Work-life balance og fremtidens jurister
Annonce
Norden advokatfirma står stærkt efter sammenlægningen med Advokathus Nord den 1. september 2022. Nye værdier omkring work-life balance og en bred vidensdeling mellem unge og erfarne medarbejdere spiller en stor rolle i den interne udvikling, hvor fokus er på, at Norden Advokatfirma skal levere den bedste advokatydelse og rådgivning til sine kunder og samtidig være et levende, inspirerende og rart sted at gå på arbejde
Ud af de fem indehavere af Norden Advokatfirma møder APPETIZE to; Jens Pontoppidan og Anders Bredgaard, der har rødder på hver sin side i sammenlægningen af Advokathus Nord og Norden Advokatfirma.
Sammenlægningen har betydet, at den faglige profil er styrket, så Norden Advokatfirma har nu en stærk relation til erhvervslivet, herunder landbruget, mens de på samme tid også har specialister i familiejura.
– Vi henvender os i princippet til alle kunder. Vi har et slogan, der lyder; #ViErNorden. Det er, fordi vi er stolte af det, vi har sammen. Vi er så store nu, at vi rigtigt kan specialisere os i flere dygtige teams, siger Jens Pontoppidan.
Med afdelinger i Brønderslev, Aars, Aabybro og Aalborg er Norden Advokatfirma blandt Nordjyllands største advokatfirmaer. Advokaterne komplimenterer hinanden fagligt i forskellige teams med den nyeste viden samt en velfunderet og betydelig erfaring.
– Vores faglighed er i top, og vi har folk siddende på hvert område, hvor både unge og erfarne medarbejdere arbejder sammen om opgaverne, fortæller Anders Bredgaard.
Morgendagens advokater
Et af de mange fagområder i advokatfirmaet er familie- og arveret. Gitte Bro Nielsen har været ansat som advokatfuldmægtig i Norden Advokatfirma siden 2018. Hun startede i advokatbranchen som studentermedhjælper, og da hun var færdig med universitetet, blev hun ansat som fuldmægtig. Hun ser det som en stor fordel, at teamet indenfor hendes fagområde spænder bredt på erfaring og alder.
– Der er nogle advokater, der har været i branchen i mange år, hvor vi unge kan suge til os af viden. Vi sparrer meget med hinanden, og det er godt at lære af andre advokater. Der går vi unge til de mere erfarne, og de er meget opmærksomme på at inddrage os i det faglige.
De unge lærer ikke kun noget om det faglige.
– Det er også i forhold til balancen mellem at have et spændende arbejde og et liv udenfor advokatkontoret. Begge dele er meget vigtigt, fortæller Gitte Bro Nielsen, der selv hører til den yngre kategori.
– Selvom den erfarne medarbejder har styr på sine egne ting, så er det også en vigtig opgave at tage yngre medarbejdere under vingerne, som man kan lære op og vidensdele med, mener Anders Bredgaard og fortsætter:
– Fælles er jo passionen for juraen, og fordi Norden Advokatfirma har ligelig fordeling mellem yngre og mere erfarne jurister, sikres sammensætning af både nutidens og fremtidens hold.
Jura, der sikrer familien
Gitte Bro Nielsen holder af at sidde i et fagligt stærkt team med andre advokater, der alle er specialister i familiejura. Her rådgiver hun blandt andet kunder, der skal have hjælp til at sikre familien på den lange bane.
– Det står jo folk frit for at gå på nettet og købe en standard formular, som de selv kan fylde ud. Men vi oplever, at rigtig mange mennesker er utrygge ved den model og hellere vil købe en ordentlig og grundig rådgivning af os, fordi omstændighederne er så forskellige fra familie til familie, fortæller Gitte Bro Nielsen.
I afdelingen sparrer de internt med hinanden, for at sikre den faglige rådgivning. Hun fortæller, at hendes kollegaer for 10 år siden så på nogle andre familiemønstre, end dem, der er dukket op i dag. For hende kan det for eksempel være en sammenbragt familie med børn, der skal have vejledning i testamente og ægtepagt, men især fremtidsfuldmagter er helt oppe i tiden.
– Hvis nogen kommer ud for en ulykke eller bliver meget syge, kan man på forhånd give en såkaldt fremtidsfuldmagt til sine familiemedlemmer, så de kan gå ind og træffe beslutninger på ens vegne. Det ser vi rigtig meget brugt, og det er både blandt unge og ældre mennesker. Jeg kan jo lige så vel køre galt på vej hjem fra arbejde, som min 80-årige mormor kan blive dement. Det er et dokument, der dækker alle, og som alle bør have, siger Gitte Bro Nielsen.
Den unge advokat fortæller, at alternativet til fremtidsfuldmagten er, at de pårørende skal søge værgemål, som kan tage 12 til 16 måneder. I mellemtiden vil man for eksempel ikke kunne lægge lån om i sin ejendom, hvis ægtefælden eller kæresten er syg, og man vil heller ikke kunne styre netbank, betale regninger, kontakte kommunen eller lægen for hinanden uden den juridiske samtykke. Derfor mener Gitte Bro Nielsen, at alle gør klogt i at få tænkt over fremtiden – også inden for familiens fire vægge, og mens man er frisk og rask.
Respekt for fritid
Hos Norden Advokatfirma spiller advokaterne og de juridiske medarbejdere fagligt boldene mellem sig for, at kunden får det bedste resultat. Og boldene spilles bedst mellem glade medarbejdere, hvilket Norden Advokatfirma er opmærksom på.
– Vi har alle et liv udenfor kontoret, og vi forventer ikke, at nogen sidder til klokken 22 og arbejder, med mindre det er nødvendigt for at få en opgave løst. Work-life balance er oppe i tiden i vores branche, fordi vi skal huske, at der er et liv udenfor kontoret, siger indehaver Jens Pontoppidan og fortsætter:
– Det kan man nemt glemme i den her branche, når der er fart på.
De nye værdier blev tænkt ind i sammenlægningen fra 1. september 2022, og her var det vigtigt fra starten, at man fra ledelsens side ville give plads til den enkelte medarbejders behov. Christian Pontoppidan, som er ung advokat i firmaet, fortæller, det er vigtigt, at der er plads til andre ting end jura. Han mener, det er afgørende for at have en god arbejdsplads, at der er også plads til et privatliv ved siden af.
– Jeg har altid været glad for mit job, men ikke på den måde, at jeg vil bruge hele mit liv på arbejde. Jeg nyder, at der er mulighed for, at jeg kan tilpasse ugens dage, så det passer, og at jeg kan arbejde hjemmefra, hvilket giver en masse fleksibilitet, siger Christian Pontoppidan, som oplever, at Norden Advokatfirma giver plads og viser respekt for, at man gerne vil dyrke andre interesser end sit arbejde. Selv sidder Christian Pontoppidan i bestyrelsen for Aalborg Golfklub og bruger meget af sin fritid på golfbanen.
Tiden kalder på vedvarende energi
Norden Advokatfirma huser over 40 medarbejdere. Virksomhedens størrelse gør, at de kan specialisere sig i flere forskellige områder, og en af firmaets kernekompetencer ligger inden for landbrug og erhverv. Når Anders Bredgaard ser ind i fremtiden er det med en grøn bæredygtighedskasket på. Her rådgiver firmaet kunder omkring vedvarende energi, vind, sol og biogas.
– Der er ikke så mange advokater, der snakker om vedvarende energi, og det er virkelig aktuelt lige nu, fordi så mange mennesker er presset af energikrisen. Især virksomheder og landbrug står med væsentlige udfordringer på grund af de stigende energipriser, fortæller Anders Bredgaard og fortsætter:
– Norden Advokatfirma er rustet til at kunne hjælpe erhvervsdrivende, herunder landmænd og andre jordejere, med de udfordringer, som energikrisen giver. Advokaterne har de rigtige kompetencer til at vejlede og rådgive omkring energimæssige tiltag, herunder blandt andet solceller, vindmøller og biogasanlæg med mere. Det vigtigste for Norden Advokatfirma, er, at kunderne får en kvalificeret sparringspartner og hjælp til at træffe de afgørende beslutninger for fremtiden.
Plads til flere jurister
Norden Advokatfirma har full time kontorer i Aalborg, Aabybro, Aars og lige nu to steder i Brønderslev, hvor sidstnævnte på sigt skal samles under samme tag. Her flytter advokatfirmaet ind i nye lokaler i Brønderslev Syd, hvor LandboNords kontorbygning bliver udvidet betragteligt med en bæredygtig og topmoderne tilbygning i 2023.
Det er tydeligt, at Norden Advokatfirma investerer i fremtiden – både energimæssigt sammen med kunderne og internt i firmaet med unge jurister og fagligt erfarne advokater. Og firmaet er klar til at investere endnu mere i fremtiden og morgendagens jurister. Med sammenlægningen er der blevet mulighed for at rekruttere nye medarbejdere, og Norden Advokatfirma er klar til at ansætte flere advokater, der ønsker at arbejde i en virksomhed med en flad ledelseskultur, et stærkt fagligt miljø samt stor fleksibilitet og plads til den enkelte medarbejders trivsel.