Omtale: Ole Henriksen – THE GLOW SHOW”
En veloplagt Ole Henriksen danser ind på scenen iført lækre Louboutin sko og en ny blomstret skjorte, der smyger sig om hans veltrænede krop.
Ole stråler. Han er i sit “ES”. Så autentisk. Han taler lige fra hjertet.
Han fortæller grinende, at han giver sine “prutter” navne som f.eks. Armani , Gucci og Louis Vuitton.
Så er showet igang.
Ole bliver interwievet af Claus Reenberg, der undervejs fortæller små historier om de oplevelser, han har haft med Ole i forbindelse med “I LOVE IT – IN CONCERT 2019”.
Ole er på ingen måde bange for at øse ud af sine private og meget personlige oplevelser.
Dette er med til at gøre det så sjovt.
Han fortæller om nogle af de mange morsomme oplevelser, han har haft med kendisser, der igennem tiden har været kunder i hans SPA på Sunset Boulevard.
Da Sylvester Stallone alias SLY første gang besøgte Spa’en, startede han med at påtale Oles veltrænede krop og gav 100 dollars i drikkepenge. Det blev Ole Henriksen meget overrasket over – og fortsatte sprudlende : “Waooo det var bare så vildt – og SLY forlangte ikke engang et B…JOB , men han er jo kun til kvinder”. (Stort brølende bifald fra salen )
Barbra Streisand’s første bemærkning ved sit første spa-besøg var : “Guuud, hvor har du de sko fra”, hvortil jeg svarede, at det var træsko fremstillet i Nibe, og at jeg selvfølgelig gerne ville medbringe hende et par næste gang, jeg besøgte byen, fortæller Ole fra scenen.
En anden hylende morsom oplevelse havde Ole, da Diana Ross besøgte hans SPA. Da Ole i beundring bemærkede hendes store, flotte hår, grinede Diana Ross alt imens hun afmonterede det meste af håret, inden hun lagde sig på “briksen” for at modtage behandling. Sådan.
Showet blev krydret med sange fra musicalen “ I LOVE IT – IN CONCERT” .
Christian Lund sang “Det bliver en god dag i dag”, med publikums nynnen i baggrunden.
Hvad er så Ole’s opskrift på “EN GOD DAG”? – den kommer her direkte citeret:
…Forny dig selv konstant.
…Vær altid den bedste udgave af dig selv.
…Dyrk yoga og mediter.
…Husk at tage ud på nye eventyr for ikke at ældes før tid.
Ole har været “gift” med Louis Vuitton i en del år efterhånden. Skønt overtagelsen, er det stadig Ole, der har hånden på “kogepladen”.
Ole Henriksen forhandles p.t. i 40 lande og inden længe i 45.
Salget er eksploderet efter Sephora har indledt et samarbejde og “brandet” Ole Henriksen har allerede vundet 14 beauty priser i 2020. Ganske imponerende.
Inspirerende og livsglade Ole Henriksen gav publikum en helt særlig oplevelse.
Jeg tror, jeg kan slutte anmeldelse af med at sige : “We love him”.