Skip to main content

Tag: Ædedolken

Madglæde: Heldige kartofler

Kartoflen er ofte en udskældt fødevare. Det har resulteret i flere myter, men faktisk giver kartofler god mæthed for få kalorier og kan bidrage til en sund og klimavenlig kost. Derfor kan du godt lade kartofler – f.eks. kogte eller bagte – indgå i din kost, gerne flere gange om ugen.

Flottenheimer-kartoflen – opskriften er til 2 personer

Ingredienser:

2 bagekartofler
Ca. 100 g pulled pork
Gammel knas ost
Gammel knas creme
Creme fraiche
200 g bacon
Purløg

Sådan gør du

BAGEKARTOFLER
Grillen varmes op til ca. 200 grader. Kartoflerne pakkes ind i sølvpapir og lægges på grillen i ca. en time, afhængig af størrelsen på kartoflen.

PULLED PORK
Anvend gerne en rest pulled pork. Her er brugt ca. 50 g pr. kartoffel, men tilsæt efter behag.

DRESSING
Et par skefulde creme fraiche blandes med et par skefulde Gammel knas creme. Hertil tilsættes ca. en pakke stegt bacon i skiver eller tern og purløg. Smag til med peber.

Anretning:

Kartoflen skæres op og Gammel knas ost rives i bunden. Tilføj herefter en skefuld dressing, top med pulled pork og derefter mere dressing. Til slut lægges et par skiver bacon på. Drys med purløg.

Bagekartoffel med symfoni af løg – opskriften er til 2 personer

Ingredienser:

2 bagekartofler
1 løg
1 stort rødløg
1 skalotteløg
Purløg
Hvidløg
Smagsneutral olie
Ca. 2 dl eddike
Evt. peberkorn og laurbærblade
1 dl mel
Salt & peber

Sådan gør du

BAGEKARTOFLER
Grillen varmes op til ca. 200 grader. Kartoflerne pakkes ind i sølvpapir og lægges på grillen i ca. en time, afhængig af størrelsen på kartoflen.

SYLTEDE RØDLØG
2/3 af rødløget skæres i skiver og fyldes i et passende glas. Ca. to dl eddike koges op og hældes over løgene så de dækkes. Tilføj evt. peberkorn og laurbærblade for ekstra smag. Stil på køl i ca. en time brug. Kan med fordel laves på forhånd.

RISTEDE LØG
Et løg skæres i skiver og vendes i en blanding af mel og peber. Friteres på en pande med varm olie til de er godt brunede. Overskydende olie absorberes på et stykke køkkenrulle.

CONFITEREDE HVIDLØG
Den ønskede mængde hvidløg pilles og hældes i et glas der kan gå i ovnen. Hæld olie over så hvidløgene er dækket. Giv dem ca. halvanden time i ovnen på 150 grader. Omrør et par gange undervejs.

DRESSING
Det resterende rødløg og et skalotteløg hakkes fint og blandes med fire spsk. creme fraiche. Smages til med salt og peber.

Annonce

Anretning:

Kartoflen skæres op og en håndfuld confiterede hvidløg lægges nederst. Herpå lægges et par spsk. dressing og toppes med syltede rødløg, ristede løg og purløg.

Opskrift: Starter med wok og rispapir

Start aftensmaden med en smag af asien

Giv aftensmaden en god start. Her får du opskriften på en smagfuld asiatisk-inspireret starter ret – wok med kylling, rejer og rispapir i lange baner

Starter med wok og rispapir

Pak choi, kylling og rejer

4 PERSONER

Udstyr: Wok, gasblus eller kogeplade

NGREDIENSER

200 g kyllingebryst eller inderfilet

MARINADE TIL KYLLINGEN

  • 1 spsk. sesamolie
  • 1 spsk. østerssauce 1 spsk. soya
  • 1 spsk. jordnøddeolie 1 spsk. rød karrypasta
  • 200 g rå rejer
  • 1 spsk. jordnøddeolie 1 spsk. rød karrypasta
  • Bladene fra pak choi 1 spsk. jordnøddeolie

RISPAPIR CHIPS

En pakke rispapir. (Skal klippes i styk- ker på cirka 4×7 cm)

Ca. 2 dl solsikkeolie (eller jordnøddeolie) til at friture stege i.

Til pynt og anretning 2 spsk. sesamfrø

1 lime (saften herfra) Sriracha chilisovs Sriracha chilimayo

 

SÅDAN GØR DU

TILBEREDNING

  1. Bland ingredienserne sammen til marinaden til kyllingen. 2. Vend kyllingestykker i marinaden.
  2. Lad det gerne trække minimum et par timer på køl.
  3. Varm lidt jordnøddeolie op i wokken.
  4. Steg pak choi bladene i wokken i cirka 1 minut. Placerer derefter blade på tallerken.
  5. Steg rød karrypasta af i olien i 1 minut.
  6. Tilsæt den marinerede kylling og svits det til det er gennemstegt. Tag kyllingen af wokken og læg den i en skål. 8. Olien varmes op og den røde karrypasta brunes af i 1 minut.
  7. Nu steger du rejerne i 2-3 minutter. Læg de stegte rejer over i en skål.
  8. Hæld 2 dl olie i wokpanden og varm det op til 170°C – 180°C.
  9. Læg rispapir i olien en af gangen og lad det boble op. Tag det straks op igen. Fortsæt til, du ikke skal bruge flere.

ANRETNING

  1. Anret et stykke rispapir med et par stykker pak choi blade. 2. Læg et par stykker af det marinerede stegte kylling på.
  2. Pres limesaft henover anretningen.
  3. Drys til sidst med sesamfrø.
  4. Anret et stykke rispapir med et par stykker pak choi blade. 6. Læg et par stegte rejer ovenpå.
  5. Pynt med Sriracha chilisovs og Sriracha chilimayo.

Serveres straks!

Blog: Dunseburger med bacon-mayo og råsyltet rødkål og agurk

Frikadeller:
1 kg hakket kalv og flæsk
4 æg
1 dl mel
1 dl havregryn
1 dl sødmælk
2 tsk peber
2 tsk salt
1 tsk aromat

Steg ca. 15 min. 5 min på hver side! En dunse skal have godt med stegeskorpe, derfor er det en god idé at lave frikadellerne som en trekant. Og ja, det er en stor portion! Men heller en dunse for meget end en for lidt!

Gode luftige burgerboller

Lav en lage af:
4 dl lagereddike
140 g sukker
1 spsk peberkorn
2 tsk salt
1 dl vand
Kog op til sukkeret smelter

Råsyltet rødkål:
Et halv fintsnittet rød spidskål. Hæld halvdelen af lagen over.

Råsyltet agurk: En hel agurk skåret i rimelig tykke skiver. Hæld halvdelen af lagen over. Stil de to ting afkøle i køleskabet.

Mens du laver dunserne:

Baconmayo:
200 g bacon
200 g god mayonnaise
Steg bacon sprødt. Lad det køle af og hak det. Rør det op med mayonnaise og evt. en tsk grov sennep.

Saml vidunderet og nyd en lækker klassiker!

Det er juletid og der skal grilles!

Grill hører ikke kun sommeren til. Du kan grille året rundt, og julen er ingen undtagelse. Vores madblogger Anders ’Ædedolken’ Lang giver tre bud på lækre jule-grillopskrifter, som garanteret vil imponere på julebordet

Ribbensteg på træpille-grill

Tid: 2-3 timer

Ingredienser

Ribbensteg, kamsteg eller nakkesteg med svær
4 gulerødder 2 løg 3 laurbærblade
5 dl. svinebouillon til bunden af fadet, hvis du vil lave sovs til

Sådan gør du

  1. Sørg for at tage stegen ud af køleskabet i god tid, så den ikke er køleskabskold, når den kommer på grillen.
  2. Gå stegens svær igennem, så de er ridset dybt uden at ramme kødet
  3. Gnid groft salt i ALLE riller – husk at være grundig!
  4. Grillen skal stå på 180-190 grader
  5. Læg stegen ind på midterste rist og sæt stegetermometer i stegen. Stegen skal gerne ligge lige på risten, så fedtet kan løbe ensartet af. Læg eventuelt en bold af stanniol til at hæve stegen med. Sæt en bradepande med gulerød- der, løg, laurbærblade og svinebouillon på nederste rist.
  6. Stegen skal stå i grillen, til stegen rammer 50 grader
  7. Tag stegen ud og sæt grillen på 250 grader Når den rammer temperaturen, sættes stegen tilbage i grillen.
  8. Grill stegen til den rammer en kernetemperatur på 65 grader
  9. Lad stegen hvile og i mellemtiden kan du lave en lækker sovs ud af fonden fra bunden af bradepanden.

Andesteg grillet på gasgrill på rotisserie

Tid: 2-3 timer

Ingredienser

En hel and med indmad
Salt
3 æbler
1 pose svesker
4 gulerødder
3 løg
Andefond

Sådan gør du

  1. Rengør anden og gnid den grundigt med salt både indven- digt og udvendigt.
  2. Fyld anden med æbletern og svesker.
  3. Tænd for gasgrillen og tænd for de yderste brænder, så du laver indirekte varme til stegen.
  4. Stil en bradepande ind i grillen og når den er godt varm, så brun maden godt af, så det får noget farve og stegeskorpe.
  5. Anden placeres på midten af rotisseriespydet og sættes i rotisseriet i grillen.
  6. Put gulerødder, løg og fond i bradepanden.
  7. Anden grilles ved 160 grader
  8. Når andens kernetemperatur rammer 65 grader, tænd da for den infrarøde bagbrænderen, så anden får sprødt skind.
  9. Når anden har en kernetemperatur på 75 grader er den færdig.
  10. Lad andestegen trække 20 minutter inden du skærer den ud. Du kan i mellemtiden lave en lækker andesovs ud af bradepandens indhold. Jeg skiller altid det meste af andefedtet fra.

Grillet julerullepølse

Tid: ca. 8 timer og derefter på køl 8 timer

Ingredienser

Et saltet svineslag
Stødt peber
Pebermix
Kødsnor

Sådan gør du

  1. Drys stødt peber ud over hele slaget, derefter pebermix og fordel til sidst løgmosen udover.
  2. Rul slaget sammen og snør det med kødsnor.
  3. Grill rullepølsen ved 75 grader og funktionen supersmoke.
  4. Rullepølsen skal have ca. 5-6 timer før den rammer 65 gra- der i kernetemperatur.
  5. Skru grillen op på 140 grader og grill rullepølsen til den ram- mer 75-80 grader
  6. Kom rullepølsen i pressen og lad den stå min. 8 timer på køl.
  7. Tag rullepølsen ud af pressen og fjern kødsnoren – nu er rullepølsen klar til at blive serveret.
  8. GOD APPETIT

Det er sommer og der skal grilles!

‘- Men gør dig selv en tjeneste og prøv noget andet end slagterens klassiske grillbakke i supermarkedet. Her har jeg fundet to lidt specielle udskæringer fra koen. Mega smagfulde begge to, men vidt forskellige stykker.

Det ene er tværreb

Det danske svar på short ribs – ikke helt samme udskæring, men tæt på.

Jeg valgte at lave det på min træpillegrill. Startede med at tage tværrebet, trimmede det en smule og fjernede hinden, der sidder på bagsiden af benene.

Derefter rubbede jeg det med en færdig Traeger beef rub – du kan også vælge at lave en selv. Jeg lod det trække natten over. Træpillegrillen indstillede jeg til 100 grader og brugte funktionen super smoke, så den fik en masse røg. Her stod den i 3 timer.

Så pakkede jeg den ind i slagterpapir sammen med en god klat smør. Efter 3 timer tog jeg den ud af papiret, glaserede den med en Texas Spice Traeger BBQ sauce og gav den en lille time til kernetemperaturen ramte 94 grader.

Kødet er så utroligt mørt og saftigt og utroligt smagfuldt. Virkelig en lækker udskæring som er sjov at lege med, en dag hvor man har tid nok.

Den anden udskæring, jeg gerne vil fremhæve, er nyretapper

Ét af mine absolut favoritstykker fra koen. Ordet nyretapper lyder jo ikke specielt indbydende, især ikke hvis man ikke kender udskæringen. Derfor, når du skal servere det for folk, der ikke kender det, kan du bruge det franske onglet eller amerikanske Hanger Steak. Det lyder lidt mere indbydende.

Jeg starter med at trimme kødet og fjerne den store sene, der går gennem hele udskæringen. Deler udskæringen i tre lige store dele på langs. Kødet skal derefter saltes og trække ved stuetemperatur minimum en time inden, du steger det.

Det skal steges ved høj varme i kort tid. Jeg valgte, at bruge min kulbakke til min gasgrill. Fyldte den med trækul (skal være trækul! Ikke briketter), tændte den, og da kullene var glohede, rystede jeg dem med en ildrager så overskydende aske røg af, og kullene stod helt rødglødende.

Så lagde jeg kødet direkte oven på kullene og gav dem et par minutter på hver side. Jeg lagde derefter kødet på den ene side af grillristen, modsat kullene, og lod det trække 10 minutter, inden jeg serverede det.

Nyretapper er utroligt kraftige i smagen og meget grove i strukturen. Rigtig godt alternativ til en rød bøf. Når du steger kødet på denne måde, får den en utrolig god smag af grill og en lækker grillskorpe.

God Grill-lyst & velbekomme!

APPETIZES GRILL-MANDE-MADBLOGGER

Anders ‘Ædedolken’ Lang er i den grad madentusiast og har en succesfuld madblog på facebook. Han laver mest af det, som man nok vil kalde ‘mandemad’ og har masser af lækre grillopskrifter på sin side. www.facebook.com/aededolken/

Blender-Bearnaise, der ikke kan gå galt!

Du skal bruge:

Et højt glas, hvor din stavblender kan gå i
2 æggeblommer
1,5 spsk bearnaise essens
(Hj. lavet eller købt)
En lille 1/2 tsk hvid peber
250 g smør
1-2 spsk Estragon (tørret eller frisk)

Æggeblommerne, essensen og peberen blandes i det høje glas. Smørret smeltes i en gryde til højst 60 grader. Det smeltede smør hældes forsigtigt i det høje glas. Stavblenderen placeres i bunden af glasset, og massen blendes til der opnåes en ens konsistens. Estragon tilføres herefter. Server straks bearnaisensovsen.

Tip. En stor lækker bøf er altid lækkert tilbehør til en bearnaisesovs 😉


Logo for APPETIZE Magasin
APPETIZE Magasin er et slow-medie, der indbyder til ro og fordybelse. Vi er det eneste af sin slags i Nordjylland, og vi tror på, at værdien af vores seks årlige udgivelser gør en forskel på oplevelsen af at høre til og være en del af den nordjyske DNA. Vi er stolte af vores region og sætter stor pris på at fortælle om alle de nordjyder, der gør en forskel. Både de private og virksomhederne.

Tilmeld nyhedsbrev