Utzon Center modtager fem millioner kroner fra VILLUM FONDEN til at opbygge et arkitekturlaboratorium. Her skal børn, unge og børnefamilier få inspiration og viden om biobaserede byggematerialer og grøn omstilling.
Måske kan man bygge et hus af svampe. Så kan væggene selv vokse sammen igen, hvis der kommer revner, sprækker eller andre småskader.
Eller måske kan man bruge svampemycelium til at vokse mursten.
– Vi står overfor nogle store udfordringer med den grønne omstilling, hvor vi skal gentænke byggeri og arkitektur. En af løsningerne er intelligente og biobaserede byggematerialer. Derfor er vi enormt begejstrede for den støtte og opbakning, som VILLUM FONDEN nu giver os, så vi kan lave Utzon Arki-Lab, siger Matilde Marling Kiib, der er Leg & Læringschef på Utzon Center.
Projektet er udviklet af Leg & Læring, der er Utzon Centers undervisningsafdeling. Det skal øge børn og unges interesse for biobaserede byggematerialer og den grønne omstilling, hvor de kan eksperimentere med nye og bæredygtige arkitektoniske muligheder i arkitektur-laboratoriet.
– I al vores undervisning på Utzon Center arbejder vi med, at læring skal være en leg. Uanset om det er til børnehaver, folkeskoler, institutioner eller børnefamilier, der kommer til workshops hos os. Vi ved, at børn og unge elsker at blive fascineret af teknologier og det, at skabe noget selv og opleve at lykkes, når de gennemfører et projekt og endda får et fællesskab omkring det. Og vores nye Utzon Arki-Lab rummer det hele, siger Matilde Marling Kiib.
Laboratorium med teknologi og svampe
Laboratoriet kommer til at være fyldt med laserskærere, 3D-printere, Virtual Reality – og masser af svampemycelier.
For svampekulturer er nemlig intelligente byggematerialer. Og dét ved vi noget om i Danmark.
– At øge den offentlige bevidsthed og interesse, især blandt den yngre generation, for nye biobaserede materialer er et helt afgørende skridt i en overgang til en grøn og cirkulær økonomi, siger Phil Ayres.
– CITA Biolabs forskning har praktiske og kunstneriske dimensioner, der i samarbejdet med Utzon Center vil kunne give børn, unge og deres familier adgang til lærerige fritidsaktiviteter, der bringer naturvidenskab og teknologi ind i hverdagen, samt giver mulighed for at ”lære med hænderne” og sætte fantasien fri. Utzon Center er den helt rigtige samarbejdspart for det Kongelige Akademi om projektet ‘Utzon Arki-Lab’, da deres Leg & Læring-team igen og igen har bevist deres evne til at bringe arkitekturens teknologier i samspil med det legende og eksperimenterende til glæde for børn, unge og børnefamilier, siger Natalie Mossin, der er institutleder, Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Teknologi og præsident for UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023.
Science er sjovt
I alt har VILLUM FONDEN uddelt 23 millioner kr. til otte projekter, der gør science sjovt og lærerigt overalt i fritids-Danmark – fra camps og klubber til kulturinstitutioner og ude i det fri.
– Børn og unges interesse for science bliver ikke kun stimuleret af dygtige lærere i skolen. Det er vigtigt, at de oplever hands-on, hvordan science har betydning for deres hverdag, og at de får gode oplevelser med science i fritiden – sammen med netværk og familie. De otte projekter, der nu får bevillinger, vil de næste år åbne både døre og natur for et væld af spændende science-aktiviteter for børn og unge rundt om i landet,” siger fondsrådgiver Marianne Lomholt fra VILLUM FONDENs uddelingsområde Børn, unge og science.
Med som rådgiver i projektet er rex skov arkitekter, der bidrager med viden og erfaring indenfor nye materialevalg, gode håndværksdyder og arkitektur.
– Utzon Arki-Lab er et projekt, der har fokus på formidling af arkitektur, fremtidens byggemateriale og bæredygtighed til børn og unge – en målgruppe der normalt er overset i arkitekturverdenen. Men en målgruppe som Utzon Center mestrer at engagere, både i deres udstillinger, fritidsarkitekter og i undervisningsforløb for skoleklasser. Projektets målsætninger er helt i tråd med rex skov arkitekters arbejde med arkitektur, nøjsomhed og bæredygtighed. Et projekt der skal opfordre den kommende generation af brugere-af-arkitektur til at reflektere og gentænke brugen af biogene arkitektoniske materialer, er et projekt vi kun kan støtte op omkring, siger Michael Rex Skov, der er arkitekter og ejer i rex skov arkitekter.
Om Utzon Arki-Lab
Utzon Arki-Lab løber i perioden 2023-2026. Her vil der være fritidsaktiviteter for store og små på Utzon Center.
Det er blandt aktiviteter, der strækker sig over et helt år, så man – helt bogstaveligt – kan se sit projekt spire og gro. Der er workshops og events for børn, unge og børnefamilier.
Og det foregår i selskab med arkitekter, arkitekturformidlere, forskere og svampeeksperter.
Fem spor i Utzon Arki-Lab
Fælles for alle spor i perioden er, at børn, unge og børnefamilier får sjove og inspirerende oplevelser med naturvidenskab og arkitektur:
Spor 1: Utzon Arki-Lab / 36-ugers-forløb
Spor 2: Familie-eksperimenter / 5-ugers-forløb
Spor 3: Åbent Arki-Lab / 1-dags-workshops
Spor 4: Sommer-science med Utzon Center / 5-dages-forløb
Spor 5: Eksterne aktiviteter / workshops uden for Utzon Center
Om bio-hybrid arkitektur
Bio-hybrid arkitektur er et spirende felt, der undersøger koblingen af tekniske elementer med levende organismer. Formålet er at skabe nye bæredygtige arkitektoniske muligheder. Det kan for eksempel handle om at udvikle arkitektur i et samspil mellem digital teknologi og mycelium fra svampe for at skabe arkitektur og steder, der kan gro over tid.
Inden for CITA undersøger afdelingen for bio-hybrid arkitektur, hvordan arkitektur kan laves ved hjælp af biobaserede tilgange. Et primært forskningsområde er undersøgelsen af nye paradigmer for materialesyntese – med særlig opmærksomhed på biofremstilling. Dette er kombineret med specifikt fokus på svampe i sammenhæng med mycelium- baserede kompositter og Engineered Living Materials (ELM).
Vinterferien byder på mange forskellige aktiviteter for hele familien hos Nordjyske Museer.
Der blandt andet live-udgravning og krigerskole på Vikingemuseet Lindholm Høje i Nørresundby, hvor man også kan lave sine egne vikingesmykker med glasperler.
På Aalborg Historiske Museum kan børn få uhyggelige fortællinger om spøgelser og mystiske væsener samt tage den vilde jægers lærlingeprøve og blive en rigtig spøgelsesjæger. Der er desuden fastelavnsværksted, hvor man kan lave masker og fastelavnsris.
I Aalborg midtby er der rundvisninger i Gråbrødrekloster Museet samt i Apotekersamlingen i Jens Bangs Stenhus. Og endelig er Cirkusmuseet i Rold rammen om fastelavnsfest med tøndeslagning søndag 27. februar.
Uhyggelige fortællinger for børn
Tid: 16. februar samt 22., 23. og 24. februar 2022. Alle dage kl. 13-14.
Pris: 60 kr. inklusiv 5 kr. i administrationsgebyr. Billetter kan købes via www.nordjyskemuseer.dk
Alder: Fra 6 år og opefter
I gamle dage troede man på mystiske væsener som spøgelser, hekse, trolde, underjordiske højfolk, elverfolk og varulve. På Aalborg Historiske Museum kan man i vinterferien høre nogle af de mange uhyggelige historier om disse væsener, og måske det ikke bare er gamle sagn og myter. Måske findes der rent faktisk spøgelser, hekse og elverfolk.
De underjordiske højfolk kan i hvert fald godt finde på at give mennesker mad og drikke med magisk virkning. Som regel er det en styrkende trylledrik i et sølvbæger eller en skoldkage af rugmel bagt i ovnens gløder – og de underjordiske højfolk har lovet, at der er smagsprøver til de børn, der deltager.
Mens uhyggen breder sig i museets mørke Aalborgstue, hvor historierne fortælles, og højfolkenes trylledrik smages, så kan man også finde magiske ting fra andre sagnvæsener i den pose, som man får udleveret. Den indeholder blandt andet lygtemandens lys og havfrueskind. På den måde er man godt forberedt, næste gang man møder de mystiske væsener ude i den virkelige verden.
Foruden de uhyggelige fortællinger for børn, åbner der 11. februar en ny miniudstilling på Aalborg Historiske Museum med fokus på spøgelser og andre uhyggelige væsener.
Spøgelser og mystiske væsener: Lærlingeprøve for børn
Tid: 12., 15.-19. februar (uge 7) samt 22.-26. februar (uge 8) 2022. Alle dage kl. 10-16
Pris: Gratis, når entréen er betalt. Børn under 18 år har gratis adgang
Alder: Fra 6 år og opefter
Den vilde jæger har brug for en ny lærling i jagten på farlige og overnaturlige væsner. Den forrige lærling var en komplet umulius, og det eneste, der er tilbage af ham, er et par afbrændte støvler. Han kunne ikke engang springe over et tændt bål til hest. Resten af ham forsvandt i flammerne, da han kæmpede med en lindorm.
I vinterferien kan børn fra seks år og opefter derfor tage en såkaldt lærlingeprøve for at se, om de er værdige til at blive den vilde jægers nye hjælper i jagten på uhyggelige spøgelser. Prøven er ikke for sarte sjæle, da der er brug for en person med en skarp hjerne og en jernhård vilje.
Prøven foregår i den nye miniudstilling om spøgelser og overnaturlige væsener, som kan opleves på Aalborg Historiske Museum fra fredag 11. februar. Består man prøven, får man en særlig trolddomsrune, som yder beskyttelse og gør en stærkere – hvis man er uheldig og møder overnaturlige væsener ude i den virkelige verden.
Fastelavnsværksted: Lav dine egne masker og fastelavnsris
Tid: 12., 15.-19. februar (uge 7) samt 22.-26. februar (uge 8) 2022. Alle dage kl. 10-16
Alder: Henvender sig primært til børn i alderen 3-8 år
På Aalborg Historiske Museum kan børn udfolde deres kreative evner i fastelavnsværkstedet. Her er der fjer, pailletter, perler og meget andet, så man kan lave en sjov, smuk eller måske en uhyggelig maske til fastelavn. Kun fantasien sætter grænsen.
Man kan også lave et flot fastelavnsris. I gamle dage, faktisk helt tilbage til 1700-tallet, var der tradition for at rise hinanden op af sengen til fastelavn. Dengang var det et frugtbarhedsritual, mens det i dag mere er drillerier. Tidligt om morgenen fastelavnssøndag skal man nemlig ”rise sine forældre op” ved at slå med et fastelavnsris på deres dyner, mens man synger ”Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have! Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade!” Hvis de ikke er stået op, når man kommer med riset, skal de give fastelavnsboller.
I værkstedet er der mulighed for at lave flotte fastelavnsris pyntet med kulørte papirstrimler, blomster af silkepapir, fjer, bånd, udklippede katte, masker, fastelavnstønder og andre sjove ting. Så er man helt klar til at rise far og mor op af sengen fastelavnssøndag, som i år falder den 27. februar.
Vikingemuseet Lindholm Høje: Live-udgravning af jernalderfund fra Vaarst
Pris: Almindelig entré – voksne 90 kr., børn under 18 år har gratis adgang
Nu får gæsterne på Vikingemuseet Lindholm Høje mulighed for at komme helt tæt på arkæologens arbejde. Her kan man 22., 23. og 24. februar overvære udgravningen af helt ekstraordinære gravfund fra jernalderen. Alle er velkommen til at se med og opleve det samme sus, som arkæologen utvivlsomt får, når genstande efterhånden kommer til syne.
I forbindelse med udgravningerne af et større jernalderkompleks i Vaarst med flere hundrede grave fra perioden 200-550 e.Kr. samt et helligt tempel derved har museet hjembragt flere store jordklumper indkapslet i gips – såkaldte præparater. De stammer fra nogle af de allerstørste grave, vi kender fra Danmark fra perioden omkring 300 e.Kr., og det er dem, som arkæologerne nu vil kigge nærmere på, hvad indeholder. Hjemtagelsen er sket for blandt andet at kunne udgrave genstandene deri under kontrollerede forhold, hvor vind og vejr ikke spiller ind, som ved en almindelig udendørs udgravning.
Og jordklumperne gemmer på særdeles spændende genstande, som ikke har set dagens lys i ca. 1700 år. Røntgenfotos afslører blandt andet, at en af dem indeholder et kranium og en smykkeopsats med glasperler og flere andre smykker. Der er blandt andet tale om et par store fibler af bronze (en slags sikkerhedsnåle til at holde tøj sammen med), men jordklumpen indeholder også andre usædvanlige genstande af bronze eller sølv, der ikke umiddelbart kan identificeres. I de andre forventer arkæologerne at finde genstande som pilespidser, toiletudstyr i form af en sølvpincet, ragekniv m.m. samt en stor og eksklusiv rosetfibula, der er en af de mest luksuriøse former for smykker fra slutningen af 200-tallet. Alt dette kan man følge på allertætteste hold, når genstandene lidt efter lidt dukker frem af jorden.
Udgravningen foretages af arkæologer fra Nordjyske Museer samt en konservator fra Bevaringscenter Nord.
I jernalderen og vikingetiden pyntede man sig med farvestrålende glasperler og i mange grave fra den tid, finder vi glasperler, som har været en del af et smykke, som den døde har fået med i graven.
Nu kan børn lave deres egne vikingesmykker med mange forskellige slags glasperler, som alle er kopier af originale perler fra jernalder og vikingetid, som blandt andet er fundet i grave fra den tid. Der er mulighed for at lave både armbånd og halskæder, så det er kun fantasien, der sætter grænsen.
Pris: Almindelig entré – voksne 90 kr., børn under 18 år har gratis adgang
Besøgende på Lindholm Høje kan 24. og 25. februar opleve vikingetidens våben på nærmeste hold og se, hvordan de blev brugt, når vikingerne var i kamp eller på togt langt hjemmefra. Der vises rekonstruktioner af originale vikingevåben, og i krigerskolen kan børn og andre under sikre forhold prøve at kæmpe som en ægte viking med sværd, økse, skjold og spyd.
Man kan også lære, hvordan man slår ild på ægte vikingemanér, så man altid kan tænde et bål, selvom man ikke lige har moderne tændstikker ved hånden. Vi forkuller hør og koger fyrsvamp og gør det klar til at fange gnisterne, som er grundlaget for at kunne slå ild med flint og ildstål.
Endelig kan man i læderværkstedet lave runer på læderbrikker.
Aktiviteterne foregår udendørs, så museet anbefaler varmt tøj og fornuftigt fodtøj.
Pris: 115 kr. inklusiv 5 kr. i administrationsgebyr. Billetter kan købes via www.nordjyskemuseer.dk
På det smukke område ved Lindholm Høje ligger en gravplads fra sidste del af jernalderen og vikingetiden, som er helt unik. Den lå gemt i næsten tusind år under metervis af flyvesand, indtil den blev genopdaget i 1880’erne. Dengang var gravpladsen en stor gåde, for hvor kom alle de grave fra? Et stort søslag, foreslog nogle. Den ivrige amatørarkæolog Augusta Zangenberg gik i gang med at redde området, så ordentlige undersøgelser kunne udføres.
I 1950’erne blev gravpladsen så endelig udgravet, og vi ved derfor i dag, at der på Lindholm Høje er grave fra en 500-årig periode fra ca. år 400 til 900 e.Kr. Gravpladsen er vandret hen over bakken over tid, hvilket også gælder for landsbyen derved, som gennem perioden har flyttet sig. Derfor er der også spor efter en landsby, som har ligget ikke ved siden af, men ovenpå de ældste dele af gravpladsen, hvor sandet allerede dengang havde dækket og skjult gravene.
På rundvisningen får du hele historien om gravpladsen og om udgravningerne i 1950’erne. Turen går også ind på selve museet, hvor man kommer helt tæt på de mange fund, der er gjort ude på gravpladsen. Fund, som er med til at give et billede af livet i yngre jernalder og vikingetid. Blandt andet ser vi på de gravgaver, som de afdøde fik med sig i efterlivet, som fx smykker og lerkar – men man møder også de hunde, som fulgte med deres herre i døden, og som man har fundet i en af brandgravene.
Fundene viser, at det har været helt almindelige mennesker, der har boet på Lindholm Høje. Det betyder dog ikke, at de har levet afsondret fra resten af verden. Limfjorden har fungeret som et vindue ud i verden, og som en slags datidens motorvej har fjorden og de øvrige vandveje muliggjort handel med omverdenen. Fund bekræfter, at området ved Lindholm Høje havde veletablerede handelsforbindelser til bl.a. Norge, Sverige og de britiske øer – fx blev flintdolke sejlet til Norge for at blive byttet til andre varer som pels og klæbersten.
Pris: 100 kr. inklusiv 5 kr. i administrationsgebyr. Billetter kan købes via www.nordjyskemuseer.dk
Gråbrødrekloster Museet er et underjordisk museum, der ligger tre meter under en af Aalborgs travleste gågader, Algade. Her fortælles historien om gråbrødreklosteret, der lå præcis her fra 1240’erne og frem til det blev nedlagt i 1530. Tirsdag 2. februar kan man komme med på en rundvisning blandt de gamle klosterruiner, hvor museets guide fortæller om munkeordenens dramatiske historie i Aalborg.
På rundvisningen fortælles om selve dagliglivet i middelalderen for både de rige og de fattig. For hvordan var det egentligt at leve i en verden, hvor religion var fremherskende og centrale institutioner som sygehuse og skoler ikke eksisterede? Undervejs kan man bogstaveligt talt møde nogle af middelalderbyens mennesker, som stadig ligger der, hvor de blev begravet for flere hundrede år siden.
Området, hvor klosteret lå, er også der, hvor Aalborg som by opstod. På rundvisningen får man derfor også fortællingen om byens allertidligste historie – fra en sæsonbetonet handelsplads omkring år 750 til en egentlig by i begyndelsen af 900-tallet. Du kan blive klogere på, hvorfor byen netop ligger ved Limfjordens smalleste i den østlige del af Nordjylland samt selve byens navn – for hvad betyder byens tidligst kendte navn ”Alabu” egentligt?
Pris: 85 kr. inklusiv 5 kr. i administrationsgebyr. Billetter kan købes via www.nordjyskemuseer.dk
Lørdag 19. februar får man en unik mulighed for at træde ind i en mærkværdig verden med gamle lægemidler, sære miksturer og salver lavet af pulveriserede mumier, hvalolie, hjorteblod og andre eksotiske ingredienser. Det foregår på loftet i Jens Bangs Stenhus – det markante renæssancehus fra 1624 midt i Aalborg.
I næsten 350 år blev der drevet apotek i husets stueetage, og loftet allerøverst oppe gemmer på en sand skatkiste af anekdoter og apotekergenstande. Fra 1665 og helt frem til 2013, hvor huset rummede Svane Apoteket, har de skiftende apotekerne gennem årene sat krukker og møbler, udgået medicin og gamle apparater op på loftet – ganske som enhver anden familie, der lige skal have ryddet ting af vejen.
Derfor kan man nu bogstavelig talt træde ind i fortiden blandt skranke, krukker, glas og andet apotekerinventer fra de seneste 350 år. Samlingen er indrettet som et gammelt apotek, og man vises rundt blandt mere end 2.000 forskellige slags medicin fra det ikoniske Svane Apotek.
Samlingen er fyldt med mange forunderlige og sære miksturer og salver, som i dag virker ret eksotisk, men som i gamle dage var en naturlig del af medicinskabet. Undervejs fortæller museets guide blandt andet om verdens mest berømte lægemiddel, theriaken, og hvordan man kurerede dårlig ryg med hjorteblod, hval-olie og øl. Og så får man selvfølgelig også anekdoterne om husets mange apotekere gennem tiderne – et job, der gik i arv fra generation til generation.
Fastelavnsfest på Cirkusmuseet
Tid: Søndag 27. februar 2022. Fastelavnsgudstjeneste kl. 13.15, fest på Cirkusmuseet fra kl. 14
Sted: Rold Kirke samt Cirkusmuseet i Rold, Østerled 1, Rold, 9510 Arden
Pris: Gratis for alle
Søndag 27. februar er der fastelavssøndag, og festlighederne begynder i Rold Kirke kl. 13.15 med en særlig fastelavnsgudstjeneste for hele familien, hvor man gerne må være udklædt. Efter gudstjenesten går vi videre til Cirkusmuseet i Rold, der ligger tæt ved kirken. Her fejres fastelavn i det gamle ridehus, og store som små har mulighed for at slå katten af tønden i kampen om at blive kattekonge og dronning. Der er to tønder – en for de mindste samt en for de lidt større børn på syv år og opefter.
Man er naturligvis stadig velkommen til fastelavnsfesten på Cirkusmuseet, der begynder kl. 14, selvom man ikke deltager i gudstjenesten i Rold Kirke, og det er ganske gratis at være med. Der kan købes varm kakao, fastelavnsboller og sodavand i salgsboden.
Festlighederne er arrangeret i samarbejde med Cirkushusets Støtteforening, Rold Kirke og Rold Bylaug.
Annonce – De fleste af os forbinder en dinosaur med dyr fra en fjern og fascinerende fortid på kloden. Nu har du chancen for at genopleve disse fortidsskabninger og dermed levendegøre en fjern og eventyrlig fortid. Aalborg Zoo præsenterer i år en fantastisk spændende event i form af en dinosaurudstilling. I 2013 var Aalborg Zoo den første til at springe ud i dette spændende tema. Udstillingen i 2013 blev en kæmpe succes og et tilløbstykke uden lige, der bidrog til, at Aalborg Zoo fik et rekordår med ikke færre end 468.000 besøgende
Møde mellem fortidens og nutidens dyreliv
Susanne Solskov fra Aalborg Zoo fortæller, at ambitionen og formålet med dette års dinosaurudstilling er at formidle viden om fortidens dyreliv og at sammenligne det direkte med nutidens. Udstillingen henvender sig til hele familien. Ikke mindst børnene har jo stor fokus på dinosaurer, og den umiddelbare interesse kan Aalborg Zoo udnytte på en god måde til at skabe en dialog om truede dyrearter, forklarer Susanne Solskov.
– En teori går ud på, at dinosaurerne i sin tid blev udryddet som følge af et meteornedslag, hvorefter der blev plads til de dyr, som levede side om side med dinosaurerne, og der opstod også nye dyrearter. Således siger forskningen på området, at nutidens dinosaurer faktisk er fuglene, der altså skulle være direkte efterkommere af dinosaurerne. Det underbygges af, at nogle dinosaurer faktisk havde flere og flere anatomiske træk fælles med fuglene, og det peger på en direkte linje mellem dem og nutidens fuglearter.
Nøjagtige kopier af de virkelige dinosaurer
Dinosaurerne på udstillingen i Aalborg Zoo kan opleves i flere størrelser og udgaver. Eksempelvis er den største 17 meter lang, ligesom der er både store, drabelige, uhyggelige dinosaurer og mindre og små nuttede typer. For dem alle gælder imidlertid, at der er tale om nøjagtige kopier af de virkelige dinosaurer bygget på knoglefund m.v.
Nye mindre dyr – møde mellem fortid og nutid
Samtidig med dinosaurudstillingen kan Aalborg Zoo præsentere sine mange besøgende for en række nye især mindre dyr. Det er et direkte resultat af investeringer sidste år i form af bl.a. en rævesikring af dyreparken. Før rævesikringen var de mindre dyr stærkt udsatte for at blive ofre for rævene. Blandt nyanskaffelserne finder man maraen, der er en lille pampashare samt en tilbagevenden af nogle eksemplarer af påfugle. Også kænguruer og flamingoer er nogle af de dyr, der kan opleves, og endda rigtig tæt på, da man nu kan gå helt ind i anlægget til dem.
Naturbevaring og gode betingelser for Jordens fauna
I det hele taget handler det overordnet set om naturbevaring og om at give Jordens fauna gode livsbetingelser, forklarer Susanne Solskov. I den forbindelse rammer hun samtidig en pæl gennem kritikken af at holde vilde dyr i fangenskab. Zoo tager ikke dyr i naturen, men kun dyr født i fangenskab. Og det dybeste formål med både Aalborg Zoo og andre zoologiske haver er at sætte fokus på at sikre optimale betingelser for Jordens vidt forgrenede dyreliv med masser af spændende arter ved at øge vores viden, vores kendskab til og vores bevidsthed om den mangfoldige dyreverdens betydning for os alle sammen.
Den optimale totaloplevelse for hele familien
At dette gode formål så samtidig giver den optimale totaloplevelse for hele familien er en ekstra sidegevinst – for os og for de vilde dyr! Velkommen til et fascinerende og spændende møde mellem fortid og nutid i Aalborg Zoo, hvor dinosaurerne altså er kommet igen og kan opleves på allernærmeste hold!
Se mere om dinosaurerne og alt det andet, du også kan opleve i Aalborg Zoo lige her
Det er moderne at være selvforsynende, og 100.000 danskere har i dag høns i baghaven. Ifølge ekspert kommer flere til at have hobbyhøns i fremtiden.
Et stigende antal danskere holder høns i baghaven. Ekspert anslår, at omkring 100.000 danskere har hobbyhøns, og at antallet er steget med cirka 20 procent på bare to år. Foto: PR
Flere og flere danskere anskaffer sig høns som husdyr, der kan bo i baghaven. Willy Littau, der er bestyrelsesmedlem i Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, anslår, at over 100.000 danskere i dag har hobbyhøns, og at der er sket en stigning på omkring 20 procent de seneste to år.
– Vi mærker en stigende interesse fra særligt børnefamilier, som gerne vil have en lille flok høns gående rundt i baghaven, så de kan få friske æg til morgenmaden. Jeg tror, det skyldes, at der er kommet en lang større bevidsthed om, hvad vi spiser, og hvordan dyrene har haft det. Det er blevet mere moderne at være selvforsynende, og mange ser høns som et let og hyggeligt sted at starte. Det er uden tvivl en tendens, der kommer til at stige, siger Willy Littau, der også fortæller, at flere har fået øjnene op for at bruge hønsegødning i haven, så man dermed undgår kunstgødning.
Som kæledyr for ejerne
Den stigende interesse for høns oplever de også hos landets største have- og dyrecenter Plantorama, der siden 2014 har mere end fordoblet salget af foder og tilbehør til hobbyhøns.
– Hønsene bliver som kæledyr for ejerne, præcis som hvis det var en hund eller kat. Derfor går folk meget op, at de får det rigtige foder at spise og har et godt hønsehus at være i, siger Dorit Vixø Kyed, der er dyreekspert i Plantorama.
– De fleste har jo en idé om, hvor meget pasning en hund eller kanin kræver, men med høns er de lidt mere på udebane. Heldigvis er høns ret lette at passe, så for mange vil det ikke være noget problem at klemme ind i en travl hverdag. I udgangspunktet skal man selvfølgelig have både tid og lyst.
Ikke tilladt i alle kommuner
Ifølge Dorit Vixø Kyed kræver høns ikke mere end to til tre minutters pasning dagligt. Her skal man tjekke, at de har nok vand og foder, og ved samme lejlighed kan man indsamle æg.
Som minimum skal hver høne have 0,6 kvadratmeter plads, men ifølge dyreeksperten kan de ikke have for meget plads. Til gengæld behøver selve hønsehuset ikke være stort, da hønsene helst vil sidde tæt på deres siddepinde. Ofte er en kvadratmeter hønsehus nok til tre høns.
– Både plads og pasningstid afhænger selvfølgelig af, hvor mange høns man anskaffer sig. Vi plejer at råde folk til ikke at starte ud med for mange, men høns er flokdyr, så man skal gerne minimum have et par stykker. Vil man have friske æg hver dag, skal man have tre til fire høns, fortæller Dorit Vixø Kyed.
Hun påpeger, at det er vigtigt at tjekke med kommunen, om det er lovligt at holde høns privat. Som udgangspunkt er det tilladt, men få kommuner har udstedt et generelt eller lokalt forbud mod hønsehold i haver.
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.
En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.
Hjemmesidens brug af cookies
Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvender vi cookies som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.
Hvor længe bliver cookies gemt?
Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet. Alle vores cookies' levetid fremgår i vores cookiepolitik.
Sådan afviser eller sletter du cookies
Du kan altid afvise alle -/tredjepartscookies fuldstændig ved at ændre indstillingerne i din browser på din computer, tablet eller telefon. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du afviser alle -/tredjepartscookies, vil der være funktioner og services, du ikke kan anvende på hjemmesiden (fordi disse er afhængige af cookies). Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.
Hvordan sletter man cookies?
Cookies du tidligere har accepteret, kan sagtens slettes. Hvordan du sletter disse afhænger af den browser du bruger (Chrome, Firefox, Safari etc.) og på hvilken enhed (mobil, tablet, pc, mac). Det er typisk under Indstillinger - Sikkerhed og Privatliv, men kan variere fra browser til browser. Hvilken enhed/browser bruger du - klik på det relevante link:
Du ændrer dit samtykke ved enten at slette cookies fra browseren eller ved at ændre dit oprindelige valg i menuerne til venstre.
Nødvendige cookies
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden.
Tredjepartscookies
Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer med hjemmesiden, herunder hvor ofte du besøger siden, og hvilke sider du kigger på. Det gør vi for at kunne optimere design, brugervenlighed og styrke effektiviteten af hjemmesiden. Derudover bruger vi oplysningerne til at give dig personaliseret indhold og udarbejde markedsanalyser.
Vis detaljer
Navn
Service
Formål
Udløb
_ga
Google Analytics
Indsamler oplysninger om brugerne og deres aktivitet på websitet til analyse og rapporteringsformål.