Skip to main content

Tag: bæredygtigt

Slip din indre genbrugsshopper løs til kæmpe markedsweekend i AKKC

Kom til festlig markedsweekend i bæredygtighedens tegn lørdag 20. august og søndag 21. august 2022, når Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slår dørene op til hele 4000 kvadratmeter, der er spækket med lækre genbrugsfund fra Hello Vintage, Habengut Marked og Pladebørs.

Der er lagt op til en skattejagt uden lige, når Hello Vintage medbringer et hav af secondhand vintagetøj og -sko, som matcher tidens tendenser. Louise og Frederik, ægteparret der står bag Hello Vintage, lever og ånder for genbrug og som de sande vintage-pushere, de er, har de håndplukket en masse fede styles fra 60’erne, 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne.

 

Habengut Marked sørger for masser af lækre og finurlige kvalitetslopper, der trænger til et nyt og kærligt hjem. Der vil være flere end 100 stande, som loppejægerne kan gå på opdagelse i. Musikentusiaster bør også lægge vejen forbi AKKC, da Pladebørs medbringer mere end 100.000 plader, så der er rig mulighed for at dykke ned nostalgiske vinyler, der favner alt fra pop, rock, fuck, metal, jazz og soul. Pladebørs vil også have en spændende stand med retro hi-fi B&O fra 60’erne og frem til i dag.


Genbrugsmarkedet sætter de perfekte rammer for at få stillet shoppetrangen på ansvarlig vis og med god samvittighed, da alle varerne ved de tre genbrugsgiganter har været solgt mindst én gang før.

Foredrag med en bæredygtig badass

Lørdag 20. august 2022 kl. 14.00 lægger den bæredygtige badass, Gittemarie Johansen også vejen forbi genbrugsmarkedet i AKKC. I sit foredrag deler hun ud af alle sine sjove og nemme tips til en mere bæredygtig livsstil, hvilket hun har stor erfaring med. I 2015 skiftede hun modeuge, impulskøb, store bøffer og charterrejser ud med en bæredygtig og plastik-fri livsstil. Og siden da har hun levet af at formidle bæredygtige tips til folk i alle aldre i både ind- og udland.

 

Billetter til genbrugsmarkedet lørdag 20. august og søndag 21. august 2022 kl. 10.00-17.00 i AKKC kan købes via. akkc.dk eller i døren lørdag 20. eller søndag 21. august 2022. Billetprisen for en dagsbillet er 30 kr. online og 40 kr. i døren, billetprisen for en to-dagsbillet er 50 kr. online og 60 kr. i døren.

Vinter åbning af BoxTown

BoxTown åbner for vintersæsonen fredag den 12. januar kl. 11.00.
Der er en masse godt på programmet, for selvom det er koldt og mørkt, garanterer BoxTown hygge og gode oplevelser. Der vil være adskillige events, og de fleste kan man deltage i ganske gratis!

Jeg glæder mig helt vildt til at starte op igen. Vi får så mange henvendelser fra både private og virksomheder, som efterspørger mere bæredygtighed. For mange betyder det en lettere genvej til de lokale lækre produkter, som de ellers ikke har adgang til i hverdagen.” fortæller Kathrine Skovsgaard begejstret.

Varme og hygge

BoxTown vil i vintermånederne byde på varme lækre retter i deres køkken, og street-køkkenerne har også en særlig vinter-menu.
I markedet kan man få årstidens grønt og frugt, samt lækkert frilands kød fra de lokale gårde. BoxTown får friske varer hver eneste uge og varerne afhænger af gårdene. Man vil derfor altid få helt friske, lokale og bæredygtige produkter.

I forbindelse med diverse events, vil der forekomme længere åbningstider. Hold dig opdateret her på eventen, og på facebooksiden, hvor vi løbende opdaterer. Aftenskolen AOF Nord har bl.a en række spændende events hos BoxTown. Se mere her: http://nord.aof.dk/temaer/boxtown/.

BoxTown lover os et spændende vinter-program og selvom det er koldt og mørkt, så er der lunt og hyggeligt hos dem. Du kan bl.a i deres lounge spise din mad og hygge. Ligeledes kan man i deres VIP lounge ovenpå og i vores DOME nyde en forfriskning.

Priserne er i bund, så alle kan være med! 
Menukortet kommer op løbende, og vil ændre sig uge for uge, da menuen sammensættes af råvarer fra gårdene, således at alt er mest mulig bæredygtig.
Barpriserne er i bund. – og her får du også økologisk øl og endda en cocktail sammensat af Claus Seier

Generelle åbningstider i januar/februar
Torsdage kl 11 – 14
Fredage kl 11 -17
Lørdage – søndage: kl 11 -14


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev