Skip to main content

Tag: Børglum Kloster

Børglum Kloster har i august besøg af store skuespillere

Det historiske Børglum Kloster åbner dørene for en helt særlig oplevelse, når vandreforestillingen Børglums Stemmer indtager klosterets smukke omgivelser. Hele holdet af dedikerede skuespillere har netop samlet sig til læseprøve, og stemningen er høj blandt ensemblet, som ser frem til at bringe historien til live.

Klar til debut
Den unge skuespillerinde Carla Philip Røder, nyuddannet fra Den Danske Scenekunstskole, står foran sin debut som færdiguddannet skuespiller i denne forestilling. Selvom hun er nyuddannet, har hun allerede fået en del erfaring, blandt andet fra den populære tv-serie Carmen Curlers. Hun udtrykker stor begejstring for projektet: ”Jeg glæder mig virkelig til udfordringen og til at blive en del af dette unikke koncept. At spille i de autentiske omgivelser på Børglum Kloster giver os en fantastisk mulighed for at fordybe os i historien og skabe en helt speciel atmosfære for publikum.”
Sonja Oppenhagen: Naturen og landskabet i Nordjylland
Skuespiller, Sonja Oppenhagen, som også var på Børglum Kloster i 2023, vender tilbage. Hun beskriver sin oplevelse: “Der er noget helt specielt ved at spille i Nordjylland. Det smukke landskab og den storslåede natur omkring Børglum Kloster skaber en helt særlig ramme for vores forestilling. Det er en oplevelse, der både er berigende for os som skuespillere og for publikum.”
En aften med teatrets stjerner
Som noget ganske særligt vil der den 21. august være mulighed for at møde alle skuespillerne fra forestillingen, når de deltager i en artist talk. Kristian Grumme, skaberen bag Grummes Teater, udtrykker sin begejstring for denne lejlighed: ”Vi glæder os til at byde publikum på en oplevelse, hvor de kan møde alle de medvirkende og høre mere om vores kreative proces. Det er en unik chance for at komme tættere på skuespillerne og forstå, hvordan vi arbejder med historien.” Skuespiller Lotte Andersen udtaler: ”Publikum får jo mulighed for at få et kig bag kulissen og et indblik i det arbejde, der ligger forud for at skabe en rolle, der er baseret på historiske personer og deres skæbner.”
Børglums Stemmer vil ikke kun bringe klosterets rige historie til live gennem drama og musik, men også give publikum mulighed for at opleve en unik, interaktiv teaterform. Forestillingen strækker sig over hele klosterområdet, hvor publikum vil blive ført rundt og opleve forskellige scener og fortællinger fra klosterets lange historie.
Medvirkende: Sonja Oppenhagen, Søren Hauch-Fausbøll, Lotte Andersen, Kristian Halken, Carla Philip Røder og Kristian Grumme
Instruktør: Kasper Jacob Sejersen
Dramatiker: Simone Isabel Nørgaard
Komponist: Stig Christensen MUSICMIND
Spilletider: 14.-16., 20.-23. og 28.-31. august 2024 – Kl. 17.30 – 17.45 – 18.05 – 18.20 – 18.40
Pris: 
Alm: DKK 225
Pensionist: DKK 180
Studerende: DKK 180
Grupper (min. 6 pers.): DKK 180
Billetter: grummesteater.dk

Mød Aalborg Symfoniorkester til små gratis koncerter i sommerlandet

Aalborg Symfoniorkester er hele Nordjyllands symfoniorkester, og aktiviteterne rækker langt ud over de koncerter, orkestret spiller i Koncertsalen i Musikkens Hus. Til august rykker musikerne ud af salen og giver små pop-up koncerter i mindre konstellationer rundt omkring i den nordjyske region. I år er det torsdag 3. og fredag 4. august, hvor man blandt andet kan være så heldig at opleve en minikoncert i Hadsund, Brovst, Sæby og Nibe.

 

Koncerterne er gratis for publikum, og man kan både møde strygere og blæsere i duo-, trio-, kvartet- og kvintetformationer. Orkestrets musikere spillede også pop-up-koncerter sidste år i august, og dengang var der meget fokus på at møde publikum efter en lang corona-nedlukning. Modtagelsen var meget positiv, og allerede dengang slog Aalborg Symfoniorkesters kunstneriske chef, Tecwyn Evans, fast, at den slags koncerter vil man byde på flere af i fremtiden.

 

“Turnéen kan forhåbentligt være med til at vække en nysgerrighed for musikken, og det er håbet, at endnu flere nordjyder får øjnene op for den klassiske musik og orkestret,” sagde Tecwyn Evans sidste år, og noget tyder på, han fik ret. Orkestret oplever i al fald en stigende interesse for symfonikoncerterne – både fra unge og ældre publikummer. Den nye sæson byder på mange forskellige koncerter – blandt andet nogle, der har fået betegnelsen ”en god begynderkoncert” til glæde for nye målgrupper.

 

Vind billetter

Derfor har musikerne også både sæsonprogrammer samt en lille konkurrence med rundt til koncerterne i august. Det er muligt at vinde billetter til sæsonens åbningskoncert 31. august med den nye chefdirigent Joshua Weilerstein. Vi glæder os til at møde publikum helt tæt på.

 

Her kan du møde musikerne

 

Trio

Taras Daniluk, violin, Olga Daniluk, violin og Hanne Houengaard, cello

Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring 3.8. kl. 13 og kl. 14.30

Vebbestrup Is ved Hobro 4.8. kl. 12.30 og kl. 14

 

Duo

Else Marie Tolbøll, violin og Mette Nielsen, harpe

Museet for Papirkunst i Blokhus 3.8 kl. 13, kl. 14 og kl. 15

Café Salt i Mariager 4.8. kl. 12, kl. 13 og kl. 14

 

Kvartet

Christina Rudan, violin, Mette Marie Matthiesen, violin, Elsebeth Schmidl, bratsch og Kirsten Martinsen, cello

Børglum Kloster 3.8. kl. 12 og kl. 14.30

Vrå Bryghus 4.8. kl. 12.30 og kl. 14.30

 

Trio

Kaja Marie Andersen, fløjte, Sheila Popkin, fagot og Erik Sandberg, horn

Bankpladsen 4 i Hadsund 4.8. kl. 12 og kl. 14

 

Kvintet

Lars Ole Schmidt, trompet, Henrik Lützen, trompet, Charlie Ransley, horn, Jacob Ringsmose, basun og Mattias Johansson, tuba

Bratskov Herregård ved Brovst 3.8. kl. 10.30 og kl. 12

Julins på torvet i Nibe 4.8. kl. 12.30 og kl. 14

 

Duo

Ian Berg, bas og Jeffrey White, bas

CLICK i Sæby 3.8. kl. 12.30 og kl. 14

Adelgade 4 i Hobro 4.8. kl. 12.30 og kl. 14

 

 

 

 

Ny spændende kunstudstilling på Børglum Kloster

Kunsten vender tilbage til det historiske Børglum Kloster til påske hvor en ny kunstudstilling åbnes. Dette års påskeudstilling har i år værker af fire deltagende kunstnere. Gerda Louis-Hansen, Maja Lisa Engelhardt, Peter Brandes og Anders Hald.

På Kunstudstillingen fremvises malerier, monotypi, keramik, stentøjsskulptur, stentøjsrelief og grafik. Kunstudstillingen breder sig også til Børglum Klosters gamle domkirke hvor en stor stentøjsskulptur er opsat. Den 3,6 meter høje skulptur er skabt af Anders Hald.

Gerda Louis-Hansen vil på udstillingen fremvise værker i maleri. I værkerne vil man kunne opleve hendes koncentrerede arbejde omkring få valgte temaer, samlet sammen med et sensitivt forhold til farver. Da kunstneren tidligere udstillede på Børglum Kloster indgik værker af Rubjerg Knude fyr, og på denne udstilling kunne opleve den nye fremstilling af samme motiv, nu efter fyret er flyttet og landskabet er et andet.

Maja Lisa Engelhardt værker på udstillingen er monotypier. Metoden kan give en rigdom i farvehold­ninger som er anderledes end en påma­ling af papiret. Monotypierne i udstilling på Børglum Kloster som tager udgangspunkt i Naxosbuen, som kunstneren beskriver som et af den græske kulturs fornemste monumenter.

Peter Brandes vil, som forrige gang han lagde vejen forbi Børglum Kloster, bruge lerjord brændt og bemalet som materiale til sine værker. Især uglemotivet vil optræde i denne udstilling i fade og skulpturer.

Anders Hald er en ung kunstner udannet på kunstakademiet i Oslo, som arbejder med ler, brændt og bemalet. På et tre måneders legatophold i den italienske by Pietra Santa, skabte han i efteråret 2021 omkring 40 skulpturer og relieffer. I udstillingen på Børglum Kloster har han skabt værket

I påsken, kan den nye kunstudstilling opleves på Børglum Kloster 9. april til 18. april alle ugens dage kl 10-16. kunstudstilling kan opleves igen fra 30. april, til august.

 

Jarl Friis-Mikkelsen går i kloster i kunstens navn

Som blandt andet skuespiller, filminstruktør og tv-vært er Jarl Friis-Mikkelsen et kendt ansigt i det danske mediebillede. Men det er dog knap så kendt, at Jarl Friis-Mikkelsen har været udøvende kunstner i omkring 20 år.

Den kendte dansker har tidligere holdt den kunstskabende side af sig helt privat. Det er en passion, der kun er kendt af den nærmeste vennekreds. I denne påske, og sommeren over, kommer dette til at ændre sig, når Jarl Friis-Mikkelsen udstiller sine værker på det næsten 1000 år gamle Børglum Kloster.

Inspireret af oversigtskort

’Nå her står jeg så’ er titlen på Jarl Friis-Mikkelsen kunstudstilling på Børglum Kloster. Udstillingen rummer over 60 forskellige værker i acryl. Jarl Friis-Mikkelsens kunstværker er inspireret af den type oversigtskort som man blandt andet finder i storcentre, større kulturcentre og parker, hvor en rød prik angiver ’Her står du.’

For Jarl Friis-Mikkelsen repræsenterer den røde prik et symbolsk pejlemærke og et udgangspunkt, der muliggør udforskning og opdagelse.

Dette afspejler sig i kunstnerens værker på udstillingen, hvor denne røde prik indgår i værkerne i forskellige afskygninger.

Et af Jarl Friis-Mikkelsens værker, som man kan se på udstillingen

Kunsten var en privat passion

Den kendte dansker beskriver kunsten som værende helt uundværlig, idet kunsten for ham er livsforlængende, uddybende og til evig inspiration. For selvom Jarl Friis-Mikkelsens kunstnervirke tidligere har været privat, så er det en passion, der ikke har sluppet grebet i ham efter 20 år.

Friis-Mikkelsens malerier har skiftet meget udtryk i løbet af årene og de værker man nu vil kunne opleve på Børglum kloster er mere simple i udtrykket end de tidligste kunstværker. Jarl Friis- Mikkelsen søger i sin kunst at finde frem til enkelthed i kompleksiteten.

Jarl Friis-Mikkelsen har en lang karriere bag sig i medieverdenen, men nu kommer den kendte dansker til at afsløre en helt ny side af sig selv, når hans kunstværker kan opleves af offentligheden i løbet af sommeren på Børglum kloster.

Kunstudstillingen ved Jarl Friis-Mikkelsen kan opleves på Børglum Kloster i perioden 14. april – 25. august 2019. Læs mere her


APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev