Skip to main content

Tag: Boksning

Viking Box Cup 2023

Efter en ufrivillig Corona-pause på 2 år er Lindholm Bokseklub tilbage med nytårsstævnet Viking Box Cup. Turneringen afholdes i år for 26. gang. Viking Box Cup er Danmarks største bokseturnering og er med til at promovere dansk boksning på højeste plan. I år er der tilmeldt 180 boksere fra Danmark, Norge, Sverige, Island, Kroatien og Irland.

”I Lindholm Bokseklub er vi meget stolte af, at vi i år kan genoptage Viking Box Cup. Viking Box Cup er – og har igennem alle årene – været en populær og stærk turnering, som har overlevet perioden med nedgang i dansk boksning og nu også ufrivillige aflysninger de seneste 2 år grundet Corona. Årets deltagerantal viser, at bokserne er mere end klar til at komme tilbage i ringen. Vi håber ligeledes, at publikum har savnet sporten og er klar til at aflægge Viking Box Cup et visit hen over weekenden. Lindholm Bokseklub går all-in på at afholde en flot turnering med mange gode og spændende kampe. Der er med sikkerhed lagt op til et par spændende dage i boksningens tegn.”

– René Sørensen, formand for Lindholm Bokseklub

Viking Box Cup 2023 afholdes lørdag den 7. januar og søndag den 8. januar 2023. Kampene bliver bokset i Hal 1 i SKANSEN (Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby).

Billetsalg ved indgangen eller på www.vikingboxcup.dk

Lindholm Bokseklubs træningslokale benyttes til træning og opvarmning under turneringen.

Spørgsmål kan rettes til formand René Sørensen på telefon + 45 22 21 88 00 eller e-mail

formand@lindholm-bokseklub.dk.

Kom til hårdtslående julestævne på Studenterhuset

Traditionen tro er Lindholm Bokseklub og AK Jyden igen i år gået sammen om at arrangere og afholde julestævne på Studenterhuset i Aalborg.

Den seneste tid har man knoklet for at sammensætte et kampprogram, hvor fokus har været på nordjysk deltagelse. Dette er der nu kommet 9 kampe ud af.

Både Lindholm Bokseklub og AK Jyden er med i det nordjyske boksefællesskab ”Boxing Team Nordjylland”, som består af et samarbejde mellem 9 nordjyske bokseklubber. Bortset fra 3 boksere fra henholdsvis Randers AC og BK Limfjorden, så repræsenterer de øvrige boksere til stævnet ”Boxing Team Nordjylland”.

Rift om kampbokserne

Oprindeligt ønskede de arrangerende klubber at stille med et ”hjemmehold” bestående af boksere fra Lindholm Bokseklub og AK Jyden, men på grund af vanskeligheder med at finde boksere ”udefra” til stævnet, har man i stedet valgt at matche bokserne fra klubberne mod hinanden i flere af kampene.

– Vi ville gerne have stået med en stærk langside af boksere fra Lindholm Bokseklub og AK Jyden, som skulle møde boksere fra den øvrige del af landet. Men grundet de mange stævner, box cups og mesterskaber, der afholdes side om side med vores julestævne, så har der i hele landet været rift om kampbokserne. Vi sadlede derfor om, og satsede i stedet på et stævne med overvejende nordjysk deltagelse. Dette er lykkedes, og nu venter der et brag af lokalopgør, hvor både sejren, æren og især håneretten er på spil. Vi kan med sikkerhed garantere et stævne med gode og spændende kampe, hvor publikummet kommer op ad stolene, fortæller René Sørensen, der er formand for Lindholm Bokseklub.

3 af stævnets boksere var desuden repræsenteret ved DM i Holstebro for et par uger siden. Heriblandt Mathias Høyer Christensen fra Lindholm Bokseklub og Noor Ahmed fra BK Pugilist, som skal møde hinanden til julestævnet. Herudover deltog Malik Jabr fra AK Jyden også til DM. Til julestævnet skal han møde William Boudigaard fra BK Limfjorden.

Studenterhuset på Gammeltorv danner ramme om stævnet, som afholdes fredag den 14. december 2018 kl. 19.00 (dørene åbner kl. 18.00).

Der er indvejning og lægetjek fra kl. 17.30.

Du kan se kampprogrammet her.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev