Vi skal passe godt på tiden
Livet har lært BS Christiansen, at det meste kan vindes tilbage: materielle goder, jobs, sågar tabt kærlighed. Men noget, vi aldrig kan få retur, er tiden, og derfor insisterer han på at bruge hvert eneste øjeblik med omtanke
For et par år siden lagde BS jævnligt vejen forbi hospitalet for at besøge en rigtig god jægerkammerat. De to talte blandt andet om livet.
Vennen havde altid levet sit liv med 120 kilometer i timen. Men på den gode måde. Uden stress.
– Han havde set så meget, suget så meget til sig og gjort sig flere erfaringer i livet end de fleste, og han ville så gerne have haft lov til at leve nogle flere år, fortæller BS.
Sådan skulle det desværre ikke være, og det vidste vennen godt. Han ikke havde lang tid tilbage.
– ”Du,” sagde jeg til ham en dag, da jeg sad ved hans sygeseng. ”Du burde jo faktisk være 200 år med alt det, du har oplevet. Der er mange mennesker, som bliver 90 eller 100, men de har jo ikke oplevet nær det halve af, hvad du har.” Det smilede han meget af. Jeg tror, det var ham en trøst at have det perspektiv med, da han døde nogle dage senere, siger BS.
Miraklet i en mælkebøtte
Tiden er det mest kostbare, vi mennesker har. Det er et faktum, 64-årige BS altid bærer med sig, og han er derfor fokuseret på, at det, han laver, skal give mening. At vi skal gøre os umage med at få det bedste ud af den største gave, vi nogensinde får. Nemlig livet. Samtidig skal vi blive bedre til at slippe det, som ikke giver mening.
– De ting i tilværelsen, som jeg ikke kan gøre noget ved eller ændre på, bruger jeg ikke tid på at spekulere over. Jeg slipper det. For på den måde frigør jeg min energi til det, der er væsentligt. Det liv, jeg kan leve. De gøremål, hvor jeg har indflydelse og kan gøre en forskel. En af de ting, der fylder meget i den tidligere jægersoldats liv, er taknemmelighed. Og det er taknemmelighed både til de mere indlysende ting i livet som familie og helbred og til noget, som mange nok er tilbøjelige til at overse.
– Jeg er taknemmelig for alt fra smagen af en god kop kaffe til en sød hilsen fra en god ven. Eller når jeg opholder mig i naturen. Hvis man ser på verden med taknemmelige øjne, går det op for én, hvor stort et mirakel blot en mælkebøtte eller et blomstrende æbletræ i virkeligheden er, siger han. Og han er ikke i tvivl om den gode effekt. Et taknemmeligt grundsynspunkt spreder positivitet og glæde som ringe i vandet.
Dannelsen og dyderne, der blev væk
Til gengæld er BS godt gammeldags ærgerlig over, at begreber som dannelse og gode dyder er gledet ud på et sidespor. Et ordentligt, venligt menneske, der i dagligdagen passer sin gerning, betaler sin skat og stiller op for vennerne, er usynligt i dag. De dyder giver ikke rigtig ”street credit”, som han udtrykker det.
Han bryder sig ikke om, at fokus i stedet ligger på dem, der ikke opfører sig ordentligt. Han vil derfor gerne bruge den sidste tredjedel af sit liv på at bidrage til at gøre det in at være et ordentligt menneske:
– Det gør mig eksempelvis rasende, når jeg ser nogle, der kaster affald ud af vinduet fra deres bil. Og jeg bliver ked af det, når jeg hører om nye trends på nettet, hvor folk skal filme, at de gør noget vildt, mens de sætter eget og andres liv på spil. Mit fokus fremadrettet er på ordentlighed, dannelse og klodens miljø, forklarer han og har selvfølgelig nogle gode idéer i ærmerne – idéer, der forhåbentlig kan få folk til at værdsætte og værne om naturen.
Det grønne terapirum
Ingen, der har stiftet bekendtskab med BS personligt eller på tv, kan være i tvivl om hans store kærlighed til og respekt for naturen. Den fylder meget i hans liv. Naturen er hans terapirum, både når han arbejder med mennesker, og når han selv trænger til en pause fra et til tider hektisk arbejdsliv.
– Et vestjysk fyrrekrat med en skovbund, der dufter af fyrrenåle, masser af tæt bevoksning, hvor man kan ligge i skjul og bare ånde med naturen. Det er mit yndlingsterræn. Jeg har ikke tal på, hvor mange uger og måneder jeg gennem min tid i Jægerkorpset – men også siden – har opholdt mig i naturen. Og jeg elsker det.
Det er selvfølgelig også en af grundene til, at det gør ondt på ham, at så mange mennesker er fremmedgjorte over for naturen, og til at han har en mission om at ændre på det. For han mener, at det kan gøre en forskel. Vi er alle en del af en større helhed.
Et bål om natten i Afrika
BS er ikke religiøs i gammeldags forstand, tror ikke på en bestemt dogmatisk religion, men han er ikke i tvivl om, at der findes noget, der er større end mennesket.
– Jeg tror på ”den store jæger”. Jeg har flere gange oplevet, at der er noget, der er større end mig, der griber ind, eller holder hånden over mig og mine kære.
Han har et inderligt håb om, at menneskeheden inden for de nærmeste årtier kan indse, at vi alle grundlæggende tror på det samme. Så religionskrigene kan få en ende. Så vi slutter fred med hinanden i erkendelse af, at vi alle er mennesker for Gud, uanset race, religion og nationalitet.
– Tænk hvis vi brugte vores kræfter på at udvikle freden, samhørigheden, udrydde sult og fattigdom og værne om miljøet. Så får vi himlen ned på jorden. Så er paradiset jo lige her, siger han.
At vi er en del af en større helhed, og der er noget, der er større end os, oplevede han for eksempel med stor styrke under en ekspedition, hvor han rejste på tværs over Afrika sammen med ti danskere med forskellige handicaps. Her sad han en nat ved et bål under en kæmpe stjernehimmel:
– Jeg fik en impuls til at tage min kikkert op for øjnene for at se nærmere på stjernerne og planeterne. Det var for mig et nærmest transformerende øjeblik. Jeg blev fuldstændig sådan wow, bjergtaget, slået omkuld. Faktisk var jeg lige ved at vælte på min camper- stol. Det var en oplevelse og et kæmpe sus af på én gang: min egen forgængelighed, min undseelige lille bitte størrelse som menneske og en samtidig oplevelse af evigheden og den ufattelige storhed, der er i universet.
– Hvis man sætter sig ned og forestiller sig at tage en raket og bare flyve derudad i rummet. Så flyver vi ud i en uendelighed i et univers, der aldrig stopper. Hvordan kan folk så sige, at de ikke tror på noget, der er større end dem selv? Det fatter jeg ikke. Det er faktisk logisk, at der er noget, der er større end os, siger BS.
Dermed ikke sagt, at vi ikke har noget at sige over vores eget liv. Tværtimod. Og det er faktisk nøglen i BS’s arbejde med andre mennesker.
TV, Superliga-spillere, erhvervsfolk …
BS elsker at arbejde med menneskelig udvikling. Og så er det ligegyldigt, om det er i forhold til deltagerne i et tv-program, eller for eksempel de Superliga-spillere eller erhvervsledere, han også arbejder med.
– Alle mennesker har potentiale. Ligesom et sædekorn rummer kimen til en plante, så er det min indstilling, at der i ethvert menneske er en helt særlig unik kvalitet, som kan komme til udfoldelse. Som kan blomstre i verden og lyse op til glæde for individet og kollektivet.
Der hersker ingen tvivl om, at det betyder alt for BS at hjælpe mennesker med at finde frem til den kerne i sig selv, hvor de er autentiske. At de kan finde deres ”sjælskald”, som han udtrykker det.
– Ethvert menneske er noget helt særligt. Noget unikt. Og at se et menneske finde ind til lige netop dét. Efter at have støttet og faciliteret et stykke personligt udviklingsarbejde og stå side om side med et menneske, når lyset tænder i øjnene igen, måske for første gang, siden det blev slukket i den tidlige barndom, det er noget af det allerbedste, jeg ved. Og at hjælpe mennesker med at komme til at beskæftige sig med det, de brænder for, og som giver deres liv en dyb mening, det er for mig fantastisk.
Bag menneskers ydre skal
BS har beskæftiget sig med udvikling af mennesker gennem 40 år. I 28 år var han jægersoldat, hvor han også deltog i rekruttering af nye aspiranter til Jægerkorpset, og der blev han trænet i at se, hvem der var gjort af det rette stof til lige præcis den livsgerning, det er at være jægersoldat.
– Der var mange gode unge mænd, der blev sorteret fra. Mænd, som kommer til at udrette noget stort og fantastisk med deres liv. De havde bare ikke det, der skal til for at blive jægersoldat.
I sit virke har han lært at se bort fra, hvad folk siger, og i stedet studere det, de gør. Og kigge bag, hvorfor de siger, som de gør. Det har hjulpet ham til at udvikle en intuitiv kompetence, som han bruger hver eneste dag.
– Efter få minutter med et menneske har jeg et rigtig godt indtryk af, hvad det er for en person, jeg sidder overfor. På en måde er jeg sådan en praktisk uddannet adfærdspsykolog.
Ingen kanindræberkurser
Der findes nok en del mennesker derude, der har det indtryk, at BS er barsk. Og at han presser folk til det yderste.
– Det er sandt, at jeg nogle gange presser folk. Det er nødvendigt. Men jeg presser aldrig folk ud over kanten. Hvis folk ikke selv vil springe ud af en flyver eller rappelle ned fra et tårn, kunne jeg aldrig finde på at skubbe dem. For det kan være akkurat lige så fint, at de mærker deres grænse og beslutter, at det vil de ikke. Og får sagt fra.
BS fortæller, at han for nylig var ude at holde foredrag, hvor der kom en mand hen til ham og begyndte at stille spørgsmål om kanindræberkurser. BS forklarede, at han ikke afholder kanindræberkurser, men manden insisterede.
– Jeg tror, han spurgte tre gange. De mennesker, der ikke kender mig, eller måske kun sporadisk har set mine tv-programmer, de har mange fordomme om, hvordan jeg er. At jeg er sådan én, der presser folk ud over deres egne grænser, og får dem til at dræbe små søde dyr med de bare næver etc.
Han forklarer, at det ligger meget langt fra den virkelige BS, som ikke er særligt barsk.
– Jeg er faktisk – i al beskedenhed – meget empatisk, nærværende og reflekteret, når jeg arbejder med mennesker.
De mange år i mediernes søgelys har lært ham ikke at lytte til sladder, rygter og historier. Og så har han personligt gjort det til en skik ikke at have en holdning til et menneske, han ikke har mødt og haft lejlighed til at lære at kende.
Godt motto: Intet uforsøgt
Med hensyn til privatlivet har familien valgt ikke at være i offentlighedens søgelys. Det efterlever BS naturligvis, men det betyder ikke, at han ikke giver noget af sig selv. Han deler gerne ud af sine egne oplevelser, synspunkter og livserfaringer og er ikke bange for at tale om det, der er sårbart og svært.
En af hans kæpheste er, at der ikke er nogen grund til at skabe kriser og konflikter selv – at vi i parforholdet eller familien ikke behøver bruge en masse energi på at bekæmpe hinanden. Det skal livet i sig selv nok tage sig af.
– Det er ikke et spørgsmål om, hvordan man undgår de svære tider, men om hvordan man klarer sig igennem. For alle mennesker møder svære tider og modgang. Hvis man har gjort alt, hvad man kan for at få et parforhold til at fungere, og det ikke lykkes, så synes jeg det er fint, at man går fra hinanden. Jeg var en gang så heldig at være fotograf på en dokumentarserie om Forsvarets Redningshelikopter Eskadrille 722. De har et motto, der hedder: Intet uforsøgt. Det synes jeg er et meget fint motto, som også burde gælde parforholdet og ægteskabet.
Mennesket som kamera
Når BS gør status over sit 64-årige liv, er det bestemt ikke med fortrydelse. Tværtimod:
– Når jeg ser tilbage på mit liv med op- og nedture, kriser, eventyrlige oplevelser, kærlighed og job, så er jeg enormt glad og taknemmelig for det alt sammen. Det er alle de oplevelser, jeg har haft – på godt og ondt – der gør mig til det menneske, jeg er i dag. Og jeg har lært rigtig meget af de svære tider i mit liv også. Det er en indstilling, han forsøger at bringe videre til sine børn:
– Hvis mine børn kommer hjem fra skole eller fritidsjobbet og beklager sig over, at der er én kammerat eller kollega, der ikke er sød ved dem eller snyder etc., så prøver jeg altid at få dem til at se gaven i det, de oplever. ”Tænk engang”, siger jeg, ”hvor er du heldig, at du får lov til at opleve det. For det gør dig jo klogere på mennesker. Og jo flere år du lever, jo flere erfaringer du gør dig, jo mere udviklet bliver din intuition og menneskeforstand.”
Man kan se på os mennesker som et kamera, forklarer han.
– Jo flere erfaringer, vi får, jo flere målepunkter har vi i kameraet, og jo større er sandsynligheden for, at vi tager det bedste billede. Og det bedste billede er ikke nået til BS endnu. Han samler stadig på nye målepunkter. Eller sagt med andre ord, han er slet ikke færdig med livet, heller ikke det professionelle.
– Jeg har overhovedet ingen ambitioner om at gå på pension. Tværtimod. Jeg har tænkt mig at blive ved med at arbejde og gøre mig umage for at bidrage til samfundet, lige til den dag, jeg dejser omkuld. Og så er det mit ydmyge håb, at jeg – med min beskedne indsats – har bidraget til, at verden er blevet bare et lidt bedre sted. Hvis andre vil tænke sådan om mit liv og levned til den tid, så kan jeg kun, med et smil på læben, sige: ”Mission completed!”
BS om Aalborg
– Jeg holder meget af Aalborg. Jeg har boet på egnen i 28 år af mit liv. Jeg elsker naturen i det nordjyske, som jeg synes er så skøn og har så mange facetter. Der er jo alt i Nordjylland, lige fra det smukke, storslåede hav og strandene til de dejlige uberørte områder ved fjorden og skovene.
– Og når jeg fra tid til anden kommer til Aalborg, for f.eks. at aflægge Jægerkorpset et besøg, oplever jeg en by, der har formået at holde trit, ja ligefrem være på forkant med udviklingen. Det har været rigtigt og meget visionært at satse på uddannelse af unge mennesker. Og kulturlivet har det også rigtig godt, oplever jeg.
– Det er i det hele taget en glæde for mig at se, hvordan Aalborg blomstrer, for en stor del af mit hjerte vil altid banke for Nordjylland, selvom jeg ikke selv bor der længere.
Fakta:
Født 27. september 1952 i Herning
Ægtefælle Karin Slot Christiansen
Børn Fire stk., herunder Peter på ni, som er med på billederne
Karriere Tidligere elitesoldat i 28 år i Jægerkorpset, foredragsholder, team- og mentaltræner, ekspeditionsleder, tv-programmer om menneskelig udvikling, forfatter o.m.a.
