Tag: APPETIZE Bryllup

En fejring af kærligheden

Skrevet af adminittp d. 11. juni 2017. Uploaded i APPETIZE brudepar, Forsidehistorier.

Da aalborgenserne festede til sambarytmer den sidste weekend i maj, foregik der samtidig en helt anden slags fest på Livø. Her sagde årets APPETIZE-brudepar ja til hinanden på en dag, der var fyldt med kærlighed og følelser

Vi møder Dina og Rune et par dage efter brylluppet til en snak om hvordan det er gået. De er stadig helt høje af en bryllupsdag, som, efter deres egne ord, ikke kunne have gået bedre.

For mange vordende bryllupspar, så er en af de større bekymringer for bryllupsdagen nok, om vejret opfører sig ordentligt. Det er et af de eneste elementer, man ikke kan styre, så det er bare at bede til vejrguderne og håbe på det bedste.

Dina og Rune havde valgt at holde deres bryllup på naturskønne Livø, der ligger midt i Limfjorden, på en dag hvor temperaturen nåede helt op på 26 grader, så de følte sig ekstra heldige.

De sidste forberedelser

Glæden lyser i det hele taget ud af dem i dag.

– Det er helt vildt dejligt. Vi er fyldt op med lykke indeni. Det var simpelthen så god en dag, og mere end vi overhovedet havde turde at drømme om. Alt faldt bare i hak, fortæller Dina.

De var begge taget til Livø et par dage før for at få de sidste detaljer på plads, men mens Rune tog færgen tilbage til fastlandet om fredagen, så blev Dina og overnattede med deres to døtre, deres gode ven og toastmaster, en veninde, hendes lillebror og hans kæreste. For traditionen med at brudeparret skulle sove hver for sig skulle selvfølgelig overholdes.

– Min veninde Signe, som har været min højre hånd siden begyndelsen af det hele, var guld værd. Hun sørgede for at blomsterne i rummet, hvor vi skulle vies, var friske, og at det hele stod som det skulle, så jeg bare skulle koncentrere mig om at blive klar, siger Dina.

Frisøren og makeup-artisten ankom om morgenen med færgen sammen med APPETIZEs fotograf, så de kunne nå at gøre Dina og brudefølget helt klar.

– Nerverne sad jo uden på tøjet, men når jeg bliver nervøs, så bliver jeg altid meget stille. Så det hele var meget stille og roligt, griner Dina.

Det var helt specielt, da brudekjolen kom på:

– Så mærkede man bare: ”Nu er det nu.” Der var der mange sommerfugle i maven. Pigerne havde også fået deres kjoler på, og så gik vi alle sammen ned til forsamlingshuset, hvor vi skulle vies, sammen med min far. Jeg var lidt spændt på, om pigerne gik med ind når dørene gik op, fortæller Dina med et smil.

Man kan levende forestille sig, hvordan det kan være skræmmende at gå ned ad gulvet som brudepiger, når man er 3 og 5 år, men parrets to piger, Gry og Fri, klarede det heldigvis til rigtigt flot.

Det helt rigtige musik

Dina og Rune havde hyret pianisten Christian Wandel, der skulle stå for musikken hele dagen, og som spillede da Dina skulle gå ind. Begge er enige om, at han var med til at gøre dagen endnu bedre, og sætte den helt perfekte stemning for deres bryllup.

– Han var fuldstændig fantastisk. Han fik det hele til at flyde og hænge sammen, fortæller Rune.

De havde selv været med til at bestemme hvilke sange, der skulle spilles i løbet af dagen, inklusiv den sang Dina skulle gå ind til, nemlig ”You Are So Beautiful” af Joe Cocker. Det var samme sang, de hørte den aften, hvor Rune friede til Dina, så den har en helt speciel betydning i deres forhold.

– Den spillede, da jeg kom ind. Alle vores venner og familie havde rejst sig, og så fik jeg øje på Rune som stod ved alteret med sin lillebror, som var forlover, og hans far. Tårerne trillede ned ad kinderne på ham, og da jeg så hans blik, så kunne jeg heller ikke mere. Sammen med musikken, så var det så smukt. Det var bare helt vildt specielt, fortæller Dina.

Dygtige piger

Men hvordan var oplevelsen mon for Rune?

– Vi sad jo derinde, inden dørene gik op, og ventede til musikken stoppede. Så blev det hele lidt ekstra spændende. Jeg hørte Dina grine udenfor, og det gav heldigvis lidt ekstra ro. Så spillede Christian ”You Are So Beautiful”, som jo er vores sang. Vi har hørt den rigtig meget sammen og hver for sig – også da jeg var udsendt. Dina kom ind og kiggede lidt på gæsterne. Så fik vi øje på hinanden, og så fik følelserne frit løb, fortæller Rune.

Pigerne klarede vielsen så flot.

– De var eksemplariske, fortæller Rune, tydeligt stolt af sine dygtige døtre.

Begge piger er med til interviewet i dag og er lidt generte, men kan  ikke lade være med at smile, da de bliver spurgt om de fine kjoler og kransene de havde i håret.

– De var med til festen, så længe de kunne. De var med til middagen, og vi havde en nabopige med som barnepige, som var klar til at tage dem med i vores lejlighed. Da de havde spist dessert, så bad de nærmest selv om at komme i seng. De var så fyldte af indtryk. Derefter gik det løs med alverdens indslag og sange, fortæller Dina.

– Det var der selvfølgelig også under middagen, indskyder Rune.

– Det første indslag kom efter forretten og var med pigerne, der kom løbende ind med en helt masse hjerteballoner fyldt med helium til noget flot musik. De blev delt ud, så der var balloner under hele festen. De havde skrevet en sang sammen med farmoren, og det var en stor gang glædesskrål fra samtlige, der var med til at synge den sang, fortæller de begge grinende.

Overrasket af maden

De blev dog ikke forstyrret mens retterne blev nydt, hvilket de var glade for. De er meget taknemmelige for en yderst velforberedt toastmaster, der professionelt dirigerede det hele. Der var bare styr på det hele.

– Det var vores rigtig gode ven, Jesper, der var toastmaster. Vi skulle have en toastmaster, der kan være sammen med folk, som de er. Som kan favne bredt, kender os rigtig godt og ved hvem vi er, fortæller Rune.

– Vi kunne mærke, at det var en opgave, han tog på sig med respekt og glæde over at være blevet valgt, indskyder Dina.

Da jeg mødtes med parret sidst, talte de om, hvor vigtig maden var for en vellykket fest. Derfor var det også med en smule nervøsitet, at de satte sig til bords, for det var første gang, de smagte bryllupsmiddagen. Men det gik heldigvis over alle forventninger.

– Vi var på samme side som alle gæsterne på det tidspunkt, så det var ikke så påtaget, når vi sad og sagde ”Wauv” til retterne og vinene. Det var jo også vores første indtryk, fortæller Rune.

– Vi havde en idé om, hvad retterne kunne indeholde. Vi havde øn sket forret med fisk, hovedret med oksekød og så mynteis til dessert.  Da vi kom til Livø torsdag aften og Ulla (forpagteren, red.) fortalte, at  hun var ved at koge mynte, fordi hun jo selvfølgelig skulle til at lave mynteis. Bare det, at hun sagde det, gav det mig ro i maven. De har fuldstændigt styr på tingene derovre. Alt bliver lavet fra bunden, og de bruger mange lokale råvarer, fortæller Dina.

Natur-tema

Temaet for brylluppet var påvirket af den omgivende smukke natur på Livø. Jonas Jensen, der stod for blomster, havde buketter og blomsterkranse til Dina og pigerne, der bestod af vilde blomster. Det gik igen på bordene, der var pyntet med vaser med vilde blomster og træplanker fra Hammer Bakker.

Dina og Rune havde også sat skilte op rundt omkring på Livø, der bød gæsterne velkommen til den eventyrlige dag.

– Det kan godt være, det lyder lidt kliche-agtigt, men jeg havde slet ikke håbet på, at det kunne blive så godt. Der var slet ikke noget at sætte en finger på, fortæller Rune.

Dina og Rune havde en god toastmaster og nogle gode hjælpere med, så de følte sig begge trygge ved at lægge kontrollen fra sig og slappe af. Rune indskyder grinende, at det altså ikke er fordi de er kontrol-freaks, de kan bare godt lide, at der er styr på tingene. Det tror jeg, de fleste kan nikke genkendende til, specielt på en af de største dage i ens liv, hvilket en bryllupsdag jo er.

Der var de rigtige rammer for en god dag, men den sidste ingrediens, der sikrer succesen, er held, og det føler parret, at de havde til overflod.

Følelserne uden på tøjet

De holdte selvfølgelig også tale til hinanden.

– Det var en følelsesmæssig rutsjebane. Lige meget hvor meget man øver og tænker sig igennem sådan en tale, så kan man ikke sikre sig, at følelserne ikke bryder løs. Det er jo hele ens liv og ens partner, man skal ind og grave i, og det skal pludselig i ord kunne forklares, hvorfor Dina betyder så meget for mig. Den er hård at skrive, og jeg må nok indrømme, at der indimellem smuttede en tåre. Talen blev heldigvis taget godt i mod, selvom jeg følte, at jeg hulkede mig igennem den og skålede i tide og utide. Det var helt klart det værd, fortæller Rune.

– Man fortæller jo også i hverdagen, hvor meget man betyder for hinanden, men det at stå og sige det foran familie og venner var egentlig rigtig dejligt. Det var på sin plads den dag, for de kom jo for at fejre vores kærlighed, siger Dina.

– Jeg tror, der var mange af gæsterne, som fik sig nogle aha-oplevelser om, hvem vi er. Jeg har et indtryk af en glat bold efter det her, for det hele blev jævnet ud på en god måde. At høre Dinas tale var helt fantastisk. Vi har jo talt om mange af de her ting i hverdagen, men at få dem at vide på denne måde, mens der er kærlighed over det hele, så giver det bare så meget mere. Det trænger helt ind, fortæller Rune.

Det var en dag, hvor følelserne sad udenpå tøjet. Det gjaldt også for mange af gæsterne, som også blev berørte undervejs.

At følelserne kom så meget til udtryk overraskede Rune en smule.

– Jeg holdt slet ikke så meget bånd på det, som jeg gør normalt, men hvis det skal være, så skal det jo være på ens bryllupsdag, smiler Rune.

Jeg spørger dem, om de er rørstrømske normalt, og Rune fortæller med et grin, at han da godt kan sidde og pylre over nyhederne engang i mellem, hvis det er noget, der kommer for meget ind under huden.

– Det er måske en styrke med stor sympati og empati, men det er det altså ikke, hvis man gerne vil være en stor og stærk machomand, siger han med et glimt i øjet.

Men der er vel ikke meget, der er mandigere end en mand, der tør at vise sine følelser engang i mellem.

APPETIZE har med fornøjelse fulgt Dina og Rune hele foråret i deres forberedelser på at blive mand og kone. Det er et par, der har ventet længe på at sige ja til hinanden, men kærligheden mellem de to er tydelig. De elsker hinanden og deres to skønne piger højt, og derfor kunne vi ikke have valgt et bedre par som Årets APPETIZE-brudepar. Deres bryllupsdag var en bekræftelse og en fejring af den kærlighed, der allerede var tydelig mellem de to. Vi er glade for at have fået lov til at følge dem og ønsker dem alt muligt held og lykke i fremtiden.

[masterslider id=”7″]

Kærlighed med et strejf af kaos

Skrevet af adminittp d. 15. maj 2017. Uploaded i APPETIZE brudepar, Forsidehistorier.

Tiden op til et bryllup er nok lidt kaotisk for de fleste par. Det er her de sidste detaljer skal falde på plads til en dag, som man vil huske resten af sit liv. Hos Dina og Rune er planlægningen gået ekstra stærkt, men det hele skal nok nå at falde på plads inden de siger ja til hinanden d. 27. maj på Livø.  Denne gang er APPETIZE med parret på polterabend, og når den står på ren forkælelse for både Dina og Rune

Dina og Rune begyndte først at planlægge deres bryllup, da de fik at vide, at de var blevet valgt som årets APPETIZE Brudepar den 10. februar. De har haft rygende travlt, men nu begynder detaljerne så småt at falde på plads, og de kan begynde at glæde sig til den 27. maj.

Sommerfuglene i maven er også begyndt at indfinde sig og der er endnu mange løse ender, men de tager det hele med en imponerende ro;

– Vi skal nok nå det. Det er jeg helt overbevist om, fortæller Rune.

– Det skal nok blive rigtig godt, men jeg kan da også mærke sommerfuglene. I dag fik vi en SMS om, at ringene er færdige, og så kilder det lidt i maven igen. Summerbird skrev også for nylig, at vi kunne smage den nye sæsonflødebolle, fordi vi skal bestemme hvilken smag, vi skal have til brylluppet. Det er dejligt, hver gang noget falder på plads, siger Dina glad.

– Ja, og søndag aften smagte vi de bobler, vi skal have til bryllupskagen. Det er en rigtig dejlig vin, som er lige efter vores smag, men det var bare den helt forkerte aften, vi fik åbnet den, griner Rune.

Midt i Limfjorden

Brylluppet skal holdes på Livø, en lille ø midt i Limfjorden, hvor roen og den smukke natur virkede helt rigtig. Et andet aspekt, der havde betydning, var den afsides beliggenhed.

– Det, der tiltalte os mest, var vel nok muligheden for, at det kunne blive en lukket fest. Folk kan jo ikke rigtig komme væk, de er nødt til at blive der, griner Rune.

Roen på Livø tiltaler dem også. Øen er berømt for en varieret natur, som tiltrækker folk fra nær og fjern. Der er adgang forbudt for biler, hvilket giver en helt speciel stemning.

Så beliggenheden er der styr på, men menuen mangler stadig. Det tager parret dog med ophøjet ro. Livø Feriecenter skal levere maden, og det er heldigvis et erfarent forpagterpar med gode gastronomiske evner, der har ansvaret, så de 57 bryllupsgæster skal nok blive godt forkælet.

Madglade

Rune og Dina går begge op i kvalitet og mad, så det er vigtigt, at de selv synes om det, som gæsterne bliver præsenteret for.

– Det vigtigste for os er maden og drikkevarerne, for det er jo halvtreds procent af festen. Jeg er ud af en meget madglad familie, så det er altid noget, vi snakker om, efter vi har været af sted til noget sammen. Det betyder meget, siger Rune og Dina er enig.

– For mig betyder det også noget, at omgivelserne er i orden. Det er nok der, hvor det kreative spiller ind, for jeg vil gerne have, at der er styr på, hvordan der skal pyntes op og på detaljerne. Hvordan scenen er sat, har meget at sige for, hvordan stemningen bliver. Det skal bare være i orden, tilføjer hun.

Det er netop nogle af de detaljer, der ikke er faldet helt på plads endnu og først kan klares tættere på brylluppet. Men de håber på at kunne bruge eksempelvis blomsterne fra den vilde natur på Livø til at give den helt rigtige stemning.

Den samme ro som Dina og Rune oser af i dag, kommer også til at blive afspejlet i bryllupsdagen. På indbydelsen er der kun indlagt ganske få faste tidspunkter, da der skal være plads til bare at nyde at være sammen.

Gode traditioner

Parret holder på mange af de klassiske bryllupstraditioner. Blandt andet har Rune endnu ikke set Dina i brudekjole på trods af, at Dina sidste nummer af APPETIZE havde flere forskellige kjoler på.

– Vi er ikke traditionsbundne, men vi kan godt lide, når der kommer nogle ældre traditioner med. Det er dog ikke, fordi vi er fuldstændig maniske omkring det. Men når noget tiltaler os, så springer vi på, fortæller Rune, mens Dina nikker samstemmende. Derfor sover de heller ikke sammen natten før brylluppet, men skal overnatte hver for sig.

Entusiastiske brudepiger

Parrets to piger, Gry (3 år) og Fri (5 år), skal være brudepiger. Det er noget, der er blevet set meget frem til.

– De glæder sig, men de synes også, det er lang tid at vente. ”Hvornår skal I holde det bryllup,” sagde Fri forleden, for vi snakker jo rigtig meget om det. Så det fylder meget derhjemme lige nu, griner Dina.

Pigernes kjoler blev fundet på nettet, og de er heldigvis begge vilde med dem.

– De vil gerne vise den frem til alle, der kommer og besøger os, griner Dina og fortsætter,

– Men det skal jo også være en overraskelse, så de er hængt på bøjle og gemt lidt væk.

Pigerne skal være med til bryllupsmiddagen, og derefter har de en barnepige med på øen, så mor og far kan skeje lidt ud. For parret var det nemlig også vigtigt, at det blev en voksenfest. De vil gerne have at gæsterne kan slappe af og være sammen, uden hele tiden at skulle have et øje på børnene.

– Vi vil jo gerne have, at folk slår sig løs og ikke tænker på andet, end bare at være lige der og hygge sig uden forpligtigelser, siger Rune.

En lang forlovelse

Rune friede til Dina for næsten 7 år siden, så man kan vist roligt sige, at det har været en lang forlovelse. De svarer næsten samstemmende, at familielivet fik fortrinsret, fordi, som de fleste børnefamilier nok kan nikke genkendende til, tiden går hurtigt med små børn i huset og økonomien kan blive presset, så brylluppet var ikke en prioritet. Det virker dog til, at de nu er ved at planlægge den helt rigtige fejring af deres kærlighed.

– Efter vi har fået børn, kan jeg godt se en tryghed i, at vi bliver gift. Vi kommer til at fremstå som en enhed, fortæller Dina, der også glæder sig til, at de alle kommer til at dele mellem- og efternavne. Hun sætter også pris på trygheden, når Rune skal udenlands igen i forbindelse med hans job hos Forsvaret.

– Når man er udsendt i dag, så er familien jo også udsendt på en måde. Både i savnet for soldaten, men også i de opgaver der kommer til at ligge alene på parten derhjemme. Jeg tror, det er vigtigt at tænke på, at det er en kæmpe opgave for begge parter – og måske endda mest for parten i hjemmet. Når man er udsendt, så kan man ikke fungere, hvis man hele tiden skal tænke på, om det går godt nok derhjemme. Derfor har de derhjemme en stor opgave i at få det hele til at spille, som Dina – for vores vedkommende – altid har klaret virkelig flot, fortæller Rune og kigger stolt på den stærke partner, han snart skal sige ja til.

Titlen som mand og kone er de dog ikke sikre på, om de kommer til at bruge,

– Jeg synes, jeg har kaldt dig for min mand længe. Det behøver man ikke at sige bare fordi man er gift. Han er stadig en mand, min mand. Det har du været i mange år, griner dina.

– Jeg tror kun, jeg kommer til at bruge det overfor andre, hvor man skal sige kone i stedet for kæreste. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at sige; ”Hej kone”, griner Rune.

Han kalder i stedet Dina for hans pige, som han altid har gjort.

– Så er vi stadig unge alle sammen, siger han med et smil.

– Men ’kone’ behøver jo heller ikke at være så negativt og gammeldags. Hvorfor er der så mange dårlige vibes omkring det, siger Dina eftertænksomt.

Et stærkt bånd

I forbindelse med Runes uddannelse har de rejst det meste af landet rundt. Dina nikker genkendende til, at det har gjort dem endnu stærkere i deres bånd til hinanden, hvor det måske kunne have slået andre forhold i stykker. Lige nu har familien base i Aalborg, hvor Dina også har taget uddannelse. I forbindelse med Runes job som officer, kommer de med alt sandsynlighed til at tage familien videre på et senere tidspunkt. Det er de begge afklarede med, men ved, at det kan blive en udfordring for deres døtre. Derfor er Dina og Rune glade for, at de to piger er så tætte, for Dina prøvede selv at flytte til Thy fra den anden ende af landet, da hun gik i 2. klasse, og der var det ikke spor sjovt at skulle sige farvel til sine bedste venner.

Dina er meget glad for jobbet hos Nordjyllands Trafikselskab, hvor der er gode kollegaer og spændende udfordringer. Tiden fordeles dog næsten ligeligt mellem familie og arbejde.

– Man har jo altid nogle drømme om, hvor man gerne vil hen. Men lige nu kan jeg også mærke behovet for at værne om familien og vores piger, som stadig kræver den masse opmærksomhed, fortæller hun. Rune fortæller dog også, at det er vigtigt, at der er plads til begges ambitioner, så han var glad for, at Dina fik plads til at tage en uddannelse som grafisk designer.

Spændt på polterabend

På tidspunktet for interviewet har parret endnu ikke haft polterabend. De fortæller dog med et smil på læben, at de er sikre på, at det sker i weekenden den 29. april. Efterhånden som tiden har nærmet sig, har de lagt mærke til de undvigende svar fra vennerne, når denne weekend er blevet nævnt.

– Det har vi vidst siden Suspekt holdt koncert her i Aalborg, siger Rune selvsikkert med et skælmsk smil.

Dina siger grinende, at han jo ikke kan være helt sikker, men Rune er meget sikker i sin sag. Det skal blive spændende at se om fornemmelsen holder stik.

– Vi har overvejet at sætte en seddel op i vinduet, hvor der står, at vi er taget på weekendtur til Sverige, fortæller Rune grinende.

– Ja, det er dit lille projekt, svarer Dina. De har begge deltaget i planlægningen af andres polterabend, og siger smilende, at de godt kunne være lidt nervøse over hvem af vennerne, der har stået for planlægningen af deres egen.

-Man ved jo godt, at de ikke er ude på at skade en, men jeg er lidt nervøs for om man for eksempel skal røre ved kryb hos en dyrehandel eller lignende, siger Dina.

– Men jeg tror, vi begge er meget åbne. Vi tager det som det kommer, siger Rune, mens Dina nikker.

De glæder sig allermest til at være sammen med alle vennerne på en gang, for der er flere der ikke har mødt hinanden før. Det samme gælder brylluppet;

– Alle dem vi har haft med os, som betyder noget for os, fortæller Dina.

– Der er rigtig mange, der aldrig har mødt hinanden før. Det bliver fedt at se, hvordan det lige pludselig begynder at gå op, indskyder Rune.

Fordi parret har flyttet meget rundt, så er det de få gode venskaber, der er blevet prioriteret. Det kan man godt forstå, for hvis alle bekendtskaber skulle holdes ved lige, så ville de bruge lang tid på at skulle rundt i landet.

Når jeg taler med parret, får jeg et billede af dem som en fast solid enhed, som sætter pris på det nære i relationen til andre venskaber. Dem der bliver lukket ind i inderkredsen, er mennesker, som betyder noget helt specielt for parret, og som de kan stole på.

Samme navn

I forbindelse med brylluppet, så bliver der lavet om på begges navne. De tager Dinas mellemnavn og Runes efternavn, så de får samme navn som de to døtre. Det glæder de sig begge til, men det bliver dog også vemodigt at skille sig af med et navn hver.

Rune har dog fundet en fin løsning, så hans mellemnavn, som han har fået af sin far, ikke forsvinder ud af familien. Det forsvinder fra hans sygesikringsbevis, men så får hunden det i stedet.

Det er blevet tid til at sige på gensyn til Rune og Dina, der er mand og kone næste gang vi ses. Brylluppet den 27. maj bliver en fejring af en stærk kærlighed, der er blevet hærdet i gennem mange års stærkt partnerskab.

Parret havde fuldstændig ret, for det blev weekenden efter interviewet, at der blev holdt polterabend. Der var APPETIZEs fotograf selvfølgelig også med på sidelinjen.

[masterslider id=”2″]