske gå vintagevejen. Her er der gode fund at finde, som kan skabe den charme i hjemmet, som en lysekrone kan give, og som bonus får du noget autencitet i lampens historie.

Fransk vintage kunne være et godt bud i din søgen efter udtrykket. Du kan efterhånden finde mange små lækre vintage forretninger mange steder i landet. Ellers er det muligt at kontakte import-virksomheder online, der kan hjælpe med at lokalisere lamperne lokalt. Let there be „more unique“ light…

Bo med kunst

Kunst er for alle og kan være et af de bedste virkemidler til at give dit hjem den personlighed, du ønsker at tilføre dine vægge.

Kombiner kunst, fotos, print eller plakater og sammensæt din egen gallerivæg, som afspejler dig og din personlige stil.

Tillad dig selv at lege med forskellige spændende udtryk på tværs af stilarter, teknik og farver.

Jeg har fundet nogle af Paper Collectives nyeste prints fra 2019, der afspejler en diversitet, men alligevel også en sammenhæng i brugen af farver der komplimenterer hinanden. Lad dig inspirere til selv at sammensætte din helt egen unikke gallerivæg med eksempelvis personlige malerier, fotokunst og print.

Det er lige før, at jo mere finurligt du kan lave dette udtryk, jo mere spændende bliver slutresultatet også.

For mange kan det være svært og en udfordring at få taget hul på opgaven. Kan man blande forskellige typer rammer, kan man sætte forskellige størrelser sammen?

Hvis du er på pinterest.dk kan du finde mere inspiration til hvordan du griber det an. Søg Gallerivæg og du vil få masser af eksempler på hvordan andre har udsmykket deres vægge, ligeledes gode idéer til forskellige typer billedlayouts.

Jeg kan personligt godt lide hvis rammerne i layoutet er nogenlunde de samme, for mig giver det et mere roligt udtryk til den samlede helhed, således at rammerne ikke tager hverken magten eller fokus fra kunsten.

Bo med kunst - collage

Moderigtig kunst

Findes ikke… Selvfølgelig vil der altid være plakater på markedet som er specielle for tiden og helt moderigtige lige nu. Der kommer forskellige tendenser i ryk og på tværs af udtryk, såsom helt grafisk med bogstaver, retrolook og lign. Der kan ikke være tale om et rigtigt eller forkert valg i denne henseende, da det er dig som person, der skal bo med udsmykningen. Du skal kunne lide at se på dine værker længe og glædes over hvilken følelse og stemning det giver dig.

Sælg din aktier, og køb kunst i stedet

Ja, jeg mener det faktisk. Hvorfor ikke gøre som en af mine bedste veninder, der var blevet træt af et alt for lille afkast på hendes aktier igennem de sidste år. Hun solgte alle sine aktier og købte kunst til sine vægge i stedet. En ny investering, men en af dem, der kan nydes hver dag. Den kan berige dit liv i en anden forstand, og måske endda også vise sig at være en lige så god investering på sigt.

Jeg har altid selv boet med kunst, skulpturer og unika brugskunst i mit hjem, noget som jeg altid har sat meget pris på.

Ovenstående kan komme i forskellige afskygninger og prisklasser. Det kan være et spændende mix mellem noget man eksempelvis selv har skabt, eller har sparet sammen til igennem længere tid. Noget man tilfældigvis falder for og forelsker sig i ved første øjekast og som man bare må eje. Andet har man fået i gave. Selvfølgelig også det dine børn har lavet til dig.

Således former man et personligt og inspirerende hjem.

Mie Hedeman Mortensen

Fakta om Mie Hedeman Mortensen

Indretningsarkitekt for GRAVITY STUDIO, med speciale indenfor privat bolig, erhvervskontorer samt hotel og restauration. Mere end 20 års erfaring i design og livsstilsbranchen.

Tidligere CEO og indehaver af Kalejdoskop Bolighus i Aalborg.
- Aalborg Award winner 2018, Årets butik. – International Gia Award repræsentant 2018.

Blogger og influencer for GRAVITY STUDIO

KONTAKT gravity_studio@mail.com

MOBIL 22 93 34 37

www.gravity-studio.blog

Følg Mie på vores blogger-univers på www.appetize.dk og i vores APPETIZE udgivelser. Her vil hun give os inspiration og fortælle om trends indenfor boligverdenen.

Still going strong(er) efter 40 års salg af hvidevarer

Sponsoreret af Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup

Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup, beliggende i St. Ajstrup nær Nibe, har siden overgangen fra almen brugsforening til også at forhandle hvidevarer i 70’erne altid leveret produkter af høj kvalitet, senere også hele køkkener, bad og garderober. De har altid haft kunden i centrum ved deres fokus på at yde den bedste service med udgangspunkt i den enkeltes behov

Omfattende vareudbud til den digitale tidsalder

Fra adressen Brugsvej 7 i Nibe sælger Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup alt, hvad der hører til hjemmet af de nyeste hvidevarer, bl.a. fryseskabe, køleskabe, kogeplader, tørretumblere, vaskemaskiner, komfurer, mikroovne, vinskabe og side-by-side køleskabe.

Forretningen rider med på den digitale bølge, hvilket bl.a. kan ses ved, at der i mange af de nye produkter er wi-fi, så du kan betjene din ovn, kogeplade mv. med din smartphone. Emhætterne kan udrustes med Top Link, der automatisk tænder, når kogepladen ”siger til” – trådløst kobles kogeplade og emhætte sammen, så madosen endnu mere effektivt suges væk frem for at blive hængende i luften efter endt madlavning.

Indbyggede kameraer i køleskabe giver dig mulighed for over smartphone eller tablet altid at holde styr på køleskabets indre, således at du kan huske at købe mere mælk på vejen hjem, når husets teenager har tømt den sidste karton.

Her findes også en ny model opvaskemaskine, som bygger på princippet om separate opvaskeskuffer, så man enten kan vælge at vaske meget op på én gang eller blot fylde den halve opvaskemaskine og tage en lille opvask – et rart alternativ til at stå over vandhanen, når det skorter på snavset service, der desuden er vand- og energibesparende.

Forretningen udstiller et kæmpe udvalg af varer, og det står enhver frit for at booke en mødetid eller bare dukke op i butikkens åbningstid mandag-fredag fra kl. 9-17.30 og se sig omkring. Eller dukke op, når der afholdes de meget populære Åbent Hus-arrangementer 8-10 søndage om året.

God rådgivning skal sikre vækst også fremover

Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup nyder stor popularitet og anerkendelse i det nordjyske. Faktisk er det ifølge salgs- og marketingchef Claus Nielsen de positive anbefalinger fra nuværende og tidligere kunder, familie og venner, der kan tilskrives 65-70 % af alle forretningens kunder.

Forretningen har lagt et yderst succesfuldt år 2017 med en 30 % vækst bag sig og har helt styr på strategien for fortsat at klare sig godt på alle de parametre, der hører til at drive en bæredygtig virksomhed. Blandt andet udtrykt ved i højere grad at interagere med sine kunder, muliggjort over virksomhedens Facebook-profil med godt 4.500 følgere.

Forretningens nye erhvervsafdeling, oprettet for at kunne markere sig endnu bedre i det nordjyske, øger antallet af ansatte til 26 mand – en stigning på 9 mand over de sidste par år. Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup ser sine meget faglige og servicemindede stærke medarbejdere som sin største ressource, idet det er den gode service, der får kunden til at komme igen og igen. Det er også dette, der i fremtiden skal profilere forretningen i en branche, hvor mange konkurrerer på så lave priser som muligt i stedet for på den gode rådgivning.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev