Tag: Babybio

Mit sidste indlæg skrev jeg umiddelbart før, jeg havde sat mig for at skulle på mit livs første tur i babybio. Jeg gjorde det aldrig med mit første barn, fordi jeg kan være lidt en bangebuks. I mit hoved virkede det mærkeligt og fremmed at have en baby med i biografen. Det var dog en af de ting, som jeg var fast besluttet på, der skulle afprøves denne gang.

Efter at have tænkt over det i flere uger, så faldt valget på Star Wars-filmen om Han Solo i biografen i Kennedyarkaden, da min datter var omkring halvanden måned gammel. Jeg havde af en eller anden mærkelig årsag valgt at tage derind med min datter i bæresele og hendes dyne i rygsækken i stedet for barnevogn. Barnevognen havde været rar at havde med bagefter. De ansatte er søde til at hjælpe til med elevator, så det kan varmt anbefales.

Ikke helt alene

Der var ikke så mange andre babyer i biografen på den dag, jeg havde valgt, og jeg var tilsyneladende den eneste, der havde valgt at bruge tiden med Han Solo. Jeg var vældig glad for at have biografen for mig selv, for så forstyrrede jeg da ikke nogen med eventuel babygråd. Lidt fjollet eftersom hele formålet med babybio er, at der jo skal være plads til netop babyer med alle de lyde, der følger med.

Da forfilmene startede, så gik jeg i gang med at amme for at skabe lidt tryghed for min datter (og mig). Lyden var stadig lidt høj, selvom der er skruet gevaldigt ned i forhold til en normal forestilling.

Selvom det er en babybio, så er forestillingerne selvfølgelig også åbne for dem uden afkom. Det havde jeg dog ikke skænket en tanke. Der tror jeg heller ikke, at den stakkels fyr, der kom ind lige inden filmen startede, havde. I hvert fald virkede han noget chokeret over, at jeg, på grund af lidt halvpanikken roderi, sad med begge bryster fremme på det tidspunkt. Pinligt, men jeg har da heldigvis fået mere styr på offentlig amning sidenhen.

En god oplevelse

Selve filmen gik fint. Vi havde ikke behovet, men der var stillet pusleplads op på gangen udenfor, så det var nemt og overskueligt. Der var stadig så meget lys, at man kunne finde sut og andre ting i pusletasken. Dog var det så dæmpet, at det ikke gik ud over filmoplevelsen. Jeg havde min datter med inde, men der er også mulighed for at lægge dem til at sove udenfor salen i deres barnevogn, hvor der er personale til stede.

Alt i alt, så var det en rigtig god oplevelse, som jeg har glædet mig til at gentage. Det sker i slutningen af denne måned, hvor babybio er tilbage efter sommerferien. Denne gang bliver det nok et gensyn med Mission Impossible: Fallout, så det er endnu en actionfilm.

Mine bedste råd:

• Hvis muligt, så få turen til at passe sammen med en flaske (der er en mikrobølgevogn til rådighed) eller amning. Så får du mest mulig ro til at se film.
• Tag barnevogn med.
• Vælg en film, hvor handlingen ikke er alt for tung. Det kan være svært at holde fokus på filmen hele tiden, selv når ens baby opfører sig eksemplarisk.
• Vælg eventuelt en film, hvor der ikke er alt for meget action første gang. Lyden er stadig høj, selvom der er skruet meget ned.

Inden jeg fik børn arbejdede jeg i boghandel, studerede litteraturhistorie og gik mere end jævnligt i biografen. Jeg fik altså jævnligt mit kulturfix, og det var en lige så naturlig del af min hverdag som at spise og børste tænder.

Da mit første barn meldte sin ankomst blev det til gengæld noget, der skulle kæmpes lidt mere for. Hvis jeg endelig læste en bog, så var det af den letlæselige slags, fordi ammehjernen (+manglende søvn) i den grad påvirkede mine læseevner. Da der endelig blev overskud til at komme i biografen igen, så blev der længere imellem dem end før arvingens ankomst, fordi der pludselig skulle barnepige og andet planlægning til, før det kunne lade sig gøre. De spontane ture var pist væk.

Hvor jeg før havde været en kulturjunkie, så måtte jeg vist indse, at jeg mest af alt var blevet mor og der ikke var plads til så meget andet.

Men som tiden gik, så fik kulturjunkien heldigvis plads igen, dog bare i en version 2.0. For jeg var jo blevet mor til en skøn dreng og fandt med glæde ud af, at mine interesser også fik plads hos ham, da han kom over babystadiet. Han elskede at få læst historie allerede før han vidste hvad ordene betød og gør det heldigvis stadig. En stor milepæl var også da han kom med biografen for første gang og elskede det. Jeg lukkede dog øjnene for, at noget af glæden muligvis hang sammen med de popcorn og sodavand, som naturligvis hører sig en biograftur til.

Nu er jeg blevet mor for anden gang og er meget bevidst om ikke helt at glemme glæden ved kulturen på trods af at det meste af overskuddet bliver spist af søvnløse nætter og utallige bleer. For jeg har lært, at hvis man kan lykkedes med at kombinere de to halvdele af ens personlighed, så giver det endnu mere på overskudskontoen og det føles ikke som om at man skal opfinde sig selv på ny, når barslen slutter.

Derfor får min datter på halvanden måned sin debut i biografen på torsdag. Vi skal simpelthen i babybio og se den nye Star Wars-spin off med Han Solo. For dem der ikke ved det, så er babybio et tilbud, hvor lyset kun bliver dæmpet i salen og lydniveauet ikke er helt så højt som til en normal visning. Til gengæld er babyskrål en fast bestanddel. Jeg glæder mig helt usandsynligt meget til at indtage biografsalen med min datter i armene.