Skip to main content

Tag: Bolig

Der bygges omkring os

Sponsoreret af Sydbank Aalborg

Sydbank Aalborg er for nylig flyttet i nye lokaler på Østre Havnepromenade 26, Aalborg – Og her bygges i bogstavelig forstand omkring os. Hele arealet på østhavnen er udlagt til boliger og erhverv og det betyder, at der de kommende år, vil blive opført ca. 1400 boliger alene i dette område – Herudover kommer projekter som eksempelvis “Spritten” og Stigsborg Brygge og også her er det primært boliger der opføres

Udbuddet af muligheder har aldrig været større, når det kommer til valg af bolig (lejlighed, villa, selvbyg, projektkøb, renovering, nøglefærdigt nybyggeri ect.) og finansieringsmuligheder, er alternativerne mange. Så hvordan kommer du igennem et boligkøb, med vished om, at du har styr på alle detaljerne?

Tag Sydbank med fra start

Et boligkøb bør starte med en god og fornuftig snak med banken, hvor vi sammen afklarer din/jeres økonomiske rammer og fremtidige planer inden du/I for alvor går i gang med at finde drømmeboligen. Så falder du/I ikke for en bolig, som senere viser sig at være for dyr.

I Sydbank Aalborg er et møde omkring boligfinansiering ikke kun en snak om tal, men i lige så høj grad et møde hvor drømme, fremtidsplaner og tryghed er omdrejningspunktet.

Vælg den rigtige finansiering

I junglen af finansieringsløsninger, er det vigtigt at have en ting for øje; Den løsning du/I vælger skal passe til din/jeres økonomi – Alt efter om det er et køb af ejendom, projektkøb eller byggeri er der mange måder at finansiere købet på.

Som udgangspunkt finansieres en helårsbolig med 80% kreditforeningslån, op til 15% banklån og egenfinansiering/opsparing på minimum 5% af købsprisen.
 Hvor trenden de seneste år har været variabelt forrentede lån, populært kaldet flexlån, er der flere og flere der vælger den faste rente når de skal finansiere deres bolig.

Realkreditlån eller prioritetslån?

Som nævnt kan du finansiere de første 80% via enten realkreditlån eller prioritetslån. Realkreditlånet er den traditionelle løsning, der er kendetegnet ved en lav rente, men et godt alternativ, hvis du/I er til variabel rente, er et Sydbank prioritetslån – et banklån, der kan udfordre realkreditlånene på både fleksibilitet og pris. Vi er blevet bedre til at spare op. Da renten lige nu er historisk lav, får privatpersoner ikke synderligt meget ud af opsparingerne, men det ændrer prioritetslånet på, da det kombineres med en indlånskonto med højere rente end normalt. Faktisk tilsvarende den rente du/I betaler på lånet. Som oftest laves prioritetslånet i kombination med et realkreditlån, så den samlede finansieringsløsning er tilpasset din/jeres økonomi.

Kom ind og få en snak med os.

I Sydbank Aalborg gør vi alt for at give dig den bedste service og de bedste løsninger, der passer til dine behov. Og vi har som mål, at du får stor værdi af dit samarbejde med os.

Book et møde med en af vores dygtige rådgivere og se hvad vi kan gøre for dig. Aalborg@sydbank.dk – Telefon: 74 37 72 40.

Indretningsdrømmen starter med en tegning i hånden

Sponsoreret af AFINESS

BEMÆRK: Alle de viste billeder er af Tines indretninger i private hjem

Med firmaet AFINESS by Tine Hundrup starter indretningsdrømmen med en blyant og et stykke papir. Tine, der har mere end 25 års erfaring som indretningsarkitekt, foretrækker at farvelægge og tegne i hånden, når hun starter et projekt. Denne metode sikrer et mere personligt forslag, der er unikt i forhold til hendes kunders stil og individuelle smag

Med digitale tegneprogrammer er der ifølge Tine pålagt for meget kontrol i form af standardiseringer og bestemte mål, hvor en håndtegning giver mere plads til fantasi og leg med forskellige størrelsen, farver, mål og materialer.

Inden Tine begynder at tegne løs, besøger hun kunden og får en ide om, hvilke mennesker, der sidder over for hende, og hvordan deres ønsker og drømme kan tilpasses deres bolig, således at de får en boligindretning, der passer specielt til dem, og som ingen andre har.

Helstøbt oplevelse

Selvom Tine har drøntravlt, har hun valgt kun at være sig selv i firmaet, for derved er hun personligt inde over alle opgaver og kan sikre et højt kvalitetsniveau og en unik løsning for kunden. Tine har samarbejdspartnere og leverandører fra verden, der lever op til hendes høje standarder, og som ved helt præcist, hvad det er, hun vil have. På den måde kan hun koncentrere sig fuldt ud om den reelle indretning, hvor fokus ligger på kvalitet, funktionalitet og spændende materialekombinationer.

Tine er med på sidelinjen hele vejen, hvor hun hjælper og guider kunderne, så de ikke behøver at forholde sig til, hvor mange forskellige versioner og mærker af et bestemt produkt, der findes på markedet. Tine har specialiseret sig i at finde frem til det, der lige præcis passer til en bestemt kunde.

Tidens trends i det funktionelle hjem

Som indretningsarkitekt har Tine fingeren på pulsen og ved, hvad tidens trends er. Lige nu er det de dybe, mættede og varme farver samt de grå nuancer, der er populære. Desuden har både natur og træ igen vundet indpas i folks hjem, og det hele må gerne kombineres med metaller såsom kobber og guld. En trend, der er på vej op, er fliser i geometriske mønstre på både gulve og vægge.

Det vigtigste er dog ikke, hvad der er in, men at hjemmet fungerer i sin helhed, og at alt i hjemmet har en funktion. Ifølge Tine er der ikke noget ved at have en stue, hvis halvdelen af den ikke bruges. Desuden skal det skal være synligt, at der bor mennesker.

– Alle kan lave noget glamour, et Bo Bedre-look, men det med at få et varmt og hyggeligt hjem, det er jo det, det drejer sig om, fastslår Tine.

Mød Thomas & Mike fra ‘Nybyggerne’ og vind vanvittige præmier

I aften er det blevet tid til finalen i årets udgave af ’Nybyggerne’. Det populære TV 2 program har i år som noget nyt budt på 2E Boligs moderne familielejligheder i Nærheden ved Hedehusene tæt på Roskilde. I de sidste 9 afsnit har Puk Elgaard styret slagets gang, mens boligstylist og indretningsekspert Mette Helena Rasmussen samt tømrer og bygningskonstruktør Simon Schack har stået for bedømmelsen af de forskellige rum i lejlighederne.

Foto: 2E Bolig Projektsalg.

Kl. 20.00 skal deltagerne lave det sidste rum i lejlighederne – stuen. Herefter kommer selve finalen af Nybyggerne, hvor det er seerne. der suverænt afgør, hvilket af de fire par, der skal vinde deres drømmelejlighed. Finalen afgøres live ved SMS-afstemning.

Hvilket af de fire par, synes du, fortjener at vinde?

Charlotte & Frederik

Maria & Kristian

Bolette & Jimmi

Thomas & Mike

Mød Thomas & Mike til Boligtrends 2018 i Shoppen

I Nybygger-ånden sætter APPETIZE og Shoppen fokus på boligtrends 2018 med et spændende event, hvor du kan møde nogle af Nordjyllands dygtigste trendsættere.

Du kan denne aften møde Thomas & Mike – et af årets finalepar i Nybyggerne 2018.

Derudover er der oplæg fra Jonas Jensen – Aalborgs dygtigste blomstermand, Jesper Sommer, manden bag bl. a. CowParade og Lykketrolden, Christian Helweg bag Råt & Godt, Rikke Axelsen – Designeren bag ByAxl.com samt Inge Ørtoft – ejendomsmægler og indehaver af Nybolig Aalborg og kendt fra Hammerslag.

For 75,- pr. person får du udover spændende oplæg, mulighed for at vinde helt vanvittige og flotte præmier. Der er goodiebags til alle, og så bliver der serveret lækre sandwich fra Kochs Kaffebar samt et glas hvidvin fra Quist Wine.

Du får denne aften mulighed for at besøge flere spændende stande og Bahne har åbent hele aftenen.

VEL MØDT TIL EN AFTEN FULD AF BOLIGTRENDS i Shoppen, City Syd, Aalborg

Pris: KUN kr. 75,- pr. pers.

Du kan bestille din billet her

Gør dit hjem til din edition

Sponsoreret af unum

2018 er allerede i fuld gang, og det betyder, især inden for boligbranchen, at der er et stort fokus på, hvilke boligtendenser, der bliver de største, og hvilke trends du hurtigst muligt skal skille dig af med, fordi de er “so last year”

Boligmagasiner, aviser og ugeblade viser de samme farver, de samme historier og de samme must-haves, men betyder det så, at det er de retningslinjer, du skal følge for at skabe det perfekte og moderne hjem anno 2018?

Bliver du så et gladere menneske? Er dit hjem så et “rigtigt” hjem?

Det mener vi ikke… Dermed ikke sagt, at vi ikke har vores egne trends, som vi gerne vil fortælle om, men i unum ser vi bare trends og tendenser på en anden måde.
 Vi vil helst ikke diktere trends, men i stedet inspirere med en personlig tendens.

Unum betyder “det ene” eller “enestående”, og det er ud fra disse ord, unum er skabt – og dét synes vi er en tendens, du skal adoptere – ikke kun i 2018.

Skab dit eget unum derhjemme

Vi er ikke meget for lemmingeffekten. Den effekt der opstår, når for eksempel de store kommercielle brands lancerer en ny kollektion, som vi alle vil have fingre i fordi, det er det 
“man” vil have i dag.

I stedet kan vi meget bedre lide at
 spørge os selv ”hvad kan vi godt lide,
og hvad vil vi gerne selv omgive os
 med?”, og så søge den stil og de produkter, der kan skabe den stemning. Det lyder som en stor kliché, at dit hjem skal være personligt, så i stedet vil vi sige, at du skal se dit hjem, som dit “unum hjem” – dit helt eget enestående hjem.

Og hvordan gør du så det?

Måske kender du vores unum edition, som er vores helt egen serie af produkter, som vi selv har udviklet alene eller i samarbejde med andre. Vores unum edition er kernen i unum og et udtryk for, hvad vi er, hvad vi kan, hvad vi vil og hvad vi elsker. På samme måde skal du arbejde med dit hjem, og det du omgiver dig med.

Inden du synes det lyder alt for svært, så vil vi selvfølgelig gerne guide dig til, hvordan du arbejder på at skabe din egen edition.

Tænk i statement-items

Noget der kan give din indretning kant er, hvis du tænker i ”statement items”. Med statement items mener vi produkter, som skiller sig ud, fanger øjnene og dermed tager plads i dit hjem. Statement items sender et signal om, hvad du godt kan lide, hvad enten det er en farve på væggen, et møbel, eller nipsting.

I unum er et af vores helt store statement items keramikstolen fra Venezianske Reinaldo Sanguino. Stolen bliver lavet i New York, den bliver formet og malet i hånden, og der findes ikke en stol magen til.

Vores ”Reinaldo” står altid centralt i butikken. Den skal have fuldt fokus. Stolen et statement item for os, fordi den er super smuk – et kunstværk – men det er i høj grad også fordi, den er håndlavet, one of a kind og helt unik. Dét er kendetegnende for størstedelen af de produkter, vi har i unum, og det er, hvad vi er, hvad vi kan, hvad vi vil, og hvad vi elsker.

På samme måde kan det være en særlig lampe, en vase, eller for eksempel et gulvtæppe, der får lov at spille den helt centrale rolle hjemme hos dig. Det kan være en kontrastfarve, som giver en iøjnefaldende farveplet, som fortæller at ”hey, jeg elsker farven grøn”. Som en lille tilføjelse kan vi afsløre, at vi ELSKER farven grøn, og den er derfor en afgørende del af vores identitet (vores grønne facade, grønne indkøbsnet, grønt silkebånd osv.) – vores edition.

At vælge et statement item handler i høj grad om den følelse, dit “item” giver dig. Det skal gøre dig glad i maven! Du skal ikke vælge en farverig lampe, fordi den er smart – du skal vælge den, fordi du bliver glad i låget, når du ser på den.

Originalitet giver eksklusivitet

En anden måde at skabe noget unikt hjemme hos dig, er ved at fokusere på originale og unikke produkter, fremfor de kommercielle og masseproducerede produkter – og ikke et eneste ondt ord, hvis du er vild med disse produkter, så længe de giver dig den føromtalte lykkefølelse i maven – men hånden på hjertet, så er det altså tit de produkter, der efterfølgende sættes til salg, når der skal ryddes op og ud.

Prøv at tænke mere i unikhed. Et oplagt sted er når du vælger nyt til væggene. Prints og billedevægge har i flere år haft stort fokus, og det vil der fortsat være, men vi tror på, at der vil og skal snige sig flere originale værker ind. Originaler bidrager med meget mere historie – især de værker, der trækker tydelige spor og nærhed tilbage til kunstneren. Det er historien, der skaber noget unikt og giver personlighed. Og lad os så slå fast, at det er 
en skrøne, at du skal spendere flere tusinde kroner på kunst. Det kan faktisk lade sig gøre at finde både fin, skæv og original kunst til under 1.000 kr. – se bare pernilleEs skønne værker, som vi er så glade for at præsentere i unum.

Det kan også være et håndlavet vægtæppe, en skæg figur eller et vintage gulvtæppe, som giver originalitet. Det behøver ikke være en ny ting, det kan være, det er en af børnenes tegninger, oldemors broderi eller noget helt tredje. Måske sat i en flot, enkel egetræsramme af god kvalitet – og pludselig har du skabt dit eget kunstværk.

Etnicitet og mixede materialer uden at gå helt boheme

Det nordiske hjem har fyldt meget de sidste år, og det er heldigvis let at tilsætte personlighed og varme til denne stil. En måde at gøre det på kan være ved at give din hjem et etnisk twist, som giver en ny form for aura. Det kræver ikke alverden at invitere den etniske stil ind. Nogle gange kan det gøres med blot et chunky tæppe, nye pyder, et tungt gulvtæppe i mørke eller sprælske farver, en flettet kurv til opbevaring… Flere varme farver og lidt tungere og bløde elementer.

Du kan også skabe et mere sprælsk udtryk ved at mixe materialer – eksempelvis puderne i sofaen. Måske skal du have en strikket pude ind, en velourpude eller en simpel bomuldspude. Du skal i højere grad turde mixe farver, tekstiler og materialer. Det giver kant, det giver personlighed, og det giver varme.

Vi oplever ofte, at folk er bange for farver, fordi de føler, det bliver dikterende for resten af indretningen. Vi mener ikke farver dikterer, tværtimod synes vi, de åbner op for flere muligheder, detaljer og skaber kant. Nogle gange kan én sprælsk pude lyse hele stuen op, og pludselig passer den grønne skjuler i vinduet perfekt ind – den har fået en medspiller og en at tale med. Tænk sig hvor dejligt… En anden måde kan være at tænke tone i tone og i stedet mixe materialer. En velourpude sammen med en bomuldspude eller en strikket pude. Når du mixer materialer får du en lækker stoflighed – et varm og blødt udtryk.

Det kan være svært at lave til- og især lave fravalg, men vi kan kun understrege, hvor vigtigt din mavefornemmelse er. Dit hjem er dit hjem, og du skal føle dig glad og afslappet hver gang du træder ind ad døren. Hvis du har det godt i dine omgivelser, vil det smitte af på alle, som træder ind ad din dør.

Derfor håber vi, at du vil følge vores “trend”. Investere i få men gode ting, som føles rigtige. Og som gør dig glad i maven. Det er vores opskrift på at skabe din egen unum edition hjemme hos dig selv.

God fornøjelse – vi håber, vi ses i unum, Sofie & Jeanette

unum, Nørregade 27, 9000 Aalborg,
45 28 26 20 70 , unum.dk, hello@unum.dk

Inspirerende & hyggeligt på samme tid

Det er efterhånden 47 år siden den første SINNERUP åbnede. Ambitionen var dengang et hus, der emmede af livsstil, kvalitet og design. Siden da er endnu 12 butikker åbnet rundt omkring i landet, men konceptet er stadig præcis det samme som da Poul Sinnerup slog dørene op i Holstebro i 1971

Når man træder indenfor hos Sinnerup på Nytorv, bliver øjnene straks draget af den lange slanke rulletrappe. Når man tager turen op, bliver man mødt af mode- og boligafdelingen. Det er stemningsfulde lokaler, og det er svært at forestille sig, at det var kedelige kontorer for bare et lille års tid siden. Nu er der blød belysning og finurlige detaljer, som det perfekte bagtæppe til Sinnerups inspirerende butiksunivers. Efter man har kigget sig mæt på øverste etage, så går turen videre ned af den bagerste trappe til isenkram og design-afdelingen, der byder på masser af inspiration fra både velkendte designklassikere til veludvalgte produkter til både børn og voksne.

Vi vender tilbage til boligafdelingen, hvor de mange sofagrupper nærmest inviterer til at slå sig ned og tage en slapper fra shoppingen. Britta, der er leder af butikken i Aalborg, fortæller med et smil, at det da heldigvis også er det, der er meningen.

Her skal være rart at være

Sinnerup åbnede i december sidste år, men har bestemt ikke stået stille siden da. En af de afdelinger, som har gennemgået en stor udvikling, er modeafdelingen, der også har plads på øverste etage.

Rikke er afdelingsansvarlig i mode og har været ansat i butikken i 4 måneder. Men mange vil måske kunne genkende hende fra Matas i Friis, hvor hun var i 10 år. Britta fortæller grinende, at hun faktisk har headhuntet Rikke til jobbet i Sinnerup. Hun faldt for Rikkes vindende væsen som kunde i Matas, og tænkte derfor med det samme på hende, da de havde brug for en til at stå i spidsen for modeafdelingen.

Stolt af egne mærker

Der er noget for enhver smag og enhver pengepung i udvalget af tøjmærker i afdelingen. Rikke nævner en smuk kaninpels som eksempel. Selvom den er af høj kvalitet med pels fra et ordenligt sted, så er prisen lav (kr. 2.799,-), da det er fra Sinnerups eget mærke, Créton.

Det er dog ikke kun i modeafdelingen, at Sinnerup har deres egne mærker, det har de også i blandt andet isenkram og bolig. Derudover har de selvfølgelig også velkendte danske brands.

Det, at Sinnerup kan tilbyde egne mærker, er noget, som de er glade og stolte over, for det betyder, at de har mulighed for at tilbyde lækre produkter til lav pris. For eksempel har de sofaer i en pris helt ned til 3.500 kroner. På grund af den direkte kontakt til kunderne har de også god mulighed for at tage deres feedback med, når der skal laves nye kollektioner.

[one_half padding=”5px 5px 5px 5px”]

Rikke N. Bartholomæossen

Stilling Afdelingsansvarlig i mode
Alder 45 år
Tidligere 10 år i Matas

[/one_half][one_half_last padding=”5px 5px 5px 5px”]

Britta Jokumsen

Stilling leder i Sinnerup, Aalborg
Alder 37 år
Tidligere 6 år i Bahne
[/one_half_last]

Også plads til kaffehygge

Rikke og Britta er glade for modeafdelingen efter ombygningen:

– Efter vi har lavet om, så er det blevet et sted, hvor der er ro. Det skal være et sted, hvor man har lyst til at komme hen, fordi der er rart at være og der er tid, fortæller Rikke.

Det er da heller ikke helt tilfældigt, at der er opstillet en kaffeautomat i nærheden af prøverummet. Selvom der kun er tøj til de kvindelige medlemmer af kundekredsen, så er både mænd og børn velkomne til at slå sig ned i den sofagruppe, der er placeret belejligt lige udenfor prøverummet og nyde en kop kaffe eller varm chokolade.

Det er dog kun i modeafdelingen er mændene er ekskluderet, for der er rigeligt af produkter til dem i resten af Sinnerup. Blandt andet har butikken lige fået deres egen kollektion af højtalere.

Både Britta og Rikke er enige om, at det vigtigste er, at kunderne har det godt, når de kommer i butikken. Den gode kontakt er vigtig.

– Det er jo hele tanken bag. Vi er her for kunderne og for at give dem en god oplevelse. Det er derfor, at man kan tage sig en kop kaffe og er velkommen til at slå sig ned i sofaen, så længe man har lyst, afslutter Britta.

Shopping & oplevelser på nyt plan

Reklame – Shoppen i City Syd præsenterer ny inspirationsblog og en helt ny type events

Med nethandel og det store udbud af shoppingmuligheder er konkurrencen hård. Det forsøger Shoppen i City Syd at gøre op med ved at sætte ekstra fokus på shoppingoplevelsen og give kunderne noget ekstra med, som de ikke får på samme måde ved at handle online

Fastelavnsboller til fastelavn, påskeliljer til påske 
og flødeboller til søndagshyggen

Siden nytår er Shoppens kunder blevet mødt af en del forskellige giveaways. På en stille og rolig søndag i januar blev der i samarbejde med Kochs Kaffebar uddelt gratis kæmpeflødeboller til de første 100 kunder. Til fastelavn blev der delt 300 fastelavnsboller ud, til Open By Night 200 minikaktusser i samarbejde med Gug Planteskole, og senest i påsken 100 påskeliljer i samarbejde med Marias Blomster. Og hvad er meningen så med at dele gratis ting ud til kunderne? Centerchef Natascha Louise Frost udtaler:

– Mange af kunderne bliver forundret over, at det er gratis, og spørger gerne om det nu kan være rigtigt, at det er gratis. Og ja, det kan det. Vi vil gerne give kunderne et smil på læben og give dem noget ekstra med, så de får en god oplevelse.

Boligtrends og tips til indretningen

Som en ny type event for Shoppen blev der tirsdag 4. april afholdt boligevent for et udsolgt publikum på 100 deltagere. Her blev der givet gode tips til indretningen af fire dygtige oplægsholdere. Anna Christensen bag Instagram profilen @annas_univers, boligblogger Kristinna Andreasen bag @35kvadratmeter og bloggen Simpel Lykke, tidligere indretningsarkitekt Patrick Pedersen fra Mueblo og Susanne Poulsen fra Lübeck Living. De 100 deltagere lyttede interesseret med på de forskelligartede oplæg med hver sit fokus – alt lige fra indretning på få kvadratmeter til indretning med dansk design blandet med fund fra Netto, Søstrene Grene og lignende og afslutningsvis et fokus på bæredygtighed og fokus på miljøet i boligindretningen.

Udover de spændende oplæg om boligindretning blev gæsterne budt på lækre trekantsandwiches og hvidvin fra Kochs Kaffebar, der var goodiebags til alle samt præmieudtrækning blandt gæsterne.

– Det var super dejligt at opleve denne opbakning til arrangementet, når nu det var første gang, vi skulle prøve denne nye type event af i Shoppen. Så det er bestemt noget, vi vil arbejde videre på og lave mere af, lyder det fra Natascha.

Der bliver i øjeblikket arbejdet på flere lignende events her op mod sommeren, så det er med at holde øje på både Shoppens Facebookside og shoppen-aalborg.dk, hvor eventprogrammet løbende bliver opdateret.

Besøg Shoppen Blog og bliv inspireret

Også online forsøger Shoppen at prøve noget nyt. Fredag 28. april blev Shoppen Blog præsenteret. Her er tanken, at der 1-2 gange om måneden bliver lavet et blogindlæg om alt lige fra mode til sport, elektronik, sundhed, film, mad, oplevelser og ikke mindst bolig. Alt det som Shoppen byder på af forskellige kategorier. Shoppen har fået tilknyttet en fast boligblogger, Kristinna Andreasen, som hver 3. måned vil lave et indlæg om de nyeste boligtrends og give tips til indretningen. Ellers vil blogindlæggene blive skrevet af Shoppen med input fra butikkernes medarbejdere og eventuelle gæstebloggere.

Shoppen Blog skal give læserne et indblik i den diversitet, som Shoppen byder på, og så er det også tanken at bringe medarbejderne i butikkerne mere i fokus gennem denne blog. Natascha udtaler:

– Vi har så mange dygtige og inspirerende medarbejdere rundt omkring i Shoppen, og det vil vi rigtig gerne drage nytte af. Det vil man kunne opleve i bloggen, hvor der vil være forskellige tips og gode råd at finde.

Du kan lige nu læse det allerførste indlæg på bloggen på shoppen-aalborg.dk, hvor Shoppens boligblogger kristinna Andreasen fortæller om hendes syn på boligindretning, og hvordan det gør sig gældende i hendes eget hjem. Der er desuden en lækker præmie, man kan vinde med produkter fra både Bahne og H&M Home.

Fremgang i Shoppen

Udover de nye tiltag på eventsiden og online med Shoppen Blog, sker der også en udvikling på udlejningsfronten. I februar åbnede H&M Home en super flot butik med masser af lækkert interiør til boligindretningen. Samme måned var der åbning af en ny klinik på 1. sal, DKG Bodycare, og til september kan Shoppen præsentere en hel ny modebutik på 1.250 m2 med masser af kendte brands til både mænd og kvinder.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev