Skip to main content

Tag: biologi

Nordjylland går forrest i den grønne omstilling

(Reklame)

Co2Vision består af forskellige projekter og indsatser med fokus på test- og demonstrationssites, partnerskaber, uddannelse og alt ind i mellem. De har alle til formål at gøre Nordjylland til international foregangsregion for Co2-fangst, anvendelse og lagring i 2030

Eva Thornberg er projektleder hos Erhvervshus Nordjylland og varetager den del af CO2Vision, der omhandler udviklingen af den grønne arbejdsstyrke. I Green Hub Denmark er Mette Høj Ravnborg projektleder for de initiativer om test af teknologier indenfor CO2-fangst, anvendelse og lagring. Maria Kristiansen er projektleder hos Energy Cluster Denmark og varetager procesledelsen i de delprojekter, der arbejder med teknologierne indenfor fangst, anvendelse og lagring af CO2.

Hos CO2Vision arbejdes der målrettet på tværs af fagligheder og kompetencer med alt fra den bagvedliggende teknologi til arbejdskraft og kompetenceløft.

– Hos Erhvervshus Nordjylland har vi, sammen med vores partnere, fokus på at skaffe viden om hvilke kompetencer, der kræves for at blive i stand til at sammentænke alle de grønne teknologier, som for alvor kan sætte Nordjylland på verdenskortet indenfor dette område, fortæller Eva.

Hos Green Hub Denmark kigger man primært på teknologien, som er nødvendig for den grønne omstilling. Målet er, at Nordjylland skal være en foregangsregionen, hvor resten af verden kan lære, hvordan man skaber vækst og arbejdspladser, og samtidig bidrager til den grønne omstilling.

– Test af teknologier og indsamling af viden omkring hvilke metoder som dels sætter det grønneste aftryk og dels er det mest økonomisk fordelagtige for virksomhederne i Nordjylland, er en del af kerneopgaven for Green Hub Denmark, tilføjer Mette.

Energy Cluster Denmark, som er den nationalt udpegede klyngeorganisation for Danmarks samlede energisektor, arbejder med energiinnovation, som kan være alt fra vind- og solenergi til CO2-fangst, anvendelse og lagring, og alt derimellem.

– Som regel arbejder vi med problemejere og problemløsere, det vil sige både dem, der har en udfordring og dem, der kan løse den. Vi samler de rette aktører og danner partnerskaber for at udvikle ny teknologi indenfor det grønne energiområde, fortæller Maria.

Projektdeltagerne fra de forskellige virksomheder og vidensinstitutioner har meget at forholde sig til i deres dagligdag. Derfor hjælper Maria dem med at facilitere processen i projektet ved for eksempel at arrangere procesmøder, hvor fremdriften af de enkelte delprojekter sikres.

– Mette og jeg holder jeg fast i den daglige fremdrift på vores ni test- og demonstrationsprojekter i CO2Vision, forklarer Maria.

Maria Kristiansen er projektleder ved Energy Cluster Denmark, og har læst Development and International Relations. Hun har flere års erfaring med grønne udviklingsprojekter i Nordjylland.

Test- og demonstrationsprojekter

De ni testsites, som CO2Vision kalder minifyrtårne, er forankret i Nordjylland – fra Hanstholm til Hobro – og hver især beskæftiger de sig med enten fangst, anvendelse eller lagring af CO2.

– I Aalborg har vi for eksempel to testsites. Ved Aalborg Portland tester man teknologier for CO2-fangst. Indfanget CO2 skal på sigt kanaliseres over til et andet test-site i Aalborg, hvor man tester teknologier hvor CO2 kan omdannes til metanol, som så kan anvendes som grønt brændstof til den tunge landtransport. Formålet er, at den indfangede CO2 hos Aalborg Portland bearbejdes og omdannes til metanol, som kan anvendes til alt fra tung landtransport til personbiler, siger Maria.

Arbejdet med CO2 fangst, anvendelse og lagring stiller krav til os alle, og derfor er samarbejdet på tværs af sektorer og fagligheder vigtigt.

– Bearbejdning og omdannelse af CO2 er meget energikrævende på grund af de nødvendige opvarmnings- og nedkølingsproces- ser. Derfor er det afgørende, at vi i denne forbindelse sammen- tænker forskellige sektorer og kigger på, hvordan vi sikrer, at den store mængde af energi, der kræves i arbejdet med CO2- fangst, kommer fra grønne energikilder som solceller og vind- møller, fortæller Maria.

Fremtidens grønne arbejdsstyrke

Foruden at arbejde med teknologien i den grønne omstilling, er det også nødvendigt, at man har fokus på arbejdskraften i Nordjylland. En vigtig indsats for Erhvervshus Nordjylland er derfor, hvordan man løser problemet med manglen på arbejdskraft i de næste år.

– Erhvervshus Nordjylland fokuserer på, hvordan vi skaber den arbejdsstyrke, som analyser viser, vi skal bruge for at komme i mål med visionen om at blive international foregangsregion indenfor dette felt. Derfor har vi i Erhvervshus Nordjylland etableret et samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner i Nordjylland, både erhvervsskolerne EUC Nord, EUC Nordvest, Himmerlands Erhvervs- og gymnasieuddannelser, TECHCOLLEGE og AMU Nordjylland samt UCN, MARTEC og Aalborg Universitet.

Som det er nu, er arbejdet med CO2 fangst, anvendelse og lagring nyt for langt de fleste.

– Den interne opkvalificering af faglærerne er første skridt på vejen sammen med masser af formidling og kendskab til arbejdet med teknologier indenfor CO2 fangst, anvendelse og lagring. Vi mangler allerede faglærte i dag, og vi ved, at efterspørgslen efter arbejdskraft på dette område rammer Nordjylland for alvor fra 2028 og frem, fortæller Eva.

Derfor skal uddannelserne tænkes anderledes.

– Vi forventer, at de traditionelle håndværksuddannelser vil ændre sig. En elektriker vil formentlig få øgede IT-kompetencer, og en mekaniker vil få flere elektrikerkompetencer. Man begynder at tænke det sammen, og man vil i højere grad se, at håndværksuddannelser bredt set bliver hybrider af mange forskellige uddannelser.

Uddannelserne vil gå fra at være fagligt isolerede til, at man uddannes til at kunne varetage flere forskelligartede opgaver. Det skyldes, at der i opbygningen af fremtidens infrastruktur indenfor dette område skal bruges rigtig mange teknikere, der både kan klargøre og vedligeholde tekniske anlæg, fortæller Eva. Mange af de nordjyske uddannelsesinstitutioner er godt på vej til den grønne rejse.

– Når den forventede efterspørgsel rammer, vil vores nordjyske uddannelsesinstitutioner være klar til at udbyde de uddannelser, der er størst efterspørgsel på. Der bliver trukket et stort læs blandt vores partnere. Den største opgave for Erhvervshus Nordjylland i den forbindelse er at stå til rådighed for vores partnere, som alle har vist stor motivation i arbejdet med at blive klar til fremtiden, fortæller Eva.

Eva Thornberg er projektleder ved Erhvervshus Nordjylland. Hun er op- rindeligt uddannet indenfor salg og marketing og har en HD(O) fra Aalborg Universitet fra 2015. Hun har arbejdet med EU-finansierede erhvervsudviklingsprogrammer i mere end 10 år.

CO2 lagres i gamle oliefelter

Sammen med Energy Cluster Denmark har Green Hub Denmark ansvaret for servicering af de forskellige test-sites, der tester de nye teknologier, men arbejder også med det omgivende økosystem.

– Ét er at teste, men vi skal også se på, hvordan infrastrukturen skal bygges. Det stiller krav til alt fra forsyningsselskaber til havnene

rundt omkring i Nordjylland. Hvordan kan vi få transporteret CO2 og brint på den mest hensigtsmæssige måde? Hvilken rolle skal eksempelvis havnene have? Der er mange aspekter af CO2 fangst, anvendelse og lagring, som vi skal teste i praksis, og der kan minifyrtårnene bidrage på forskellig vis. Vi skal se på, hvordan vi kan bygge energisystemet, så det giver mening. Det producerer en stor mængde varme at indfange CO2 og producere brint. Hvis man kunne føre det ind i fjernvarmesystemet, er det billig varme til energiforsyningen hos forbrugeren, fortæller Mette.

Nordjylland har i kraft af sin geografiske placering en unik for- del, når man eksempelvis skal lagre CO2.

– Ved Mariager Fjord kan man lagre CO2 på land i store gamle salt-kaverner, som er hulrum under jorden. I Hanstholm kan man pumpe CO2 ned i gamle oliefelter og lagre det. Der er også mulig- hed for at sejle CO2 til lagre oppe ved Norge og ude i Nordsøen, forklarer Mette.

I CO2Vision er ambitionen, at CO2 skal ses som en ressource fremfor et problem, men det kræver, at vi allerede nu arbejder med fangst, anvendelse og lagring af CO2.

– Man ser ind i de potentialer, der er for CO2. Med de beregninger, der er i forhold til hvor meget vi kan komme til at anvende, ser

vi ind i, at vi potentielt kan komme til at mangle CO2. Det ligger dog længere ude i fremtiden, og der er formentligt sket en hel masse i mellemtiden. Vi skal blive bedre til at anvende de teknologier, der bruger mindre energi, tilføjer Maria.

Mette Høj Ravnborg er projektleder ved Green Hub Denmark. Hun er ud- dannet civilingeniør Environmental Management & Sustainability Science fra AAU i 2011 og kan dermed kalde sig miljøplanlægger.

Et grønt erhvervseventyr

I Nordjylland har vi en stor CO2- udledning – den største i Danmark. Derfor er det måske endnu mere betydningsfuldt, at det er denne region, der tager førertrøjen med udnyttelsen af CO2.

– Vi sidder ikke og venter på, at der sker noget. Vi gør noget ved problemet omkring CO2-udledning og løfter i flok, fortæller Mette. – Vi ser CO2 som en ressource. Når man har ressourcer, er der også vækstmuligheder. Derfor er det vigtigt, at vi i Nordjylland sørger for tydeliggøre, hvordan vi gør det til noget positivt for os som region og får skabt vækst i Nordjylland, både for eksisterende og nye virksomheder og arbejdspladser. Vi skal sørge for, at vi videreudvikler på de muligheder, vi har her i Nordjylland, forklarer Maria.

I CO2Vision er ambitionerne tårnhøje. Ambitionen er, at resultaterne med tiden kan spredes til hele Danmark – og derefter til resten af verden.

– Derfor tør vi stille os på en vision om at blive international foregangsregion for udviklingen af fremtidens grønne erhverv. Der et erhvervseventyr for vores landsdel her, som forhåbentlig med tiden gør, at vi udnytter vores særlige potentialer i Nordjylland til at lave international genklang. Det er ambitiøst, men det tør vi godt, fordi vi har gode ressourcer, dedikerede aktører og de helt rette potentialer heroppe, siger Eva.

Den grønne omstilling er i fuld gang, og Nordjylland er godt på vej ind i fremtiden – og den ser grøn ud.

 

FAKTA

CO2Vision er Nordjyllands lokale erhvervsfyrtårn, som er en del af en national udpegning af lokale/regionale fyrtårne for vækst i erhvervslivet. I CO2Vision sigter Nordjylland mod at blive en foregangsregion for fangst, anvendelse og lagring af CO2 — også kaldet CCUS (CCUS = carbon capture, utilization and storage). Erhvervsstyrelsen annoncerer 290 millioner kroner til videreudviklingen af de lokale erhvervsfyrtårne. CO2Vision vil kunne ansøge om en delmængde af denne pulje. Få adgang til ny viden og samarbejdspartnere igennem udviklings- projekter, og bliv en del af et voksende nationalt netværk inden for CCUS med udspring fra Nordjylland.

CO2Vision gennemføres i et samarbejde mellem en lang række partnere med et konsortium i spidsen bestående af Erhvervshus Nordjylland, Green Hub Denmark, Energy Cluster Denmark, Business Region North Denmark, NordDanmarks EU-kontor, Evida, Aalborg Portland, Aalborg Universitet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Danske haveejere er blevet dus med den vilde natur

Eksperiment løftes til national indsats: Summende humlebier, svirrefluer og farverige sommerfugle. Danske haveejere har over sommeren oplevet langt mere liv i deres haver efter at have deltaget i ‘Danmarks Vilde Haver-eksperiment. I 2021 skal alle med.

Hvad vil der ske, hvis haveejere over hele landet beslutter sig for at give et stykke af deres have tilbage til den vilde natur? Lade den trimmede græsplæne gro og bringe vand og dødt ved ind på matriklen?  Det satte WWF Verdensnaturfonden og Haveselskabet sig for at finde ud af i foråret 2020.

Ved eksperimentets afslutning er tilbagemeldingerne fra de 64 udvalgte haveejere over hele landet, at de har observeret langt mere liv og summen uden for deres hoveddøren. De nye, små naboer er kommet i form af både græshopper, svirrefluer, biller, sommerfugle og bier.

“Der er ingen tvivl om, at deltagerne har givet særligt insekterne flere levesteder med eksperimentet. Mange beretter om et helt nyt lydtæppe i haven, fordi det lange græs er ideelt for blandt andet græshopper. Og så er deltagerne kommet på fornavn med planter, insekter og dyr, som de ellers aldrig havde lagt mærke til. Det i sig selv er en kæmpe gevinst,” siger seniorbiolog hos WWF Verdensnaturfonden, Thor Hjarsen.

En undersøgelse fra EU sidste år viste, at 70 procent af danskerne ikke ved, hvad biodiversitet er. Derfor vækker det begejstring hos WWF Verdensnaturfonden og Haveselskabet, at projektet har medvirket til at sætte vild natur og biodiversiteten på dagsordenen hos de deltagende familier.

”Når naturen kommer tættere på og giver dig en masse storslåede oplevelser lige uden for vinduet, får du mere lyst til at passe på naturen. Den lyst er afgørende, hvis vi skal bremse den store nedgang, der er i vores unikke arter i Danmark,” siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg.

 

Fotokredit: Ann Malmgren -Dagpåfugleøjer flokkes om nektar fra blomsterne.

 

At den vilde natur er stærkt presset fremgår tydeligt af den nyeste rødliste, som Aarhus Universitet står bag. Den viser, at 15 procent af de danske arter er i tilbagegang, og at arterne er blevet mere truede over de seneste 10 år, blandt andet fordi de mister deres oprindelige levesteder.

”Mange haveejere er måske af den overbevisning, at en mere vild have også er en knap så pæn have, men det er heldigvis ikke tilfældet. At kombinere en indsats for en bedre biodiversitet med interessen for at dyrke sin have er en oplagt mulighed for at gøre en personlig indsats for det store miljø,” siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet.

WWF Verdensnaturfonden og Haveselskabet hæver ambitionsniveauet i 2021, så endnu flere kan være med, og indsatsen sikres bred folkelig forankring.

”2020 var en prøverunde, hvor vi skulle se, om vi kunne skabe forandringer med udgangspunkt i folks haver. Tilbagemeldingerne fra deltagerne har overbevist os om, at det kan vi sagtens. Nu forfiner vi eksperimenterne og glæder os til at få hele Danmark med i foråret 2021,” siger havefaglig rådgiver Rie Birk Lauridsen fra Haveselskabet.

Hvis du er interesseret i næste rundet af ‘Danmarks Vilde Haver’, som løber af stablen i 2021, så hold øje med hjemmesiden danmarksvildehaver.dk, hvor du også har mulighed for at signe dig op til nyhedsbrevet, så du er opdateret på alt spændende, der skal ske i det nye år.

FAKTAARK:

Fakta om Danmarks Vilde Haver

  • I foråret 2020 søgte WWF Verdensnaturfonden og Haveselskabet om deltagere til et eksperiment, der havde til formål at undersøge, hvordan ganske almindelige danskere kunne give den danske biodiversitet en hjælpende hånd.
  • Flere end 1.500 danske haveejere meldte sig til projektet Danmarks Vilde Haver, og 64 haveejere fordelt over hele Danmark blev udvalgt. De fik udleveret ni vilde eksperimenter, som de kunne iværksætte i deres haver og notere, hvis de oplevede forandringer. Disse resultater og observationer har WWF og Haveselskabet modtaget og analyseret.
  • Alle danskere kan hjælpe Danmarks trængte svampe, vilde planter, insekter og dyr ved at gøre deres have til et bedre levested. Læs mere på haveselskabet.dkog wwf.dk

VILDE EKSPERIMENTER I 60 HAVER – DET FORTÆLLER DELTAGERNE
De 60 deltagere fra Danmarks Vilde Haver 2020 har meldt tilbage på deres oplevelser med de vilde eksperimenter. Vi har sammenfattet deres erfaringer.

1)     Det handler om plads

Næsten alle deltagere oplever væsentlig mere liv i haven ved at lade græsplænen stå urørt/gå i blomst.  Vilde blomster er dukket op i græsplænen, som har tiltrukket et væld af insekter, som vilde bier og sommerfugle.

2)     Kopier nærmiljøet

De bedste resultater blev skabt ved at kopiere den vilde natur i nærmiljøet, da det øger sandsynligheden for at de vilde arter fra den anden side af hækken vandrer ind i haven.

3)     Vild natur tager tid

Den vigtigste lektie, som de fleste deltagere har måtte erfare, er, at vild natur tager tid. For at dødt ved skal have en effekt skal det have’ været dødt i lang tid – op til flere år – før insekterne flytter ind.

4)     Vand er altid godt

Etablering af vandhul eller grøft med vand i haver, hvor der ikke tidligere var vand, bragte i alle forsøg noget nyt liv med sig – omend det i nogle tilfælde kun har været myg.

5)     Ingen vild have uden død

Dødt ved bringer generelt lidt liv med sig. Et dødt træ udgør med tiden et helt økosystem i sig selv, hvor næringsstofferne i vedet kan gavne en større fødekæde.

6)     Vilde haver giver mening… Deltagerne fortæller om oplevelsen af stor glæde ved at skabe en have, der skal være et hjem for vilde dyr og planter. At yde omsorg for den vilde natur har givet haveejerne en ny form for mening med deres haver, som de før havde lidt dårlig samvittighed over ikke at få gjort noget ved.

7)     …og vækker sanserne En anden fællesnævner fra deltagerne er, at eksperimenterne har vækket en ny form for opmærksomhed omkring dyre- og plantelivet i haverne. De er kommet på fornavn med planter, insekter og dyr, som de ellers aldrig havde lagt mærke til.


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev