Skip to main content

Tag: Appetize Juni 2017

Vi skal passe godt på tiden

Livet har lært BS Christiansen, at det meste kan vindes tilbage: materielle goder, jobs, sågar tabt kærlighed. Men noget, vi aldrig kan få retur, er tiden, og derfor insisterer han på at bruge hvert eneste øjeblik med omtanke

For et par år siden lagde BS jævnligt vejen forbi hospitalet for at besøge en rigtig god jægerkammerat. De to talte blandt andet om livet.

Vennen havde altid levet sit liv med 120 kilometer i timen. Men på den gode måde. Uden stress.

– Han havde set så meget, suget så meget til sig og gjort sig flere erfaringer i livet end de fleste, og han ville så gerne have haft lov til at leve nogle flere år, fortæller BS.

Sådan skulle det desværre ikke være, og det vidste vennen godt. Han ikke havde lang tid tilbage.

– ”Du,” sagde jeg til ham en dag, da jeg sad ved hans sygeseng. ”Du burde jo faktisk være 200 år med alt det, du har oplevet. Der er mange mennesker, som bliver 90 eller 100, men de har jo ikke oplevet nær det halve af, hvad du har.” Det smilede han meget af. Jeg tror, det var ham en trøst at have det perspektiv med, da han døde nogle dage senere, siger BS.

BS 7

Miraklet i en mælkebøtte

Tiden er det mest kostbare, vi mennesker har. Det er et faktum, 64-årige BS altid bærer med sig, og han er derfor fokuseret på, at det, han laver, skal give mening. At vi skal gøre os umage med at få det bedste ud af den største gave, vi nogensinde får. Nemlig livet. Samtidig skal vi blive bedre til at slippe det, som ikke giver mening.

– De ting i tilværelsen, som jeg ikke kan gøre noget ved eller ændre på, bruger jeg ikke tid på at spekulere over. Jeg slipper det. For på den måde frigør jeg min energi til det, der er væsentligt. Det liv, jeg kan leve. De gøremål, hvor jeg har indflydelse og kan gøre en forskel. En af de ting, der fylder meget i den tidligere jægersoldats liv, er taknemmelighed. Og det er taknemmelighed både til de mere indlysende ting i livet som familie og helbred og til noget, som mange nok er tilbøjelige til at overse.

– Jeg er taknemmelig for alt fra smagen af en god kop kaffe til en sød hilsen fra en god ven. Eller når jeg opholder mig i naturen. Hvis man ser på verden med taknemmelige øjne, går det op for én, hvor stort et mirakel blot en mælkebøtte eller et blomstrende æbletræ i virkeligheden er, siger han.
Og han er ikke i tvivl om den gode effekt. Et taknemmeligt grundsynspunkt spreder positivitet og glæde som ringe i vandet.

Dannelsen og dyderne, der blev væk

Til gengæld er BS godt gammeldags ærgerlig over, at begreber som dannelse og gode dyder er gledet ud på et sidespor. Et ordentligt, venligt menneske, der i dagligdagen passer sin gerning, betaler sin skat og stiller op for vennerne, er usynligt i dag. De dyder giver ikke rigtig ”street credit”, som han udtrykker det.

Han bryder sig ikke om, at fokus i stedet ligger på dem, der ikke opfører sig ordentligt. Han vil derfor gerne bruge den sidste tredjedel af sit liv på at bidrage til at gøre det in at være et ordentligt menneske:

– Det gør mig eksempelvis rasende, når jeg ser nogle, der kaster affald ud af vinduet fra deres bil. Og jeg bliver ked af det, når jeg hører om nye trends på nettet, hvor folk skal filme, at de gør noget vildt, mens de sætter eget og andres liv på spil. Mit fokus fremadrettet er på ordentlighed, dannelse og klodens miljø, forklarer han og har selvfølgelig nogle gode idéer i ærmerne – idéer, der forhåbentlig kan få folk til at værdsætte og værne om naturen.

BS 3

Det grønne terapirum

Ingen, der har stiftet bekendtskab med BS personligt eller på tv, kan være i tvivl om hans store kærlighed til og respekt for naturen. Den fylder meget i hans liv. Naturen er hans terapirum, både når han arbejder med mennesker, og når han selv trænger til en pause fra et til tider hektisk arbejdsliv.

– Et vestjysk fyrrekrat med en skovbund, der dufter af fyrrenåle, masser af tæt bevoksning, hvor man kan ligge i skjul og bare ånde med naturen. Det er mit yndlingsterræn. Jeg har ikke tal på, hvor mange uger og måneder jeg gennem min tid i Jægerkorpset – men også siden – har opholdt mig i naturen. Og jeg elsker det.

Det er selvfølgelig også en af grundene til, at det gør ondt på ham, at så mange mennesker er fremmedgjorte over for naturen, og til at han har en mission om at ændre på det. For han mener, at det kan gøre en forskel. Vi er alle en del af en større helhed.

Et bål om natten i Afrika

BS 2BS er ikke religiøs i gammeldags forstand, tror ikke på en bestemt dogmatisk religion, men han er ikke i tvivl om, at der findes noget, der er større end mennesket.

– Jeg tror på ”den store jæger”. Jeg har flere gange oplevet, at der er noget, der er større end mig, der griber ind, eller holder hånden over mig og mine kære.

Han har et inderligt håb om, at menneskeheden inden for de nærmeste årtier kan indse, at vi alle grundlæggende tror på det samme. Så religionskrigene kan få en ende. Så vi slutter fred med hinanden i erkendelse af, at vi alle er mennesker for Gud, uanset race, religion og nationalitet.

– Tænk hvis vi brugte vores kræfter på at udvikle freden, samhørigheden, udrydde sult og fattigdom og værne om miljøet. Så får vi himlen ned på jorden. Så er paradiset jo lige her, siger han.

At vi er en del af en større helhed, og der er noget, der er større end os, oplevede han for eksempel med stor styrke under en ekspedition, hvor han rejste på tværs over Afrika sammen med ti danskere med forskellige handicaps. Her sad han en nat ved et bål under en kæmpe stjernehimmel:

– Jeg fik en impuls til at tage min kikkert op for øjnene for at se nærmere på stjernerne og planeterne. Det var for mig et nærmest transformerende øjeblik. Jeg blev fuldstændig sådan wow, bjergtaget, slået omkuld. Faktisk var jeg lige ved at vælte på min camper-
stol. Det var en oplevelse og et kæmpe sus af på én gang: min egen forgængelighed, min undseelige lille bitte størrelse som menneske og en samtidig oplevelse af evigheden og den ufattelige storhed, der er i universet.

– Hvis man sætter sig ned og forestiller sig at tage en raket og bare flyve derudad i rummet. Så flyver vi ud i en uendelighed i et univers, der aldrig stopper. Hvordan kan folk så sige, at de ikke tror på noget, der er større end dem selv? Det fatter jeg ikke. Det er faktisk logisk, at der er noget, der er større end os, siger BS.

Dermed ikke sagt, at vi ikke har noget at sige over vores eget liv. Tværtimod. Og det er faktisk nøglen i BS’s arbejde med andre mennesker.

TV, Superliga-spillere, erhvervsfolk …

BS elsker at arbejde med menneskelig udvikling. Og så er det ligegyldigt, om det er i forhold til deltagerne i et tv-program, eller for eksempel de Superliga-spillere eller erhvervsledere, han også arbejder med.

– Alle mennesker har potentiale. Ligesom et sædekorn rummer kimen til en plante, så er det min indstilling, at der i ethvert menneske er en helt særlig unik kvalitet, som kan komme til udfoldelse. Som kan blomstre i verden og lyse op til glæde for individet og kollektivet.

Der hersker ingen tvivl om, at det betyder alt for BS at hjælpe mennesker med at finde frem til den kerne i sig selv, hvor de er autentiske. At de kan finde deres ”sjælskald”, som han udtrykker det.

– Ethvert menneske er noget helt særligt. Noget unikt. Og at se et menneske finde ind til lige netop dét. Efter at have støttet og faciliteret et stykke personligt udviklingsarbejde og stå side om side med et menneske, når lyset tænder i øjnene igen, måske for første gang, siden det blev slukket i den tidlige barndom, det er noget af det allerbedste, jeg ved. Og at hjælpe mennesker med at komme til at beskæftige sig med det, de brænder for, og som giver deres liv en dyb mening, det er for mig fantastisk.

BS 4

Bag menneskers ydre skal

BS har beskæftiget sig med udvikling af mennesker gennem 40 år. I 28 år var han jægersoldat, hvor han også deltog i rekruttering af nye aspiranter til Jægerkorpset, og der blev han trænet i at se, hvem der var gjort af det rette stof til lige præcis den livsgerning, det er at være jægersoldat.

– Der var mange gode unge mænd, der blev sorteret fra. Mænd, som kommer til at udrette noget stort og fantastisk med deres liv. De havde bare ikke det, der skal til for at blive jægersoldat.

I sit virke har han lært at se bort fra, hvad folk siger, og i stedet studere det, de gør. Og kigge bag, hvorfor de siger, som de gør. Det har hjulpet ham til at udvikle en intuitiv kompetence, som han bruger hver eneste dag.

– Efter få minutter med et menneske har jeg et rigtig godt indtryk af, hvad det er for en person, jeg sidder overfor. På en måde er jeg sådan en praktisk uddannet adfærdspsykolog.

Ingen kanindræberkurser

Der findes nok en del mennesker derude, der har det indtryk, at BS er barsk. Og at han presser folk til det yderste.

– Det er sandt, at jeg nogle gange presser folk. Det er nødvendigt. Men jeg presser aldrig folk ud over kanten. Hvis folk ikke selv vil springe ud af en flyver eller rappelle ned fra et tårn, kunne jeg aldrig finde på at skubbe dem. For det kan være akkurat lige så fint, at de mærker deres grænse og beslutter, at det vil de ikke. Og får sagt fra.

BS fortæller, at han for nylig var ude at holde foredrag, hvor der kom en mand hen til ham og begyndte at stille spørgsmål om kanindræberkurser. BS forklarede, at han ikke afholder kanindræberkurser, men manden insisterede.

– Jeg tror, han spurgte tre gange. De mennesker, der ikke kender mig, eller måske kun sporadisk har set mine tv-programmer, de har mange fordomme om, hvordan jeg er. At jeg er sådan én, der presser folk ud over deres egne grænser, og får dem til at dræbe små søde dyr med de bare næver etc.

Han forklarer, at det ligger meget langt fra den virkelige BS, som ikke er særligt barsk.

– Jeg er faktisk – i al beskedenhed – meget empatisk, nærværende og reflekteret, når jeg arbejder med mennesker.

De mange år i mediernes søgelys har lært ham ikke at lytte til sladder, rygter og historier. Og så har han personligt gjort det til en skik ikke at have en holdning til et menneske, han ikke har mødt og haft lejlighed til at lære at kende.

BS og Basserne

Godt motto: Intet uforsøgt

Med hensyn til privatlivet har familien valgt ikke at være i offentlighedens søgelys. Det efterlever BS naturligvis, men det betyder ikke, at han ikke giver noget af sig selv. Han deler gerne ud af sine egne oplevelser, synspunkter og livserfaringer og er ikke bange for at tale om det, der er sårbart og svært.

En af hans kæpheste er, at der ikke er nogen grund til at skabe kriser og konflikter selv – at vi i parforholdet eller familien ikke behøver bruge en masse energi på at bekæmpe hinanden. Det skal livet i sig selv nok tage sig af.

– Det er ikke et spørgsmål om, hvordan man undgår de svære tider, men om hvordan man klarer sig igennem. For alle mennesker møder svære tider og modgang. Hvis man har gjort alt, hvad man kan for at få et parforhold til at fungere, og det ikke lykkes, så synes jeg det er fint, at man går fra hinanden. Jeg var en gang så heldig at være fotograf på en dokumentarserie om Forsvarets Redningshelikopter Eskadrille 722. De har et motto, der hedder: Intet uforsøgt. Det synes jeg er et meget fint motto, som også burde gælde parforholdet og ægteskabet.

Mennesket som kamera

Når BS gør status over sit 64-årige liv, er det bestemt ikke med fortrydelse. Tværtimod:

– Når jeg ser tilbage på mit liv med op- og nedture, kriser, eventyrlige oplevelser, kærlighed og job, så er jeg enormt glad og taknemmelig for det alt sammen. Det er alle de oplevelser, jeg har haft – på godt og ondt – der gør mig til det menneske, jeg er i dag. Og jeg har lært rigtig meget af de svære tider i mit liv også.
Det er en indstilling, han forsøger at bringe videre til sine børn:

– Hvis mine børn kommer hjem fra skole eller fritidsjobbet og beklager sig over, at der er én kammerat eller kollega, der ikke er sød ved dem eller snyder etc., så prøver jeg altid at få dem til at se gaven i det, de oplever. ”Tænk engang”, siger jeg, ”hvor er du heldig, at du får lov til at opleve det. For det gør dig jo klogere på mennesker. Og jo flere år du lever, jo flere erfaringer du gør dig, jo mere udviklet bliver din intuition og menneskeforstand.”

Man kan se på os mennesker som et kamera, forklarer han.

– Jo flere erfaringer, vi får, jo flere målepunkter har vi i kameraet, og jo større er sandsynligheden for, at vi tager det bedste billede. Og det bedste billede er ikke nået til BS endnu. Han samler stadig på nye målepunkter. Eller sagt med andre ord, han er slet ikke færdig med livet, heller ikke det professionelle.

– Jeg har overhovedet ingen ambitioner om at gå på pension. Tværtimod. Jeg har tænkt mig at blive ved med at arbejde og gøre mig umage for at bidrage til samfundet, lige til den dag, jeg dejser omkuld. Og så er det mit ydmyge håb, at jeg – med min beskedne indsats – har bidraget til, at verden er blevet bare et lidt bedre sted. Hvis andre vil tænke sådan om mit liv og levned til den tid, så kan jeg kun, med et smil på læben, sige: ”Mission completed!”

BS 1

BS om Aalborg

– Jeg holder meget af Aalborg. Jeg har boet på egnen i 28 år af mit liv. Jeg elsker naturen i det nordjyske, som jeg synes er så skøn og har så mange facetter. Der er jo alt i Nordjylland, lige fra det smukke, storslåede hav og strandene til de dejlige uberørte områder ved fjorden og skovene.

– Og når jeg fra tid til anden kommer til Aalborg, for f.eks. at aflægge Jægerkorpset et besøg, oplever jeg en by, der har formået at holde trit, ja ligefrem være på forkant med udviklingen. Det har været rigtigt og meget visionært at satse på uddannelse af unge mennesker. Og kulturlivet har det også rigtig godt, oplever jeg.

– Det er i det hele taget en glæde for mig at se, hvordan Aalborg blomstrer, for en stor del af mit hjerte vil altid banke for Nordjylland, selvom jeg ikke selv bor der længere.

Fakta:

Født 27. september 1952 i Herning

Ægtefælle Karin Slot Christiansen

Børn Fire stk., herunder Peter på ni, som er med på billederne

Karriere Tidligere elitesoldat i 28 år i Jægerkorpset, foredragsholder, team- og mentaltræner, ekspeditionsleder, tv-programmer om menneskelig udvikling, forfatter o.m.a.

www.bschristiansen.dk

En fejring af kærligheden

Da aalborgenserne festede til sambarytmer den sidste weekend i maj, foregik der samtidig en helt anden slags fest på Livø. Her sagde årets APPETIZE-brudepar ja til hinanden på en dag, der var fyldt med kærlighed og følelserBryllup

Vi møder Dina og Rune et par dage efter brylluppet til en snak om hvordan det er gået. De er stadig helt høje af en bryllupsdag, som, efter deres egne ord, ikke kunne have gået bedre.

For mange vordende bryllupspar, så er en af de større bekymringer for bryllupsdagen nok, om vejret opfører sig ordentligt. Det er et af de eneste elementer, man ikke kan styre, så det er bare at bede til vejrguderne og håbe på det bedste.

Dina og Rune havde valgt at holde deres bryllup på naturskønne Livø, der ligger midt i Limfjorden, på en dag hvor temperaturen nåede helt op på 26 grader, så de følte sig ekstra heldige.

De sidste forberedelser

Glæden lyser i det hele taget ud af dem i dag.

– Det er helt vildt dejligt. Vi er fyldt op med lykke indeni. Det var simpelthen så god en dag, og mere end vi overhovedet havde turde at drømme om. Alt faldt bare i hak, fortæller Dina.

De var begge taget til Livø et par dage før for at få de sidste detaljer på plads, men mens Rune tog færgen tilbage til fastlandet om fredagen, så blev Dina og overnattede med deres to døtre, deres gode ven og toastmaster, en veninde, hendes lillebror og hans kæreste. For traditionen med at brudeparret skulle sove hver for sig skulle selvfølgelig overholdes.

– Min veninde Signe, som har været min højre hånd siden begyndelsen af det hele, var guld værd. Hun sørgede for at blomsterne i rummet, hvor vi skulle vies, var friske, og at det hele stod som det skulle, så jeg bare skulle koncentrere mig om at blive klar, siger Dina.

Frisøren og makeup-artisten ankom om morgenen med færgen sammen med APPETIZEs fotograf, så de kunne nå at gøre Dina og brudefølget helt klar.

– Nerverne sad jo uden på tøjet, men når jeg bliver nervøs, så bliver jeg altid meget stille. Så det hele var meget stille og roligt, griner Dina.

Det var helt specielt, da brudekjolen kom på:

– Så mærkede man bare: ”Nu er det nu.” Der var der mange sommerfugle i maven. Pigerne havde også fået deres kjoler på, og så gik vi alle sammen ned til forsamlingshuset, hvor vi skulle vies, sammen med min far. Jeg var lidt spændt på, om pigerne gik med ind når dørene gik op, fortæller Dina med et smil.

Man kan levende forestille sig, hvordan det kan være skræmmende at gå ned ad gulvet som brudepiger, når man er 3 og 5 år, men parrets to piger, Gry og Fri, klarede det heldigvis til rigtigt flot.Bryllup 3

Det helt rigtige musik

Dina og Rune havde hyret pianisten Christian Wandel, der skulle stå for musikken hele dagen, og som spillede da Dina skulle gå ind. Begge er enige om, at han var med til at gøre dagen endnu bedre, og sætte den helt perfekte stemning for deres bryllup.

– Han var fuldstændig fantastisk. Han fik det hele til at flyde og hænge sammen, fortæller Rune.

De havde selv været med til at bestemme hvilke sange, der skulle spilles i løbet af dagen, inklusiv den sang Dina skulle gå ind til, nemlig ”You Are So Beautiful” af Joe Cocker. Det var samme sang, de hørte den aften, hvor Rune friede til Dina, så den har en helt speciel betydning i deres forhold.

– Den spillede, da jeg kom ind. Alle vores venner og familie havde rejst sig, og så fik jeg øje på Rune som stod ved alteret med sin lillebror, som var forlover, og hans far. Tårerne trillede ned ad kinderne på ham, og da jeg så hans blik, så kunne jeg heller ikke mere. Sammen med musikken, så var det så smukt. Det var bare helt vildt specielt, fortæller Dina.Bryllup 4

Dygtige piger

Men hvordan var oplevelsen mon for Rune?

– Vi sad jo derinde, inden dørene gik op, og ventede til musikken stoppede. Så blev det hele lidt ekstra spændende. Jeg hørte Dina grine udenfor, og det gav heldigvis lidt ekstra ro. Så spillede Christian ”You Are So Beautiful”, som jo er vores sang. Vi har hørt den rigtig meget sammen og hver for sig – også da jeg var udsendt. Dina kom ind og kiggede lidt på gæsterne. Så fik vi øje på hinanden, og så fik følelserne frit løb, fortæller Rune.

Pigerne klarede vielsen så flot.

– De var eksemplariske, fortæller Rune, tydeligt stolt af sine dygtige døtre.

Begge piger er med til interviewet i dag og er lidt generte, men kan
 ikke lade være med at smile, da de bliver spurgt om de fine kjoler og kransene de havde i håret.

– De var med til festen, så længe de kunne. De var med til middagen, og vi havde en nabopige med som barnepige, som var klar til at tage dem med i vores lejlighed. Da de havde spist dessert, så bad de nærmest selv om at komme i seng. De var så fyldte af indtryk. Derefter gik det løs med alverdens indslag og sange, fortæller Dina.

– Det var der selvfølgelig også under middagen, indskyder Rune.

– Det første indslag kom efter forretten og var med pigerne, der kom løbende ind med en helt masse hjerteballoner fyldt med helium til noget flot musik. De blev delt ud, så der var balloner under hele festen. De havde skrevet en sang sammen med farmoren, og det var en stor gang glædesskrål fra samtlige, der var med til at synge den sang, fortæller de begge grinende.Bryllup 5

Overrasket af maden

De blev dog ikke forstyrret mens retterne blev nydt, hvilket de var glade for. De er meget taknemmelige for en yderst velforberedt toastmaster, der professionelt dirigerede det hele. Der var bare styr på det hele.

– Det var vores rigtig gode ven, Jesper, der var toastmaster. Vi skulle have en toastmaster, der kan være sammen med folk, som de er. Som kan favne bredt, kender os rigtig godt og ved hvem vi er, fortæller Rune.

– Vi kunne mærke, at det var en opgave, han tog på sig med respekt og glæde over at være blevet valgt, indskyder Dina.

Da jeg mødtes med parret sidst, talte de om, hvor vigtig maden var for en vellykket fest. Derfor var det også med en smule nervøsitet, at de satte sig til bords, for det var første gang, de smagte bryllupsmiddagen. Men det gik heldigvis over alle forventninger.

– Vi var på samme side som alle gæsterne på det tidspunkt, så det var ikke så påtaget, når vi sad og sagde ”Wauv” til retterne og vinene. Det var jo også vores første indtryk, fortæller Rune.

– Vi havde en idé om, hvad retterne kunne indeholde. Vi havde øn
sket forret med fisk, hovedret med oksekød og så mynteis til dessert. 
Da vi kom til Livø torsdag aften og Ulla (forpagteren, red.) fortalte, at
 hun var ved at koge mynte, fordi hun jo selvfølgelig skulle til at lave mynteis. Bare det, at hun sagde det, gav det mig ro i maven. De har fuldstændigt styr på tingene derovre. Alt bliver lavet fra bunden, og de bruger mange lokale råvarer, fortæller Dina.

Natur-tema

Temaet for brylluppet var påvirket af den omgivende smukke natur på Livø. Jonas Jensen, der stod for blomster, havde buketter og blomsterkranse til Dina og pigerne, der bestod af vilde blomster. Det gik igen på bordene, der var pyntet med vaser med vilde blomster og træplanker fra Hammer Bakker.

Dina og Rune havde også sat skilte op rundt omkring på Livø, der bød gæsterne velkommen til den eventyrlige dag.

– Det kan godt være, det lyder lidt kliche-agtigt, men jeg havde slet ikke håbet på, at det kunne blive så godt. Der var slet ikke noget at sætte en finger på, fortæller Rune.

Dina og Rune havde en god toastmaster og nogle gode hjælpere med, så de følte sig begge trygge ved at lægge kontrollen fra sig og slappe af. Rune indskyder grinende, at det altså ikke er fordi de er kontrol-freaks, de kan bare godt lide, at der er styr på tingene. Det tror jeg, de fleste kan nikke genkendende til, specielt på en af de største dage i ens liv, hvilket en bryllupsdag jo er.

Der var de rigtige rammer for en god dag, men den sidste ingrediens, der sikrer succesen, er held, og det føler parret, at de havde til overflod.Bryllup 2

Følelserne uden på tøjet

De holdte selvfølgelig også tale til hinanden.

– Det var en følelsesmæssig rutsjebane. Lige meget hvor meget man øver og tænker sig igennem sådan en tale, så kan man ikke sikre sig, at følelserne ikke bryder løs. Det er jo hele ens liv og ens partner, man skal ind og grave i, og det skal pludselig i ord kunne forklares, hvorfor Dina betyder så meget for mig. Den er hård at skrive, og jeg må nok indrømme, at der indimellem smuttede en tåre. Talen blev heldigvis taget godt i mod, selvom jeg følte, at jeg hulkede mig igennem den og skålede i tide og utide. Det var helt klart det værd, fortæller Rune.

– Man fortæller jo også i hverdagen, hvor meget man betyder for hinanden, men det at stå og sige det foran familie og venner var egentlig rigtig dejligt. Det var på sin plads den dag, for de kom jo for at fejre vores kærlighed, siger Dina.

– Jeg tror, der var mange af gæsterne, som fik sig nogle aha-oplevelser om, hvem vi er. Jeg har et indtryk af en glat bold efter det her, for det hele blev jævnet ud på en god måde. At høre Dinas tale var helt fantastisk. Vi har jo talt om mange af de her ting i hverdagen, men at få dem at vide på denne måde, mens der er kærlighed over det hele, så giver det bare så meget mere. Det trænger helt ind, fortæller Rune.

Det var en dag, hvor følelserne sad udenpå tøjet. Det gjaldt også for mange af gæsterne, som også blev berørte undervejs.

At følelserne kom så meget til udtryk overraskede Rune en smule.

– Jeg holdt slet ikke så meget bånd på det, som jeg gør normalt, men hvis det skal være, så skal det jo være på ens bryllupsdag, smiler Rune.

Jeg spørger dem, om de er rørstrømske normalt, og Rune fortæller med et grin, at han da godt kan sidde og pylre over nyhederne engang i mellem, hvis det er noget, der kommer for meget ind under huden.

– Det er måske en styrke med stor sympati og empati, men det er det altså ikke, hvis man gerne vil være en stor og stærk machomand, siger han med et glimt i øjet.

Men der er vel ikke meget, der er mandigere end en mand, der tør at vise sine følelser engang i mellem.

APPETIZE har med fornøjelse fulgt Dina og Rune hele foråret i deres forberedelser på at blive mand og kone. Det er et par, der har ventet længe på at sige ja til hinanden, men kærligheden mellem de to er tydelig. De elsker hinanden og deres to skønne piger højt, og derfor kunne vi ikke have valgt et bedre par som Årets APPETIZE-brudepar. Deres bryllupsdag var en bekræftelse og en fejring af den kærlighed, der allerede var tydelig mellem de to. Vi er glade for at have fået lov til at følge dem og ønsker dem alt muligt held og lykke i fremtiden.

[masterslider id=”7″]


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev